hvordan-stiller-laeger-diagnoser
Portal
/
patienthaandbogen
/
sundhedsoplysning
/
medicininformationer
/
den-fejlbarlige-medicin
/
hvordan-stiller-laeger-diagnoser
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
LGBT
idraet-og-motion
kost
overvaegt
alkohol
diverse3
ny-listeside
ny-listeside
rygning
soevn
soevn-temaside-test
Tema-om-sexsygdomme
narkotiske-stoffer
indeklima
ny-listeside
diverse
medicininformationer
generelle-raad
antibiotikafrie-recepter
laegemidler
alternativ-medicin
den-fejlbarlige-medicin
hvordan-stiller-laeger-diagnoser
metaanalyser
overvejer-du-at-skifte-laege
proever-og-test-er-ikke-perfekte
randomiserede-kontrollerede-studier
oevrige-tilstande
retsmedicin
tema-alkohol
tema-rygning
tema-barnets-foerste-tid
tema-sexsygdomme
animationer
Illustrationer
Laegens hjoerne
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{18421268-806B-4F6B-8951-03D9C935FB15}" Name="hvordan-stiller-laeger-diagnoser" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{744050E1-2F72-4FB0-ADDF-DB4C3A3D4E44}" SortOrder="100" PublishDate="2011-03-23T11:02:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>En af lægens vigtigste opgaver er at finde ud af, hvad du fejler, når du er syg</li> <li>Det at sætte navn på sygdommen kaldes for at "stille diagnosen"</li> <li>Ud fra de symptomer og tegn du har og svar på prøver og undersøgelser, vil lægen lede efter et mønster, som passer med en bestemt sygdom </li> <li>Men det kan være svært ved første konsultation, og diagnosen stilles ind imellem først efter et stykke tid</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>At sætte navn på en sygdom</h2> <p>For at kunne tilbyde den rigtige behandling er det nødvendigt at vide, hvad du fejler. Det er også nødvendigt for at kunne sige noget om, hvordan fremtidsudsigterne (også kaldet prognosen) er for sygdomme.</p> <p>Lægen har under sin uddannelse lært om mange sygdomme, samt hvilke symptomer og tegn der er typiske for den enkelte sygdom. Lægen skal ud fra patientens symptomer, tegn og resultater fra undersøgelser finde ud af hvad vedkommende fejler - altså stille diagnosen.</p> <p>Nogle gange er det oplagt, men oftest er der flere overlappende muligheder. De samme symptomer kan være både noget banalt og alvorligt. Ofte kan lægen stille diagnosen hurtigt ud fra symptomer og en undersøgelse hos lægen. I andre tilfælde skal man have resultaterne fra blodprøver, røntgenbilleder eller andre undersøgelser for at stille diagnosen. I nogle tilfælde giver undersøgelserne svar, som gør, at man kun kan udelukke <strong>nogle </strong>af mulighederne. Nogle gange er det nok at udelukke alvorlig sygdom. Andre gange må man gå videre med yderligere undersøgelser. </p> <p>Mange symptomer er uspecifikke og kan opstå ved flere forskellige sygdomme. Derfor arbejder lægen med sandsynligheder frem for sikkerhed, når vedkommende skal stille en diagnose.</p> <h2>Et mylder af sygdomme</h2> <p>Der findes tusindvis af sygdomme. Nogle er meget hyppige, andre er sjældne. Lægen vil naturligt have mest erfaring med de hyppigste. Lægen har gennem sin uddannelse set de meget almindelige men også de mere sjældne sygdomme.</p> <p>Den praktiserende læge skal forholde sig til alle sygdomme; de møder børn og ældre, kvinder og mænd, patienter med hjerte- og psykiske problemer, mennesker med sociale udfordringer, patienter med kroniske eller akutte sygdomme. For den praktiserende læge handler det om at have generel viden om alle sygdomme og mere specifik viden om de mest almindelige og akut livstruende sygdomme.</p> <p>Alle sygdomme har typiske og klassiske symptomer. Men mange sygdomme giver sig til kende på næsten samme måde. For eksempel kan blod i afføring skyldes en hæmoride eller kræft i tyktarmen. </p> <p>I dag lever mange med kroniske sygdomme, og det kan være svært, hvis sygdommen giver de samme symptomer, både ved forværring eller tilkomst af nye tilstande. Nogle gange kan både læge og patient være tilbøjelige til at forklare nye symptomer med en kendt sygdom. Det kan forsinke opdagelsen af en ny, alvorlig tilstand. For eksempel kan en patient med <a href="~/link.aspx?_id=0FEF55148DFC487782FB9FA6271AE2A6&_z=z">KOL</a> i forværring få mere åndenød - det kan dog også skyldes, at der kommet hjertesygdom til. </p> <h2>Hvordan genkender lægen sygdom?</h2> <p>Lægen arbejder sig i princippet frem til en diagnose på to forskellige måder: Enten ved at genkende et bestemt mønster eller ved at stille en arbejdsdiagnose, som så efterprøves. Læger bruger både hurtig intuitiv genkendelse og mere analytisk tænkning, når de stiller diagnoser.</p> <p>Et eksempel inden for hudsygdomme: En patient med <a href="~/link.aspx?_id=00F876E3E7184611BA6728BE20830577&_z=z">psoriasis</a> har en bestemt type udslæt. Når lægen har set dette udslæt flere gange, vil det i de fleste tilfælde være let for lægen at genkende udslættet hos en anden patient med nyopstået psoriasis.</p> <p>Brug af arbejdsdiagnoser kan være en mere besværlig proces, men nødvendigt, hvis et mønster af symptomer og tegn ikke umiddelbart genkendes af lægen.</p> <p>Når lægen står overfor en ny klinisk problemstilling, vil lægen lave en liste over mulige diagnoser. Lægen vil så tjekke om de symptomer, tegn og resultater, fra undersøgelser du har været igennem, stemmer med en af de sygdomme, lægen har på sin liste. Svarer du benægtende, eller hvis du fortæller om et symptom/tegn, som er helt usædvanligt ved denne sygdom, så svækkes sandsynligheden. På den måde undersøger lægen de forskellige diagnostiske muligheder og ender måske med en diagnose, som er mere sandsynlig end andre. Desuden spørger lægen ud om symptomer på alvorlig lidelse fx blod i afføring. </p> <h2>Hvor sikker er lægen på diagnosen?</h2> <p>Enkelte diagnoser er lette at stille, andre kan være meget vanskelige. Nogle tilstande kræver en nøjagtig diagnose, for at du kan få den bedste behandling og informationer om prognosen. Ved andre tilstande er det mindre væsentligt med den præcise diagnose, f.eks. en luftvejsinfektion, som ofte går over af sig selv. I jagten på at udelukke enhver sygdom eller risiko, kan man risikere overdiagnostik – dvs. at man finder sygdomme, som aldrig ville have udviklet sig til et helbredsproblem.</p> <p>Lægen skal også have øje for forbruget af ressourcer. Lægen forvalter betydelige samfundsøkonomiske interesser. I dag er der næsten ikke grænser for omfanget af og detaljeringsgraden af prøver og undersøgelser, som i teorien kan anvendes for at være sikker på eller udelukke en ekstrem sjælden sygdom. Hvis lægerne forfølger problemstillingerne uden at tænke på den minimale ekstra gevinst, vil det belaste sundhedsvæsnet unødigt. Det er særdeles vigtigt, da det vil medføre flaskehalse i sundhedsvæsnet, hvor der er problemer med kapaciteten. Patienter som virkelig har brug for undersøgelser, vil komme til at stå på venteliste.</p> <p>Så ofte vil lægen beslutte, at selv om yderligere undersøgelser kunne været udført, så er der et tilstrækkeligt grundlag til at stille en sikker diagnose og opstarte behandling. Lægen vil dog lave et sikkerhedsnet for ikke at overse alvorlig sygdom, fx ved at du skal reagere på bestemte symptomer, eller komme igen til kontrol. </p> <h2>Din dagsorden for konsultationen </h2> <p>Et meget hyppigt fænomen er, at lægen og patienten har helt forskellige udgangspunkter, når den diagnostiske vej starter.</p> <p>Som patient har du måske gået og haft ubehag i længere tid; du har måske en bekendt eller et familiemedlem med en alvorlig sygdom, som dine klager minder om; du tænker på de alvorlige konsekvenser en bestemt sygdom kan have for dit liv, familie, studier, økonomi osv. Du vil derfor ofte frygte det værste, de alvorligste sygdomme, de sjældnere tilstande. Lægen vil derimod tænke på de mest almindelige og hyppige sygdomme, som ofte er mindre alvorlige.</p> <p>Lægens liste med forslag til diagnoser starter derfor med de mest almindelige, hvis du ikke har alarmsymptomer på alvorlig sygdom. Mens din liste starter med de livstruende og sjældnere sygdomme. Dette kan føre til, at I misforstår hinandens perspektiv. For at mindske risikoen for misforståelser, er det vigtigt, at lægen og du taler åbent om bekymringer og forventninger. Det kaldes fælles beslutningstagning. Det er derfor vigtigt, at du fortæller lægen om den sygdom, du er bange for, og måske også hvilken undersøgelse du gerne vi have lavet. Så kan lægen specifikt tage stilling til den sygdom, og kan forklare hvorfor lægen med stor sikkerhed afkræfte den mulighed. </p> <h2>Mange sygdomme udvikler sig over tid</h2> <p>Enkelte sygdomme starter akut og pludselig, fx blodprop i hjertet eller et brækket ben. Men mange sygdomme udvikler sig over tid, fx kræftsygdomme, hvor symptomer og tegn i starten kan være vage og ukarakteristiske. Først efter længere tids sygdom bliver symptomerne, tegnene og fundene klare og entydige. Det er lægen, som skal sortere de sygdomme fra, som har brug for hurtig behandling. Men fordi mange sygdomme starter vagt, kan det tage tid, før diagnosen bliver åbenlys. I nogle tilfælde vælger lægen fx en strategi kaldet ‘watchful waiting’, hvor man observerer udviklingen af symptomer over tid – ofte med tæt opfølgning.</p> <p>For dig som patient er det derfor vigtigt, at du holder kontakt med lægen. Opstår der nye symptomer eller ændringer, skal du igen kontakte din læge.</p> <p>Desværre kan det hænde, at gentagne konsultationer om samme problem fører til en lidt anstrengt dialog mellem dig og lægen. Lægen kan måske være for sikker på den først stillede diagnose og overhører, at der faktisk er tilkommet nye symptomer. Altså nye tegn på mere alvorlig sygdom, hvor tilstanden har ændret sig. Og at diagnosen af en alvorlig sygdom derfor bliver forsinket. </p> <p>Oplever du, at lægen ikke tager dig alvorligt, er det vigtigt at du tager det op med lægen. Forklar din bekymring for at noget bliver overset. Læge kan så vælge at sige "nu starter vi forfra, og fortæl mig hvordan det begyndte" eller spørge en kollega i klinikken, om denne vil se på dig med nye øjne.</p> <p>Det er afgørende, at patient-læge forholdet er baseret på tillid, så man ikke går alene med en bekymring for alvorlig sygdom.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=F12322228D854FC0997BB74B62FE960F&_z=z">Hvorfor kan man få stillet en forkert diagnose?</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.borger.dk/sundhed-og-sygdom/klage-over-sundhedsvaesenet/Klage-over-sundhedsfaglig-behandling" target="_blank">Styrelsen for Patientsikkerhed - klager over sundhedsfaglig behandling</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">18186</TextField> <TextField Name="PageTitle">Hvordan stiller læger diagnoser?</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Hvordan stiller læger diagnoser?</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-05-29T09:15:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Den praktiserende læge skal forholde sig til alle sygdomme; de møder børn og ældre, kvinder og mænd, personer med hjerteproblemer og psykiske problemer, mennesker med sociale problemer, patienter med kroniske sygdomme.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">diagnosen, diagnostik, hvordan stiller læger diagnoser, lægefejl, Hvordan stiller læger diagnoser?</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_14</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
13.693 characters