Seksuel orientering
Portal
/
Laegehaandbogen
/
sundhedsoplysning
/
forebyggende-medicin
/
LGBT
/
Seksuel orientering
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
forebyggende-medicin
fysisk-aktivitet
LGBT
Den LGBT-venlige praksis
Hvad er LGBT
Koensinkongruens
Saerlige sundhedsforhold for LGBT personer
Seksuel orientering
Variationer og forstyrrelser i biologisk koensudvikling DSD
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{4CE8F367-39EA-49FF-9545-E32C89647FB7}" Name="Seksuel-orientering" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{6904BDB5-B116-469D-8B5C-1B2B549F8175}" SortOrder="500" PublishDate="2020-03-06T11:14:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Seksuel orientering</h2> <h3> Definition</h3> <ul> <li>En persons seksuelle orientering beskriver i de fleste tilfælde, hvilke(t) køn vedkommendes seksuelle interesse og romantiske følelser retter sig imod. En seksuel orientering kan manifestere sig som tiltrækning, adfærd og/eller identitet, og der er ikke nødvendigvis fuldt sammenfald mellem disse tre dimensioner. Man kan således godt føle noget, gøre noget andet og identificere sig som noget tredje. For eksempel har ikke så få menneske seksuelle erfaringer med mennesker af samme køn som dem selv, uden at de af den grund opfatter sig selv som homo- eller biseksuelle. <ul> <li>Seksuel identitet refererer til en persons grundlæggende opfattelse af sig selv som et seksuelt væsen, herunder vedkommendes erotiske smag og præferencer</li> <li>Seksuel adfærd refererer til en persons faktiske seksuelle aktiviteter</li> <li>Seksuel erfaring refererer til de seksuelle oplevelser, en person har haft i sit liv</li> <li>Begrebet seksuel orientering er væsensforskelligt fra begrebet kønsidentitet, som alene beskriver, hvilke(t) køn en person opfatter sig som. Det store flertal identificerer sig som mænd eller kvinder, men ved en nonbinær kønsidentitet opfatter personen sig hverken som mand eller kvinde – eller som begge dele. En persons kønsidentitet kan stemme overens med eller afvige fra det køn, vedkommende blev tildelt ved fødslen (hhv. ciskøn og transkøn). En persons seksuelle orientering siger ikke noget om vedkommendes kønsidentitet. Eller omvendt.</li> <li>For nogle mennesker er den seksuelle orientering stabil livet igennem, mens den for andre ændrer sig over tid</li> <li>En persons seksuelle orientering er ofte tæt sammenvævet med de intime relationer, som vedkommende danner med andre for at opfylde sine behov for kærlighed, hengivenhed, fællesskab og intimitet</li> </ul> </li> <li>Forskellige personer kan udtrykke deres seksuelle orientering på mange forskellige måder, fx i form af: <ul> <li>Seksuelle tanker, følelser, fantasier, lyster og præferencer</li> <li>Onani </li> <li>Seksuelle møder med andre, enten i eller uden for en parforholdsrelation</li> <li>Erotiske smagsfællesskaber med mennesker, der har sammen seksuelle orientering </li> <li>Ydre fremtoning, fx i form af stil, påklædning og gestik</li> </ul> </li> <li>Man kan ikke ud fra en persons fremtoning eller væremåde aflæse vedkommendes seksuelle orientering. Både hetero-, bi-, homo- og aseksuelle personer kan fremstå som maskuline, feminine eller androgyne eller skifte mellem forskellige kønsudtryk</li> </ul> <h2> Årsager<a href=" " data-type="book-reference" data-value="Graugaard C, Giraldi A, Møhl (red.). Sexologi. Faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard; 2019" data-value-piped="Graugaard C, Giraldi A, Møhl (red.)|Sexologi. Faglige perspektiver på seksualitet|København|Munksgaard|2019" data-url="reference-link" title="Graugaard C, Giraldi A, Møhl (red.). Sexologi. Faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard; 2019">1</a></h2> <ul> <li>Det vides ikke i detaljer, hvad der afgør en persons seksuelle orientering. De fleste forskere opfatter seksuel orientering som resultatet af et komplekst samspil af biologiske faktorer (den medfødte ”hardware”) og miljømæssige faktorer (den tillærte ”software”). Der ser ud til at være et genetisk element i menneskers seksuelle orientering, men emnet er langt fra udforsket til bunds</li> <li>Der er ikke forskningsmæssigt belæg for at anse seksuel orientering for et 100% frit valg, selvom menneskets seksuelle repertoire generelt er præget af stor diversitet, og en del oplever skiftende lyster og tændingsmønstre livet igennem</li> <li>Langt de fleste homoseksuelle blev opdraget af heteroseksuelle forældre, og langt de fleste børn opdraget af homoseksuelle forældre vokser op til at være heteroseksuelle</li> <li>Der er ingen evidens for at opfatte seksuel orientering mod samme køn som en følge af familiær dysfunktion, barndomstraumer eller lignende. På samme måde er tidligere tiders forestillinger om psykisk sygdom, biologisk fejludvikling etc. nu endegyldigt forladt</li> </ul> <h2>Homoseksualitet</h2> <h3> Definition</h3> <p> Homoseksualitet er en romantisk og/eller seksuel interesse for personer af det samme køn som en selv. Begrebet kan både referere til en identitet, en adfærd og en tiltrækning. </p> <h3> Udbredelse</h3> <ul> <li>I den danske befolkningsundersøgelse Projekt SEXUS fra 2019<a href="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" data-type="other-reference" data-value="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." data-value-piped="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019.|https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" data-url="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" data-pubmedid="undefined" title="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019.">2</a> identificerer 1% af kvinderne sig som homoseksuelle, mens 9% har homoseksuel erfaring, og 27% har prøvet at være seksuelt tiltrukket af en person af samme køn som dem selv. For mænd er de tilsvarende tal hhv. 2%, 6% og 13%</li> <li>I samme undersøgelse så man, at andelen af danskere med homoseksuel erfaring er steget markant fra personer født i mellemkrigstiden til personer født inden for de seneste årtier. For kvinders vedkommende steg tallet fra ca. 1% til ca. 15%</li> <li>Undersøgelsen viste, at 8% af 15-89-årige ikke opfattede sig selv som heteroseksuelle. Heraf var nogle homo- eller biseksuelle, mens andre var aseksuelle eller uafklarede om deres seksuelle identitet</li> <li>Det biologiske grundlag for seksuel orientering grundlægges formentlig allerede føtalt, mens selve orienteringen først for alvor folder sig ud omkring puberteten i et tæt samspil med den sociale kontekst. At føle eller identificere sig som homoseksuel kan ske på alle stadier i livet, og man kan godt opleve, at ens seksuelle orientering skifter fra én livsfase til en anden </li> <li>Hvor stor en andel af homoseksuelt orienterede personer, der vælger at være åbne om deres homoseksuelle identitet, afhænger af vedkommendes personlighed, nære relationer (fx familie og venner) og graden af omgivelsernes homonegativitet (fx diskrimination og forskelsbehandling). I Projekt SEXUS angav 28% af de homo- eller biseksuelle respondenter, at de ikke kunne være så åbne om deres seksuelle identitet, som de havde lyst til</li> </ul> <h3>En normal og naturlig variation<a href=" " data-type="book-reference" data-value="Graugaard C, Giraldi A, Møhl (red.). Sexologi. Faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard; 2019" data-value-piped="Graugaard C, Giraldi A, Møhl (red.)|Sexologi. Faglige perspektiver på seksualitet|København|Munksgaard|2019" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Graugaard C, Giraldi A, Møhl (red.). Sexologi. Faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard; 2019">1</a></h3> <ul> <li>Homoseksualitet blev fjernet fra den danske sygdomsklassifikationsliste i 1981 og fra WHO´s ICD-10 i 1992</li> <li>Homoseksualitet opfattes i dag som en naturligt forekommende variation i menneskelig seksualitet, og det har ikke i sig selv negative somatiske eller psykosociale konsekvenser at være homoseksuel</li> <li>Mange børn vokser i dag op i såkaldte regnbuefamilier med en, to eller flere homoseksuelle forældre. Disse børn afviger ikke fra børn af heteroseksuelle forældre, hverken følelsesmæssigt, intellektuelt, socialt eller seksuelt</li> </ul> <h3>Ønsker om korrigerende behandlinger</h3> <ul> <li>Forsøg på gennem psykoterapi og andre behandlingsformer (såkaldt ”omvendelsesterapi”) at ændre en persons seksuelle orientering må afvises som uvirksomme, uetiske og i værste fald psykologisk skadelige<a href=" " data-type="book-reference" data-value="Graugaard C, Giraldi A, Møhl (red.). Sexologi. Faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard; 2019" data-value-piped="Graugaard C, Giraldi A, Møhl (red.)|Sexologi. Faglige perspektiver på seksualitet|København|Munksgaard|2019" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Graugaard C, Giraldi A, Møhl (red.). Sexologi. Faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard; 2019">1</a></li> <li>Såfremt en patient oplever ubehag ved sin seksuelle orientering, bør man overveje at tilbyde vedkommende psykoedukation, rådgivningstiltag eller støttende samtalebehandling</li> </ul> <h3>Hvilke betegnelser bruger homoseksuelle om sig selv? </h3> <ul> <li>Især unge med ikke-heteroseksuel orientering bruger i dag et bredt spektrum af etiketter om deres seksuelle orientering/identitet, fx ”queer”, ”gay”, ”homo” eller ”panseksuel”</li> <li>Betegnelserne ”bøsse” og ”lesbisk” er dog stadig almindelige, ligesom ordet ”homo” i tiltagende grad bruges uden negativ værdiladning</li> <li>For nogle lægger ordet ”homoseksuel” for meget vægt på det seksuelle aspekt på bekostning af den romantiske/følelsesmæssige tiltrækning, som ligger i udtrykket ”at være til kvinder/mænd”. Ordet ”homofil” blev brugt flittigt i 1950’erne og 1960’erne, men er stort set forsvundet i dag</li> <li>Begreberne ”mænd, der har sex med mænd” (MSM) og ”kvinder, der har sex med kvinder” (KSK) forholder sig specifikt til seksuel aktivitet uden hensyn til, hvordan den enkelte identificerer sig seksuelt. Man kan således godt være MSM/KSK og alligevel opfatte sig som heteroseksuel</li> <li>I en konsultation fremmer det tillid og respekt, at lægen anvender den samme betegnelse, som patienten bruger om sig selv – og det er derfor en god idé at spørge, hvilken betegnelse, patienten foretrækker. Man bør under alle omstændigheder afstå fra forældede eller nedladende udtryk som ”homofil”, ”lebbe” eller ”svans"</li> <li>I diagnostik af seksuelt overførbare infektioner er det alene den seksuelle aktivitet, lægen bør fokusere på, og det er her mindre relevant, hvordan patienten identificerer sig seksuelt. Man ser mange forskellige seksuelle praktikker – herunder udbredt ”usikker sex – hos både hetero-, homo- og biseksuelle</li> </ul> <h2>Biseksualitet</h2> <h3> Definition</h3> <p> Biseksualitet er en romantisk og/eller seksuel interesse, som både kan rette sig mod mænd og kvinder. Begrebet kan både referere til en identitet, en adfærd eller en tiltrækning.</p> <ul> <li>Biseksualitet er ikke et udtryk for hyperseksualitet, promiskuitet, seksuel forvirring eller ubeslutsomhed, men ses som et selvstændigt erotisk udtryk og en afgrænset seksuel identitet. Ligesom andre seksualitetsformer kan biseksualitet være en forbigående fase, men der er ofte tale om en seksuel orientering, som er livslang</li> <li>Biseksuelle personer opfatter sig typisk ikke som heteroseksuelle, når de er sammen med personer af et andet køn eller homoseksuelle, når de er sammen med personer af det samme køn</li> <li>Biseksuelle kan føle sig klemte, misforståede eller udstødte af de klarere definerede grupper af hetero- og homoseksuelle, og mange oplever forskellige former for ”bifobi” i form af negative holdninger til og/eller frygt for biseksuelle. En del biseksuelle personer kan desuden berette om mistro, bagatellisering eller latterliggørelse i forhold til deres seksuelle orientering. Dette kan give anledning til særlige sundhedsudfordringer, og generelt er forekomsten af mental mistrivsel større hos biseksuelle personer end blandt både hetero- og homoseksuelle personer.</li> </ul> <h2>Heteroseksualitet</h2> <h3> Definition</h3> <p> Heteroseksualitet er en romantisk og/eller seksuel interesse rettet mod personer af det andet køn. Begrebet kan både referere til en identitet, en adfærd og en tiltrækning. Det store flertal af voksne danskere opfatter sig selv som heteroseksuelle, men en hel del har alligevel haft seksuelle erfaringer med – eller følt sig erotisk tiltrukket af – personer af deres eget køn<a href=" " data-type="book-reference" data-value="Graugaard C, Giraldi A, Møhl (red.). Sexologi. Faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard; 2019" data-value-piped="Graugaard C, Giraldi A, Møhl (red.)|Sexologi. Faglige perspektiver på seksualitet|København|Munksgaard|2019" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Graugaard C, Giraldi A, Møhl (red.). Sexologi. Faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard; 2019">1</a>. Ligesom andre seksualitetsformer dækker heteroseksualitet over et bredt spektrum af forskellige seksuelle lyster, fantasier og aktiviteter. </p> <h2> Sociale og mentale udfordringer for LGBT-personer</h2> <h3> Diskrimination og ”minoritetsstress”</h3> <p> LGBT-gruppen varierer ligesom det øvrige samfund med hensyn til sociodemografiske faktorer som alder, køn, kulturel baggrund, etnicitet, uddannelse, indkomst osv. På trods af forskelligheder er mange LGBT-personer dog fælles om at have erfaringer med vekslende grader af stigmatisering, diskrimination, social isolation, chikane og vold.<br> <br> Set i et folkesundhedsperspektiv er LGBT-personer i forhøjet risiko for helbredsbelastninger på grund af særlige livsomstændigheder<a href="http://www.alsresearch.dk/uploads/Publikationer/Nydanske_LGBT-personers_levevilkaar.pdf" data-type="other-reference" data-value="Als Research: Nydanske LGBT-personers levevilkår (2015)" data-url="http://www.alsresearch.dk/uploads/Publikationer/Nydanske_LGBT-personers_levevilkaar.pdf" title="Als Research: Nydanske LGBT-personers levevilkår (2015)">3</a>. Det er dog vigtigt at forstå, at det ikke er den seksuelle orientering i sig selv, som forårsager sundhedsudfordringerne, men derimod omgivelsernes reaktion på den. Hertil kommer de særlige livsstilsfaktorer, som kan være knyttet til forskellige erotiske smagsfællesskaber. Forskning på området har vist, at marginalisering, social eksklusion og diskrimination er tæt korreleret med uhensigtsmæssig livsstil og negative sundhedsforhold.</p> <ul> <li>Børn, der er eller bliver LGBT-personer, vokser typisk op uden LGBT-rollemodeller i familier, hvor forældre og søskende kan reagere med undren eller i værste fald afstandtagen til deres seksualitet/kønsidentitet. I mange børnehaver og skoler fremmes stereotype køns- og seksualitetsidealer, der ikke nødvendigvis understøtter barnets/den unges behov for leg, læring og udforskning, og som kan fremme følelsen af at være anderledes og sær. Drillerier og/eller rigid heteronormativitet (dvs. normer, som sætter heteroseksualitet i centrum) kan føles ekskluderende og føre til mindreværd og social isolation. I de formative år kan internalisering af omverdenens negative stereotypier – kombineret med manglende social støtte – føre til ensomhed, tristhed, selvhad og selvmordstanker. I puberteten kan de første seksuelle erfaringer være mere akavede og famlende for LGBT-unge end for deres heteroseksuelle jævnaldrende. For nogle kan ”springe ud”-processen (hvor den unge fortæller venner og familie om sin seksuelle orientering) være en særligt sårbar fase. Generelt ser man højere homoseksuel end heteroseksuel debutalder, og en del homoseksuelle har deres første seksuelle erfaringer med personer af det andet køn</li> <li>Især tidligere var det danske samfund præget af lovgivningsmæssig og anden strukturel forskelsbehandling af homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner, og LGBT-personer er fortsat i massivt øget risiko for verbale overfald eller fysisk, psykisk og seksuel vold, såkaldte hadforbrydelser<a href="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" data-type="other-reference" data-value="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." data-url="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" title="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019.">2</a></li> <li>Den både tavse og eksplicitte forventning om heteroseksualitet/ciskøn og det stadige krav om at skulle ”deklarere” og forklare sit kærligheds-, køns- og sexliv for en uforstående og måske skeptisk omverden kan være en vedvarende stressfaktor for LGBT-personer</li> <li>LGBT-personer med etnisk minoritetsbaggrund møder ofte særlige udfordringer, idet mange i denne gruppe oplever direkte eller indirekte social kontrol fra forældre og netværk i forhold til deres køns-, kærligheds- og seksualliv. Dette kan yderligere bidrage til en tilstand af utryghed, uro og stress, hvilket kan forklare, at dobbeltminoriteter på flere sundhedsparametre scorer dårligere end etnisk danske LGBT’er<a href="http://www.alsresearch.dk/uploads/Publikationer/Nydanske_LGBT-personers_levevilkaar.pdf" data-type="other-reference" data-value="Als Research: Nydanske LGBT-personers levevilkår (2015)" data-url="http://www.alsresearch.dk/uploads/Publikationer/Nydanske_LGBT-personers_levevilkaar.pdf" title="Als Research: Nydanske LGBT-personers levevilkår (2015)">3</a></li> </ul> <p>Den særlige udsathed for homofobi, social eksklusion, mistænkeliggørelse, diskrimination, vold og heteronormativitet betegnes undertiden som ”minoritetsstress”. Dette fænomen kan sandsynligvis forklare en del af den overrisiko for mistrivsel, man også i Danmark ser hos LGBT-personer i forhold til resten af befolkningen.</p> <h3> Livsstil</h3> <ul> <li>Internt i LGBT-miljøet ser man undertiden udfordringer i form af særlige krav og normer vedrørende livsstil, udseende og seksuel præstation. Også dette kan givetvis være en stressfaktor for nogle. Hyppig sex og skiftende partnere kan føre til udbredelse af sexsygdomme. Også brug af rusmidler som tobak, alkohol og illegale stoffer er udbredte i dele af LGBT-miljøet<a href="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" data-type="other-reference" data-value="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." data-value-piped="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019.|https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" data-url="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" data-pubmedid="undefined" title="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019.">2</a></li> <li>Det mandlige homomiljø kæmpede i 1980´erne og 1990’erne med sygdom, svækkelse, død og sorg som følge af hiv-epidemien. Selvom hiv i dag regnes for en kronisk og ikke-dødelig infektion, kan hiv-smittede stadig føle sig udsat for forskelsbehandling og eksklusion, også fra LGBT-miljøets side</li> </ul> <h3>Sundhedsvæsenets rolle</h3> <p> Det er nærliggende at antage, at en medvirkende årsag til LGBT-personers generelt dårligere helbredsforhold kan være manglende udnyttelse af tilgængelige offentlige sundhedstilbud. Barrierer i sundhedsvæsenet bidrager sandsynligvis til den veldokumenterede ulighed i sundhed for LGBT-gruppen. Dette kan blandt andet skyldes, at:</p> <ul> <li>Sundhedsprofessionelle ikke har den nødvendige viden om LGBT-relevante forhold (fx vedrørende særlige risikofaktorer og ”sikker sex”)</li> <li>Sundhedsprofessionelle ikke erkender, at en konkret henvendelse har baggrund i en problemstilling relateret til seksuel orientering og/eller kønsidentitet</li> <li>LGBT-personen ikke føler sig mødt, forstået og anerkendt</li> </ul> <p>I så fald vil der være en risiko for, at forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering rammer ved siden af patientens reelle ønsker og behov.<a href="http://www.alsresearch.dk/uploads/Publikationer/Nydanske_LGBT-personers_levevilkaar.pdf" data-type="other-reference" data-value="Als Research: Nydanske LGBT-personers levevilkår (2015)" data-url="http://www.alsresearch.dk/uploads/Publikationer/Nydanske_LGBT-personers_levevilkaar.pdf" title="Als Research: Nydanske LGBT-personers levevilkår (2015)">3</a>.</p> <h2>Henvisning til specialiseret LGBT-rådgivning og netværk for ligestillede</h2> <ul> <li>Rådgivning i foreningen LGBT+ Danmark <ul> <li>LGBT+ Danmark har rådgivningsafdelinger i Aarhus og København, hvor alle uanset medlemskab kan henvende sig personligt eller telefonisk. Det gælder LGBT-personer selv, men også pårørende, venner og fagpersoner kan bruge <a rel="noopener noreferrer" href="http://lgbt.dk/radgivning/" target="_blank">rådgivningen</a></li> <li>Der er i rådgivningen tilknyttet et juridisk team, som tager sig at henvendelser af juridisk karakter </li> </ul> </li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://lgbt.dk/raadgivning/" target="_blank">LGBT+ Danmark rådgivningen</a></li> <li>På <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sexlinien.dk/. " target="_blank">Sexliniens hjemmeside</a> findes der et særlige site om og for homoseksuelle: <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sexlinien.dk/emneside-seksualitet-og-koen/homoseksualitet.aspx" target="_blank">Sexlinien for homoseksuelle</a></li> <li>AIDS-Fondets <a rel="noopener noreferrer" href="https://aidsfondet.dk/checkpoint/ " target="_blank">checkpoints vedrørende testning for sexsygdomme </a>: Sikker sex, vurdering af risiko for smitte, hiv-tests</li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.hiv-danmark.dk/" target="_blank">HIV-Danmark</a>: Patientforening for hiv-positive</li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="http://lgbt.dk/ " target="_blank">LGBT-netværk for ligestillede</a> <ul> <li>LGBT+ Danmark har oprettet en række netværksgrupper, der jævnligt mødes til dialog, aktiviteter og hyggeligt samvær</li> <li>Der er særlige netværksgrupper for mænd, kvinder, biseksuelle, transpersoner, unge, voksne og ældre, der er sprunget sent ud, jyder, sjællændere, familie og venner, personer med handicap, personer med psykiske problemer samt engelsktalende</li> </ul> </li> </ul> <h2>Yderligere relevant materiale</h2> <ul> <li>VIVE. En kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse. København: VIVE, 2022.</li> <li>Nordisk Ministerråd. Hälsa, välmående och livsvillkor bland unga LGBTI-personer i Norden. København: Nordisk Ministerråd, 2021.</li> <li>Sundhedsstyrelsens to podcasts om den LGBT-venlige lægepraksis: <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/Nyheder/2022/Ny-podcast-om-LGBT-personers-sundhed" target="_blank">Ny podcast om LGBT personers sundhed - Sundhedsstyrelsen</a></li> <li>Jævnligt opdateret hjemmeside om LGBT-sundhed: <a rel="noopener noreferrer" href="https://lgbtsundhed.dk/" target="_blank">lgbtsundhed.dk</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">40399</TextField> <TextField Name="PageTitle">Seksuel orientering</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Seksuel orientering</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-08-16T08:23:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{A99A4C83-22B6-4E9B-A764-C73CA492A50F}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{0D2E29E8-6456-4697-8C57-43C508811826}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">En persons seksuelle orientering beskriver hvilke(t) køn, vedkommendes seksuelle tiltrækning og romantiske følelser er rettet imod. </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">seksuel orientering, homoseksualitet, biseksualitet, heteroseksualitet, seksuel adfærd, lesbisk, biseksuel, transkønnet, homoseksuel</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
28.485 characters