helbredsangst
Portal
/
patienthaandbogen
/
psyke
/
sygdomme
/
angsttilstande
/
helbredsangst
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
om-psykiatri
symptomer
sygdomme
mani-og-bipolar-lidelse
alkohol
angsttilstande
angsttilstande
fobisk-angst
generaliseret-angst-behandling
generaliseret-angst-hyppighed
generaliseret-angst-oversigt
generaliseret-angst-prognose
generaliseret-angst-symptomer-og-tegn
generaliseret-angst-aarsager
hyperventilation
helbredsangst
panikangst-behandling
panikangst-diagnostik
panikangst-forekomst-og-risikofaktorer
panikangst-hvad-sker-der
panikangst-oversigt
panikangst-prognose
panikangst-symptomer-og-tegn
social-fobi
anoreksi
bulimi
depression
skizofreni
andre-sindslidelser
selvmord
diverse
oevrige-sygdomme
narkotiske-stoffer
laegemidler
autisme
undersoegelser
illustrationer
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{3B369448-A830-48D7-B043-57C8E6BC7B62}" Name="helbredsangst" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{5D1A7451-D47F-4F51-80C6-C8C5097EAE68}" SortOrder="250" PublishDate="2011-03-23T12:52:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Ved helbredsangst bekymrer man sig i sygelig grad om at fejle noget, eller om risikoen for at få en alvorlig sygdom</li> <li>Man kan i overdreven grad være optaget af kroppen og dens funktioner, f.eks. måle pulsen hele tiden</li> <li>Helbredsangst er på et spektrum fra lette gener til svært invaliderende sygdom</li> <li>Helbredsangst kan behandles med psykoterapi eller medicin</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er helbredsangst?</h2> Helbredsangst er en sygdom, hvor man bekymrer man sig i sygelig grad om at fejle noget, eller om risikoen for at få en alvorlig sygdom. Modsat almindelig bekymring for sygdom kan personen ikke stoppe eller kontrollere tankerne, og det kan tage helt overhånd. <h2>Hvad er symptomerne på helbredsangst?</h2> <p>Et centralt symptom er påtrængende tanker eller forestillinger om at have eller få en sygdom. Modsat almindelig bekymring for sygdom, som vi alle kan opleve, kan man ved helbredsangst ikke eller kun med stort besvær stoppe eller bortlede sig fra tankerne igen, og de kan gå helt op i en spids (såkaldt rumination). </p> <p>Man er i sygelig grad optaget af sit helbred og fysiske symptomer, eller har bekymringer om at få en sygdom i fremtiden. </p> <p>Man har øget opmærksomhed på kroppen og en øget bevidsthed om kroppens funktioner. Almindelige kropslige sensationer kan misfortolkes som tegn på alvorlig sygdom.</p> <p>Der kan være en overdreven fascination af at læse om sygdom i bøger, at søge informationer på de sociale medier og at google symptomer. Nogle forsøger helt at undgå informationer om sygdom, fordi de ved, at det gør dem så bange. </p> <p>Andre symptomer kan være:</p> <ul> <li>Let påvirkelig. Hvis man hører eller læser om sygdomme, frygter man, at man har samme sygdom</li> <li>Frygt for smitte. En urealistisk frygt for at blive smittet eller forgiftet af noget, som man har rørt, eller spist</li> <li>Frygt for at tage medicin, idet man frygter bivirkninger, eller at man kan tage skade af det</li> </ul> <h3>Hvordan stilles diagnosen?</h3> <p>Der findes ingen blodprøver eller andre kropslige undersøgelser, der kan anvendes til at diagnosticere sygdommen. Et kort spørgeskema med 6 spørgsmål til helbredsangst (Whitely-indexet) kan hjælpe til at stille diagnosen.</p> <p>Diagnosen stilles ud fra, om de ovenfor nævnte symptomer er til stede i en grad, hvor det påvirker ens evne til at fungere og ens velbefindende i betydelig grad. Symptomet rumination skal være til stede, for at diagnosen stilles. </p> <p>Herudover kan sygdomshistorien give mistanke om helbredsangst, hvis der har være et tilbagevendende mønster, hvor personen har søgt læge gentagne gange med symptomer, der tydeligt er drevet af frygt og bekymringer for sygdom. </p> <p>Hvis man har en fysisk sygdom, specielt en alvorlig sygdom, er det normalt at have bekymringer, fx om tilbagefald eller forværring. Men her, modsat ved helbredsangst, kan de fleste kontrollere bekymringerne og skubbe dem til side eller i baggrunden, så det ikke helt tager magten fra en.</p> <p>Angst for sygdom og bekymringer ses også ved andre psykiske lidelser, som f.eks. depression. Det er derfor vigtigt, at lægen udelukker andre forklaringer på symptomerne, så den korrekte diagnose kan stilles. </p> <p>Endvidere kan man også have en anden psykisk lidelse samtidigt med, at man har helbredsangst.</p> <p>Andre psykiske lidelser, hvor sygdomsangst (eller bekymringer) er almindelige:</p> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=89D06422980846608DA636B0EF3B7805&_z=z">Funktionel lidelse</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E4C45E5D275F40AC96AB80689A51AAE1&_z=z">Depression</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A6FE14DD5BA542DFA606F00E838AE636&_z=z">Generaliseret angstlidelse</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B8C177ED088646A5BAE6122271D18C4C&_z=z">Panikangst</a></li> <li>Tvangslidelse (<a href="~/link.aspx?_id=9E12E159C14F435E90C04765183CA97B&_z=z">OCD)</a></li> <li>Paranoid psykose</li> </ul> <h2>Hvad skyldes helbredsangst?</h2> <p>Helbredsangst er en selvstændig sygdom under angstspektret, som vi ikke kender den præcise årsag til. Man formoder, at den deler årsag med andre angstlidelser. </p> <p>Helbredsangst er hyppigere i nogle familier end andre, og formodes derfor at kunne være arvelig.</p> <p><strong></strong></p> <h3>Hvad kan være medvirkende årsager?</h3> <p>Nogle mennesker reagerer med helbredsangst, når de oplever belastninger, stress eller konflikter med andre. Hos andre opstår helbredsangsten tilsyneladende uden nogen tydelig udløsende årsag. </p> <p>Sårbarhed for at udvikle helbredsangst kan blandt andet være forbundet med de vilkår, man er vokset op under, og erfaringer med sygdom i nærmeste familie. Derudover viser forskning, at personlighedstrækket neuroticisme – en tendens til at reagere med bekymring, ængstelse og følelsesmæssig ustabilitet – øger risikoen for at udvikle helbredsrelateret angst og bekymringer for sygdom.</p> <p>Fordi man kan være meget let påvirkelig af indtryk om sygdom, kan begivenheder også være med til at udløse helbredsangst. F.eks. udløste en elitesportsmands hjertestop under en landskamp helbredsangst hos mange, der selv frygtede at få uvarslet hjertestop.</p> <p>Får man en alvorlig sygdom som f.eks. kræft, udløser det bekymringer om helbredet hos de fleste, men hos en undergruppe kan det udløse frygt for tilbagefald i så svær en grad, at det udvikler sig til helbredsangst.</p> <h2>Sygehistorie</h2> <p>Helbredsangst viser sig ved, at personen i overdreven grad bekymrer sig om at fejle noget kropsligt, eller om risikoen for at få en sygdom. </p> <p>Det absolutte hovedsymptom ved helbredsangst er tanker, der kører i ring (obsessiv rumination), med tanker eller forestillinger om at lide af en sygdom. Når personen først er kommet til at tænke på en sygdom, kan han/hun ikke, eller kun med stort besvær, slippe eller stoppe tanken igen. Tankerne kredser om en mistænkt sygdom, man finder flere og flere "beviser" på at lide af en ofte alvorlig sygdom. </p> <p>Man mærker hele tiden efter og holder øje med, om der er noget galt med kroppen. Naturlige fysiologiske fænomener, som f.eks. hjertebanken, kan mistolkes som tegn på alvorlig sygdom, eller en plet på huden tolkes som cancer. Der bruges meget tid på at tænke på mulig sygdom og på at google alle mulige symptomer og sygdomme. Nogle undgår modsat at læse om sygdom, eller at besøge nogen der er syge, fordi de ved, at det gør dem så angste, og de ikke kan kontrollere det, når de først kommer i gang.</p> <p>Ved helbredsangst er personen let påvirkelig, når det drejer sig om sygdom. Hvis personen hører eller læser om sygdom, frygter man at have samme sygdom. Hvis nogen i familien, venner, eller kolleger bliver syge, kan man overbevise sig selv om selv at have sygdommen. F.eks. provokerede en kendt fodboldsspillers hjertestop under en fodboldlandskamp helbredsangst frem hos mange, der var sårbare overfor eller havde helbredsangst i forvejen. </p> <p>Personen kan være bange for at blive smittet med sygdom pga. noget, de har rørt, eller når de er sammen med en syg person. Personen kan være bange for at tage medicin, af frygt for at blive forgiftet, få bivirkninger eller tage skade af den.</p> <p>Nogle har katastrofetanker, hvor de frygter alvorlige konsekvenser f.eks. funktionsnedsættelse, at miste arbejdet, eller at de dør. De kan være opfyldte med bekymringer over, hvad der skal blive af børn og ægtefælle, når de dør. </p> <p>Personen kan være afvisende overfor lægens gentagne forsikringer om, at intet alvorlig er fundet og lægens forsøg på at berolige dem. Dette kan føre til gentagne, at personen kontakter læge gentagne gange. </p> <p>I nogle tilfælde kan man være bange for, at et barn fejler noget og blive ved med at gå til læge med barnet. Det kan også være en ubegrundet frygt for, at ægtefællen eller kæresten er syg. </p> <p>Personer med helbredsangst ved godt, at problemet er deres angst for sygdom – at det er noget, der foregår inde i hovedet. Så det er ikke de gener, som fysiske symptomer giver som sådan, der er problemet, men mere at symptomerne gør en så angst. </p> <p>Men når frygten først har grebet en, kan det tage helt overhånd og komme ud af kontrol. Man er helt overbevist om, at man fejler noget og insisterer på, at lægen skal undersøge for det.</p> <h3>Hvem kan behandle patienter med helbredsangst?</h3> <p>I mange tilfælde vil en eller flere samtaler hos lægen være nok. Men i sværere tilfælde kan en henvisning til en psykolog eller psykiater med ekspertise i helbredsangst være nødvendig.</p> <h2>Hvordan behandler man helbredsangst?</h2> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <p> Det er vigtigt, at diagnosen stilles, og at både læger og personen selv tager sygdommen alvorlig. Det er ikke kun af hensyn til at få behandlingen igangsat hurtigst muligt. Det er også vigtigt af hensyn til, at lægen ikke foretager en lang række unødvendige undersøgelser, der kan være både ubehagelige og nogle gange farlige for personen. </p> <p>Det primære mål for behandlingen er at gøre personen rask. Hvis det ikke er muligt, er målet at lære personen teknikker til at kontrollere sin angst og stoppe angstspiralen, før den helt overtager magten. </p> <p>Det er vigtigt at lægen og patienten har et godt forhold, så patienten føler sig tryg ved, at lægen er grundig og opmærksom på, om han/hun skulle have eller pådrager sig en fysisk sygdom, så dette ikke overses. </p> <p>Helbredsangst har ofte et svingende forløb med gode perioder, hvor sygdommen kan være helt væk, afløst af sygdomsperioder. Derfor kan personen lære at være opmærksom på faresignaler på, at sygdommen er ved at vende tilbage, så det kan blive stoppet i opstarten. Hvis man ved, hvad der tidligere har udløst sygdommen – f.eks. stress på arbejdet – kan man se, om man kan gøre noget ved dette.</p> <p>I nogle tilfælde er behandling hos egen læge tilstrækkelig. I andre tilfælde er det nødvendigt at blive henvist til en specialist i helbredsangst. </p> <h3>Specialiseret behandling </h3> <ul> </ul> <h4>Psykoterapi</h4> <p>Kognitiv adfærdsterapi og lignende metoder er effektive, enten som individuel behandling eller som behandling i grupper. Ikke alle kan helbredes, men langt de fleste vil få udbytte af behandling. I specialiseret regi tilbydes denne behandling ved afdelingerne for funktionelle lidelser i Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Midtjylland.</p> <p>Der er nu også et landsdækkende tilbud om internetbaseret behandlerstøttet psykoterapi ved Funktionelle lidelser ved Aarhus Universitetshospital. Resultaterne af denne behandling har vist sig sammenlignelige med sædvanlig behandling. </p> <h4>Medicin</h4> Der er vist god effekt af <a href="~/link.aspx?_id=8F13594445034FCB838A4220CB040188&_z=z">selektiv serotoningenoptagshæmmer (SSRI) medicin</a>. Det er en medicintype, som man også anvender til at behandle <a href="~/link.aspx?_id=E4C45E5D275F40AC96AB80689A51AAE1&_z=z">depression</a> og angst. <h3>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h3> <p>Helbredsangst kan opstå i alle aldre, men viser sig oftest tidlig i livet. Sygdommen kan variere i sværhedsgrad fra lette tilfælde til svært invaliderede kronisk sygdom, der kan have store konsekvenser for livskvalitet og familieliv. </p> <p>Hovedparten med helbredsangst er i arbejde på trods af deres sygdom. I dårlige perioder kan det dog være svært at overkomme andet end arbejdet, og sygemelding kan være nødvendigt. </p> <p>Helbredsangst kan ofte have et svingende forløb. Der kan være perioder, hvor man er helt sygdomsfri afløst af perioder, hvor sygdommen er kommet tilbage. </p> <p>Der er generelt gode resultater ved behandling. Hvis sygdommen kommer tilbage, er det som regel lettere at behandle tilbagefald ved at genopfriske tidligere indlærte behandlingsteknikker og ved at finde frem til den eventuelle udløsende faktor og/eller genoptage den medicinsk behandling.</p> <p>Vi har ikke viden om, at sygdommen forværres over tid eller modsat forsvinder af sig selv. Hos de fleste vil der være en livslang øget sårbarhed for tilbagefald. </p> <h3>Hvor hyppig er helbredsangst?</h3> <ul> <li>3,1% af den danske befolkning lider af helbredsangst, heraf 1,7% i svær grad</li> <li>Forekomsten blandt patienter hos praktiserende læger ligger ifølge udenlandske studier på 3-6 %. I en dansk undersøgelse fandt man, at 9,5% af de 18-65-årige havde helbredsangst</li> </ul> <h3>Kan jeg få helbredsangst mere end én gang?</h3> <p>Ja. Helbredsangst er hos nogle en kronisk tilstand. Hos andre kan den svinge i sværhedsgrad med perioder, hvor den er helt væk. Endelig er der nogle, der kun får helbredsangst en gang. </p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=89D06422980846608DA636B0EF3B7805&_z=z">Funktionel lidelse</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E4C45E5D275F40AC96AB80689A51AAE1&_z=z">Depression</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=A6FE14DD5BA542DFA606F00E838AE636&_z=z">Generaliseret angst</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=B8C177ED088646A5BAE6122271D18C4C&_z=z">Panikangst</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=9E12E159C14F435E90C04765183CA97B&_z=z">Tvangslidelse</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">23171</TextField> <TextField Name="PageTitle">Helbredsangst</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Helbredsangst</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-08-19T13:54:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{1A1C1FB6-9BE8-430C-9017-F91CBCADEC55}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{CAF342E2-3F4F-423C-AD32-0C050A71EC3B}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SpotList"> <LinkField linktype="internal">{684F9EF4-8F90-4D2C-B6CA-5B30C12CC010}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Helbredsangst er overdreven angst for sygdom. Selv normale eller banale fornemmelser i kroppen tolkes ofte som unormale eller foruroligende af personen</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DF452 </TextField> <TextField Name="ICPC2">P75</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Angst , Hypokondri, hypokonder, sygdomsangst, helbredsangst</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
17.854 characters