miljoegifte (PH Indholdsside)

<Provider Id="sundheddkcms">
  <Item Id="{6BFC530B-6860-4939-86F2-D8F328097EBD}" Name="miljoegifte" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{DCD6DB84-38AD-467C-BA1F-21E4EE8E0CB3}" SortOrder="1200" PublishDate="2014-02-20T00:00:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType="">
    <Content>
      <LinkListField Name="Spot2">
        <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField>
      </LinkListField>
      <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2>
<ul>
    <li>Milj&oslash;gifte er en f&aelig;lles betegnelse for milj&oslash;fremmede stoffer, som kan udg&oslash;re en risiko for milj&oslash;et og for mennesker</li>
    <li>Milj&oslash;giftes farlighed afh&aelig;nger af
    <ul>
        <li>deres effekter p&aring; milj&oslash;et og mennesker</li>
        <li>hvor hurtigt de nedbrydes</li>
        <li>hvor meget de spreder sig i milj&oslash;et</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Milj&oslash;forureninger udg&oslash;r kun en risiko for mennesker, hvis der sker en ind&aring;nding, hudkontakt eller indtagelse af de p&aring;g&aelig;ldende stoffer&nbsp;</li>
</ul>]]></HtmlField>
      <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er milj&oslash;gifte?</h2>
<p>Milj&oslash;gifte er en f&aelig;lles betegnelse for milj&oslash;fremmede stoffer, som kan udg&oslash;re en risiko for milj&oslash;et (dyr, mikroorganismer og planter) og for mennesker. De kan v&aelig;re fx tungmetaller, klorerede opl&oslash;sningsmidler, pesticider, plaststoffer med mere. </p>
<p>Mennesker kan v&aelig;re udsat for milj&oslash;gifte via luft-, jord- og vandforurening. Der forekommer dog mange typer af milj&oslash;forureninger, som ikke udg&oslash;r en risiko for mennesker, s&aring; l&aelig;nge der ikke sker en ind&aring;nding, hudkontakt med eller indtagelse af de p&aring;g&aelig;ldende stoffer. </p>
<p>Milj&oslash;gifte kan spredes i milj&oslash;et fra diverse industrielle aktiviteter, som fx afbr&aelig;nding af fossile br&aelig;ndsler, fremstilling og anvendelse af kemiske stoffer og l&aelig;gemidler, landbrug og affaldsh&aring;ndtering. B&aring;de ulykker med udslip af kemikalier samt udledning af stoffer, som ikke er reguleret, kan medf&oslash;re milj&oslash;forurening.</p>
<p>Milj&oslash;myndighederne fastl&aelig;gger gr&aelig;nsev&aelig;rdier for diverse milj&oslash;gifte i luft, jord og vand. Det g&oslash;r man for at mindske og forebygge menneskers uds&aelig;ttelse for forurening via luftemissioner, f&oslash;devarer og drikkevand.</p>
<h2>Hvilke skader kan milj&oslash;gifte medf&oslash;re?</h2>
<p>Milj&oslash;giftes farlighed afh&aelig;nger af deres effekter p&aring; milj&oslash;et og mennesker, hvor hurtigt de nedbrydes, og hvor meget spreder sig i milj&oslash;et. For eksempel har man internationalt strengere regler for det, der kaldes persistente organiske milj&oslash;gifte (Persistent Organic Pollutants), ogs&aring; kaldet POP-stoffer, p&aring; grund af deres giftige egenskaber og deres langsomme nedbrydning i naturen. POP-stoffer ophobes desuden i levende organismer og kan transporteres over lange afstande via luft- og vandstr&oslash;mme, s&aring; de kan findes i milj&oslash;et langt v&aelig;k fra de oprindelige kilder til forurening. </p>
<p>Det kan ofte v&aelig;re vanskeligt at fastsl&aring; en direkte sammenh&aelig;ng mellem uds&aelig;ttelse for milj&oslash;gift og sundhedsskader. Det skyldes dels, fordi der kan g&aring; lang tid mellem uds&aelig;ttelsen og forekomsten af helbredsproblemer, og dels fordi mennesker kan v&aelig;re udsat for flere forskellige milj&oslash;gifte samtidigt. </p>
<p>Nogle af hyppigste unders&oslash;gte helbredseffekter fra milj&oslash;gifte er fosterskader, hormonforstyrrelser og kr&aelig;ft.</p>
<p>Nedenfor angives nogle eksempler p&aring; POP-stoffer.</p>
<h2>Klorerede opl&oslash;sningsmidler</h2>
<p>Omfatter en r&aelig;kke stoffer der indeholder klor og anvendes som opl&oslash;sningsmiddel som fx chlormethan, chlorethan, trichlorethylen (TCE) og tetrachlorethylen (PCE). Stofferne bruges prim&aelig;rt til kemisk t&oslash;jrensning og som affedtningsmiddel i mange industrielle processer. </p>
<p>Uds&aelig;ttelsen kan ske via hudkontakt med flydende stoffer eller ved at ind&aring;nde dampe. Stofferne nedbryder ozonlaget og kan p&aring;virke nervesystemet og medf&oslash;re kr&aelig;ft hos mennesker.</p>
<h2>Dichlordiphenyltrichlorethan (DDT)</h2>
<p>DDT blev tidligere anvendt som spr&oslash;jtemiddel, men er nu forbudt i Danmark, hvor det s&aelig;lges udelukkende til laboratorieform&aring;l. DDT bruges dog fortsat i flere lande som insektdr&aelig;bende spray. </p>
<p>DDT indtages som regel via mad, mens dem som arbejder med DDT kan optage stoffet via huden eller lungerne. DDT kan p&aring;virke nervesystemet og leveren hos mennesker. I dyrestudier er disse effekter ogs&aring; set hos fostre. DDT er muligvis kr&aelig;ftfremkaldende.</p>
<h2>Dioxiner</h2>
<p>Dioxin er en f&aelig;lles betegnelse for klorholdige stoffer. Disse stoffer&nbsp;dannes hovedsageligt ved fremstilling af klorerede forbindelser, fx klorbleget papir, og ved forbr&aelig;nding af klorholdige produkter herunder affaldsforbr&aelig;nding. </p>
<p>Dioxin er fedtopl&oslash;seligt og opkoncentreres i f&oslash;dek&aelig;den. Den st&oslash;rste eksponering for mennesker sker via mad, hovedsageligt k&oslash;d-, fisk-, og m&aelig;lkeprodukter. Dioxin forekommer ofte sammen med PCB, og stofferne er kemisk besl&aelig;gtet. </p>
<p>Dioxin er hormonforstyrrende og kan give et p&aring;faldende bumselignende udsl&aelig;t, s&aelig;rlig omkring &oslash;jne og bag &oslash;rene. Dioxin kan medf&oslash;re p&aring;virkning af leveren samt nerve- og hjerte-kar-systemet udover forskellige typer kr&aelig;ft og fosterskader.</p>
<h2>Per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS)</h2>
<p>PFAS er en gruppe af over 10.000 kemiske stoffer, som bruges i mange forskellige industrielle og dagligdagsprodukter p&aring; grund af deres egenskaber som vand- og fedtafvisende, samt deres modstand mod kemikalier og varme. </p>
<p>PFAS er meget sv&aelig;rt nedbrydelige, de ophober sig derfor i milj&oslash;et og i mennesker. Mennesker uds&aelig;ttes prim&aelig;rt via forurenede f&oslash;devarer og drikkevand.&nbsp;PFAS kan medf&oslash;re p&aring;virkning af lever, nyrer samt nerve- og immunsystemet, og nogle af stofferne er vist at v&aelig;re kr&aelig;ftfremkaldende. </p>
<p>I takt med, at flere PFAS-stoffer opdages, vokser vores viden om deres effekt p&aring; mennesker og milj&oslash;et ogs&aring;.&nbsp;</p>
<h2>Polycycliske aromatiske kulbrinter (PAH)</h2>
<p>PAH er en gruppe kemiske stoffer, der best&aring;r af kulstof og brint. PAH er naturligt forekommende komponenter i kul og r&aring;olie, men kan ogs&aring; dannes ved afbr&aelig;nding af organisk materiale, fx n&aring;r vi steger vores mad. </p>
<p>PAH udledes til milj&oslash;et fra blandt andet br&aelig;ndeovne, trafik, affaldsforbr&aelig;nding samt tobaksrygning og madlavning. I luften er PAH overvejende bundet til sodpartikler. </p>
<p>Den generelle befolkning (ikke-rygere) uds&aelig;ttes prim&aelig;rt for PAH via levnedsmidler samt ved at ind&aring;nde forurenet luft. PAH er kr&aelig;ftfremkaldende og p&aring;virker blodceller, lever, nyrer, immunsystemet samt fosterudviklingen. </p>
<h2>Polyklorerede bifenyler (PCB)</h2>
<p>PCB er en gruppe af s&aring;kaldte klororganiske forbindelser. Stofferne er varmestabile og stabile overfor syrer og basiske v&aelig;sker. PCB-holdige produkter har indtil midt i 1980'erne v&aelig;ret anvendt i fx transformere, varmevekslere, bl&oslash;dg&oslash;rere, lim, brandh&aelig;mmere, maling, sk&aelig;re- og sm&oslash;reolier. </p>
<p>Nye PCB-holdige produkter har ikke v&aelig;ret tilladt i Danmark siden 1986. Fortsat brug af gamle produkter er kun tilladt i lukkede systemer. Uds&aelig;ttelse for PCB i dag kan forekomme fx fra afdampning af gamle byggematerialer og hudkontakt med flydende PCB anvendt omkring gamle elektriske installationer.&nbsp;</p>
<p>Der findes flere dioxin-lignende PCB, og stofferne er kemisk besl&aelig;gtet.&nbsp; PCB er hormonforstyrrende og kr&aelig;ftfremkaldende, og kan desuden p&aring;virke nerve- og immunsystemet hos fostre.</p>]]></HtmlField>
      <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<p><a href="https://mst.dk/borger">https://mst.dk/borger</a></p>
<p><a href="https://mst.dk/erhverv/sikker-kemi/kemikalier/graensevaerdier-og-kvalitetskriterier/sundhedskvalitetskriterier/datablade-og-baggrundsrapporter-for-stoffer-med-jord-og-drikkevandskvalitetskriterier">https://mst.dk/erhverv/sikker-kemi/kemikalier/graensevaerdier-og-kvalitetskriterier/sundhedskvalitetskriterier/datablade-og-baggrundsrapporter-for-stoffer-med-jord-og-drikkevandskvalitetskriterier</a></p>
<p><a href="https://www.miljoeogressourcer.dk/ ">https://www.miljoeogressourcer.dk/</a></p>
<p><a href="https://www.jordforureninger.dk/ ">https://www.jordforureninger.dk/ </a></p>
<a href="https://www.sst.dk/da/Borger/Straaling_-miljoe-og-klima/Forurening-og-kemi/PFAS ">https://www.sst.dk/da/Borger/Straaling_-miljoe-og-klima/Forurening-og-kemi/PFAS </a><br>]]></HtmlField>
      <TextField Name="DoctorsHandbookID">38156</TextField>
      <TextField Name="PageTitle">Miljøgifte</TextField>
      <TextField Name="NavigationTitle">Miljøgifte</TextField>
      <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField>
      <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField>
      <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-07-09T11:00:00</DateTimeField>
      <LinkListField Name="Authors">
        <LinkField linktype="internal">{029E1456-F469-4E22-BE7A-372983515639}</LinkField>
        <LinkField linktype="internal">{79688264-21CA-480B-96C0-E30E10A1B98A}</LinkField>
        <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="Organization">
        <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchAreaID">
        <LinkField linktype="internal">9</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="Description">DDT er et insektdræbende middel, der fortsat bliver anvendt i store dele af Afrika til at kontrollere malaria, mest i form af indendørs spray. DDT nedbrydes meget langsomt i naturen.</TextField>
      <LinkListField Name="LHPHEditor">
        <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="ICPC2">A86</TextField>
      <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField>
      <TextField Name="MetaKeywords">Miljøgifte, pcb, dioxin, ddt, Trikloretylen, </TextField>
      <LinkListField Name="InformationCategory">
        <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="InformationType">
        <LinkField linktype="internal">10</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchTargetGroup">
        <LinkField linktype="internal">1</LinkField>
      </LinkListField>
    </Content>
    <Medias />
  </Item>
</Provider>

11.201 characters