panikangst-diagnostik
Portal
/
patienthaandbogen
/
psyke
/
sygdomme
/
angsttilstande
/
panikangst-diagnostik
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
om-psykiatri
symptomer
sygdomme
mani-og-bipolar-lidelse
alkohol
angsttilstande
angsttilstande
fobisk-angst
generaliseret-angst-behandling
generaliseret-angst-hyppighed
generaliseret-angst-oversigt
generaliseret-angst-prognose
generaliseret-angst-symptomer-og-tegn
generaliseret-angst-aarsager
hyperventilation
helbredsangst
panikangst-behandling
panikangst-diagnostik
panikangst-forekomst-og-risikofaktorer
panikangst-hvad-sker-der
panikangst-oversigt
panikangst-prognose
panikangst-symptomer-og-tegn
social-fobi
anoreksi
bulimi
depression
skizofreni
andre-sindslidelser
selvmord
diverse
oevrige-sygdomme
narkotiske-stoffer
laegemidler
autisme
undersoegelser
illustrationer
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{A9955303-74EF-41D8-8E48-2A171345635C}" Name="panikangst-diagnostik" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{5D1A7451-D47F-4F51-80C6-C8C5097EAE68}" SortOrder="700" PublishDate="2009-11-18T11:13:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Panikangst medfører en intens rædsel for at dø eller blive sindssyg, tilsyneladende uden grund</li> <li>Angsten ledsages af en række ubehagelige fysiske symptomer, som kan forværre angsten</li> <li>Man kan føle, man er ved at få et hjerteanfald eller blive sindssyg og miste kontrollen over sig selv</li> <li>Visse kropslige sygdomme og former for medicin eller stoffer kan også udløse angst</li> <li>Angst ses også ved en række andre psykiske sygdomme som fx depression</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er symptomerne på panikangst?</h2> <p>Panikangst er en tilstand, hvor man pludselig og uventet får anfald med intens angst eller ubehag. Under anfaldene er man næsten altid bange for at blive sindssyg, for at dø, eller for at miste kontrollen over sig selv. </p> <p>Tilstanden ledsages af symptomer fra kroppen som rysten, muskelspændinger, sveden, hjertebanken, smerter i brystet, svimmelhed, åndenød, kvalme eller ubehag i maven.</p> <p>Meget ofte er diagnosen enkel at stille for lægen. Men i nogle tilfælde skal andre mulige forklaringer udelukkes.</p> <h2>Hvordan stiller lægen diagnosen?</h2> <p>Lægen vil lytte til dig, når du beskriver dine symptomer, spørge ud om detaljer og vurdere, om det kan være panikangst. </p> <p>Der findes tjeklister, som lægen kan bruge. Hvis du tilsyneladende uden grund får anfald, hvor du generes af <strong>mindst fire af de 13 symptomer</strong> som er vist nedenfor, kan det tyde på, at du har panikangst:</p> <ul> <li>Hjertebanken </li> <li>Sveden </li> <li>Rysten </li> <li>Åndedrætsbesvær </li> <li>Følelse af at blive kvalt </li> <li>Smerter i brystet</li> <li>Kvalme og utilpashed i maven </li> <li>Svimmelhed </li> <li>Følelse af at omgivelserne er uvirkelige, eller at du ser dig selv på lang afstand </li> <li>Følelse af at miste kontrollen eller at blive sindssyg </li> <li>Følelse af at du er i yderste livsfare </li> <li>Følelsesløshed eller prikken og stikken i kroppen </li> <li>Kulderystelser eller hedeture</li> </ul> <p>Ofte behøver lægen ikke at udføre nogle tests for at konstatere, at du har panikangst. Men diagnosen kræver, at du har haft flere anfald. De allerfleste har haft mange. Det er også et krav, at du enten bekymrer dig hele tiden for at få nye anfald, eller ændrer dit dagligliv - fx undgår visse ting - for at undgå at få nye anfald. </p> <p>Har du panikangst, vil anfaldene komme tilsyneladende helt ud af det blå. De udløses ikke af ting som edderkopper eller store højder. Panikanfaldene skyldes heller ikke anden sygdom, alkohol eller medicin. </p> <p>Det er vigtigt at være opmærksom på, at angst kan ses som led i en række andre psykiske sygdomme, først og fremmest <a href="~/link.aspx?_id=E4C45E5D275F40AC96AB80689A51AAE1&_z=z">depression</a>. Visse sjældne kropslige sygdomme kan også medføre angstanfald. I visse tilfælde vil din læge bede en specialist om at udrede dig, for at være sikker på, at det ikke drejer sig om én af disse sjældne tilstande.</p> <h4>Agorafobi</h4> <p>Mange med panikangst har også såkaldt <a href="~/link.aspx?_id=666272A05F734E6BA10EF98B47B00B68&_z=z">agorafobi</a>. Det er en tilstand, hvor man er bange for at være et sted, hvor det er vanskeligt at komme væk fra, eller hvor det er vanskeligt at få hjælp, hvis man får et panikanfald. Det kan f.eks. være at køre i bus, gå i supermarked eller lignende. </p> <p>Har du agorafobi, undgår du at gå til bestemte steder eller gøre ting, som du frygter kan udløse et nyt panikanfald. Eller du frygter at falde om - være syg - uden at kunne få hjælp.</p> <h2>Hvad andet kan udløse panikanfald?</h2> <p>Panikanfald skyldes ikke altid panikangst. Nogle gange kan der være en anden årsag.</p> <p>Drikker du for meget kaffe eller tager bestemt former for lovlig eller ulovlig medicin, kan det give panikanfald. Nogle får fx panikanfald af hash eller <a href="~/link.aspx?_id=00C38BEEFD504ABF8BE1EED916499546&_z=z">amfetamin</a>. Finder lægen en medicinsk årsag til dine angstanfald, har du per definition ikke panikangst, fordi behandling af årsagen da normalt vil medføre, at panikanfaldene ophører. </p> <p>Får du kun panikanfald i bestemte sociale situationer, som når du er i en større forsamling af mennesker, eller når du befinder dig i en fyldt bus, kan du have en anden nervøs lidelse. Det kan f.eks. være en <a href="~/link.aspx?_id=666272A05F734E6BA10EF98B47B00B68&_z=z">fobi</a>, en <a href="~/link.aspx?_id=9E12E159C14F435E90C04765183CA97B&_z=z">tvangslidelse</a> eller <a href="~/link.aspx?_id=D42B997CAA7345D78086AF94D06D96AF&_z=z">posttraumatisk stresslidelse</a>. </p> <p>Andre kropslige sygdomme som lægen skal udelukke, kan være</p> <ul> <li>Sygdomme i hjertet</li> <li>Akut astmaanfald</li> <li>Visse øre-næse-halssygdomme</li> <li>Sjældne hjernesygdomme </li> <li>Ekstremt sjældent svulster, der producerer hormoner</li> <li>En overaktiv skjoldbruskkirtel, <a href="~/link.aspx?_id=D0F7CCC944F3423FB0DFE8AFAAEA0EB2&_z=z">hypertyreose (forhøjet stofskifte)</a>, kan også give panikanfald</li> </ul> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=B8C177ED088646A5BAE6122271D18C4C&_z=z">Panikangst, oversigt</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=6F2939078CDD4846B139A37EE98F9E2C&_z=z">Panikangst, hvad sker i kroppen</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=86E85E8041A54F73B8C0CCA0C7C7E041&_z=z">Panikangst, symptomer og tegn</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=59D02DCAEAED433C8586640782F9BECB&_z=z">Panikangst, forekomst og årsager</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=453294343979414B9DBCD84FEE9EC0A0&_z=z">Panikangst, behandling</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=D176EF830CEC49EFBE35A2A6667955D9&_z=z">Panikangst, prognose</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=666272A05F734E6BA10EF98B47B00B68&_z=z">Fobi</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=9E12E159C14F435E90C04765183CA97B&_z=z">Tvangslidelse</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=D42B997CAA7345D78086AF94D06D96AF&_z=z">Posttraumatisk stresslidelse</a></li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=F2EB596106A64586A5BB02B3DA3DB42C&_z=z">Panikangst - for sundhedsfaglige</a></li> <li>Poul Videbech et al.: Psykiatri. En lærebog om menneskets psykiske sygdomme. FADLS forlag 2023</li> <li> Esben Hougaard: Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi - en vejledning for klienter og behandlere. Dansk Psykologisk forlag 2006</li> <li>Videbech P & Rosenberg R: Hvad er angst og stress? FaDLs forlag 2022</li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=3F167D67BE1948CD80BFADA211FBBB2E&_z=z">Angst-Symptom-Spørgeskema (ASS)</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=4C198AAE3E5C46BD8F8A60DDFCFD4CED&_z=z">Hamilton angstskala</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">9148</TextField> <TextField Name="PageTitle">Panikangst, diagnose</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Panikangst, diagnose</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-08-19T14:31:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{5531EBCE-6AFF-4BA4-87EC-A9AC835E7AFD}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Panikangst er en tilstand, hvor man pludselig og uventet får anfald med intens angst eller ubehag</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DF410, DF4001</TextField> <TextField Name="ICPC2">P74</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">agorafobi, Angst , diagnostik af paniklidelse, Panikangst, paniklidelse</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
10.227 characters