metaanalyser (PH Indholdsside)

<Provider Id="sundheddkcms">
  <Item Id="{815082A2-4DB7-4BD4-9D94-447A782FDFC2}" Name="metaanalyser" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{744050E1-2F72-4FB0-ADDF-DB4C3A3D4E44}" SortOrder="200" PublishDate="2010-08-04T09:05:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType="">
    <Content>
      <LinkListField Name="Spot2">
        <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField>
      </LinkListField>
      <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2>
<ul>
    <li>Mange videnskabelige studier&nbsp;har unders&oslash;gt effekten af den samme behandling, men resultaterne&nbsp;kan v&aelig;re mere eller mindre forskellige</li>
    <li>En metaanalyse ser p&aring; alle resultaterne af unders&oslash;gelser af samme behandling</li>
    <li>Dette giver et bedre grundlag for at v&aelig;lge den bedste behandling</li>
</ul>]]></HtmlField>
      <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Millioner af videnskabelige artikler hvert &aring;r</h2>
<p>M&aelig;ngden af videnskabelig unders&oslash;gelser er enorm - hvert &aring;r publiceres der i hvert fald over 1 million i de mere end 5.000 tidsskrifter. Og antallet bliver st&oslash;rre &aring;r for &aring;r. Det kan derfor v&aelig;re sv&aelig;rt eller umuligt og meget tidskr&aelig;vende at holde sig opdateret indenfor de nyeste unders&oslash;gelser - is&aelig;r hvis man d&aelig;kker et bredt emne eller flere emner.&nbsp;</p>
<p>Internationalt udf&oslash;res mange videnskabelige studier, der ligner hinanden. Disse studier viser, at selv om de bedste forskningsmetoder anvendes, og studierne gennemf&oslash;res eksemplarisk, s&aring; kan der alligevel v&aelig;re forhold, som forskerne ikke har kontrol over, som g&oslash;r at resultaterne overrasker. </p>
<p>I det amerikanske l&aelig;geselskabs tidsskrift Journal of American Medical Association (JAMA) blev to studier offentliggjort 2006. De to studier havde sammenlignet et automatisk hjertemassage-apparat med hjertemassage udf&oslash;rt af et menneske ved genoplivningsfors&oslash;g efter hjertestop. Det ene studie fandt, at overlevelsen var bedst med det mekaniske hjertemassage-apparat. 10 % blev genoplivet, mens kun 3 % blev genoplevet ved hjertemassage givet af et menneske. I alt var der 783 personer med hjertestop i studiet. Det andet studie konkluderede omvendt, at mekanisk hjertemassage gav d&aring;rligere resultater. 6 % blev genoplivet, mod 10 % blev genoplivet ved hjertemassage givet af et menneske. I det andet studie var der 1071 personer med hjertestop.</p>
<p>Det er selvf&oslash;lgeligt overraskende, at man finder s&aring; forskellige resultater. Hvis man analyserer studierne kan der have v&aelig;ret forskelle mellem:</p>
<ul>
    <li>personerne som blev fors&oslash;gt genoplivet</li>
    <li>hvor lang tid det tog fra hjertestoppet, til genoplivning bliver startet</li>
    <li>hvor lang tid der gik, f&oslash;r en hjertestarter bliver brugt i de tilf&aelig;lde, hvor det er hensigtsm&aelig;ssigt</li>
    <li>kvaliteten af hjertemassage givet af et menneske</li>
</ul>
<p>Resultaterne kan fra selv velgennemf&oslash;rte studier v&aelig;re ret forskellige. For at hj&aelig;lpe l&aelig;ger og andre interesserede med nogle mere sikre konklusioner og solidt grundlag for behandlingsvalg, kan man lave en metaanalyse, hvor man samler resultaterne fra de mange unders&oslash;gelser.</p>
<h2>Hvilke krav&nbsp;er der til studierne i metaanalysen?</h2>
<p>Det er vigtigt for kvaliteten af en metaanalyse, at forskeren klart&nbsp;definerer det videnskabelige sp&oslash;rgsm&aring;l, som man vil have svar p&aring;. Desuden&nbsp;er det vigtigt at definere de krav, som skal stilles til de enkelte studier, der skal indg&aring; i metaanalysen. De s&aring;kaldte inklusions- og eksklusionskriterier skal fremg&aring;. Alts&aring; hvilke grupper af patienter og hvilken type studier der skal medtages, og hvilke mangler eller svagheder ved studierne, der skal f&oslash;re til, at et studie ikke medtages.</p>
<p>Et vigtigt krav til de enkelte studier er, at de skal v&aelig;re&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=1478930296034FA896B76A5C54365FBD&amp;_z=z">randomiserede kontrollerede studier</a>. Det vil sige, at studiet sammenligner effekten af en ny medicin med en kontrolmedicin (fx "narremedicin" - placebo) eller en anden aktiv medicin, som bruges meget i behandlingen af den aktuelle sygdom. En s&aring;dan sammenligning betyder, at studiet er kontrolleret. Udv&aelig;lgelsen af de patienter, som skal have den nye behandling eller kontrolbehandling, skal v&aelig;re tilf&aelig;ldig. Der m&aring; ikke v&aelig;re egenskaber ved patienten, som afg&oslash;r hvilken behandling der gives, ligesom hverken patient eller l&aelig;ge m&aring; kunne p&aring;virke valget. </p>
<p>Valget af behandling sker tilf&aelig;ldigt ved lodtr&aelig;kning (randomisering). Desuden b&oslash;r det tilstr&aelig;bes, at hverken patient eller behandler ved, hvilken af de to behandlinger der gives - unders&oslash;gelsen er "blindet". Man sikrer sig hermed at behandlingen er den eneste v&aelig;sentlige forskel mellem de to grupper patienter, s&aring; forskelle skyldes i virkningen af de to behandlinger - og ikke forskelle i de to grupper som sammenlignes (fx k&oslash;n, alder, arbejde etc.).</p>
<h2>Hvordan udv&aelig;lger man studier til metaanalysen?</h2>
<p>N&aelig;ste opgave for forskerne, som laver metaanalysen, er at finde alle de studier,&nbsp;der er udf&oslash;rt verden over om den bestemte astmamedicin. Her benytter man forskellige kilder. Den vigtigste er store elektroniske databaser, som indeholder alle studier, der har v&aelig;ret gennemf&oslash;rt i verden. <a href="https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/">PUBMED</a> er en de mest anerkendte databaser.&nbsp;</p>
<p>Lad os lave et eksempel, hvor forskerne finder 147 studier, der vedr&oslash;rer en bestemt form for astmamedicin.</p>
<p>N&aelig;ste fase er en kritisk gennemgang af de 147 studier. Her bruges de inklusions- og eksklusionskriterier, som blev n&aelig;vnt ovenfor. </p>
<p>Ofte vil flere forskere, uafh&aelig;ngigt af hinanden, bed&oslash;mme alle 147 studier. </p>
<p>De studier, der enes om og som opfylder de opstillede kriterier, bliver s&aring; taget med i den videre analyse. Det kan fx v&aelig;re 23 studier, mens de &oslash;vrige forkastes, fx hvis der ikke er en kontrolgruppe i unders&oslash;gelsen.</p>
<h2>Selve metaanalysen</h2>
<p>Forskerne pr&oslash;ver nu at sl&aring; resultaterne fra de 23 studier sammen. Det indeb&aelig;rer en statistisk bearbejdning af data og udtrykker et gennemsnit af resultatet af de 23 studier.&nbsp;</p>
<p>Resultatet af de enkelte unders&oslash;gelser indg&aring;r med forskellig v&aelig;gt, afh&aelig;ngig af de indg&aring;ende unders&oslash;gelsers st&oslash;rrelse. Lad os sige, at man finder, at den unders&oslash;gte&nbsp;astmamedicin var 60 % bedre en placebo. Da resultatet baserer sig p&aring; et h&oslash;jt antal patienter, anses konklusionen at v&aelig;re sikrere, end konklusionen fra hvert af de enkelte studier. Dette viser forskerne os ved at angive et s&aring;kaldt sikkerhedsinterval (konfidensinterval). </p>
<p>Sikkerhedsintervallet fort&aelig;ller os, hvor sikkert resultatet er. </p>
<p>Det fort&aelig;ller, at det "sande" resultat med 95 % sikkerhed befinder sig et eller andet sted mellem nedre og &oslash;vre gr&aelig;nse af intervallet. </p>
<p>I vores eksempel mellem 1,48 og 1,72. Det betyder, at effekten af vores astmamedicin er mellem 48 % og 72 % bedre end placebo.</p>
<h2>Offentligg&oslash;relse af metaanalyser</h2>
<p>De mest kendte publiceringssteder for metaanalyser er i medicinske tidsskrifter og i <a href="http://www.cochrane.dk/">Cochrane Library</a>. Man anvender ofte betegnelsen en systematisk oversigt, <em>a systematic review</em>, om en s&aring;dan rapport eller videnskabelig artikel. </p>
<p>En korrekt udf&oslash;rt systematisk oversigt baseret p&aring; et st&oslash;rre antal randomiserede kontrollerede fors&oslash;g anses for at v&aelig;re noget af det bedste inden for medicinsk forskning. Den videnskabelige v&aelig;rdi af en artikel, ofte kaldet evidens, klassificeres p&aring; en skala fra 1 til 4, hvor 1 er bedst. Metaanalyser tilh&oslash;rer niveau 1. </p>
<p>I <a href="http://www.cochrane.dk/">Cochrane Library</a> findes en samling af flere tusind systematiske oversigter.</p>
<h2>Svagheder med metaanalyser</h2>
<p>En svaghed ved metaanalyser er det, som kaldes "publikations bias". Forskere og medicinske tidsskrifter er mere opsatte p&aring; at offentligg&oslash;re studier, som er positive, alts&aring; studier som viser at en bestemt medicin virker. Hvorimod negative studier - at medicinen ikke virker - kan v&aelig;re vanskeligere at f&aring; offentliggjort. Dermed kan der opst&aring; en publikationssk&aelig;vhed, fordi n&aelig;sten alle positive studier bliver offentliggjort, mens kun nogle af de negative studier bliver publiceret. En metaanalyse kan derved komme til at give et falsk positivt billede af den p&aring;g&aelig;ldende medicinske behandling.</p>
<p>Dette problem er der internationalt fokus p&aring;. Man fors&oslash;ger at sikre, at alle resultater - positive som negative - bliver tilg&aelig;ngelige - uanset kommercielle interesser. Der er i dag bl.a. krav om, at alle humane studier registreres i et offentligt register, inden de gennemf&oslash;res. Dermed kan forskere, som skal udf&oslash;re en metaanalyse, kontrollere registret for b&aring;de publicerede og upublicerede studier.</p>
<p>Desuden er metaanalyser jo baseret p&aring; eksisterende forskning. Er der ingen eller kun middelm&aring;dig forskning indenfor et omr&aring;de, kan en metaanalyse ikke trylle nye data frem.&nbsp;Det vil sige, at kommer der kun d&aring;rlige data ind i en metaanalyse, bliver resultatet usikkert. Dette vil forskergruppen bag metaanalysen redeg&oslash;re for i artiklen.&nbsp;</p>
<h2>Vil du vide mere?</h2>
<ul>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=1478930296034FA896B76A5C54365FBD&amp;_z=z">Randomiserede, kontrollerede studier</a></li>
</ul>]]></HtmlField>
      <TextField Name="DoctorsHandbookID">25288</TextField>
      <TextField Name="PageTitle">Metaanalyser</TextField>
      <TextField Name="NavigationTitle">Metaanalyser</TextField>
      <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField>
      <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField>
      <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-01-29T11:23:00</DateTimeField>
      <LinkListField Name="Authors">
        <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="Organization">
        <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchAreaID">
        <LinkField linktype="internal">9</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="Description">Det er vigtigt for kvaliteten af en metaanalyse, at forskeren klart definerer det videnskabelige spørgsmål, som man vil have svar på. Desuden er det vigtigt at definere de krav, som skal stilles til de enkelte studier, der skal indgå i metaanalysen.</TextField>
      <LinkListField Name="LHPHEditor">
        <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="__Updated by">sitecore\rith</TextField>
      <TextField Name="MetaKeywords">forskning, hvad er en metaanalyse, Metaanalyser, samleanalyse, systematic review, systematisk oversigt, systematiske oversigter, hvad er en metaanalyse?</TextField>
      <LinkListField Name="InformationCategory">
        <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="InformationType">
        <LinkField linktype="internal">10</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchTargetGroup">
        <LinkField linktype="internal">1</LinkField>
      </LinkListField>
    </Content>
    <Medias />
  </Item>
</Provider>

12.091 characters