antikoagulationsbehandling-blodfortyndende-medicin
Portal
/
patienthaandbogen
/
hjerte-og-blodkar
/
sygdomme
/
behandlinger
/
antikoagulationsbehandling-blodfortyndende-medicin
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
om-hjerte-og-blodaarer
symptomer
sygdomme
apopleksi
blodaaresygdom
blodpropsygdom
hjertearytmier
hoejt-blodtryk-hypertension
klapsygdom
koronarsygdom
medfoedte-hjertefejl
kostraad
diverse
oevrige-tilstande
behandlinger
acetylsalicylsyre-og-hjertekarsygdom
antikoagulationsbehandling-blodfortyndende-medicin
betaendelse-i-hjertet-og-forebyggelse
blodfortyndende-medicin-og-vitamin-k-i-madvarer
digitalisforgiftning
koronar-bypass-cabg
pacemakerbehandling
radiofrekvensablation
styrketraening-godt-for-hjertet
aareknudeoperation
laegemidler
undersoegelser
illustrationer
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{1AF84D95-40FE-405B-B85E-A691CA97D25F}" Name="antikoagulationsbehandling-blodfortyndende-medicin" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{D686D39A-4F86-4C23-85F1-49698DA1DBD6}" SortOrder="25" PublishDate="2008-12-02T13:08:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Behandling med blodfortyndende medicin kaldes også antikoagulationsbehandling, ofte forkortet AK-behandling</li> <li>Medicinen gør, at blodet ikke størkner så hurtigt som normalt</li> <li>Flere sygdomme kan gøre det nødvendigt at tage blodfortyndende medicin</li> <li>INR-værdien er et tal, der beskriver, hvor hurtigt blodet størkner i forhold til normalt. Det tal måler man i en blodprøve</li> <li>Medicin af typen warfarin kræver, at man jævnligt får taget en blodprøve og målt sin INR-værdi</li> <li>En nyere type blodfortyndende medicin, som kaldes DOAK, kræver kun få blodprøvekontroller - og der er ikke behov for INR-kontrol</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er koagulation?</h2> <p>Koagulation af blod betyder, at blodet størkner. Kroppen har et indbygget system, der sikrer, at blodet størkner, hvis man bløder. Samtidig har vi også et system, der virker modsat, ved at opløse små blodpropper der kan dannes i blodårerne.</p> <p>Normalt er disse to systemer i balance. Derfor kan kroppen altså selv standse eller hindre blødninger, når man får skader på indvendige eller udvendige blodårer. Kroppen kan også i vidt omfang selv opløse blodpropper, som ellers vil gøre skade.</p> <h2>Hvad er antikoagulationsbehandling?</h2> <p>Antikoagulationsbehandling (AK-behandling) er behandling med medicin, som virker 'blodfortyndende' ved at hæmme kroppens blodstørkningssystem. </p> <p>Man anvender AK-behandling ved tilstande, som giver øget risiko for at udvikle blodpropper. Hjertemagnyl (acetylsalicylsyre) og andre blodpladehæmmere er også 'blodfortyndende', men virker alene ved at hæmme blodpladernes tendens til at klumpe sammen og omtales ikke i denne artikel. </p> <p>Der kan være grunde til at behandle med både AK-behandling og hjertemagnyl (eller en anden blodpladehæmmer), typisk i en periode på 6-12 måneder. Dette kan f.eks. være tilfældet efter en blodprop, eller hvis der er foretaget ballonbehandling eller bypass operation. Din læge vil vide, om du bør behandles med begge lægemidler.</p> <p>Medicinen forebygger med andre ord, at man danner blodpropper. Ulempen er, at hvis man først får en blødning, vil den ikke stoppe så let. Over 100.000 personer bruger AK-behandling i Danmark.</p> <h3>To typer medicin</h3> <p>Man benytter én af to forskellige typer medicin til AK-behandling:</p> <ol> <li>Behandling med medicinen warfarin (marevan). Phenprocouman (marcoumar) er en anden og lignende type medicin, der har nogle udfordringer i forhold til warfarin, men som stadig benyttes i ganske få tilfælde. Disse to typer medicin modvirker effekten af K-vitamin, som er nødvendig for kroppen i flere af de processer, der er med til at sikre, at blodet størkner</li> <li>Medicin af typen direkte orale antikoagulantia (DOAK, tidligere benævnt NOAK). Medicinen hedder dabigatran, rivaroxaban, edoxaban eller apixaban. Denne type medicin adskiller sig bl.a. fra warfarin ved, at den blodfortyndende effekt ikke behøver at blive kontrolleret ved hjælp af blodprøver. Du skal dog have kontrolleret nyrefunktionen, da DOAK-præparaterne - i modsætning til warfarin - i et vist omfang udskilles gennem nyrerne</li> </ol> <h2>Hvad er normalområde og INR-værdier?</h2> <p>Hvis du er i behandling med warfarin (eller marcoumar), bruger man en almindelig blodprøve til at måle, hvor godt medicinen fortynder dit blod. Svaret opgives i en skala, som hedder INR (<strong>I</strong>nternational <strong>N</strong>ormalized <strong>R</strong>atio). INR-værdien fortæller, hvor meget længere det tager for dit blod at størkne i forhold til det normale.</p> <p>Uden behandling skal INR være 0,8-1,2. Det er det, som man kalder normalområdet. Når du er i behandling, forsøger man i de fleste tilfælde at ramme en INR-værdi i området 2,0-3,0. Jo højere tal, desto mere blodfortyndet er man. </p> <p>Hvilken værdi, man prøver at "indstille" en person til, afhænger af årsagen til behandlingen. Det er noget, du aftaler med din læge.</p> <h2>Hvordan foregår antikoagulationsbehandling?</h2> <p>Din læge fortæller dig, hvorfor du vil have gavn af antikoagulationsbehandling. I vil nok også tale om, hvor længe du bør have antikoagulationsbehandling. Nogle skal behandles i nogle måneder, mange resten af livet.</p> <p>I de fleste tilfælde vil man gerne have INR til at ligge stabilt mellem 2-3. Det gælder f.eks. efter en <a href="~/link.aspx?_id=06335A984BE545EBA1D949DF379D3A9B&_z=z">blodprop</a> og ved <a href="~/link.aspx?_id=26787833140B46F5BBE3CF1FA8EC8EEC&_z=z">hjerteflimmer</a>. </p> <p>Ved enkelte sygdomme er det dog nødvendigt, at man fortynder blodet endnu kraftigere og altså har højere INR-værdier. Det gælder særligt ved nogle typer af <a href="~/link.aspx?_id=801C9C2034914BD389E7E461AA4DC8F5&_z=z">hjerteklapsygdom</a>, hvor man har fået indopereret en kunstig hjerteklap.</p> <h3>Følg selv med i dit INR-niveau </h3> <p>Det er godt for dig at vide, hvad dit INR-niveau skal ligge imellem, så du selv kan følge med. Du kan benytte et kort eller et skema, hvor du fører INR-værdier og medicindosis ind. I starten af behandlingen får du taget blodprøver hyppigt, ofte 1-2 gange hver uge. Mængden af tabletter justeres efter den målte værdi.</p> <p>Det er forskelligt fra person til person, hvor følsom man er over for medicinen. Lægen må derfor prøve sig frem for at finde den rigtige tabletmængde til dig. Når INR-værdierne er stabile, kan I aftale, at der går flere uger mellem hver måling.</p> <p>På nogle sygehuse kan man blive tilbudt oplæring i selv at måle INR og eventuelt selv at dosere warfarin. </p> <h3>Sådan tager du medicinen</h3> <h4>Warfarin/marevan</h4> <p>Du skal tage din dagsdosis af blodfortyndende medicin på en gang og på samme tid hver dag. Det er oftest mest praktisk, at du tager din dagsdosis om aftenen. Så kan du nemlig justere din dosis allerede samme dag, hvis blodprøven viser, at der skal ændres på mængden af tabletter. Såfremt du også er i behandling med anden medicin, vil det også reducere risikoen for, at dine andre piller påvirker effekten af warfarin, såfremt du indtager warfarin om aftenen og den øvrige medicin om morgenen. </p> <p>Nogle bliver lært op til selv at måle INR på et apparat derhjemme og lærer også selv at justere medicinen ud fra værdien.</p> <h4>DOAK </h4> <p>Medicinen tages på samme tidspunkt hver dag. Nogle DOAK-præparater er 2-gangsdoserede. det vil sige, at man tager en halv døgndosis om morgenen og en halv døgndosis om aftenen med cirka 12 timers mellemrum. Specifikt for Xarelto (som er 1-gangsdoseret) gælder, at tabletterne bør indtages samtidig med et måltid for at sikre optimal effekt af medicinen.</p> <h3>Sådan starter du behandlingen op</h3> <h4>Warfarin</h4> <p>Doseringen af medicin kan variere i starten. Følg derfor altid instrukserne fra din læge. Man anbefaler ofte en opstartsdosis på to tabletter de første cirka fire dage. Herefter justeres dosis efter INR-værdien i blodet.</p> <p>Effekten af warfarin indtræder gradvist i løbet af 3-5 dage. I enkelte tilfælde ønsker man, at AK-behandlingen virker med det samme. Det gælder f.eks., hvis man behandler en akut blodprop og altså ikke blot tager medicinen som forebyggelse mod blodpropper. Da bliver du som regel indlagt på hospitalet. Samtidig med at du starter med warfarin, får du indsprøjtninger i huden på maven med en anden blodfortyndende medicin (heparin), som sikrer hurtig effekt. Man kan ophøre med indsprøjtningerne, når behandlingen med warfarin har haft tid til at virke, og INR-værdien ligger som ønsket.</p> <h4>DOAK</h4> <p>Den korrekte dosis af DOAK er afhængig af blandt andet nyrefunktion, alder og eventuelt kropsvægt. I nogle tilfælde (typisk ved behandling af en blodprop) begynder man med en dosis, som er lidt højere end den, du skal have som vedligeholdelse af behandlingen. Dette vil din læge informere dig om, når du begynder på behandlingen. </p> <p>I enkelte situationer kan man indlede AK-behandlingen med indsprøjtninger som beskrevet ovenfor, men DOAK virker dog i løbet af nogle timer, så det er sjældent nødvendigt.</p> <p>Du skal have kontrolleret nyrefunktionen, da DOAK udskilles gennem nyrerne. Hvor ofte afhænger af din nyrefunktion, men typisk blot 1-2 gange årligt, evt. lidt hyppigere, hvis dine nyretal er forhøjede. Dette er nemlig udtryk for nedsat nyrefunktion, og der vil derfor være behov for at reagere, såfremt nyretallene stiger yderligere, f.eks. kan der være behov for at reducere DOAK-dosis. </p> <h3>Kombination med andre former for medicin</h3> <p>Lægemiddelinteraktion betyder, at to forskellige slags medicin kan påvirke hinanden, så effekten af dem bliver anderledes end forventet. Det kan også ske, hvis du kombinerer blodfortyndende medicin med andre typer medicin.</p> <p>Hvis du tager andre typer medicin samtidig med den blodfortyndende, kan det fx i nogle tilfælde give en uheldig stigning af INR-værdien. Du bør derfor altid sammen med din læge være opmærksom på, om ny medicin medfører en stigning i INR, som betyder, at du skal nedsætte dosis af den blodfortyndende medicin.</p> <p>Hos ca. 3 % af befolkningen sker nedbrydningen af warfarin langsomt. Det er fordi, de har en medfødt tilstand, hvor mængden af det enzym, som nedbryder warfarin, er lav. Det indebærer, at INR stiger kraftigt, selvom de får en relativt lav dosis blodfortyndende medicin. Hvis du tilhører denne gruppe, er det meget vigtigt, at både du og lægen er på vagt over for, om andre typer medicin kan indvirke på behandlingen med blodfortyndende medicin.</p> <p>Der findes også personer, der behøver meget store doser for at opnå den ønskede INR-værdi. Det kan skyldes medfødte ændringer i den måde, warfarin omsættes i kroppen på, eller hvor meget K-vitamin man får gennem kosten.</p> <h4>Smertestillende medicin og AK-behandling </h4> <p>Warfarin eller DOAK bør du som hovedregel ikke kombinere med svagere smertestillende medicin, dvs. NSAID (f.eks. ibuprofen, ibumetin etc) eller medicin, som indeholder acetylsalicylsyre. Behandling med hjertemagnyl (acetylsalicylsyre 75 mg dagligt) kan dog være nødvendig, hvis du har en anden sygdom, der kræver dette. Tal altid med din læge først.<br> <br> Du kan godt tage almindelige hovedpinepiller, som indeholder paracetamol. Men hvis du tager doser på over 2 gram om dagen, bør du kontrollere INR efter en uges behandling. Generelt bør du altid tale med lægen, før du kombinerer warfarin med anden medicin.</p> <p>Kombination af andre lægemidler og DOAK er generelt ikke noget problem, men også her gælder, at man bør tale med lægen ved nyopstart af anden medicin.</p> <h3>Hvor lang tid skal man tage medicinen?</h3> <p>Ved blodprop i lunger eller ben/arm efter operationer skal man normalt behandles i 3 måneder. Ved en blodprop i lunger eller ben/arm som opstår af sig selv, uden man kender årsagen til det, er behandlingstiden mindst 6 måneder. Tilsvarende behandles i mindst 6 måneder ved blodprop i forbindelse med kræftsygdom, hvor DOAK oftest foretrækkes, og hvor der hyppigt vil være behov for endnu længere behandling.</p> <p>Ved nogle sygdomme er det nødvendigt med livslang behandling. Det gælder f.eks. ved </p> <ul> <li>Tilbagevendende <a href="~/link.aspx?_id=FDD5490AE3D14B4BB4B8ED5C3654A6E2&_z=z">blodprop i benene/armene</a> eller lungerne</li> <li>Warfarinbehandling efter indsættelse af nogle typer kunstige hjerteklapper</li> <li>Ved fejl i blodstørkningssystemet</li> <li>Hjerterytmeforstyrrelser (oftest atrieflimren, eller "hjerteflimmer")</li> </ul> <h3>Sørg for god kontrol af din INR</h3> <p>Det er meget vigtigt, at du følger dine kontroller nøje. Bliver INR-værdien for lav (mindre end 2), øges risikoen for blodpropper. Bliver INR-værdien for høj, vil der tilsvarende være øget risiko for blødning. Blødningerne kan både være synlige (f.eks. blod i urinen eller afføringen) og usynlige (fra de indre organer, f.eks. mavesækken). </p> <p>Hvis du mærker en ualmindelig tendens til blødning, som f.eks. når du barberer dig eller børster tænder, ved småskader, menstruation, næseblødning, blødning under huden (blå mærker), bør du få tjekket, at INR-værdien ikke er blevet for høj. </p> <p>Sygdomme, som forstyrrer tarmfunktionen, det vil sige opkast eller diarré, kan føre til, at din blodfortynding ændrer sig. Hvis du i en periode har mere diarre end vanligt, vil det være en god ide at få kontrolleret INR-værdien med henblik på, om dosis af den blodfortyndende behandling eventuelt bør justeres.</p> <h3>Overdosering</h3> <p>Skulle det ske, at du får for meget Warfarin (høje INR-værdier), kan lægen vælge at reducere INR-værdien hurtigt ved at give dig K-vitamin. For det meste reducerer man dog blot dosis eller holder pause med behandlingen, indtil INR-værdien er tilbage på det rigtige niveau.</p> <p>Ved overdosering med DOAK vil det ofte være nok at holde en pause med at tage medicinen. Hvis du får en alvorlig blødning, kan man ved nogle typer blødning vælge at give en modgift eller anden medicin som modvirker den blodfortyndende effekt. Behandling af de sjældne, alvorlige blødninger foregår på hospitalet.</p> <h2>Warfarin og kost</h2> <p>K-vitamin findes i store mængder i nogle grøntsager. Hvis man spiser mange grøntsager, kan man derfor mindske effekten af warfarin. For at sikre en stabil blodfortynding er det derfor vigtigt, at du spiser nogenlunde samme mængder grøntsager hver uge. Grøntsager, der er specielt righoldige på K-vitamin, er bl.a. alle former for kål, broccoli, salat, spinat, purløg, persille, bønner og grøntsagsjuice.</p> <p>Alkohol kan forstyrre blodstørkningsevnen og forhøje INR-værdien. Specielt er det farligt med lidt større mængder flere dage i træk - som man måske får på en ferie. Moderate mængder vin eller øl ser ikke ud til at spille nogen rolle. Man bør dog undgå daglig indtagelse af alkohol ud over det, som Sundhedsstyrelsen maksimalt anbefaler.</p> <p>Forholdsreglerne for alkohol gælder både for warfarin og DOAK.</p> <p>Der er ingen problemer i forhold til kost og behandling med DOAK, dog bør præparatet rivaroxaban (Xarelto) indtages sammen med et måltid, da dét sikrer god optagelse fra tarmen og dermed god effekt af medicinen. K-vitamin-holdige fødevarer påvirker ikke den blodfortyndende effekt af DOAK.</p> <h2>Behandling hos tandlægen</h2> <p>Husk altid at fortælle tandlægen, at du er i behandling med blodfortyndende medicin. Tandrensning og eftersyn kræver ingen pausering af AK-behandling.</p> <p>Tandudtrækning og mindre kirurgiske indgreb i mundhulen kan som regel gennemføres, hvis din INR er mindre end 2,5. Tandlægen bruger eventuelt et mundskyllemiddel (tranexamsyre/Cyklokapron) med blødningshæmmende effekt i forbindelse med og efter indgrebet.</p> <p>Hvis du er i behandling med DOAK, kan du holde pause med pillerne på dagen for indgrebet. Ved lidt større indgreb kan der være behov for f.eks. 1-2 dages pause før indgrebet, men tal altid med din læge og tandlæge om det inden indgrebet</p> <h2>Operationer og kirurgiske indgreb </h2> <p>Ved andre og større kirurgiske indgreb foretages en afvejning mellem risikoen for blødning og risikoen for blodprop, hvis du tager en pause med at tage blodfortyndende medicin. Man vurderer det fra person til person og laver en aftale om ændringer i medicinen før indgrebet. </p> <p>Hvis det er meget vigtigt at beholde en vis blodfortynding af blodet (f.eks. hvis man har en kunstig hjerteklap), kan man holde en pause med de blodfortyndende tabletter i en periode. I stedet kan man så få indsprøjtninger i huden på maven med anden blodfortyndende medicin. Det giver hurtigere effekt og har samtidig kortere virketid, dvs. det er lettere at styre. Oftest vil man blot give indsprøjtningerne efter indgrebet, men der kan sjældent også være behov for at give indsprøjtninger i dagene før indgrebet.</p> <h2>Warfarin under graviditet</h2> <p>Du må ikke benytte blodfortyndende tabletter, mens du er gravid, uden aftale med din læge. Hvis man bruger warfarin tidligt i graviditeten, er der risiko for misdannelser. Senere i graviditeten kan det føre til blødninger hos fostret. </p> <p>Hvis du er i blodfortyndende behandling med warfarin eller et DOAK-præparat og har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger graviditet, skal du altid tage kontakt med din læge. Planlægning af dette kræver ofte kontakt til specialister på hospital.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=E704D0D629D544F6BEB421C1BE919374&_z=z">Warfarin og vitamin K i madvarer</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=FDD5490AE3D14B4BB4B8ED5C3654A6E2&_z=z">Dyb venetrombose (DVT)</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1530</TextField> <TextField Name="PageTitle">Antikoagulationsbehandling (blodfortyndende medicin)</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Antikoagulationsbehandling (blodfortyndende medicin)</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-04-18T10:42:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{281158FA-9744-4C4F-A36D-44FA6120915D}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">AK-behandling er medicin, som hæmmer blodets evne til at størkne.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">vitamin k, blodfortyndende behandling, inr, marevan, warfarin, marcoumar, ak-behandling, blodpropsforebyggelse, blodpropsbehandling, k-vitamin antagonist</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_18</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
21.659 characters