social-fobi
Portal
/
patienthaandbogen
/
psyke
/
sygdomme
/
angsttilstande
/
social-fobi
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
om-psykiatri
symptomer
sygdomme
mani-og-bipolar-lidelse
alkohol
angsttilstande
angsttilstande
fobisk-angst
generaliseret-angst-behandling
generaliseret-angst-hyppighed
generaliseret-angst-oversigt
generaliseret-angst-prognose
generaliseret-angst-symptomer-og-tegn
generaliseret-angst-aarsager
hyperventilation
helbredsangst
panikangst-behandling
panikangst-diagnostik
panikangst-forekomst-og-risikofaktorer
panikangst-hvad-sker-der
panikangst-oversigt
panikangst-prognose
panikangst-symptomer-og-tegn
social-fobi
anoreksi
bulimi
depression
skizofreni
andre-sindslidelser
selvmord
diverse
oevrige-sygdomme
narkotiske-stoffer
laegemidler
autisme
undersoegelser
illustrationer
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{D0EEB553-9DBC-4EF9-8D45-015F89F21A88}" Name="social-fobi" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{5D1A7451-D47F-4F51-80C6-C8C5097EAE68}" SortOrder="1000" PublishDate="2010-01-11T14:21:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Social fobi er kendetegnet ved frygt for at blive kritisk observeret i sociale situationer. Dette fører til en adfærd, hvor man undgår belastende situationer</li> <li>Social fobi minder om almindelig generthed, men tilstanden er mere alvorlig. Den medfører stort ubehag eller handicap, så man ikke kan arbejde eller studere </li> <li>Ofte vil der være megen angst og bekymring op til sociale begivenheder og efterfølgende kritisk evaluering af, hvordan det er gået. Dette medføre yderligere forpinthed</li> <li>Tilstanden kan behandles med kognitiv terapi og med antidepressiv medicin</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er social fobi eller social angst?</h2> <p>Social fobi eller social angst er en vedvarende angst for en række dagligdags situationer, hvor man møder andre mennesker. Angsten skyldes frygt for at blive kritisk iagttaget og medfører oftest en adfærd, hvor man undgår belastende situationer. </p> <p>En person med social fobi ved, at angsten er overdreven eller urimelig. Angsten begrænser sig til den eller de frygtede situationer eller tanker herom. </p> <p>Social fobi adskiller sig fra generthed og præstationsangst ved, at tilstanden er mere alvorlig. Den præger således ens dagligdag og medfører stort ubehag eller handicap, så man har svært ved at passe sit arbejde eller studie.</p> <h2>Hvad er symptomerne på social fobi?</h2> <p>Man har angst, når man er sammen med andre mennesker. Angsten opstår typisk i situationer, hvor man tænker, at man er udsat for andres kritiske blikke eller kommentarer. Man retter sit fokus 100 % mod sine egne kropslige fornemmelser, bevægelser eller tale. Eksempler på situationer der kan fremprovokere angst er: </p> <ul> <li>at tage ordet i grupper af mennesker</li> <li>at spise eller drikke på et offentligt sted</li> <li>at udføre bestemte handlinger, mens nogen ser eller hører på</li> <li>at henvende sig til fremmede, tale i telefon osv.</li> </ul> <p>Man er overdrevet bekymret for, hvad andre tænker om en. </p> <p>Angsten fører til, at man rødmer, sveder, ryster, bliver tør i munden, får hjertebanken, føler man skal besvime - og man er bange for, at andre bemærker det. Dette kan føre til, at man ikke magter at være sammen med andre mennesker. Man tænker ofte, at alt kommer til at gå galt. Oftest er angsten begrænset til en enkelt eller enkelte situationer.</p> <p>Man undlader at fortælle andre om sin sociale angst, fordi man føler skam og frygt for ikke at blive taget alvorlig. Man prøver at undgå belastende situationer og isolerer sig fra situationer og arrangementer, der kan udløse angst.</p> <h2>Hvordan stilles diagnosen social fobi?</h2> <p>Social fobi er en markant og vedvarende frygt for sociale situationer eller for sammenhænge, hvor man kan blive kritisk iagttaget . Man oplever sig i en situation, hvor man kan blive udsat for andres vurdering og mulige kritik.</p> <p>Man frygter, at man skal komme til at opføre sig på en måde - eller vise symptomer på angst - som vil være ydmygende eller ubehagelig. At komme i den/de frygtede sociale situationer vil næsten altid udløse angst, eventuelt i form af panikanfald, ligesom tanker herom kan medføre angst.</p> <p>Man erkender, at angsten er overdreven og urimelig, men man prøver på alle måder at undgå de frygtede sociale situationer, eller man går dem igennem med intens angst eller ubehag. </p> <p>Tilstanden påvirker i betydelig grad dagligdagen og jobbet eller studiet. Man føler sig handicappet i sociale aktiviteter eller forhold. Der er derfor et betydeligt ubehag og handicap ved at have en sådan fobi.</p> <p>For at stille diagnosen social fobi må angsten, eller den adfærd man har, hverken skyldes virkning af medicin eller narkotika eller en anden sygdom. Tilstanden må ikke kunne forklares af anden psykisk sygdom som f.eks. depression.</p> <h2>Hvorfor får man social fobi?</h2> <p>Både arv og miljø bidrager til, at man udvikler social fobi. Småbørn, som virker sky og har et hæmmet temperament, har øget risiko for at få social fobi, når de kommer op i teenageårene. De færreste sky børn udvikler dog denne forstyrrelse. </p> <p>Overbeskyttende og stærkt kritiske forældre forbindes med social fobi. Men i hvilken grad sådanne forældre er skyld i tilstanden, er dog fortsat uklart. </p> <p>Det er også påvist forandringer i hjernen ved social fobi. Men det er uklart, hvilken betydning man kan tillægge dette.</p> <h3>Er social fobi arveligt?</h3> <p>Der er formentlig en genetisk øget risiko hos nogle, men om man får en angstlidelse er også et samspil mellem genetik og tidlige belastninger i livet</p> <h2>Hvordan behandler man social fobi?</h2> <p>Målet med behandlingen er, at man lærer at mestre de angstfyldte sociale situationer og at blive fri for symptomerne. Samtalebehandling (kognitiv samtaleterapi) og medicin er effektive muligheder.</p> <h3>Medicin</h3> <h4>SSRI</h4> <p>Medicin af typen <a href="~/link.aspx?_id=8F13594445034FCB838A4220CB040188&_z=z">SSRI</a> (selektive serotonin genoptagelses hæmmere) og venlafaxin er de mest brugte midler mod social fobi. Der synes ikke at være nogen særlig forskel mht. effekten af de forskellige SSRI. Mellem 50 % og 80 % får det bedre efter 8-12 ugers behandling. </p> <p>Behandlingen bør fortsættes i mindst 12 uger, før man kan bedømme, om behandlingen virker. Undersøgelser af patienter, der har været i behandling i 12 måneder, har vist, at hvis behandlingen virker, bliver den ved med at virke. </p> <p>Hvis behandlingen bliver afsluttet efter 3-5 måneder, er det vist, at 20-60 % får tilbagefald. Færre får tilbagefald ved længere tids behandling.</p> <h4>Benzodiazepiner</h4> <p>Medicin af typen <a href="~/link.aspx?_id=3FD11834FC9F46BE95075FFAA6593419&_z=z">benzodiazepiner</a> rummer risiko for at blive afhængig. Man bør derfor forsøge at undgå denne type medicin. De bliver derfor helst kun brugt, når alt andet har vist sig ikke at virke. </p> <p>Når man bruger benzodiazepiner, er det meget vigtigt, at man trapper langsomt ud af behandlingen, hvis man ønsker at stoppe. Abstinenserne er meget ubehagelige og kan være farlige, da de kan omfatte psykoser og kramper. Læs mere om <a href="~/link.aspx?_id=1A4D110FD3374C8B9D91F1AACFAC7024&_z=z">benzodiazepiner og nedtrapning</a>.</p> <h4>Betablokkere</h4> <p>Hvis man har social fobi, som kun opstår få gange i bestemte situationer - særlig ved præstationsangst, kan behandling "ved behov" være nyttig. F.eks. kan man tage en betablokker ca. 1 time før. De vil dæmpe de fysiske symptomer på angst: rysten og hjertebanken, og man kan derved mindske sværhedsgraden af angstanfald og mindske forpintheden ved frygten for et sådan anfald.</p> <h3>Samtalebehandling</h3> <p>Den kognitive adfærdsterapi mod social fobi bliver rettet mod den onde cirkel af forventede negative tanker, som f.eks. "min stemme vil skælve, og de andre vil tro, jeg er ved at miste kontrollen" og undgåelsesadfærd, som fører til øget angst i bestemte situationer, uhensigtsmæssig adfærd og et negativt syn på sig selv. Terapien vil også fokusere på at mindske den kritiske evaluering efter sociale aktiviteter.</p> <p>Behandlingens formål er at give indsigt i hvilke kropslige gener, der kan opstå, og hvad den fysiologiske forklaring bag disse er. Man bliver herved lært op i at kunne tackle generne. </p> <p>Der er desuden et vigtigt element af træning eller øvelse i behandlingen. Man bliver gradvist udsat for vanskeligere og vanskeligere situationer. Herved opøver man en evne til at bruge disse alternative forklaringer og udholde symptomerne - uden at blive bange for, hvad de vil udvikle sig til.</p> <p>Det er meget vigtigt at træne sig i at mestre angst. Dette gør man ved at gradvist øge sin udsættelse for situationer, der fremkalder angst. Dette kaldes "habituering". Man begynder med at opholde sig et kort stykke tid i en situation, hvor man kun får moderat angst. Derefter trapper man gradvist op til situationer af længere tids varighed og stadig mere truende situationer. Efterhånden vil man kunne vænne sig til angsten. Man oplever, at angsten aftager og til sidst forsvinder.</p> <p>Behandlingen omfatter 12-16 ugentlige behandlinger - enten individuelt eller i gruppe. Behandlingen bliver altid kombineret med "hjemmeøvelser". Bedring kommer i løbet af 6-12 uger og kan forbedres yderligere over flere måneder. </p> <p>Når man kan få de fysiske gener i sociale situationer uden angst for at miste kontrollen, er man godt i gang med at blive rask.</p> <h3>Hvad kan jeg selv gøre?</h3> <p>Du kan gå til lægen, som vil vurdere om det kan være social fobi. Denne kan igen henvise dig til psykologisk behandling. </p> <p>Social fobi er en angstlidelse som er meget vanskelig selv at behandle "bare" ved at udsætte sig for sociale situationer der fremkalder angst. Dette skyldes ens tilbøjelighed til (urealistisk) selvkritik efter de sociale situationer. Dette skal man bruge en terapeut til at håndtere. </p> <h3>Hvordan undgår jeg at få eller forværre social fobi?</h3> <p>De fleste mennesker kender til at være nervøse, hvis de skal fremlægge noget i skolen eller holde tale til en fest. Det er vigtigt, at man udfordrer sig selv med den slags ting og lærer, at man faktisk kan mestre sådanne situationer. </p> <p>Har sygdommen først bidt sig fast, er det vigtigt at komme i behandling, da ens egne spontane forsøg på at udfordre angsten kan ende med at forstærke den. På den måde forebygger man, at de nævnte følgevirkninger udvikler sig.</p> <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <p>Hvis sygdommen ikke bliver behandlet, har den ofte et kronisk forløb og kan vare hele livet. Der er en risiko for, at angsten kan medføre, at man bliver afhængig af alkohol eller medicin (benzodiazepiner). </p> <p>Der er få, der får det bedre uden behandling. Med kognitiv behandling eller med medicin vil ca. 50 % få det væsentligt bedre efter 6-12 ugers behandling. </p> <p>Meget tyder på, at hvis den ene behandling ikke virker, virker den anden. Så man skal ikke give op.</p> <h3>Hvor hyppig er social fobi?</h3> <ul> <li>Man regner med, at 2-5 % af befolkningen har social fobi. I løbet af livet vil 10-15 % dog få perioder med social fobi</li> <li>Kvinder bliver oftere ramt af social fobi end mænd, men lige så mange mænd som kvinder søger hjælp for problemet</li> <li>Social fobi opstår ofte i en ung alder, hyppigst i 14-16-årsalderen</li> <li>De, som søger hjælp for social fobi, har haft symptomer i mindst 10 år. Mange har andre psykiatriske problemer samtidigt</li> <li>Over 50 % har <a href="~/link.aspx?_id=666272A05F734E6BA10EF98B47B00B68&_z=z">fobier</a>. Alvorlig <a href="~/link.aspx?_id=E4C45E5D275F40AC96AB80689A51AAE1&_z=z">depression</a> og alkoholmisbrug forekommer hos 15-20 %</li> </ul> <h2>Vil man vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=A6FE14DD5BA542DFA606F00E838AE636&_z=z">Generaliseret angst</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=666272A05F734E6BA10EF98B47B00B68&_z=z">Fobier</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=E4C45E5D275F40AC96AB80689A51AAE1&_z=z">Depression</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=8F13594445034FCB838A4220CB040188&_z=z">SSRI</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=3FD11834FC9F46BE95075FFAA6593419&_z=z">Benzodiazepiner</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=8A7D8B84900B46859FEB128E4637DD47&_z=z">Social fobi - for sundhedsfaglige</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">19842</TextField> <TextField Name="PageTitle">Social fobi</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Social fobi</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-11-17T12:36:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{B600E306-79F8-4B55-8D69-E11A92E8F53A}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Social fobi er, når man oplever angst i situationer, hvor man udsætter sig for andre menneskers opmærksomhed. Man frygter deres kritik. </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="ICD10">DF401</TextField> <TextField Name="ICPC2">P79</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">social angst, Social fobi, præstationsangst</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
15.553 characters