elektrochockbehandling-ect
Portal
/
patienthaandbogen
/
psyke
/
sygdomme
/
diverse
/
elektrochockbehandling-ect
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
om-psykiatri
symptomer
sygdomme
mani-og-bipolar-lidelse
alkohol
angsttilstande
anoreksi
bulimi
depression
skizofreni
andre-sindslidelser
selvmord
diverse
elektrochockbehandling-ect
koffein
Mindfulness
fysisk-aktivitet-praktiske-raad
psykiske-lidelser-fysisk-aktivitet
stammen
psykologisk-stress-og-fysisk-sygdom
spilleafhaengighed
sorgreaktion
oevrige-sygdomme
narkotiske-stoffer
laegemidler
autisme
undersoegelser
illustrationer
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{D729C6AA-D896-462E-BFEC-E2263031190B}" Name="elektrochockbehandling-ect" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{B97B4FC4-9C7C-4556-96DD-528BC2BE4CAF}" SortOrder="50" PublishDate="2009-05-26T14:24:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Electrokonvulsiv terapi (forkortet fra engelsk ECT) er den internationale betegnelse for det, der i gamle dage blev kaldt elektrochock</li> <li>ECT bruges til at behandle svære, ofte livstruende depressioner</li> <li>ECT kan nogle gange hjælpe på andre sygdomme (fx særlige tilfælde af skizofreni)</li> <li>Behandlingen foregår i fuld bedøvelse og under nøje overvågning af narkoselæge og narkosesygeplejerske samt psykiatrisk personale </li> <li>Med et strømstød bliver hjernen stimuleret til at frembringe et krampeanfald. Dette anfald øger aktiviteten i en række vigtige systemer i hjernen, som er påvirket af depressionen. Desuden er dannelsen af nye nerveceller i hjernen øget</li> <li>Bivirkningerne er først og fremmest, at hukommelsen bliver påvirket. Hos langt de fleste bliver hukommelsen dog normal igen uger efter behandlingen</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er elektrochockbehandling (ECT)?</h2> <p>Ved elektrochockbehandling (ECT) fremkalder man et krampeanfald ved hjælp af en elektrisk strøm. Behandlingen bliver hovedsageligt anvendt til personer med alvorlig <a href="~/link.aspx?_id=E4C45E5D275F40AC96AB80689A51AAE1&_z=z">depression</a>, hvor medicin eller samtaleterapi ikke har hjulpet, eller hvor en meget hurtig bedring er nødvendig pga. stor fare for selvmord. </p> <p>ECT er den mest effektive behandling ved alvorlige depressioner. Det er en sikker og effektiv behandling med moderate bivirkninger. ECT bliver også nogle gange brugt til at behandle <a href="~/link.aspx?_id=23FE9D20F30D4B0283364B6FE8AEF8C9&_z=z">fødselspsykose</a> og kan lindre ved <a href="~/link.aspx?_id=1D342135D91E44F3B70426FE7A85DF95&_z=z">skizofreni</a>.</p> <p>Ulempen er, at patienten skal i fuld bedøvelse, hvilket principielt altid indebærer en vis risiko. Behandlingen påvirker desuden hukommelsen og evnen til at indlære, men oftest i en afgrænset periode. </p> <p>Endelig er ECT meget ressourcekrævende, fordi der kræves narkoselæge og -sygeplejerske samt psykiatrisk personale til behandlingen. </p> <p>ECT behandling er forbundet med en høj grad af patienttilfredshed. I en dansk undersøgelse mente over 80 %, at de havde nytte af denne behandling. I en amerikansk undersøgelse angav ni af ti patienter, at de var glade for, at de havde valgt ECT-behandling. Derimod er mennesker, som ikke kender noget til behandlingen, forståeligt nok ofte bange for den.</p> <h2>Hvem bruges behandlingen til?</h2> <p>ECT benyttes først og fremmest til at behandle svære depressioner, hvor patienterne er meget forpinte. Så svære depressioner kan ikke behandles med samtaler. Ofte vil sådanne personer være i overhængende livsfare. Enten på grund af faren for selvmord, eller fordi de holder op med at spise og drikke. </p> <p>Hvis man i stedet udelukkende behandlede disse syge personer med medicin, ville der typisk gå 2-6 uger, før medicinen virker. Dette kan koste den syge livet på grund af selvmord, selv hvis de har tilknyttet en fast vagt. Efter 1-2 ECT, dvs. inden for én uge, vil vedkommende derimod ofte mærke en vis bedring i tilstanden. Det er af fuldstændig uvurderlig betydning for en svært forpint person, som ellers havde opgivet alt håb. </p> <p>Antidepressiv medicin virker kun på omkring 60 % af dem, der har en depression. Det vil sige, at 30-40 % ikke får lindret deres forpinte tilstand. Her vil ECT ofte kunne komme på tale, fordi denne behandling er meget mere effektiv. ECT har effekt på cirka 80 % af de svære depressioner og højere ved de allersværeste: de såkaldt psykotiske depressioner. Dvs. hos mennesker med depression, der fx også hører stemmer, der opfordrer dem til selvmord.</p> <p>Nogle mennesker, særligt ældre, tåler ikke at blive behandlet med antidepressiv medicin på grund af legemlige sygdomme som f.eks. hjertesygdom. Her kan ECT-behandling også komme ind i overvejelserne, da denne behandling er mere skånsom.</p> <p>Har en person med en moderat depression prøvet andre behandlinger uden effekt, kan man overveje ECT i håb om, at det så kan hjælpe.</p> <p>Endelig bruges behandlingen til at lindre skizofreni. Ved denne sygdom kan man ind imellem se meget alvorlig voldsomhed eller uro, hvor patienten måske skal fikseres, for at ingen kommer til skade, og have store doser medicin. Hvis den syge vil have ECT, kan det ofte forkorte forløbet betydeligt, og man kan bruge mindre medicin. Derved kan urotilstanden brydes, og man kan bedre behandle selve skizofrenien med medicin og samtaler.</p> <h2>Hvordan gives behandlingen?</h2> <h3>Før behandlingen</h3> <p>Før selve behandlingen bringes patienten i en let bedøvelse (anæstesi). Bedøvelsesmidlerne gives i en blodåre. Bedøvelsen bruges ikke, fordi behandlingen giver smerter. Det er nemlig umuligt at have et krampeanfald og samtidig være ved bevidsthed, hvilket er forudsætningen for at opleve smerte. Derimod bringes patienten til at sove, fordi man ikke ønsker, at vedkommende oplever, at man giver det muskelafslappende stof. Det er nemlig meget angstprovokerende at være muskelafslappet og ikke kunne trække vejret selv, mens man er vågen. </p> <p>Fordelen ved muskelafslappelsen er, at krampeanfaldet dæmpes. Det betyder, at patienten ikke kommer til skade under anfaldet, og at musklerne næsten ingen ilt forbruger. Det sidste betyder, at der på intet tidspunkt er mangel på ilt i hjernen. Det er meget vigtigt og modsat et rigtigt krampeanfald, som f.eks. ved <a href="~/link.aspx?_id=B7CCD0FE19724BB1A372C024DDFD03BD&_z=z">epilepsi</a>, hvor patienten bliver blå i huden og har iltmangel.</p> <p> For at være helt sikker på, at der ikke skal opstå mangel på ilt, får man ren ilt på en åndedrætsmaske i et minut før selve behandlingen. Desuden trækker man vejret for patienten i en hurtig rytme gennem masken, således at kroppen optager mest muligt ilt og udlufter mest muligt kuldioxid.</p> <p>I gamle dage, hvor man ikke brugte muskelafslappende medicin, var det almindeligt med skader på muskler, sener og endog knoglerne pga. kramperne.</p> <h3>Selve behandlingen</h3> <p>ECT-apparatet afgiver strøm til hjernen i ganske få sekunder. Mængden af energi svarer til ca. 1/10 af den energi, som afsættes af en almindelig <a href="~/link.aspx?_id=A6B769208149483D9FE763D51C23E297&_z=z">hjertestarter</a> (defibrillator) til genoplivning. Langt størstedelen af strømdosis løber uden om hjernen via huden og kraniet. Det betyder, at kun ca. 5 % af strømmen påvirker hjernen, hvor den påvirker nervecellernes aktivitet i et lille område. Det betyder, at de begynder at sende impulser ud til omgivelserne i takt med hinanden (synkront). Derved opstår der starten på et krampeanfald.</p> <p>Efter at strømmen er ophørt, udbreder hjernen selv impulserne ud fra dette område udover hjernehalvdelene og ender med at fremkalde et krampeanfald, ligesom man ser det hos en person med epilepsi. Det er altså hjernen selv, der fremkalder kramperne.</p> <h3>Efter behandlingen</h3> <p>Når behandlingen er overstået, vågner man op i løbet af ganske få minutter og kan selv trække vejret igen. Oftest vil en person, der har fået ECT, kunne mærke en klar bedring i tilstanden efter 1-3 behandlinger. Helt stabil bliver man dog først efter flere behandlinger. Normalt giver man 8-12 behandlinger i alt, idet der bliver behandlet tre gange om ugen. Nogle skal dog have flere behandlinger.</p> <p>Behandlingerne kan blive givet på forskellig måde (såkaldt uni- eller bilateral behandling), hvor elektroderne placeres forskelligt:</p> <ul> <li>Ved unilateral behandling er effekten lidt mere usikker, men bivirkningerne er mildere</li> <li>Effekten ved bilateral behandling er mere sikker, og behandlingen er lettere at få til at lykkes. Til gengæld er der lige efter behandlingen ofte lidt sværere bivirkninger</li> </ul> <h2>Hvordan virker behandlingen?</h2> <p>Der er forsket meget i effekten af ECT. Omkring 80% af personer med svær depression får det bedre, når de bliver behandlet med ECT. </p> <p>Behandlingen medfører en række ændringer i hjernen. Aktiviteten øges således i de systemer, som bruger serotonin og noradrenalin som kemiske budbringere (transmittersubstanser). Det formodes at være vigtigt for effekten.</p> <p>Noget at det allermest spændende er, at ECT medfører, at der bliver dannet nye nerveceller bestemte steder i hjernen. For få år siden troede man ikke, at nye nerveceller kunne udvikles i den menneskelige hjerne. I dag ved vi, at det foregår hele livet. Stamceller i det område af hjernen, der hedder hippocampus, kan dele sig og danne nye nerveceller. Visse sygdomme og tilstande som f.eks. depression kan imidlertid hæmme, at dette foregår. </p> <p>Til gengæld kan ECT, antidepressiv medicin, motion og en række andre faktorer medføre, at der dannes nye nerveceller. Dette er særlig interessant, fordi en række undersøgelser har kædet skrumpning af hippocampus sammen med ubehandlet depression. </p> <h2>Hvad er bivirkningerne ved elektrochokbehandling (ECT)?</h2> <h3>Forvirring og smerter</h3> <p>Når man vågner op efter ECT, vil 10% opleve større eller mindre forvirring. Det kræver overvågning af erfarent personale. </p> <p>I timerne efter behandlingen har en del patienter smerter i musklerne eller hovedpine. Dette skyldes det muskelafslappende middel, man gav under narkosen. Smerterne kan blive behandlet med milde smertestillende midler. </p> <h3>Problemer med hukommelsen</h3> <p>En hyppig bivirkning er problemer med hukommelsen i dage til uger efter behandlingen. Det er her vigtigt at skelne mellem påvirket hukommelse for begivenheder, der lå før og efter behandlingen (såkaldt retrograd og anterograd hukommelsespåvirkning) samt svækket evne til at indprente ting. </p> <p>Retrogradt hukommelsestab omfatter begivenheder, der lå før ECT-behandlingen. Sådanne tabte erindringer vil ofte ikke dukke op af sig selv igen. Det er selvfølgeligt generende, men vanskeligt at vurdere, fordi depression i sig selv medfører problemer med hukommelsen. Det kan derfor være svært at skelne mellem, hvad der skyldes depressionen og bivirkninger ved ECT-behandlingen. </p> <p>Man anslår, at få procent af patienterne oplever glemsel for perioder af deres liv. De fleste mennesker, der har haft god effekt af ECT, kan godt acceptere denne mulige omkostning ved behandlingen. Men det er klart, at har behandlingen ikke hjulpet, er det yderst ubehageligt at have betalt denne pris uden at få noget ud af det. </p> <h3>Svært ved at lære nye ting</h3> <p>De fleste mennesker har sværere ved at lære nye ting under og lige efter behandlingerne med ECT. Det kan være meget udtalt lige efter, men det aftager som regel hurtigt til et vist niveau, hvor det så kan holde sig i nogle uger for derefter helt at forsvinde. </p> <p>Det er utrolig individuelt, hvor hårdt den enkelte person bliver ramt af disse bivirkninger. Omkring 20-30 % oplyser, at de helt går fri af problemer med hukommelsen. Men det er meget vigtigt, at man før behandlingen orienteres om disse forhold. </p> <p>På grund af risikoen for generende bivirkninger er det vigtigt, at lægerne - sammen med patienten og evt. de pårørende - nøje overvejer, om en person er så syg, at ECT er nødvendig. Da ECT påvirker hukommelsen, vil det ofte være vanskeligt at deltage i fx psykoterapi, mens man er indlagt på en psykiatrisk afdeling. </p> <h3> Forebyggelse af tilbagefald</h3> <p>Det er vigtigt at vide, at ca. ½ år efter behandlingen er risikoen for tilbagefald af depression høj. Derfor skal man tilbydes forebyggende behandling med medicin. Ellers risikerer man at få en ny depression, som så skal behandles med ECT igen, hvilket jo kan give bivirkninger. Det er vigtigt, at dette bliver diskuteret grundigt igennem med en psykiater. <strong></strong></p> <h2>Giver ECT hjerneskade? </h2> <p>Mange personer accepterer nødtvunget behandlingen med ECT, men med stor frygt for, at den skal medføre skader på hjernen. Det er nærliggende at mistænke sådanne skader, da man ved, at ubehandlet epilepsi med tiden kan give risiko for hjerneskade pga. mange krampeanfald. Krampeanfaldet ved ECT kan dog ikke sammenlignes med et krampeanfald ved epilepsi. Som nævnt er anfaldet meget kraftigt dæmpet af muskelafslappende medicin, hvorfor der ikke forekommer iltmangel i hjernen.</p> <p>Der er i tidens løb lavet flere hundrede undersøgelser på forsøgsdyr, hvor man har givet dem ECT under narkose med en strømdosis pr. kg svarende til den, mennesker får. Disse undersøgelser har ikke kunnet påvise nogen skade, når man har undersøgt forsøgsdyrenes hjerner. </p> <p>Tilsvarende er der også med både CT- og MR-scanninger lavet undersøgelser, hvor man har scannet personers hjerner før og efter, de har fået ECT-behandling. Derefter har man ladet uafhængige eksperter vurdere billederne. Disse undersøgelser har heller ikke kunnet påvise nogen skadelig virkning på hjernen. </p> <p>Studier af mennesker, som gennem et langt liv har fået mange ECT-behandlinger, før de er døde af alderdom, har ikke vist andre forandringer i hjernen end dem, der svarer til alderen. </p> <p>Endelig har man målt på bestemte stoffer, som frigives til blodet, når nerveceller dør. Man har ikke kunne påvise en stigning i disse stoffer efter en serie af ECT.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=E4C45E5D275F40AC96AB80689A51AAE1&_z=z">Depression</a></li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=23FE9D20F30D4B0283364B6FE8AEF8C9&_z=z">Fødselspsykose</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=DE40964861A744EBAC4B966197C55B68&_z=z">Elektrokonvulsiv behandling - for sundhedsfaglige</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<ul> <li>Poul Videbech og andre: Psykiatri. En lærebog om menneskets psykiske sygdomme. FADLS forlag 2023</li> <li>Poul Videbech: Hvad er depression? FADLs forlag 2021.</li> <li>Rosenberg og Videbech: Klinisk Neuropsykiatri - fra molekyle til sygdom. FADLS forlag 2018</li> <li>Poul Videbech: Kort og godt om depression. Dansk Psykologisk forlag 2014</li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">23447</TextField> <TextField Name="PageTitle">Elektrochockbehandling (ECT)</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Elektrochockbehandling (ECT)</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-04-17T10:48:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{5531EBCE-6AFF-4BA4-87EC-A9AC835E7AFD}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Electrokonvulsiv terapi (forkortet fra engelsk ECT) er den internationale betegnelse for det, der i gamle dage blev kaldt elektrochock. ECT bruges til behandling af svære, ofte livstruende depressioner.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">ect, elektroshockbehandling, elektrochockbehandling (ect), electroconvulsiv terapi</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_18</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
18.271 characters