overvaegt-og-fedme-fysisk-aktivitet
Portal
/
Laegehaandbogen
/
sundhedsoplysning
/
forebyggende-medicin
/
fysisk-aktivitet
/
overvaegt-og-fedme-fysisk-aktivitet
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
forebyggende-medicin
fysisk-aktivitet
luftvejssygdomme-fysisk-aktivitet
overvaegt-og-fedme-fysisk-aktivitet
psykiske-sygdomme-fysisk-aktivitet
test sep 2020
aeldres-sundhed-fysisk-aktivitet
kraeft-fysisk-aktivitet
psykisk-sygdom-og-livsstilsaendringer
LGBT
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{4A142276-DC6B-4A5D-ADF5-3675DFA213F5}" Name="overvaegt-og-fedme-fysisk-aktivitet" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{13F0386C-6787-4A88-B54B-8A20CF26C31B}" SortOrder="300" PublishDate="2010-10-15T23:40:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <h3>Definition overvægt og fedme <a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Fysisk-aktivitet-h%C3%A5ndbog-og-tr%C3%A6ning/Fysisk-aktivitet-%E2%80%93-h%C3%A5ndbog-om-forebyggelse-og-behandling.ashx" data-type="other-reference" data-value="Fysisk aktivitet, Håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, 2018. " data-url="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Fysisk-aktivitet-h%C3%A5ndbog-og-tr%C3%A6ning/Fysisk-aktivitet-%E2%80%93-h%C3%A5ndbog-om-forebyggelse-og-behandling.ashx" title="Fysisk aktivitet, Håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, 2018. ">1</a></h3> <ul> <li>WHO definerer overvægt og fedme som unormal eller excessiv fedtmasse, som kan medføre helbredsricisi </li> <li>Kropsmasseindeks defineres ved body mass index (<a href="~/link.aspx?_id=0C63B45675614C299167D5E724DD64B0&_z=z">BMI = vægt/højde<sup>2</sup> (kg/m<sup>2</sup>))</a> ifølge WHO <ul> <li>Undervægt <18,5</li> <li>Normalvægt 18,5 - 24,9</li> <li>Overvægt 25,0 - 29,9</li> <li>Fedme 30</li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>BMI skal anvendes med varsomhed for enkeltpersoner, da BMI ikke skelner mellem fedt- og muskelmasse </li> <li>Fordi abdominalt fedt synes at repræsentere en selvstændig risikofaktor for en række sygdomme, er det vigtigt også at have et mål for abdominal fedme;<br> <ul> <li>Talje-hofte-ratio <ul> <li>Det mest brugte mål er talje-hofte-ratio (omkredsen rundt om livet divideret med omkredsen rundt om hofterne)</li> <li>Det er almindeligt at angive en talje-hofte-ratio ≥0,90 hos mænd og ≥0,85 hos kvinder som abdominal fedme og overvægt</li> </ul> </li> <li>Livvidde <ul> <li>Benyttes kun livvidde som mål, er grænserne sat til henholdsvis 1) let øget risiko >94 cm og >80 cm for henholdsvis mænd og kvinder, 2) forøget risiko >102 cm og >88 cm for henholdsvis mænd og kvinder</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h3>Definition fysisk aktivitet <a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Fysisk-aktivitet-h%C3%A5ndbog-og-tr%C3%A6ning/Fysisk-aktivitet-%E2%80%93-h%C3%A5ndbog-om-forebyggelse-og-behandling.ashx" data-type="other-reference" data-value="Fysisk aktivitet, Håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, 2018. " data-url="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Fysisk-aktivitet-h%C3%A5ndbog-og-tr%C3%A6ning/Fysisk-aktivitet-%E2%80%93-h%C3%A5ndbog-om-forebyggelse-og-behandling.ashx" title="Fysisk aktivitet, Håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, 2018. ">1</a></h3> <ul> <li>Betegnelsen fysisk aktivitet er et overordnet begreb</li> <li>Begrebet fysisk aktivitet dækker ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen i skeletmuskulaturen</li> <li>Fysisk aktivitet dækker således over både ustruktureret aktivitet og målrettet fysisk udfoldelse, fx fysisk arbejde, idræt, motion, friluftsliv, leg, og træning.</li> </ul> <h3>Definition fysisk inaktivitet <a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Fysisk-aktivitet-h%C3%A5ndbog-og-tr%C3%A6ning/Fysisk-aktivitet-%E2%80%93-h%C3%A5ndbog-om-forebyggelse-og-behandling.ashx" data-type="other-reference" data-value="Fysisk aktivitet, Håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, 2018. " data-url="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Fysisk-aktivitet-h%C3%A5ndbog-og-tr%C3%A6ning/Fysisk-aktivitet-%E2%80%93-h%C3%A5ndbog-om-forebyggelse-og-behandling.ashx" title="Fysisk aktivitet, Håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, 2018. ">1</a></h3> <ul> <li>Begrebet fysisk inaktivitet er det modsatte af fysisk aktivitet</li> <li>Definition af fysisk inaktivitet varierer, og kan opfattes både som at være "<em>stillesiddende aktivitet</em>" eller "<em>ikke leve op til de officielle råd om fysisk aktivitet"</em></li> </ul> <h3>Definition energiforbrug</h3> <ul> <li>Mål for energiforbrug kan udtrykkes på forskellige måder: <ul> <li>Ved at måle et menneskes oxygenoptagelse og angive det som milliliter oxygen eller kilojoule (kJ)/kilokalorier (kcal) per tidsenhed, får man et præcist mål på energiforbruget</li> <li>Alternativt kan energiforbrug angives som et multiplum af hvilestofskiftet (hvilemetabolismen), kaldet MET (metabolic equivalent) <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Ainsworth BE, Haskell WL, Herrmann SD, Meckes N, Bassett DR Jr, Tudor-Locke C, Greer JL, Vezina J, Whitt-Glover MC, Leon AS, 2011 Compendium of Physical Activities: a second update of codes and MET values. Med Sci Sports Exerc 2011;43: 1575-81" data-value-piped="Ainsworth BE, Haskell WL, Herrmann SD, Meckes N, Bassett DR Jr, Tudor-Locke C, Greer JL, Vezina J, Whitt-Glover MC, Leon AS|2011 Compendium of Physical Activities: a second update of codes and MET values.|Med Sci Sports Exerc|2011|43|1575-81|21681120" data-url="reference-link" data-pubmedid="21681120" title="Ainsworth BE, Haskell WL, Herrmann SD, Meckes N, Bassett DR Jr, Tudor-Locke C, Greer JL, Vezina J, Whitt-Glover MC, Leon AS, 2011 Compendium of Physical Activities: a second update of codes and MET values. Med Sci Sports Exerc 2011;43: 1575-81">2</a> <ul> <li>MET er forholdet mellem stofskiftet under fysisk aktivitet og hvilestofskiftet (BMR = basic metabolic rate) </li> <li>Det gennemsnitlige hvilestofskifte (BMR), udtrykt som oxygenoptagelse hos voksne, er 3,5 ml O<sub>2</sub>/kg kropsvægt/min</li> <li>Dette svarer til 1 kcal/kg/time (4,2 kJ/kg/time) og svarer til 1 MET-enhed</li> <li>Energiforbruget per minut under fysisk aktivitet kan derfor enkelt angives i MET</li> <li>Moderat fysisk aktivitet er defineret som aktivitet, der kræver tre til seks gange så meget energi som energibehovet i hvile, dvs. 3-6 MET</li> <li>Der er udarbejdet tabeller over energiforbruget under forskellige former for fysisk aktivitet</li> <li>Eksempelvis vil det at spadsere kræve 2 MET, mens løb med en hastighed på 15 km/t indebærer et energiforbrug på 18 MET</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h4>Energiforbrug i restitutionsfasen</h4> <ul> <li>Den totale mængde energi, som forbruges ved fysisk aktivitet, omfatter både forbruget under selve aktiviteten og forbruget i perioden umiddelbart efter arbejdet (restitutionsfasen)</li> <li>På samme måde som der efter måltider kan registreres en stigning i stofskiftet, kan der også observeres øget oxygenforbrug i tiden efter fysisk aktivitet (excess postexercise oxygen consumption = EPOC)</li> <li>Styrketræning med vægte synes at være mere effektivt end almindelig aerob udholdenhedstræning med hensyn til EPOC </li> <li>Selv om stofskiftestigningen efter fysisk aktivitet spiller en beskeden rolle i relation til vægtreduktion hos utrænede og mindre trænede personer, vil konditionsfremgangen føre til, at denne "eftereffekt" af fysisk aktivitet ikke bliver uvæsentlig - ikke mindst som led i anstrengelsen med at opretholde en reduceret vægt</li> </ul> <h2>Effekter</h2> <h3>Akutte effekter ved fysisk aktivitet</h3> <ul> <li>Fysisk aktivitet har akutte virkninger på kulhydrat- og fedtstofskiftet</li> </ul> <h4>Øget kulhydratforbrænding</h4> <ul> <li>Kulhydrat er den foretrukne energikilde ved muskelarbejde</li> <li>Både fedt- og kulhydratforbrænding øges ved fysisk aktivitet </li> <li>Hvilken andel kulhydrat og fedt bidrager med i det totale energiforbrug under fysisk aktivitet, afhænger ikke kun af arbejdets intensitet og varighed, men også af muskulaturens træningstilstand og muskelfibersammensætningen <ul> <li>Forbruget af glykogen øges med stigende arbejdsintensitet</li> <li>Når arbejdet er langvarigt, bliver den procentvise andel af kulhydrat i energiomsætningen gradvis mindre, fordi glykogenlagrene efterhånden tømmes</li> <li>Desuden vil kostens sammensætning indvirke på omsætningen af næringsstofferne</li> </ul> </li> <li>I starten af fysisk aktivitet er glukosekoncentrationen i blodet relativ konstant, men kan øges lidt på grund af hurtig nedbrydning af leverglykogen</li> <li>Samtidig sker der nedbrydning af glykogen i den arbejdende muskulatur, men denne nedbrydning giver ikke øget blodsukkerniveau, fordi muskelcellen mangler glukose-6-fosfatase (enzymet som i leveren katalyserer frigivelsen af glukose)</li> <li>Når glykogenlagerne tømmes, skal muskelcellerne trække mere glukose fra blodet</li> <li>Hvis ny-syntesen af glukose (glukoneogenesen i lever fra glycerol, aminosyrer og laktat) ikke er tilstrækkelig til at dække forbruget, vil glukosekoncentrationen i blodet falde</li> </ul> <h4>Øget fedtforbrænding</h4> <ul> <li>Det er vigtigt at spare på glukosen, fordi de røde blodlegemer og centralnervesystemet har behov for denne energikilde</li> <li>Ved utilstrækkelig kulhydrattilførsel vil der ske en uønsket proteinkatabolisme for at danne glukose fra aminosyrer</li> <li>Imidlertid vil øget fedtforbrænding hjælpe med at spare på glukose, dels ved at fedt er et alternativt energisubstrat til kulhydrat, dels ved at øget fedtsyreomsætning muligvis giver øget intracellulær koncentration af intermediater, som hæmmer glukose- eller glykogenudnyttelsen (citronsyre, glukose-6-fosfat)</li> <li>Fedtsyrerne frigøres fra triglycerider i fedtvæv og intramuskulært eller fra triglycerider i cirkulerende VLDL (very low density lipoproteins)</li> <li>"Frie" fedtsyrer (FFA) transporteres i blodet bundet til albumin</li> </ul> <h4>Ketonstoffer</h4> <ul> <li>Ved langvarig fysisk anstrengelse kan fedtsyrekoncentrationen i blodet stige med op mod 2 mmol/l</li> <li>Fedtsyreomsætningen kan blive så stor, at leveren danner "ketonstoffer" (betahydroxysmørsyre, aceteddiksyre og acetone) fra mellemproduktet acetyl-coenzym A</li> <li>Koncentrationen af ketonstoffer i blodet vedvarer flere timer efter langvarig fysisk aktivitet og er specielt høj, hvis kosten forud for aktiviteten har været kulhydratfattig/fedtrig</li> <li>Ketonstofferne udnyttes som alternativ energikilde i muskel og hjerne</li> </ul> <h3>Langvarige effekter</h3> <ul> <li>Fysisk aktivitet har varig virkning på kropssammensætning og hvilestofskiftet samt positive effekter på blodsukker, blodtryk og kolesterol i blodet.</li> </ul> <h4>Effekt på hvilestofskiftet</h4> <ul> <li>Da hvilestofskiftet (BMR) normalt udgør størstedelen af døgnforbruget af energi, vil en lille stigning i BMR kunne få relativ stor betydning i relation til vægtreguleringen</li> <li>Ved øget muskelmasse <ul> <li>Da der er en tæt sammenhæng mellem kroppens muskelmasse og størrelsen på hvilestofskiftet, vil øget fysisk aktivitetsniveau, som fører til stigning i muskelmassen, give øget hvilestofskifte når muskelmassen øges</li> <li>Den største BMR-effekt er således fundet efter specifik styrketræning</li> </ul> </li> <li>Ved ikke øget muskelmasse <ul> <li>Fysisk aktivitet, som ikke fører til en øget muskelmasse, kan imidlertid også føre til et øget hvilestofskifte</li> <li>Dette sker sandsynligvis ved forskellige tilpasninger i muskulaturen, som for eksempel øget grad af kapillarisering og øget antal mitokondrier</li> </ul> </li> </ul> <h3>Kronisk virkning på fedtstofskiftet</h3> <ul> <li>Øget evne til at forbrænde fedt <ul> <li>Regelmæssig fysisk aktivitet fører til øget kapacitet for mobilisering og udnyttelse af fedt i forhold til kulhydrat under muskelarbejde</li> <li>Denne træningseffekt synes særligt at gælde lave og moderate arbejdsbelastninger, hvilket er et vigtigt budskab med tanke på anbefalinger for fysisk aktivitet i befolkningen generelt</li> </ul> </li> <li>Mekanismer <ul> <li>Den forbedrede evne til at forbruge mere fedt under muskelarbejde kan forklares ved hormonelle tilpasninger, stigning i andelen af oxidative muskelfibre (overgang fra type 2x (tidligere benævnt 2b) til type 2a med ledsagende øget kapillarisering og mitokondriedannelse, øget aktivitet af proteiner involveret i transporten af fedtsyrer over mitokondriemembranerne og af enzymer i beta-oxidationen af fedtsyrer</li> <li>Aerob træning fører også til øget lipolytisk effekt af katekolaminer i fedtvæv og øget fedtmobilisering</li> <li>Desuden fører træning til, at mængden af triglycerider i muskelcellerne øges, hvilket skal ses som en fordel i relation til hurtig mobilisering af fedtsyrer i energiomsætningen under muskelarbejde</li> </ul> </li> </ul> <h2>Fysisk aktivitet som behandling for overvægt <a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Fysisk-aktivitet-h%C3%A5ndbog-og-tr%C3%A6ning/Fysisk-aktivitet-%E2%80%93-h%C3%A5ndbog-om-forebyggelse-og-behandling.ashx" data-type="other-reference" data-value="Fysisk aktivitet, Håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, 2018. " data-url="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Fysisk-aktivitet-h%C3%A5ndbog-og-tr%C3%A6ning/Fysisk-aktivitet-%E2%80%93-h%C3%A5ndbog-om-forebyggelse-og-behandling.ashx" title="Fysisk aktivitet, Håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, 2018. ">1</a></h2> <h3>Fysisk aktivitet alene</h3> <ul> <li>Forebygger vægtstigning <ul> <li>Fysisk aktivitet er vigtigt for at forebygge vægtstigning generelt</li> </ul> </li> <li>Kan føre til vægttab <ul> <li>Fysisk aktivitet kan bidrage til vægttab. Vægttabet er dog større når fysisk aktivitet kombineres med kostændringer <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Shaw K, Gennat H, O'Rourke P, Del MC. , Exercise for overweight or obesity. Cochrane Database Systemic Review 2006;Oct 18; (4): " data-value-piped="Shaw K, Gennat H, O'Rourke P, Del MC. |Exercise for overweight or obesity|Cochrane Database Systemic Review|2006|Oct 18; (4)|" data-url="reference-link" title="Shaw K, Gennat H, O'Rourke P, Del MC. , Exercise for overweight or obesity. Cochrane Database Systemic Review 2006;Oct 18; (4): ">3</a></li> <li>Fysisk aktivitet kan medføre reduceret fedtmasse og taljemål (abdominal fedme)</li> <li>Fysisk aktivitet reducerer tab af muskelmasse i forbindelse med vægttab</li> <li>Høj intensitet er vist at være mere effektivt end moderat intensitet <a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B4A142276-DC6B-4A5D-ADF5-3675DFA213F5%7D&ed=FIELD835592707&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H835592762&us=sitecore%5Crato&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Shaw K, Gennat H, O'Rourke P, Del MC. , Exercise for overweight or obesity. Cochrane Database Systemic Review 2006;Oct 18; (4): " data-value-piped="Shaw K, Gennat H, O'Rourke P, Del MC. |Exercise for overweight or obesity|Cochrane Database Systemic Review|2006|Oct 18; (4)|" data-url="reference-link" title="Shaw K, Gennat H, O'Rourke P, Del MC. , Exercise for overweight or obesity. Cochrane Database Systemic Review 2006;Oct 18; (4): ">3</a></li> </ul> </li> <li>Efter endt vægttab <ul> <li>Fysisk aktivitet bidrager til at beholde vægttab efter opnået vægtnedgang </li> </ul> </li> </ul> <h3>Fysisk aktivitet + kostændringer</h3> <ul> <li>Fysisk aktivitet i kombination med et lavere energiindtag giver et større vægttab end fysisk aktivitet alene <a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B4A142276-DC6B-4A5D-ADF5-3675DFA213F5%7D&ed=FIELD835592707&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H835592762&us=sitecore%5Crato&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Shaw K, Gennat H, O'Rourke P, Del MC. , Exercise for overweight or obesity. Cochrane Database Systemic Review 2006;Oct 18; (4): " data-value-piped="Shaw K, Gennat H, O'Rourke P, Del MC. |Exercise for overweight or obesity|Cochrane Database Systemic Review|2006|Oct 18; (4)|" data-url="reference-link" title="Shaw K, Gennat H, O'Rourke P, Del MC. , Exercise for overweight or obesity. Cochrane Database Systemic Review 2006;Oct 18; (4): ">3</a></li> <li>Fysisk aktivitet anbefales altid ved vægttab, idet kvaliteten af vægttabet er bedre (bedre bevarelse af muskelmasse) <ul> <li>især ved styrketræning med vægte</li> </ul> </li> <li>Vægttab opnået ved hjælp af kostændringer + styrketræning bevarer muskelmassen bedst <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Ballor DL, Keesey RE, A meta-analysis of the factors affecting exercise-induced changes in body mass, fat mass and fat-free mass in males and females.. Int J Obes 1991;15: 717-26" data-value-piped="Ballor DL, Keesey RE|A meta-analysis of the factors affecting exercise-induced changes in body mass, fat mass and fat-free mass in males and females.|Int J Obes|1991|15|717-26|1838100" data-url="reference-link" data-pubmedid="1838100" title="Ballor DL, Keesey RE, A meta-analysis of the factors affecting exercise-induced changes in body mass, fat mass and fat-free mass in males and females.. Int J Obes 1991;15: 717-26">4</a></li> <li>Muskelmassen er, som tidligere nævnt, vigtigt for hvilestofskiftets størrelse</li> </ul> <h3>Vægttab og fysisk aktivitet ved hjælp af mobil app's <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Larsen RT, Wagner V, Korfitsen CB, Keller C, Juhl CB, Langberg H, Christensen J, Effectiveness of physical activity monitors in adults: systematic review and meta-analysis. BMJ 2022;376: e068047" data-value-piped="Larsen RT, Wagner V, Korfitsen CB, Keller C, Juhl CB, Langberg H, Christensen J|Effectiveness of physical activity monitors in adults: systematic review and meta-analysis.|BMJ|2022|376|e068047|35082116" data-url="reference-link" data-pubmedid="35082116" title="Larsen RT, Wagner V, Korfitsen CB, Keller C, Juhl CB, Langberg H, Christensen J, Effectiveness of physical activity monitors in adults: systematic review and meta-analysis. BMJ 2022;376: e068047">5</a> </h3> <ul> <li>En større metaanalyse har undersøgt hvorvidt brug af mobil app's påvirker graden af fysisk aktivitet </li> <li>Metaanalysen fandt at mobil app's kan bidrage til øget grad af motion sammenlignet med motion-niveauet hos gennemsnittet</li> <li>De, der målte deres aktivitet på app's, gik flere skridt dagligt og brugte mere tid på moderat og hård motion end dem, der ikke anvendte mobil app's</li> </ul> <h3>Den klassiske "fedtforbrændingszone" er en myte - høj intensitet forbrænder mest fedt!</h3> <ul> <li>Bør man løbe eller gå for at forbrænde mest muligt fedt? Med andre ord, hvad er bedst - høj eller lav arbejdsintensitet?</li> <li>Baggrunden for spørgsmålet er, at fedtforbruget under muskelarbejde <ul> <li>udgør ca. 50 % af den totale energiomsætning ved lav intensitet (30-40 % af maksimal oxygenoptagelse), deraf navnet "fedtforbrændingszonen"</li> <li>udgør ca. 20-30 % af den totale energiomsætning under intens fysisk aktivitet (ca. 80 % af maksimal oxygenoptagelse) </li> <li>Fedtet omsættes fortrinsvis i type 1-muskelfibre</li> <li>Efterhånden som intensiteten øges, bliver flere type 2-muskelfibre mobiliseret, og andelen af kulhydrat i stofskiftet øges</li> </ul> </li> <li>Højintensiv træning forbrænder <em>absolut</em> mest fedt, mens lavintensiv træning forbrænder <em>relativt</em> mest fedt <ul> <li>Det er en misforståelse at man forbrænder mest fedt ved moderat træningsintensitet</li> <li>Misforståelsen ligger i, at ”fedtforbrændingszonen” er defineret på baggrund af det relative forbrændingsforhold mellem fedt og kulhydrater. Dvs. den procentuelle andel forbrænding fra fedt er på sit højeste i forhold til kulhydrater, sammenlignet med øvrige intensiteter</li> <li>Derimod er den absolutte fedtforbrænding højest ved højintensiv træning. Med den absolutte fedtforbrænding, forstås den totale mængde fedt der forbrændes per tidsenhed</li> <li>Forklaringen ligger i, at energiforbruget er højere ved højintensiv træning, end den er ved lavere intensitet. Selv om andel af fedtforbrænding er lavere ved højintensiv træning, end ved lavintensiv træning, sørger det store energiforbruget ved højintensiv træning for, at den totale mængde fedtforbrænding bliver højere end ved lavintensiv træning</li> <li>Regneeksempel: <ul> <li>Fx kan energien fra fedt og kulhydrat ved en arbejdsintensitet på ca. 75 % af maksimal oxygenoptagelse udgøre henholdsvis ca. 30 og 70 %, mens forholdet under arbejde med en intensitet på ca. 40 % ("fedtforbrændende") kan være omtrent 50-50%</li> <li>Hvis energiomsætningen ved 75 % intensitet er 50 kJ (12 kcal)/min kontra 25 kJ (6 kcal)/min ved 40 % intensitet, ville der i løbet af en time blive omsat henholdsvis 3.024 kJ (720 kcal) og 1.512 kJ (360 kcal)</li> <li>30 % af 3.024 kJ (720 kcal) giver 907 kJ (216 kcal) = 24g fedt</li> <li>50 % af 1.512 kJ (360 kcal) giver 756 kJ (180 kcal) = 20g fedt</li> <li>Regnestykket viser, at der forbrændes mere fedt per tidsenhed ved højintensiv end ved lavintensiv </li> </ul> </li> <li>Også under restitutionsfasen efter endt fysisk aktivitet omsættes mere fedt, når det forudgående arbejde har været intenst, sammenlignet med lav intensitet. Jo højere arbejdsintensiteten er, desto højere er ”efterforbrændingen” af fedt</li> <li>Det er også observeret øget fedtforbrænding i hvile, dagen efter relativ intens aerob træning </li> </ul> </li> <li>Konklusion <ul> <li>Man forbrænder mest energi og derfor mere fedt ved motion af høj intensitet sammenlignet med motion af lavere intensitet </li> </ul> </li> <li>Forklaringen <ul> <li>Under restitutionsfasen efter fysisk aktivitet omsættes mere fedt, når det forudgående arbejde har været intenst sammenlignet med, hvis det har været udført med lav intensitet</li> <li>Jo højere arbejdsintensiteten er, desto højere er "efterforbrændingen" af fedt</li> <li>Der er også observeret øget fedtforbrænding i hvile dagen efter relativ intens aerob træning</li> </ul> </li> </ul> <h2>Fysisk aktive overvægtige har reduceret sygdomsrisiko <a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Fysisk-aktivitet-h%C3%A5ndbog-og-tr%C3%A6ning/Fysisk-aktivitet-%E2%80%93-h%C3%A5ndbog-om-forebyggelse-og-behandling.ashx" data-type="other-reference" data-value="Fysisk aktivitet, Håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, 2018. " data-url="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Fysisk-aktivitet-h%C3%A5ndbog-og-tr%C3%A6ning/Fysisk-aktivitet-%E2%80%93-h%C3%A5ndbog-om-forebyggelse-og-behandling.ashx" title="Fysisk aktivitet, Håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, 2018. ">1</a></h2> <ul> <li>Konditionsgivende fysisk aktivitet kan modvirke den fedme-associerede øgede mortalitet</li> <li>En fysisk aktiv livsstil og høj kondition nedsætter risikoen for fedme-associerede følgesygdomme</li> <li>I studier, hvor man har vurderet associationen mellem vægt og dødelighed, er der relativt sjældent taget hensyn til fysisk form og betydning af selve kropsvægten kan derfor have været overvurderet</li> <li>Måske bør man i behandlingen af overvægtige personer være mere optaget af den enkeltes habituelle fysiske aktivitetsniveau i stedet for, hvor meget vedkommende vejer</li> <li>Nogle studier viser, at når overvægt justeres for kondition/fysisk aktivitet, forsvinder sammenhængen mellem tidlig død og udvikling af livsstilssygdomme som cancer, type-2 diabetes og hjerte- og karsygdomme hos overvægtige med god kondition</li> <li>Hos overvægtige personer med dårlig kondition/som er fysisk inaktive, ses en tydelig øget risiko for tidlig død og udvikling af livsstilssygdomme som cancer, type 2 diabetes og hjerte- og karsygdomme</li> </ul> <h2>Anbefalinger <a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Fysisk-aktivitet-h%C3%A5ndbog-og-tr%C3%A6ning/Fysisk-aktivitet-%E2%80%93-h%C3%A5ndbog-om-forebyggelse-og-behandling.ashx" data-type="other-reference" data-value="Fysisk aktivitet, Håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, 2018. " data-url="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Fysisk-aktivitet-h%C3%A5ndbog-og-tr%C3%A6ning/Fysisk-aktivitet-%E2%80%93-h%C3%A5ndbog-om-forebyggelse-og-behandling.ashx" title="Fysisk aktivitet, Håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, 2018. ">1</a></h2> <ul> <li>Da god kondition har selvstændig forebyggende effekt på sygdom associeret til svær overvægt, og da overvægtige med god fitness er beskyttet mod den fedme-associerede øgede mortalitet, anbefales det, at der stiles mod konditionsgivende aktiviteter i form af fysisk aktivitet. Man kan med fordel kombinere med styrketræning med henblik på at øge muskelmassen </li> <li>Overvægtige anbefales at være fysisk aktive (af moderat intensitet) mindst 30 minutter dagligt, samt 2 gange om ugen dyrke motion med høj intensitet af minimum 20 minutters varighed </li> <li>Fysisk aktivitet må gerne være af moderat til høj intensitet og gerne i kombination med styrketræning</li> <li>Mange patienter med svær overvægt har samtidig hypertension eller symptomgivende, iskæmisk hjertekarsygdom. Anbefalingerne må derfor i vid udstrækning individualiseres især i forhold til belastningsgener og eventuelle komorbiditeter <ul> <li>Hos patienter med iskæmisk hjertesygdom afstås fra korte højintensiv træning (også kendt som HIT)</li> <li>Hos patienter med hypertension anbefales styrketræning med lette vægte og med lav kontraktionshastighed</li> </ul> </li> </ul> <h2>Læs mere</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=8E9C3119B5F54B6580BC19A8B95F4DFC&_z=z">Anbefalinger, fysisk aktivitet og sundhed</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=C4EA85CA642F4D86B5D1026F16F0E091&_z=z">Fysisk aktivitet og sundhed, baggrund</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=0974A3B34C8942159064B83456E1485A&_z=z">Ældres sundhed, fysisk aktivitet</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=F5C015C9A859452A97E2C2F0ED554FCA&_z=z">Psykisk sygdom og livsstilsændringer</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=091EFDD2A1034E3F9DD8039F1E78197A&_z=z">Luftvejssygdomme, fysisk aktivitet</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3FA0F7E4852B4F2E980A9FC832D4DFEA&_z=z">Kræft, fysisk aktivitet</a></li> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=47E3BDE94CB54F46956BA9292E1DD7A1&_z=z">Fysisk aktivitet i forebyggelse, behandling og rehabilitering af overvægt og fedme</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=9F557309F09547A7AD106E97EEE0D199&_z=z">Hvordan øger du din fysiske aktivitet? Praktiske råd</a></li> <li><a href="https://aktivsundhed.dk/da/fysisk-aktivitet/traening-som-behandling/35-overvaegt">Center for Aktiv Sundhed, Træning som behandling, Overvægt</a></li> <li><a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Fysisk-aktivitet-h%C3%A5ndbog-og-tr%C3%A6ning/Fysisk-aktivitet-%E2%80%93-h%C3%A5ndbog-om-forebyggelse-og-behandling.ashx?la=da&hash=13BF6A066B8A807DFE6999A5AB5C29D13A5CDD35">Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling, Sundhedsstyrelsen 2018</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">9349</TextField> <TextField Name="PageTitle">Overvægt og fedme, fysisk aktivitet</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Overvægt og fedme, fysisk aktivitet</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-07-08T13:37:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{0C70ACD2-D731-4947-8787-38F6892C0EE8}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{3C4373F8-8511-4BDE-8ABA-BF51181A0125}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{DDCA2463-6845-4EE3-9664-B7176D9E6EE6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Et voksende antal studier viser, at når overvægt justeres for kondition/fysisk aktivitet, forsvinder sammenhængen mellem tidlig død og udvikling af livsstilssygdomme. </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\flpo</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">fedme, fysisk aktivitet, fysisk aktivitet overvægt og fedme, met, motion, overvægt, træning, fysisk aktivitet, overvægt og fedme, Overvægt og fedme, fysisk aktivitet</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
33.259 characters