hvordan-stiller-laeger-diagnoser
Portal
/
patienthaandbogen
/
sundhedsoplysning
/
medicininformationer
/
den-fejlbarlige-medicin
/
hvordan-stiller-laeger-diagnoser
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
LGBT
idraet-og-motion
kost
overvaegt
alkohol
diverse3
ny-listeside
ny-listeside
rygning
soevn
soevn-temaside-test
Tema-om-sexsygdomme
narkotiske-stoffer
indeklima
ny-listeside
diverse
medicininformationer
generelle-raad
antibiotikafrie-recepter
laegemidler
alternativ-medicin
den-fejlbarlige-medicin
hvordan-stiller-laeger-diagnoser
metaanalyser
overvejer-du-at-skifte-laege
proever-og-test-er-ikke-perfekte
randomiserede-kontrollerede-studier
oevrige-tilstande
retsmedicin
tema-alkohol
tema-rygning
tema-barnets-foerste-tid
tema-sexsygdomme
animationer
Illustrationer
Laegens hjoerne
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{18421268-806B-4F6B-8951-03D9C935FB15}" Name="hvordan-stiller-laeger-diagnoser" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{744050E1-2F72-4FB0-ADDF-DB4C3A3D4E44}" SortOrder="100" PublishDate="2011-03-23T11:02:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>En af lægens vigtigste opgaver er at finde ud af, hvad du fejler, når du er syg</li> <li>Det at sætte navn på sygdommen kaldes for at <em>stille diagnosen</em> </li> <li>Ud fra de symptomer og tegn du har og svar på prøver og undersøgelser, vil lægen lede efter et mønster, som passer med en bestemt sygdom </li> <li>Men det kan være svært straks, og diagnosen stilles ind imellem først efter et stykke tid</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>At sætte navn på en sygdom</h2> <p>For at kunne give den rigtige behandling er det nødvendigt at vide, hvad du fejler. Det er også nødvendigt for at kunne sige noget om, hvordan fremtidsudsigterne (også kaldet prognosen) er for denne sygdom. </p> <p>Lægen har under lægestudiet og den efterfølgende uddannelse lært om rigtig mange sygdomme, samt hvilke symptomer og tegn der er typiske for den enkelte sygdom. Lægen skal ud fra den enkelte patients symptomer, tegn og resultater fra undersøgelser pege på, hvad der er galt - altså stille diagnosen. </p> <p>Nogle gange er det lige for, men ofte er der flere muligheder. Så må man starte arbejdet med at stille den rigtige diagnose. Med hjælp af resultaterne fra andre blodprøver, røntgenbilleder eller andre undersøgelser kan man stille diagnosen. I nogle tilfælde giver undersøgelserne kun svar, som gør, at man kan kun udelukke nogle af mulighederne. Nogle gange er det nok at udelukke alvorlig sygdom, andre gange må man gå videre med yderligere undersøgelser.</p> <h2>Et mylder af sygdomme</h2> <p>Der findes tusindvis af sygdomme. Nogle er meget hyppige, andre er sjældne. Lægen vil naturligt nok vide mest om de hyppigste sygdomme og mindre om de sjældne. Den praktiserende læge skal forholde sig til alle sygdomme; de møder børn og ældre, kvinder og mænd, personer med hjerteproblemer og psykiske problemer, mennesker med sociale problemer, patienter med kroniske sygdomme eller akutte sygdomme. Ingen kan have grundig viden om alt dette. For den praktiserende læge handler det om at have generel viden om alle sygdomme og mere specifik viden om de mest almindelige sygdomme.</p> <p>Alle sygdomme har sine bestemte kendetegn. De viser sig ved forskellige symptomer og tegn og kan med tiden føre til skader og forandringer på organerne i kroppen eller i sindet. Men mange sygdomme giver sig til kende på næsten samme måde.</p> <p>Omvendt kan et bestemt symptom være til stede ved en lang række sygdomme. Det er derfor kombinationen af bestemte symptomer og fund, der kan pege på en bestemt sygdom.</p> <h2>Hvordan genkender lægen sygdom?</h2> <p>Lægen arbejder sig i princippet frem til en diagnose på to forskellige måder: Enten ved at genkende et bestemt mønster eller ved at stille en arbejdsdiagnose, som så efterprøves. </p> <p>Et eksempel inden for hudsygdomme: En patient med <a href="~/link.aspx?_id=00F876E3E7184611BA6728BE20830577&_z=z">psoriasis</a> har en bestemt type udslæt. Når lægen har set dette udslæt flere gange, vil det i de fleste tilfælde være let for lægen at genkende udslættet hos en anden patient med nyopstået psoriasis.</p> <p>Brug af arbejdsdiagnoser kan være en mere besværlig proces, men nødvendigt, hvis det mønster af symptomer og tegn ikke umiddelbart genkendes af lægen. </p> <p>Når lægen står overfor et nyt problem, vil han eller hun lave en liste over mulige diagnoser. Lægen vil så tjekke om de symptomer, tegn og resultater, fra undersøgelser du har, stemmer med en af de sygdomme, lægen har på sin liste. Svarer du benægtende, eller hvis du fortæller om et symptom/tegn, som er helt usædvanligt ved denne sygdom, så svækkes sandsynligheden. På den måde undersøger lægen de forskellige diagnostiske muligheder og ender måske op med en diagnose, som er mere sandsynlig end andre. Desuden spørger lægen ud om symptomer på alvorlig lidelse fx blod i afføring. </p> <h2>Hvor sikker er lægen på diagnosen?</h2> <p>Enkelte diagnoser er lette at stille, andre kan være meget vanskelige. Nogle tilstande kræver en nøjagtig diagnose, for at du kan få den bedste behandling og informationer om prognosen. Ved andre tilstande er det mindre væsentligt med den præcise diagnose, f.eks. en luftvejssygdom, men tilstanden er let at behandle, og måske går den over af sig selv.</p> <p>Lægen skal også vurdere forbruget af ressourcer. Han/hun forvalter betydelige samfundsøkonomiske ressourcer. I dag er der næsten ikke grænser for omfanget af og detaljeringsgraden af prøver og undersøgelser, som i teorien kan anvendes. Hvis lægerne forfølger problemstillingerne i en sådan grad, vil det øge udgifterne til sundhedsvæsnet. Hertil kommer, at vi vil få mange flaskehalse i sundhedsvæsnet omkring undersøgelser, hvor der er problemer med kapaciteten. Patienter som virkelig har brug for disse undersøgelser, vil komme til at stå på venteliste.</p> <p>Så lægen skal nogle gange gå på kompromis og konkludere, at selv om yderligere undersøgelser kunne været gjort, så ved han eller hun tilstrækkeligt til at bestemme behandling og prognose. Lægen vil dog også lave et sikkerhedsnet for ikke at overse alvorlig sygdom, fx ved at du skal reagere på bestemte symptomer, eller du skal komme igen til kontrol. </p> <h2>Stor afstand mellem læge og patient</h2> <p>Et meget hyppigt fænomen er, at lægen og patienten har helt forskellige udgangspunkter, når udredningen starter. </p> <p>Som patient har du måske gået og haft ubehag i længere tid; du har måske en bekendt eller et familiemedlem med en alvorlig sygdom, som dine gener kan minde om; du tænker på de alvorlige konsekvenser en bestemt sygdom kan have for dit liv, familie, studier, økonomi osv. Du vil derfor ofte frygte det værste, de alvorligste sygdomme, de sjældnere tilstande. Lægen vil derimod tænke på de mest almindelige og hyppige sygdomme, som ofte er mindre alvorlige.</p> <p>Lægens liste med forslag til diagnose starter derfor med de mest almindelige, hvis du ikke har alarmsymptomer på alvorlig sygdom, mens du starter med de livstruende og sjældnere sygdomme. Dette kan føre til, at i går skævt af hinanden, fordi lægen ikke kan læse dine tanker. </p> <p>Lægen kan føle sig tilfreds med sin diagnose af en triviel sygdom, mens du forlader lægen med mindst lige meget frygt for "din" sygdom. Det er derfor vigtigt, at du fortæller lægen om den sygdom, du er bange for, og måske også hvilken undersøgelse du gerne vi have lavet. Så kan lægen specifikt tage stilling til den sygdom, og han kan eventuelt med sikkerhed afkræfte den mulighed.</p> <h2>Mange sygdomme starter i det små</h2> <p>Enkelte sygdomme starter akut og pludselig, fx blodprop i hjertet eller et brækket ben. Men mange sygdomme udvikler sig over tid, fx kræftsygdomme, hvor symptomer og tegn i starten kan være vage og ukarakteristiske. Først efter længere tids sygdom bliver symptomerne, tegnene og fundene klare og entydige. Den praktiserende læge sidder i førstelinjen. Det er ham/hende, som skal sortere de sygdomme fra, som har brug for hurtig behandling. Men fordi mange sygdomme starter vagt, kan det tage tid, før diagnosen bliver åbenlys.</p> <p>For dig som patient er det vigtigt, at du holder kontakt med lægen. Opstår der nye symptomer eller ændringer, skal du tale med lægen. </p> <p>Desværre hænder det, at gentagne konsultationer om det samme problem kan føre til en lidt anstrengt dialog mellem dig og lægen. Lægen kan være forudindtaget og registrerer ikke ændringer, og erkendelsen af en vigtig diagnose bliver forsinket. Ikke for at undskylde lægerne, men forklaringen på dette fænomen kan være, at enkelte patienter kommer ofte og med det samme problem, som diagnosticeres som en naturlig og ufarlig sygdom, og lægen overhører, at der faktisk er tilkommet nye symptomer som tegn på mere alvorlig sygdom og overser, at tilstanden har ændret sig.</p> <p>Oplever du, at lægen ikke tager dig alvorligt, kan du bede om en "second opinion". Det kan fx. være, at en anden praktiserende læge i lægepraksis skal se dig eller måske henvisning til anden specialist, hvis din læge finder det mere hensigtsmæssigt.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=F12322228D854FC0997BB74B62FE960F&_z=z">Prøver og test er ikke perfekte</a></li> <li><a href="https://www.stps.dk/da/borgere/klage-over-sundhedsvaesenet/klage-over-sundhedsfaglig-behandling/">Styrelsen for Patientsikkerhed - klager i sundhedsvæsenet</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">18186</TextField> <TextField Name="PageTitle">Hvordan stiller læger diagnoser?</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Hvordan stiller læger diagnoser?</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-01-29T09:50:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Den praktiserende læge skal forholde sig til alle sygdomme; de møder børn og ældre, kvinder og mænd, personer med hjerteproblemer og psykiske problemer, mennesker med sociale problemer, patienter med kroniske sygdomme.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\kack</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">diagnosen, diagnostik, hvordan stiller læger diagnoser, lægefejl, Hvordan stiller læger diagnoser?</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_14</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
12.330 characters