enteral-ernaering
Portal
/
Laegehaandbogen
/
undersoegelser-og-proever
/
kliniske-procedurer
/
ernaering
/
enteral-ernaering
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
klinisk-biokemi
kliniske-procedurer
akut-og-skader
anaestesi
blod
ernaering
enteral-ernaering
parenteral-ernaering
generelt-og-pleje
geriatri
graviditet
gynaekologi
hjertekar
hud
intensivmedicin
kirurgi
lunger-og-thorax
mave-tarm
muskelskelet
neurologi
oeje
oere-naese-hals
operationsstuer-rutiner
palliativ-medicin
urinveje
infektionshygiejne
oevrige-proever
undersoegelser
kalkulatorer
skemaer
patientinformation
illustrationer
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{B1A38B43-CFC0-401F-9E02-B16A7A6F8C06}" Name="enteral-ernaering" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{52F03900-C0DE-439E-990C-89FCCD2133CD}" SortOrder="0" PublishDate="2010-06-28T10:13:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Thong D, Halim Z, Chia J, Chua F, Wong A, Systematic review and meta-analysis of the effectiveness of continuous vs intermittent enteral nutrition in critically ill adults. JPEN J Parenter Enteral Nutr 2021;: " data-value-piped="Thong D, Halim Z, Chia J, Chua F, Wong A|Systematic review and meta-analysis of the effectiveness of continuous vs intermittent enteral nutrition in critically ill adults.|JPEN J Parenter Enteral Nutr|2021|||34965317" data-url="reference-link" data-pubmedid="34965317" title="Thong D, Halim Z, Chia J, Chua F, Wong A, Systematic review and meta-analysis of the effectiveness of continuous vs intermittent enteral nutrition in critically ill adults. JPEN J Parenter Enteral Nutr 2021;: ">1</a>,<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Gliwska E, Guzek D, Przekop Z, Sobocki J, Głąbska D, Quality of Life of Cancer Patients Receiving Enteral Nutrition: A Systematic Review of Randomized Controlled Trials. Nutrients 2021;13: " data-value-piped="Gliwska E, Guzek D, Przekop Z, Sobocki J, Głąbska D|Quality of Life of Cancer Patients Receiving Enteral Nutrition: A Systematic Review of Randomized Controlled Trials.|Nutrients|2021|13||34960103" data-url="reference-link" data-pubmedid="34960103" title="Gliwska E, Guzek D, Przekop Z, Sobocki J, Głąbska D, Quality of Life of Cancer Patients Receiving Enteral Nutrition: A Systematic Review of Randomized Controlled Trials. Nutrients 2021;13: ">2</a>,<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Mohri H, Asada H, Kodama F, Itoh A, Ohkubo T, [Platelet dysfunction in patients with essential thrombocythemia--acquired von Willebrand's disease]. Nihon Ketsueki Gakkai Zasshi 1986;49: 1418-26" data-value-piped="Mohri H, Asada H, Kodama F, Itoh A, Ohkubo T|[Platelet dysfunction in patients with essential thrombocythemia--acquired von Willebrand's disease].|Nihon Ketsueki Gakkai Zasshi|1986|49|1418-26|3493613" data-url="reference-link" data-pubmedid="3493613" title="Mohri H, Asada H, Kodama F, Itoh A, Ohkubo T, [Platelet dysfunction in patients with essential thrombocythemia--acquired von Willebrand's disease]. Nihon Ketsueki Gakkai Zasshi 1986;49: 1418-26">3</a>,<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Wang X, Sun J, Li Z, Luo H, Zhao M, Li Z, Li Q, Impact of abdominal massage on enteral nutrition complications in adult critically ill patients: A systematic review and meta-analysis. Complement Ther Med 2022;64: 102796" data-value-piped="Wang X, Sun J, Li Z, Luo H, Zhao M, Li Z, Li Q|Impact of abdominal massage on enteral nutrition complications in adult critically ill patients: A systematic review and meta-analysis.|Complement Ther Med|2022|64|102796|34902566" data-url="reference-link" data-pubmedid="34902566" title="Wang X, Sun J, Li Z, Luo H, Zhao M, Li Z, Li Q, Impact of abdominal massage on enteral nutrition complications in adult critically ill patients: A systematic review and meta-analysis. Complement Ther Med 2022;64: 102796">4</a></h2> <ul> <li>Når patienter ikke selv kan tage tilstrækkelig næring til sig, kan det være nødvendig at give supplement<a title="Sundhedsstyrelsen: Vejledning ti llæger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister: Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. 2008" href="https://www.sst.dk/~/media/E47596E7CCB4491FB80FAB352750793C.ashx" data-url="https://www.sst.dk/~/media/E47596E7CCB4491FB80FAB352750793C.ashx" data-value="Sundhedsstyrelsen: Vejledning ti llæger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister: Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. 2008" data-type="other-reference">5</a></li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/318017">Enteral ernæring</a> har fordele frem for <a href="~/link.aspx?_id=15E321EDB15F48C8B88819436AAC3385&_z=z">parenteral ernæring</a> ved, at den er mest lig den normale næringstilførsel </li> <li>Sekretion af hormoner, galdeproduktion og galdeudskillelse opretholdes </li> <li>Postprandiale hormoner har anabole effekter på muskler, lever, fedtvæv, tarmslimhinde og sandsynligvis en række andre organer</li> </ul> <h3>Metode</h3> <ul> <li>Nasogastrisk sonde foretrækkes </li> <li>Hos bevidstløse og ved fravær af hosterefleks skal sondens placering altid bekræftes røntgenologisk </li> <li>Ved fare for aspiration lægges sonden i duodenum eller jejunum </li> <li>Ved langvarig sondetilførsel er det hensigtsmæssigt at lægge en perkutan endoskopisk sonde i ventriklen (PEG) eller i jejunum (PEJ)</li> </ul> <h2>Indikationer</h2> <ul> <li>Utilfredsstillende næringsindtag </li> <li>Underernæring </li> <li>Sygdomme i mund og kæbe </li> <li>Hindret passage i øsofagus </li> <li>Stenoser eller operation i struben </li> <li>Bevidstløshed/intensiv patienter</li> <li>Neurokirurgiske indgreb </li> <li>Postoperativt </li> <li>Efter indgreb i mavetarmkanalen </li> <li>Alvorlige brandskader</li> <li>Kompromitteret ernæring hos cancerpatienter (f.eks. esofagus/ventrikcancer etc)</li> </ul> <h2>Kontraindikationer</h2> <ul> <li>Ved passagehindring, skader i mavetarmkanalen, peritonitis</li> </ul> <h2>Udstyr</h2> <p>Detaljeret klinisk vejledning i Ugeskriftets serie om kliniske procedurer<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Hillingsø JG, [Placing gastroduodenal tubes]. Ugeskr Laeger 2007;169: 3182-4" data-value-piped="Hillingsø JG|[Placing gastroduodenal tubes].|Ugeskr Laeger|2007|169|3182-4|17910825" data-url="reference-link" data-pubmedid="17910825" title="Hillingsø JG, [Placing gastroduodenal tubes]. Ugeskr Laeger 2007;169: 3182-4">6</a></p> <ul> <li>To sonder (grøn CH 14 og orange CH 16) </li> <li>Glidemiddel, evt. isvand eller gelé </li> <li>Hypoallergen tape </li> <li>Beholder med færdiglavet føde </li> <li>Slangesæt til enteral ernæring </li> <li>Stativ </li> <li>Vand i kop og sugerør </li> <li>Sprøjte (50 ml) </li> <li>En ble </li> <li>Handsker </li> <li>Forbindelsesled til vægsug </li> <li>To kapsler </li> <li>Stetoskop </li> <li>Affaldspose</li> </ul> <h2>Anlæggelse af ernæringssonde</h2> <ul> <li>De fleste ernæringssonder kan anlægges på sengestuen uden specielle hjælpemidler. Enkelte gange er endoskopisk eller radiologisk assisteret anlæggelse dog nødvendig, f.eks. ved behov for placering distalt for pylorus eller forbi stenoser </li> </ul> <h3>Ordinær anlæggelse<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Hillingsø JG, [Placing gastroduodenal tubes]. Ugeskr Laeger 2007;169: 3182-4" data-value-piped="Hillingsø JG|[Placing gastroduodenal tubes].|Ugeskr Laeger|2007|169|3182-4|17910825" data-url="reference-link" data-pubmedid="17910825" title="Hillingsø JG, [Placing gastroduodenal tubes]. Ugeskr Laeger 2007;169: 3182-4">6</a></h3> <ul> <li>Patienten forklares grundigt om proceduren </li> <li>Sonden fugtes med lunkent vand. Mål "uden på" patienten omtrent, hvor langt sonden skal føres ned</li> <li>Patienten sættes op i sengen og støttes med hovedet forover. Vedkommende får et glas vand og besked om at tage en lille slurk vand og beholde det i munden </li> <li>Sonden føres horisontalt gennem (største) næsebor ned mod svælget. Brug mindst mulig kraft </li> <li>Bed patienten synke vandet og følg med ved at fremføre sonden </li> <li>Før sonden på plads mens du observerer patienten. Ved hoste eller uro kan sonden være forkert placeret. Se også i munden for at udelukke, at den krøller op dér </li> <li>Fæst sonden godt til næsen med tape. Blæs 60 ml luft ned gennem sonden, mens du lytter over epigastriet. Boblelyd tyder på korrekt placering </li> <li>Sondeanlæggelse under gennemlysning er at foretrække </li> <li>Rekvirer røntgenoversigt over abdomen, hvis der ikke anvendes gennemlysning</li> </ul> <h3>Endoskopisk anlæggelse</h3> <ul> <li>Klip den hårde plast-ende af sonden således, at du får et endehul. Skyl gennem med vand </li> <li>Endoskopet føres ned, og en lang (4 m) guidewire placeres på det ønskede niveau. Endoskopet fjernes derefter </li> <li>Ernæringssonden føres ind gennem næsen og hentes ud gennem munden </li> <li>Sonden føres ned over guidewiren til ønsket niveau, hvorefter guidewiren fjernes </li> <li>Hvis guidewireteknik ikke er tilgængelig, kan man evt. trække sonden ned med endoskopet. Alternativt kan man binde en lille trådløkke på enden af sonden og bruge en almindelig biopsitang til at gribe om den. Obs. risiko for dislokation, når endoskopet trækkes op, husk at smøre endoskopet godt</li> </ul> <h2>Energi- og væskebehov</h2> <ul> <li>Energibehovet vurderes bl.a. i forhold til ernæringsstatus (vægt/vægttab), forbrug (feber, katabol fase) og tab (fistler, diarré) </li> <li>Adækvat tilførsel kontrolleres mod kropsvægt</li> </ul> <h3>Omtrentlige energibehov</h3> <ul> <li>Normalt sengeleje <ul> <li>126 kJ/kg/dag (30 kcal/kg/dag)</li> </ul> </li> <li>Septikæmi <ul> <li>147 kJ/kg/dag (35 kcal/kg/dag)</li> </ul> </li> <li>Ved opbygning/underernæring <ul> <li>168 kJ/kg/dag (40 kcal/kg/dag)</li> </ul> </li> <li>Feber <ul> <li>+42 kJ/kg (10 kcal/kg) pr grad</li> </ul> </li> <li>Kronisk syge patienter bør ikke tilføres mere end behovet, stabile patienter lidt i overkanten og syge underernærede kan tilføres energi svarende til 150 % af behovet</li> </ul> <h3>Væskebehov</h3> <ul> <li>Standard væskebehov hos voksne ligger mellem 30 og 40 ml/kg kropsvægt </li> <li>Dette inkluderer tilført sondeopløsning </li> <li>Ved feber, sved, diarré og opkast skal tabt væske erstattes </li> <li>Det vurderes dagligt, om sondeernæringen skal suppleres med væske </li> <li>Væsken gives enten med sprøjte i medicineringsporten i sonden eller via ernæringssættet fra en beholder fyldt med vand</li> </ul> <ul> <li>Der er mange typer ernæringspræparater <ul> <li>Standard næringspræparater (laktosefri) </li> <li>Præparater med et øget næringsinhold (laktosefri) </li> <li>Præparater velegnet til fedtmalabsorption (indeholder MCT fedt, er laktosefri) </li> <li>Peptider til malabsorption </li> <li>Aminosyrediæter med lavt fedt og frie aminosyrer </li> <li>Specialpræparater til kritisk syge med indhold af specifikke stoffer (såsom arginin, RNA, omega3 m.v.)</li> </ul> </li> <li>Disse præparater er beregnet til at kunne bruges som eneste ernæringskilde over lang tid </li> </ul> <h3>Intolerance</h3> <ul> <li>Alle sondeopløsninger er gluten- og klinisk laktosefrie, dvs. spor af laktose kan forekomme </li> <li>Standard sondeopløsning er enten baseret på mælk eller soyaprotein </li> <li>Ved mælkeintolerance bør man vælge en sondeopløsning med soya, mens man vælger mælk ved soyaintolerance </li> <li>Ved intolerance mod både soya og mælk kan sondeopløsninger uden fuldprotein vælges, enten peptid- eller aminosyreopløsning </li> <li>Aminosyreopløsninger er hyperosmolære og forårsager lettere osmotisk diarré end andre opløsninger</li> </ul> <h3>Immunnutrition</h3> <ul> <li>Korrektion af underernæring er den vigtigste faktor for at optimere immunfunktionen, men dette alene anses ikke for at være immunnutrition </li> <li>Ved immunnutrition stimuleres immunforsvaret og sårhelingen yderligere ved øget indtag af visse næringsstoffer </li> <li>De næringsstoffer, som der er undersøgt mest, er glutamin, arginin, forgrenede aminosyrer, nukleotider, omega-3-fedtsyrer, fiber/korte fedtsyrer og total fedttilførsel </li> <li>Tilpasset dosis af disse næringsstoffer kan give bedret immunrespons hos katabole patienter </li> <li>Der findes mange typer forskellige kosttilskud, såsom energidrikke, proteindrikke, fedtfattige og laktosefrie</li> <li>Disse præparater er ment som tilskud, ikke som eneste ernæring</li> </ul> <h2>Næringstilførsel</h2> <h3>Kontinuerlig versus bolus tilførsel</h3> <ul> <li>Kontinuerlig tilførsel giver færre komplikationer, sjældnere refluks, færre mavesmerter og diarré end ved tilførsel som måltider (bolus) </li> <li>Kontinuerlig tilførsel gives derfor altid hos dem, som er meget syge, og dem der længe har været uden mad i tarmen <ul> <li>Meget syge har ofte reduceret motilitet i ventriklen og nedsat bevidsthed, hvilket giver øget risiko for aspiration</li> </ul> </li> <li>Når patienten bliver mere rask, går man over fra kontinuerlig næringstilførsel til bolus </li> <li>Pause i ernæringen <ul> <li>Kontinuerlig tilførsel øger risikoen for pneumoni pga. alkalisering af miljøet i ventriklen </li> <li>Nogle timers pause fra ernæringen, f.eks. 4-6 timer om natten, eller at sonden føres forbi ventriklen, gør at dette undgås</li> </ul> </li> <li>Sonde i duodenum/jejunum <ul> <li>Ligger sonden i duodenum eller jejunum, fungerer flasken som reservoir i stedet for ventriklen, og infusionen skal foregå kontinuerlig </li> <li>Jejunalt infarkt kan forekomme som følge af for hurtig direkte næringstilførsel</li> </ul> </li> </ul> <h3>Hastighed</h3> <ul> <li>Kontinuerlig tilførsel <ul> <li>Opstart på 50 ml/time og øgning med 15-20 ml/time hver 8. time kan være gunstig </li> <li>Nogle patienter kan have behov for endnu langsommere tilførsel på 20-30 ml/time</li> </ul> </li> <li>Bolustilførsel </li> <li>Næringen gives i 250-500 ml store måltider i løbet af 10-30 minutter og med 3-4 timers mellemrum </li> <li>Børn, ældre og patienter, som forud har spist lidt, vil bedre tolerere at få mindre måltider med lav hastighed i begyndelsen </li> <li>Mængde og hastighed justeres, så patienten kan klare det. Brug gerne 2-4 dage på at komme op i fuld næringstilførsel </li> <li>Næringstilførsel som bolus giver en naturlig rytmisk stimulering af mavetarmkanalen, hvilket har betydning for peristaltik og absorption af næringsstoffer</li> </ul> <h2>Komplikationer</h2> <ul> <li>Okklusion af sonden <ul> <li>Sker oftest når andet end sondeopløsning går gennem sonden, uden at sonden gennemskylles før og efter med vand </li> <li>Medicin bør helst gives i flydende form </li> <li>Gennemskyl altid sonden med vand før og efter næringstilførsel</li> </ul> </li> <li>Aspiration <ul> <li>Øget risiko hos patienter med reduceret hosterefleks, svælgfunktion, ventrikeltømning og nedsat bevidsthed </li> <li>Hoste og opkast kan være tegn på aspiration, ligeledes pneumoni </li> <li>Se forebyggelse nedenfor</li> </ul> </li> <li>Opkast <ul> <li>Reducer eller stands næringstilførslen </li> <li>Sonden kan have flyttet sig </li> <li>Fremdriften kan være standset grundet dysmotilitet, obstruktion eller ulcus </li> <li>Intolerance mod mælk eller soya og reduceret infusionshastighed bør vurderes</li> </ul> </li> <li>Diarré <ul> <li>Ved opstart skyldes oftest for hurtig infusionshastighed og næring givet i bolus </li> <li>Kontinuerlig infusion i lav hastighed, givet med pumpe, er en skånsom måde at starte sondeernæringen på </li> <li>Kold sondeopløsning stimulerer peristaltikken. Derfor bør sondeopløsningen rumtempereres ved tendens til diarré </li> <li>Antibiotika og andre lægemidler kan også give diarré </li> <li>Osmotisk diarré kan skyldes hurtig næringstilførsel, store mængder eller sondeopløsning med for høj osmolaritet</li> </ul> </li> <li>"Refeeding syndrom"<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Bovin A, Vinter-Jensen L, [Refeeding syndrome in severely malnourished patient].. Ugeskr Laeger 2008;170: 3678" data-value-piped="Bovin A, Vinter-Jensen L|[Refeeding syndrome in severely malnourished patient].|Ugeskr Laeger|2008|170|3678|18986623" data-url="reference-link" data-pubmedid="18986623" title="Bovin A, Vinter-Jensen L, [Refeeding syndrome in severely malnourished patient].. Ugeskr Laeger 2008;170: 3678">7</a> <ul> <li>Hypofosfatæmi og andre metabolske komplikationer </li> <li>Ses hos underernærede patienter som ernæres efter en sultperiode </li> <li>Forebygges ved gradvis øgning af næringstilførslen under hyppig overvågning af elektrolytter den første uge</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forebyggelse af aspiration</h3> <ul> <li>Risikoen reduceres ved at lægge sonden ned i tyndtarmen og ved at give kontinuerlig næringstilførsel </li> <li>Patientens overkrop hæves til 30-45 grader under og i en time efter infusionen </li> <li>Sondens placering bør kontrolleres jævnligt og specielt efter hoste og opkast </li> <li>Patienter, som mangler hosterefleks, skal ikke gives sondeernæring uden tilsyn </li> <li>Tjek aspiratmængden <ul> <li>Ved opstart med enteral ernæring, særligt hos patienter med reduceret bevidsthed, svælgfunktion og hosterefleks </li> <li>Aspiratmængde over 200 ml, vurder om næringstilførslen skal standses </li> <li>Aspiratmængde 100-200 ml, hastigheden kan holdes ved lige, men der måles på ny efter 2 timer </li> <li>Aspiratmængde under 100 ml, hastigheden på tilførslen kan øges </li> <li>Aspiratet tilbageføres, undtaget det som er overflødigt (mere end 150-200 ml). Skyl sonden efterfølgende med 25 ml vand</li> </ul> </li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">6091</TextField> <TextField Name="PageTitle">Enteral ernæring</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Enteral ernæring</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-09-02T11:34:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{0AC1819C-6103-4D7F-AB0A-87FC4F0E3081}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICPC2">T29, T99</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Enteral næring har fordele frem for parenteral ernæring, ved at den er mest lig den normale næringstilførsel</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">sondeernæring, refeeding syndrom, Enteral ernæring, ernæringssonde, immunonutrition, kosttilskud, refeeding syndrom, sondeernæring, PEG sonde, anlæggelse af sonde</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
22.214 characters