sorgreaktion
Portal
/
patienthaandbogen
/
psyke
/
sygdomme
/
diverse
/
sorgreaktion
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
om-psykiatri
symptomer
sygdomme
mani-og-bipolar-lidelse
alkohol
angsttilstande
anoreksi
bulimi
depression
skizofreni
andre-sindslidelser
selvmord
diverse
elektrochockbehandling-ect
koffein
Mindfulness
fysisk-aktivitet-praktiske-raad
psykiske-lidelser-fysisk-aktivitet
stammen
psykologisk-stress-og-fysisk-sygdom
spilleafhaengighed
sorgreaktion
oevrige-sygdomme
narkotiske-stoffer
laegemidler
autisme
undersoegelser
illustrationer
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{36EE872E-B2E2-4792-81EC-FAE2CDE283D9}" Name="sorgreaktion" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{B97B4FC4-9C7C-4556-96DD-528BC2BE4CAF}" SortOrder="1000" PublishDate="2010-01-13T13:45:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Ingen mennesker kommer gennem livet uden at opleve tab, som medfører sorg </li> <li>Tidligere troede man, at mennesker gennemlevede bestemte sorg-faser i en særlig rækkefølge. Det er dog mere almindeligt, at man går ind og ud af sorgen, som tiden går </li> <li>Det er vigtigt, at være opmærksom på, at sorgforløb kan udvikle sig sygeligt eller til angst og depression</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er en sorgreaktion?</h2> <p>En sorgreaktion er en psykisk reaktion, hvor et menneske kan føle både tristhed, opgivenhed, angst og vrede. Sorg er nært knyttet til følelsen af tab. Dette kan for eksempel være tab af ens mand, kone, kæreste, barn, arbejde eller andet. Men det kan også være tab af egen sundhed, som f.eks. ved alvorlig sygdom, eller tab af personlig tryghed, som efter at have været udsat for vold og overgreb.</p> <p>Omfanget af en sorgreaktion vil variere. Den vil være afhængig af størrelse og alvoren af den udløsende årsag, samt af ens personlige egenskaber. Den enkeltes personlighed, ressourcer og tidligere erfaringer vil på denne måde danne grundlag for, hvordan denne vil reagere på et traume eller tab af noget, som er vigtigt for vedkommende. Herudover vil de ressourcer, som er tilgængelige i omgivelserne have betydning for, hvordan en sorgreaktion udvikler sig.</p> <p>Det er naturligt at føle sorg ved tab af noget eller nogen, som betyder meget for en. I nogle tilfælde kan sorgreaktion blive vanskelig at tackle på egen hånd. Det kan da blive nødvendigt at søge hjælp.</p> <p>Det er vigtigt at være opmærksom på, at en sorgreaktion også kan gå over i en egentlig <a href="~/link.aspx?_id=B14D51574F94481E8ADCAB4F6D9FE43E&_z=z">angsttilstand</a> eller depression, som man så må behandle særskilt, for at vedkommende kan gennemleve sin sorg. Sådanne sygdomme kan nemlig forhindre en i at sørge og komme ud på den anden side.</p> <h2>Hvordan er forløbet af en sorgreaktion?</h2> <p>Tidligere troede man, at en sorgreaktion omfattede bestemte faser, som blev gennemløbet i fast rækkefølge. Videnskabelige undersøgelser har dog vist, at dette ikke er tilfældet. Mennesker sørger på hver sin individuelle måde. Hvis disse faser gennemløbes, sker det snarere i et cirkulært forløb, hvor man går ind og ud af de forskellige faser og nogle gange vender tilbage til tidligere faser. Det vigtigste er at gøre sig klart, at der ikke findes én rigtig måde at sørge på.</p> <p>Faserne skal omtales i det følgende med ovennævnte vigtige forbehold.</p> <h3>Chokfasen</h3> <p>Nogle mennesker vil i starten kunne gennemgå en såkaldt chokfase. Denne fase fremkommer gerne i tilslutning til akut opståede traumer. Det kan for eksempel være trafikulykker eller andre fuldstændigt uventede alvorlige belastninger. Det viser sig ved, at personen ikke kan tænke klart eller opføre sig som normalt. </p> <p>Oftest har vedkommende endnu ikke fået fuld forståelse for hændelsens omfang og betydning. Det hele kan synes uvirkeligt. Nogle mennesker reagerer med apati. Andre bliver rastløse og præget af symptomer på angst. Andre igen vil vise aggressive træk.</p> <h3>Reaktionsfasen</h3> <p>Efter en periode begynder man at få forståelse for, hvad som er sket, og hvilken betydning dette vil kunne få for én. I denne periode vil mange følelser kunne vækkes. Men angst, tristhed, forandringer i adfærd og symptomer fra kroppen er almindelige. </p> <p>I en periode er man optaget af hændelsen og de følelser, den vækker i én. Det kan være vanskeligt at se fremad og forstå, hvordan livet skal gå videre. I denne fase kan mange have behov for at tale med nære venner eller familie, da følelserne og savnet kan være vanskeligt at tackle alene. </p> <p>Er traumet relateret til ens arbejde, kan det have betydning at tale med kollegaer, som umiddelbart vil forstå ens situation. Uanset hvem man taler med, er det vigtigt, at vedkommende giver udtryk for accept af de følelser, som personen oplever.</p> <p>Det er vigtigt, at behovet for at tale om det passerede skal komme fra den person, der er udsat for tabet - ikke fra en forestilling om hvad "man bør gøre". Det er også vigtigt at forstå, at nogle kan have behov for at tale om det passerede igen og igen, hvor pårørende måske kan være tilbøjelige til at tænke, at "nu må han da se at komme videre". Accept er nøgleordet.</p> <h3>Reparationsfasen</h3> <p>Efter noget tid begynder man i perioder at kunne rette noget af opmærksomheden mod omgivelserne og bort fra det, som udløste sorgreaktionen. Mindre tid bruges til at gruble over det, som er sket. Man begynder at finde glæde og interesse i omverdenen og i aktiviteter, som tidligere havde betydning.</p> <h3>Nyorienteringsfasen</h3> <p>Efterhånden begynder den ramte at se fremad. Personen affinder sig med den forandring, som er sket, og begynder at planlægge, hvordan livet skal gå videre. Dette er den sidste fase i en sorgreaktion, og kaldes nyorienteringsfasen. </p> <p>Det er som nævnt sjældent, at forløbet ender her. Ofte vil faser, hvor sorgen, fortvivlelsen og måske de mere kaotiske følelser var fremherskende, blive gentaget. Nye belastninger, det at man måske er udmattet eller tilfældige hændelser, kan udløse dette, uden at man kan sige, at det er unormalt.</p> <h2>Behov for kontakt med andre i en periode præget af sorg</h2> <p>En stor sorg er tung at bære alene. Det er af afgørende betydning, at man har nogen at dele sorgen med. Det er vigtigt at benytte sig af sine nærmeste, gode venner, kollegaer eller andre personer, som man har tillid til. </p> <p>Nogle synes, at det kan være vanskeligt at benytte sig af venner og familie for at få hjælp. Da er der muligheder for at få hjælp hos lægen, måske en præst eller anden professionel hjælper. Et menneske, som både kan lytte, trøste, støtte og hjælpe til nytænkning, kan bidrage til, at en sorgreaktion bliver lettere at tackle.</p> <p>Udover at benytte sig af venner og familie er det vigtigt at opretholde søvn og madvaner. Det at opretholde ens normale rutiner, hvis det er muligt, en høj grad af fysisk velvære, kan have stor betydning. </p> <p>I en kort fase kan det være nødvendigt at få noget medicin at sove på. Måske kan det også hjælpe at blive sygemeldt i kortere tid. Alligevel er det ikke sådanne tiltag, som hjælper en til at komme gennem sorgen. Men det kan bidrage til, at man kan samle sine ressourcer til at bearbejde følelserne og dermed komme et skridt videre.</p> <h2>Hvordan er langtidsudsigterne?</h2> <p>Det er vigtigt, at være opmærksom på, at sorgforløb kan udvikle sig sygeligt. Det kan gå over i egentligt angst eller depression. Disse tilstande kan i værste fald være livstruende og vil oftest forhindre én i at gennemleve en normal sorgreaktion. I så fald er det vigtigt, at man bliver behandlet for disse sygdomme. Se <a href="~/link.aspx?_id=B14D51574F94481E8ADCAB4F6D9FE43E&_z=z">angst</a> og <a href="~/link.aspx?_id=E4C45E5D275F40AC96AB80689A51AAE1&_z=z">depression</a>.</p> <p>Sorg er dog også et alment menneskeligt livsvilkår. </p>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">3098</TextField> <TextField Name="PageTitle">Sorgreaktion</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Sorgreaktion</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-04-04T15:46:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{B600E306-79F8-4B55-8D69-E11A92E8F53A}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DR458A </TextField> <TextField Name="ICPC2">P03, P29</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">depression, sorg, Sorgreaktion, Søvnløshed</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
10.496 characters