Variationer og forstyrrelser i biologisk koensudvikling DSD
Portal
/
Laegehaandbogen
/
sundhedsoplysning
/
forebyggende-medicin
/
LGBT
/
Variationer og forstyrrelser i biologisk koensudvikling DSD
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
forebyggende-medicin
fysisk-aktivitet
LGBT
Den LGBT-venlige praksis
Hvad er LGBT
Koensinkongruens
Saerlige sundhedsforhold for LGBT personer
Seksuel orientering
Variationer og forstyrrelser i biologisk koensudvikling DSD
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{3516D55C-AD90-4F0C-BA26-8B2BF06F686D}" Name="Variationer-og-forstyrrelser-i-biologisk-koensudvikling-DSD" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{6904BDB5-B116-469D-8B5C-1B2B549F8175}" SortOrder="500" PublishDate="2020-03-06T11:15:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<div> </div> <h2>Variationer og forstyrrelser i biologisk kønsudvikling (DSD)</h2> <h3>Definition</h3> <div>En persons biologiske køn er normalt entydigt allerede ved fødslen, og det er formet af et samspil mellem gener og hormoner. </div> <div> </div> <div>En lille gruppe mennesker fødes imidlertid med atypiske biologiske kønstræk (især knyttet til kønsorganer, kønskromosomer og/eller kønshormonproduktion) – tilstande som under et betegnes differences/disorders of sex development (DSD), og som tidligere betegnedes som intersex, hermafroditisme, tvekønnethed og andre termer. Disse termer bruges ikke længere af sundhedspersonale, da de kan virke stødende. Men flere patientorganisationer er begyndt at bruge termen ”intersex” på ny til at beskrive deres tilstand.</div> <div> </div> <div>På dansk kan betegnelsen ”variationer og forstyrrelser i biologisk kønsudvikling” bruges. </div> <h3>Årsager</h3> <ul> <li>Der er tale om medfødte tilstande</li> <li>Årsagen til, at man fødes med en atypisk biologisk kønsudvikling, er oftest en underliggende ændring i arvematerialet. I nogle tilfælde kan man ikke fastslå en præcis genetisk årsag, men forskningen på området udvikler sig i disse år hurtigt, og der beskrives hele tiden nye ændringer i arvematerialet, som kan ligge til grund for en ændret biologisk kønsudvikling</li> <li>Det er muligt, at miljømæssige faktorer, som f.eks. hormonforstyrrende stoffer, også kan lede til forstyrret kønsudvikling. Det har man set hos dyr, men endnu ikke påvist hos mennesker</li> <li>Den nuværende viden om disse tilstande øges imponerende hurtigt, blandt andet baseret på et europæisk samarbejde, som har ført til en øget viden, interesse og muligheder for behandling</li> </ul> <div>I medicinsk sammenhæng anskues begrebet ”køn” for nuværende på følgende måde:</div> <ul> <li>Det kromosomale køn - er sammensætningen af kromosomer overvejende mandlig (46,XY) eller kvindelig (46,XX)?</li> <li>Det gonadale køn - har personen testikler eller ovarier, eller begge dele?</li> <li>Det hormonale køn – produceres der overvejende testosteron eller østradiol i gonaderne?</li> <li>Det anatomiske køn - har personen et overvejende mandligt eller kvindeligt køn, fx når man vurderer penis, vagina, uterus, bryster, kønsbehåring mv.</li> <li>Det psykologiske køn - hvordan oplever personen sit eget køn og sin egen kønsidentitet? Her anvender man på engelsk ordet ”gender”. </li> <li>Det sociale køn - hvordan præsenterer personen sit køn i et samspil med andre mennesker? Også her anvender man på engelsk ordet ”gender”.</li> </ul> <div>Man underinddeler gruppen af personer med atypisk biologisk kønsudvikling i mindre grupper baseret på enten genetiske eller hormonelle årsager. Ingen af disse inddelinger er perfekte, så begge inddelinger kan være nyttige. </div> <div>Man kan underinddele i følgende grupper, baseret på den genetiske årsag:</div> <h4>1. Kønskromosom DSD </h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=2B5A49FF62234C89919454A95D071BCD&_z=z">Turner syndrom</a> (45,X og andre kromosomsammensætninger)</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A92B676DDE1943BCBDC60EC5976AE9B1&_z=z">Klinefelter syndrom</a> (47,XXY)</li> <li>45,X/46,XY - kan både give anledning til udvikling af <ul> <li>Kvindeligt køn (oftest sammenligneligt med Turner syndrom)</li> <li>Mandligt køn</li> <li>Tilstande med klart ændret kønsudvikling, hvor kønsbestemmelsen kan være flertydig</li> </ul> </li> </ul> <ul> </ul> <h4>2. 46, XY DSD </h4> <p>Denne gruppe af personer vil ofte umiddelbart fremstå kvindelige, men altså med en klassisk mandlig kromosomsammensætning. Årsagerne er mange, hyppigst monogene. De kan umiddelbart underopdeles i følgende grupper:</p> <ul> <li>Gonadal fejludvikling</li> <li>Ændret androgen-syntese</li> <li>Nedsat androgen-aktivitet</li> <li>En gruppe, hvor årsagerne endnu ikke er forstået</li> </ul> <h4>3. 46,XX DSD </h4> <div>Denne gruppe af personer vil ofte umiddelbart fremstå mandlige, men altså med en klassisk kvindelige kromosomsammensætning. Denne gruppe kan underopdeles på samme måde som ovenfor, med grupper karakteriseret ved hhv.</div> <ul> <li>Gonadal fejludvikling</li> <li>Øget androgen produktion eller aktivitet</li> <li>En gruppe, hvor årsagerne ikke er forklaret og forstået </li> </ul> <h2>Hyppighed og diagnose</h2> <ul> <li>Alle de beskrevne former for DSD er sjældne, og for de flestes vedkommende kender man ikke den præcise hyppighed. En sjælden tilstand defineres i EU som en tilstand, der forekommer blandt færre end 50 per 100.000. I befolkningsundersøgelsen Projekt SEXUS angav 1,1% af de 15-89-årige respondenter, at de som børn eller unge havde fået konstateret variationer i de biologiske kønskarakteristika<a title="Frisch M, Moseholm E, Andersson M, Andresen JB, Graugaard C. Sex i Danmark. Nøgletal fra projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut " href="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" data-type="other-reference" data-value="Frisch M, Moseholm E, Andersson M, Andresen JB, Graugaard C. Sex i Danmark. Nøgletal fra projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut " data-url="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf">1</a></li> <li>Langt fra alle personer med DSD opfatter sig selv som interkønnede. Det er formentlig kun et fåtal, som opfatter sig selv som LGBTI-personer, selvom I’et i denne forkortelse står for interkøn</li> <li>DSD har altid eksisteret, og flere former for DSD er også beskrevet blandt forskellige dyrearter. Der sker tilsyneladende ikke nogen stigning i forekomsten</li> <li>Det er ofte svært at stille diagnosen. De mange undertyper kan gøre det nødvendigt med et grundigt undersøgelsesprogram, der kan inkludere radiologiske, biokemiske, genetiske og andre metoder</li> <li>For de fleste DSD-undertyper ses der hyppigt en betydelig forsinkelse, inden diagnosen stilles, og en del personer og deres familie vil opleve en længerevarende diagnostisk odysse</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A92B676DDE1943BCBDC60EC5976AE9B1&_z=z">Klinefelter syndrom</a> ses hos 150 per 100.000 nyfødte drenge, men diagnosticeres væsentligt sjældnere, således at kun omkring 40 per 100.000 mænd får stillet diagnosen<a title="Gravholt CH, Chang S, Wallentin M, Fedder J, Moore P, Skakkebæk A, Klinefelter Syndrome: Integrating Genetics, Neuropsychology, and Endocrinology. Endocr Rev 2018;39: 389-423" href=" " data-type="journal-reference" data-value="Gravholt CH, Chang S, Wallentin M, Fedder J, Moore P, Skakkebæk A, Klinefelter Syndrome: Integrating Genetics, Neuropsychology, and Endocrinology. Endocr Rev 2018;39: 389-423" data-value-piped="Gravholt CH, Chang S, Wallentin M, Fedder J, Moore P, Skakkebæk A|Klinefelter Syndrome: Integrating Genetics, Neuropsychology, and Endocrinology.|Endocr Rev|2018|39|389-423|29438472" data-url="reference-link" data-pubmedid="29438472">2</a>. Det betyder, at en væsentlig del af mænd med Klinefelters syndrom aldrig diagnosticeres</li> <li>Turner syndrom ses hos 50 per 100.000 nyfødte piger, hvoraf de fleste diagnosticeres, men med median diagnosealder på 15 år. Dette betyder, at halvdelen af alle med Turner syndrom først får stillet diagnosen i voksenalderen<a title="Gravholt CH, Viuff MH, Brun S, Stochholm K, Andersen NH, Turner syndrome: mechanisms and management. Nat Rev Endocrinol 2019;15: 601-614" href=" " data-type="journal-reference" data-value="Gravholt CH, Viuff MH, Brun S, Stochholm K, Andersen NH, Turner syndrome: mechanisms and management. Nat Rev Endocrinol 2019;15: 601-614" data-value-piped="Gravholt CH, Viuff MH, Brun S, Stochholm K, Andersen NH|Turner syndrome: mechanisms and management.|Nat Rev Endocrinol|2019|15|601-614|31213699" data-url="reference-link" data-pubmedid="31213699">3</a></li> <li>46,XY DSD (med enten SRY- eller AR-mutation, som er specifikke genetiske undertyper) ses hos 6,4 per 100.000 nyfødte piger og omfatter flere undergrupper. Den mediane alder ved diagnose svinger mellem 7 og 17 år, afhængig af undertype<a title="Berglund A, Johannsen TH, Stochholm K, Viuff MH, Fedder J, Main KM, Gravholt CH, Incidence, Prevalence, Diagnostic Delay, and Clinical Presentation of Female 46,XY Disorders of Sex Development. J Clin Endocrinol Metab 2016;101: 4532-4540" href=" " data-type="journal-reference" data-value="Berglund A, Johannsen TH, Stochholm K, Viuff MH, Fedder J, Main KM, Gravholt CH, Incidence, Prevalence, Diagnostic Delay, and Clinical Presentation of Female 46,XY Disorders of Sex Development. J Clin Endocrinol Metab 2016;101: 4532-4540" data-value-piped="Berglund A, Johannsen TH, Stochholm K, Viuff MH, Fedder J, Main KM, Gravholt CH|Incidence, Prevalence, Diagnostic Delay, and Clinical Presentation of Female 46,XY Disorders of Sex Development.|J Clin Endocrinol Metab|2016|101|4532-4540|27603905" data-url="reference-link" data-pubmedid="27603905">4</a></li> <li>46,XX DSD (med SRY translokation fra Y kromosomet til andre kromosomer) ses hos 4,5 per 100.000 nyfødte drenge. Den mediane alder ved diagnose er 17 år<a title="Berglund A, Johannsen TH, Stochholm K, Viuff MH, Fedder J, Main KM, Gravholt CH, Incidence, Prevalence, Diagnostic Delay, and Clinical Presentation of Female 46,XY Disorders of Sex Development. J Clin Endocrinol Metab 2016;101: 4532-4540" href=" " data-type="journal-reference" data-value="Berglund A, Johannsen TH, Stochholm K, Viuff MH, Fedder J, Main KM, Gravholt CH, Incidence, Prevalence, Diagnostic Delay, and Clinical Presentation of Female 46,XY Disorders of Sex Development. J Clin Endocrinol Metab 2016;101: 4532-4540" data-value-piped="Berglund A, Johannsen TH, Stochholm K, Viuff MH, Fedder J, Main KM, Gravholt CH|Incidence, Prevalence, Diagnostic Delay, and Clinical Presentation of Female 46,XY Disorders of Sex Development.|J Clin Endocrinol Metab|2016|101|4532-4540|27603905" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined">4</a></li> <li> Mayer-Rokitansky-Küster-Hauser syndrom (piger født uden livmoder og eventuelle andre syndromtræk) ses hos 20 per 100.000 piger. Den mediane alder ved diagnose er 17 år<a title="Herlin M, Bjørn AM, Rasmussen M, Trolle B, Petersen MB, Prevalence and patient characteristics of Mayer-Rokitansky-Küster-Hauser syndrome: a nationwide registry-based study. Hum Reprod 2016;31: 2384-90" href=" " data-type="journal-reference" data-value="Herlin M, Bjørn AM, Rasmussen M, Trolle B, Petersen MB, Prevalence and patient characteristics of Mayer-Rokitansky-Küster-Hauser syndrome: a nationwide registry-based study. Hum Reprod 2016;31: 2384-90" data-value-piped="Herlin M, Bjørn AM, Rasmussen M, Trolle B, Petersen MB|Prevalence and patient characteristics of Mayer-Rokitansky-Küster-Hauser syndrome: a nationwide registry-based study.|Hum Reprod|2016|31|2384-90|27609979" data-url="reference-link" data-pubmedid="27609979">5</a></li> <li>Adrenogenitalt syndrom (piger og drenge født med en enzymfejl, der betyder, at de producerer for meget androgen og for lidt binyrebarkhormon) ses hos 22 per 100.000 levendefødte børn<a title="Speiser PW, Arlt W, Auchus RJ, Baskin LS, Conway GS, Merke DP, Meyer-Bahlburg HFL, Miller WL, Murad MH, Oberfield SE, White PC, Congenital Adrenal Hyperplasia Due to Steroid 21-Hydroxylase Deficiency: An Endocrine Society Clinical Practice Guideline. J Clin Endocrinol Metab 2018;103: 4043-4088" href=" " data-type="journal-reference" data-value="Speiser PW, Arlt W, Auchus RJ, Baskin LS, Conway GS, Merke DP, Meyer-Bahlburg HFL, Miller WL, Murad MH, Oberfield SE, White PC, Congenital Adrenal Hyperplasia Due to Steroid 21-Hydroxylase Deficiency: An Endocrine Society Clinical Practice Guideline. J Clin Endocrinol Metab 2018;103: 4043-4088" data-value-piped="Speiser PW, Arlt W, Auchus RJ, Baskin LS, Conway GS, Merke DP, Meyer-Bahlburg HFL, Miller WL, Murad MH, Oberfield SE, White PC|Congenital Adrenal Hyperplasia Due to Steroid 21-Hydroxylase Deficiency: An Endocrine Society Clinical Practice Guideline.|J Clin Endocrinol Metab|2018|103|4043-4088|30272171" data-url="reference-link" data-pubmedid="30272171">6</a></li> <li>De mange øvrige undertyper af DSD er alle sjældne, og der er ikke sikre tal for hyppighed og alder ved diagnose<a title="León NY, Reyes AP, Harley VR, A clinical algorithm to diagnose differences of sex development. Lancet Diabetes Endocrinol 2019;7: 560-574" href=" " data-type="journal-reference" data-value="León NY, Reyes AP, Harley VR, A clinical algorithm to diagnose differences of sex development. Lancet Diabetes Endocrinol 2019;7: 560-574" data-value-piped="León NY, Reyes AP, Harley VR|A clinical algorithm to diagnose differences of sex development.|Lancet Diabetes Endocrinol|2019|7|560-574|30803928" data-url="reference-link" data-pubmedid="30803928">7</a></li> <li>Det samlede antal med DSD er ikke kendt, og det er sandsynligt, at en del aldrig får stillet en diagnose</li> </ul> <h3>Hvordan får man mistanken om en DSD tilstand?</h3> <ul> <li>Nogle gange er det oplagt at en given patient har et syndrom, f.eks. når en patient har mange træk, der er forenelig med et givent syndrom. Andre gange er det svært. Mange patienter med en DSD tilstand har kun få eller måske ingen eksterne syndrom karakteristika, men frembyder måske kun en psykiatrisk profil med f.eks. ADHD eller autisme spektrum symptomer. Andre gange er der kun interne stigmata som f.eks. manglende livmoder. Det kan derfor anbefales at teste bredt, hvis man på nogen måde har fået mistanken om, at man står med en patient med DSD</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <ul> <li>Behandling af personer med DSD er et højt specialiseret område og centraliseret ved få hospitaler i Danmark (se nederst i artiklen) </li> <li>Der er kun international konsensus vedrørende behandling af ganske få af de specifikke undergrupper indenfor DSD (Turner syndrom og adrenogenitalt syndrom), mens der mangler international konsensus vedrørende de øvrige tilstande. Der er dog en international konsensus guideline på vej, som udkommer 2023/2024</li> <li>Behandling af de forskellige tilstande er multidisciplinær, den foregår i teams og involverer typisk en række forskellige medicinske specialer, såsom pædiatri, endokrinologi, gynækologi og obstetrik (fertilitet), urologi, klinisk genetik og andre. Endvidere er psykologer, kliniske sexologer og specialuddannede sygeplejersker ofte tilknyttet</li> <li>Behandling er individuel og fokuserer typisk på mange forskellige aspekter, fx at normalisere hormonstatus, livskvalitet, vækst, neurokognitiv udvikling samt at optimere seksuel trivsel og fertilitetschancer og reducere sygdomsbyrde fra relaterede følgetilstande</li> </ul> <h2>Hvilke betegnelser bruger personer med DSD om sig selv? </h2> <ul> <li>Personer med Turner syndrom, Klinefelter syndrom, adrenogenitalt syndrom m.fl., opfatter ofte sig selv som havende det specifikke syndrom. Kun få identificerer sig med de andre tilstande eller syndromer under samlebetegnelse ”DSD”</li> <li>Personer med DSD opfatter som oftest ikke sig selv som hørende under paraplybetegnelsen LGBTI. Men der er undtagelser – så lægen bør altid spørge, hvordan patienten opfatter sig selv</li> </ul> <h2>Psykiske, sociale og seksuelle udfordringer for personer med DSD</h2> <ul> <li>Mange mennesker med DSD er meget diskrete omkring deres diagnose, og ofte vil der kun være få personer – om nogen – der ved, at personen har en DSD-diagnose</li> <li>Der er uden tvivl en del diskrimination og stigmatisering forbundet med en DSD-diagnose, omend det sandsynligvis varierer fra undertype til undertype (især pga. vekslende funktionsniveau og fænotype)</li> <li>DSD-populationen varierer ligesom det øvrige samfund med hensyn til sociodemografiske faktorer samt kultur, etnisk eller racemæssig herkomst, alder, uddannelse, indkomst osv. Men der er dog store forskelle mellem de forskellige undertyper</li> <li>Nogle personer med DSD er psykologisk og socialt velfungerende på lige fod med baggrundsbefolkningen, mens andre har neuropsykologiske udfordringer, som præger deres arbejdsliv og intellektuelle formåen. Desuden er nogle mennesker med DSD socialt isolerede, især pga. manglende selvværd og kropsbilledeforstyrrelser</li> </ul> <h3>Klinefelter syndrom</h3> <div> Undersøgelser af mænd med Klinefelter syndrom viser, at de ofte har betydelige sociale og jobmarkedsrelaterede vanskeligheder, der kan føre til førtidspensionering</div> <h3>Turner syndrom</h3> <div> Turner syndrom opnår uddannelsesniveau svarende til baggrundsbefolkningen, omend der også her kan være betydelige vanskeligheder i individuelle tilfælde </div> <h3>46,XY DSD</h3> <div> Gruppen af kvinder med 46,XY DSD ser ikke ud til at have vanskeligheder på arbejdsmarkedet, men oplever omvendt ofte stigmatisering og er tit meget diskrete omkring deres diagnose.</div> <div> </div> <ul> <li>En del mennesker med DSD oplever seksuelle problemer – som en direkte følge af deres atypiske genitalier/nedsatte fertilitet eller pga. en psykologisk sårbarhed præget af generthed og manglende selvværd</li> <li>Som alle andre mennesker kan personer med DSD have seksuelle og kønslige identitetsovervejelser, som kan kræve rådgivning</li> <li>Ved nogle DSD-tilstande ses der en overhyppighed af homo-/biseksualitet og af <a href="~/link.aspx?_id=3B859BDB481948988AEC55540D6CDD45&_z=z">transkønnethed</a>, og lægen bør altid spørge åbent til sådanne temaer, hvis en person med DSD søger rådgivning. I komplicerede tilfælde (fx ved svære funktionsproblemer eller kønsidentitetsovervejelser) er henvisning til sexologisk bistand indiceret<a title="Graugaard C, Giraldi C, Møhl B. Sexologi - faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard, 2019" href=" " data-type="other-reference" data-value="Graugaard C, Giraldi C, Møhl B. Sexologi - faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard, 2019" data-url="reference-link">8</a> </li> </ul> <h2>Sundhedsvæsenets rolle</h2> <ul> <li>Sundhedsvæsenet spiller en afgørende rolle for personer med DSD. Der er ingen tvivl om, at en del af de problemer som personer med DSD oplever kunne afhjælpes af tidligere diagnose, bedre behandling af ”det hele menneske”, hvor flere grupper af DSD personer ofte oplever udfordringer</li> <li>Flere undergrupper af DSD oplever, at deres neurokognitive evner er ændrede. Nyere studier antyder, at neurokognitiv terapi, forestået af neuropsykolog med speciale i netop neurokognitiv terapi, kan afhjælpe nogle af disse problemer</li> <li>Vi ved fra danske undersøgelser, at mange personer med DSD ikke har nogen kontakt til de højt specialiserede klinikker på danske sygehuse. Disse undersøgelser antyder også, at denne population generelt har et dårligere helbred. Der vil således formentligt være en del at vinde ved en systematisk kontakt for alle personer med DSD til et højt specialiseret center. Disse centre er gennem de senere år blevet kraftigt styrket. Det nationale samarbejde er også styrket, og der foreligger nu kliniske guidelines for flere DSD undergrupper</li> <li>Det er uklart, hvorfor visse personer med DSD ikke opnår kontakt til sygehusvæsenet. Denne barriere er dog sandsynligvis en medvirkende årsag til ulighed i sundhed for personer med DSD. På dette punkt kan den praktiserende læge uden tvivl spille en vigtig medierende rolle i sin kontakt med mennesker med DSD – såfremt der fra patientens side er tryghed ved det kliniske møde og dermed basis for åbenhed om de udfordringer, DSD-tilstanden giver anledning til</li> </ul> <h3>Henvisning til specialiseret DSD center</h3> <div>Der er 3 centre ved de danske sygehuse:</div> <ol> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.fagperson.auh.dk/afdelinger/center-for-dsd-disorders-of-sex-development/" target="_blank">Center for DSD ved Aarhus Universitetshospital</a> </li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/vaekst-og-reproduktion/Sider/default.aspx" target="_blank">Afdelingen for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet</a></li> <li>Pædiatrisk og Endokrinologisk afdeling, Odense Universitetshospital</li> </ol>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">40400</TextField> <TextField Name="PageTitle">Variationer og forstyrrelser i biologisk kønsudvikling (DSD)</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Variationer og forstyrrelser i biologisk kønsudvikling (DSD)</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-08-08T10:05:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{4D1B5B6E-BFB6-4E02-8937-E6E7A9106150}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{0D2E29E8-6456-4697-8C57-43C508811826}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">3</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">En persons biologiske køn er normalt entydigt allerede ved fødslen, og det er formet af et samspil mellem gener og hormoner. </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">atypisk kønstræk, intersex, dsd, DSD, disorders of sex development, tvekønnethed, hermafroditisme, klinefelter syndrom, turner syndrom, kønsudvikling, forstyrrelser i biologisk kønsudvikling</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
24.927 characters