panikangst-behandling
Portal
/
patienthaandbogen
/
psyke
/
sygdomme
/
angsttilstande
/
panikangst-behandling
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
om-psykiatri
symptomer
sygdomme
mani-og-bipolar-lidelse
alkohol
angsttilstande
angsttilstande
fobisk-angst
generaliseret-angst-behandling
generaliseret-angst-hyppighed
generaliseret-angst-oversigt
generaliseret-angst-prognose
generaliseret-angst-symptomer-og-tegn
generaliseret-angst-aarsager
hyperventilation
helbredsangst
panikangst-behandling
panikangst-diagnostik
panikangst-forekomst-og-risikofaktorer
panikangst-hvad-sker-der
panikangst-oversigt
panikangst-prognose
panikangst-symptomer-og-tegn
social-fobi
anoreksi
bulimi
depression
skizofreni
andre-sindslidelser
selvmord
diverse
oevrige-sygdomme
narkotiske-stoffer
laegemidler
autisme
undersoegelser
illustrationer
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{45329434-3979-414B-9DBC-D84FEE9EC0A0}" Name="panikangst-behandling" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{5D1A7451-D47F-4F51-80C6-C8C5097EAE68}" SortOrder="475" PublishDate="2009-11-18T11:38:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Formålet med behandlingen er at blive fri for angstanfaldene eller at mildne dem, således at man kan genoptage sit vante liv</li> <li>Der er god effekt af psykoterapi, især kognitiv terapi</li> <li>Behandlingen kan også bestå af antidepressiv medicin, evt. kombineret med samtaler</li> <li>På grund af faren for afhængighed anvender man kun benzodiazepiner (stesolidlignende præparater) i specielle tilfælde, hvor andre behandlinger ikke har hjulpet</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er formålet med behandlingen?</h2> <p>Målet med behandlingen af panikangst er at forhindre, at anfald opstår, således at man kan leve det liv, man gerne vil uden begrænsninger pga. angst. Eller eventuelt at mildne panikanfaldene, og dermed bidrage til, at man bekymrer sig mindre om at få nye anfald.</p> <p>Det er to hovedbehandlinger af panikangst: Samtalebehandling og antidepressiv medicin. Man kan blive tilbudt den ene af behandlingerne eller en kombination af dem. </p> <h2>Generelt om behandlingen af panikangst</h2> <p>Behandling hjælper langt de fleste med <a href="~/link.aspx?_id=B8C177ED088646A5BAE6122271D18C4C&_z=z">panikangst</a>. Når man kommer i behandling, kan panikanfaldene helt høre op, eller symptomerne bliver mindre ubehagelige og er sjældnere. Behandling af panikangst tager nogle gange uger, før den virker, og andre gange flere måneder.</p> <p>Kognitiv terapi omtales nedenfor. Behandlingen har bl.a. som mål at ændre på måden, man opfatter anfaldene. Kognitiv terapi er effektivt, og der er videnskabelig forskning som dokumenterer dette. Det virker lidt langsommere end medicinen. </p> <p>Behandlingen med medicin består i dag først og fremmest af antidepressiv medicin, også kaldet antidepressiva. Denne type medicin har også en direkte effekt på symptomerne ved angst. Antidepressiva har solid videnskabelig dokumentation for effekt. </p> <p>Man anvender undtagelsesvis beroligende medicin (<a href="~/link.aspx?_id=3FD11834FC9F46BE95075FFAA6593419&_z=z">benzodiazepiner</a>) til at dæmpe et anfald. Hvis man bruger benzodiazepiner i længere tid, kan der dog opstå afhængighed. Det gør, at man skal anvende dem med allerstørste varsomhed og kun, når andre behandlinger har vist sig forgæves.</p> <p>Man anvender også andre former for psykoterapi: Indlæring af afslapningsteknikker og såkaldt eksponeringsbehandling, hvor man trænes op til at tåle situationer, hvor panikanfald ofte opstår. Disse behandlinger er ofte mindre effektive end kognitiv terapi, men kombineres gerne med denne form for behandling.</p> <p>Nogle patienter har glæde af Mindfulness og af kropsterapi som tillæg til anden behandling.</p> <h2>Antidepressiva</h2> <p>Medicin af typen antidepressiva bruger man normalt til at behandle <a href="~/link.aspx?_id=E4C45E5D275F40AC96AB80689A51AAE1&_z=z">depression</a>. Men en del antidepressiva har vist sig at have god effekt ved panikangst. Sådanne præparater er i dag førstevalg, hvis man skal have medicin for panikangst. Forskellige typer antidepressiva er effektive. Det tager dog gerne 2-4 uger, før virkningen sætter ind. Fordelen ved disse præparater er, at de ikke er vanedannende, som benzodiazepiner er det.</p> <p> <a href="~/link.aspx?_id=8F13594445034FCB838A4220CB040188&_z=z">SSRI</a> er en type antidepressiva, som man hyppigst bruger ved denne tilstand. Eksempler på de mest brugte er stofgrupperne citalopram og sertralin. </p> <p>Imipramin tilhører en <a href="~/link.aspx?_id=8AEE057ACE95425CACFD29B2113EB5D4&_z=z">ældre type</a> antidepressiva. Denne type medicin har dog også vist sig at kunne dæmpe angstanfaldene og reducere risikoen for nye anfald. Men for alle disse præparater gælder det, at risikoen for tilbagefald er relativt stor, når behandlingen stoppes.</p> <p>Det er vigtigt at være opmærksom på, at angsten kan blive værre i starten af behandlingen. Derfor skal man starte med en mindre dosis end den, man ville starte med ved depression. Af samme grund har man meget brug for støtte fra lægen i starten af behandlingen.</p> <h2>Buspiron</h2> <p>Buspiron tilhører sin egen gruppe af medikamenter. Denne medicin bruger man til at behandle angstlidelser, bl.a. panikangst. Her gælder også, at virkningen først indtræder efter 2-4 uger. </p> <p>Den videnskabelige dokumentation af effekten er relativt spinkel sammenlignet med den for SSRI.</p> <h2>Pregabalin</h2> <p>Lægen kan også i udvalgte tilfælde foreslå anvendelse af pregabalin, som er et middel mod epilepsi.</p> <h2>Kognitiv terapi</h2> <p>Kognitiv terapi er en behandling, som retter opmærksomheden mod, hvordan man opfatter sig selv og sine vanskeligheder. Ved at forsøge at forandre de negative tanker man har, til at tænke mere realistisk, kan det hjælpe til at få bedre kontrol over sin panikangst. Stress og bekymringer kan medføre både fysiske og psykiske symptomer. Det er derfor vigtigt at opøve sig i at mestre disse tilstande.</p> <p>Mennesker med panikangst tænker ofte meget negativt om sig selv. De føler sig forfærdeligt skrøbelige. Det mindste symptom fra kroppen, f.eks. uskyldige ekstraslag af hjertet, vil fejltolkes som tegn på alvorlig sygdom eller forestående hjerteanfald. Dette øger nervøsiteten og dermed sandsynligheden for, at man får et nyt panikanfald.</p> <p>Disse mennesker har således mange tanker om sig selv, som forstærker angsten. De undgår bestemte situationer, fordi de frygter at få panikanfald. De indskrænker derfor efterhånden også deres livsførelse alvorligt. Dette medfører umiddelbart mindre angst, men som tiden går bliver der mindre og mindre man kan uden at få angst. Angsten breder sig til større og større dele af ens liv.</p> <p>En kognitiv terapeut kan hjælpe på forskellige måder. Typisk samarbejder terapeuten og personen med panikangst om at finde frem til, hvilke tanker eller forestillinger, som udløser de negative reaktioner. Man lægger vægt på at finde andre tanker og billeder, som kan erstatte dem som udløser de negative reaktioner. Man tager udgangspunkt i de positive sider og færdigheder, man har, men som er blevet helt borte i alt det negative. </p> <p>Det er vigtigt at afprøve disse nye måder at tænke på i dagligdags situationer. Og derefter at komme tilbage til terapeuten og drøfte de nye erfaringer. Man kombinerer ofte hjælp til at <strong>tænke</strong> anderledes med hjælp til at <strong>handle</strong> anderledes. På den måde kan man f.eks. få erfaring med at mestre vanskelige situationer og dermed få mere selvtillid. </p> <p>De negative tanker man har om sig selv i dag, har ofte rod i tidligere oplevelser. Kognitiv terapi kan dermed også give en mulighed for en ny forståelse af nederlag og vanskeligheder, som man har oplevet tidligere.</p> <p>En meget vigtig del af terapien er den såkaldte psykoedukation. Dvs. at man skal lære mest muligt om ens angst, hvordan symptomerne udvikler sig osv. Derved bliver angsten mindre truende - fx fordi man indser, at den ikke er symptom på et hjerteanfald, som er på vej. Efterhånden kan man også lære, hvordan man stopper et angstanfald, der er på vej. På den måde mindskes angstens betydning for én.</p> <p>Den ikke-medicinske behandling af panikangst er langt at foretrække, hvis den kan gennemføres med godt resultat. Derved får man nogle redskaber, som man kan bruge, hvis angsten skulle vende tilbage igen. </p> <p>Men i svære tilfælde er samtalebehandlingen ikke nok. I sådanne tilfælde er det godt, at vi råder over medicinsk behandling.</p> <h2>Benzodiazepiner</h2> <p> <a href="~/link.aspx?_id=3FD11834FC9F46BE95075FFAA6593419&_z=z">Benzodiazepiner</a> anbefales ikke ved panikangst, selv om de virker godt på selve anfaldene. Hvis de bruges, bør de normalt ikke bruges fast. Holdningen i dag er, at dette først og fremmest er behandling til mennesker, hvor ingen anden behandling har virket eller har kunnet gennemføres. Behandlingen bør i så fald gives af speciallæger i psykiatri. </p> <p>Da tilstanden oftest er langvarig, skal man ofte behandles i lang tid. Ved lang tids behandling er der imidlertid risiko for at blive afhængig af denne type medicin.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=B8C177ED088646A5BAE6122271D18C4C&_z=z">Panikangst, oversigt</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=6F2939078CDD4846B139A37EE98F9E2C&_z=z">Panikangst, hvad sker i kroppen</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=86E85E8041A54F73B8C0CCA0C7C7E041&_z=z">Panikangst, symptomer og tegn</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=59D02DCAEAED433C8586640782F9BECB&_z=z">Panikangst, forekomst og årsager</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=A995530374EF41D88E482A171345635C&_z=z">Panikangst, diagnose</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=D176EF830CEC49EFBE35A2A6667955D9&_z=z">Panikangst, prognose</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=8F13594445034FCB838A4220CB040188&_z=z">SSRI</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=8AEE057ACE95425CACFD29B2113EB5D4&_z=z">Tricykliske antidepressiva</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=F2EB596106A64586A5BB02B3DA3DB42C&_z=z">Panikangst - for sundhedsfaglige</a></li> <li> Poul Videbech, Morten Kjølbye, Thorkil Sørensen & Per Vestergaard: Psykiatri. En lærebog om menneskets psykiske sygdomme. FADLS forlag 2018 </li> <li> Esben Hougaard: Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi - en vejledning for klienter og behandlere. Dansk Psykologisk forlag 2006 </li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">9145</TextField> <TextField Name="PageTitle">Panikangst, behandling</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Panikangst, behandling</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-02-14T11:06:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{5531EBCE-6AFF-4BA4-87EC-A9AC835E7AFD}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FCD7308E-DBA4-4C28-9103-0A7476A2A0F6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Formålet med behandlingen for panikangst er at blive fri for angstanfaldene eller at mildne dem. Behandlingen kan være antidepressiv medicinkognitiv terapi </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DF410, DF4001</TextField> <TextField Name="ICPC2">P74</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Angst , behandling af paniklidelser, Panikangst, paniklidelse</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
13.299 characters