hjertearytmi
Portal
/
patienthaandbogen
/
hjerte-og-blodkar
/
sygdomme
/
hjertearytmier
/
hjertearytmi
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
om-hjerte-og-blodaarer
symptomer
sygdomme
apopleksi
blodaaresygdom
blodpropsygdom
hjertearytmier
atrieflimren-og-flagren
bradykardi-langsom-puls
brugada-syndrom
ekstraslag-systoler
hjertearytmi
hjertearytmi-behandling
hjertearytmi-diagnostik
hjertearytmier-risikofaktorer
hjertets-elektriske-system
hjertestarter-implanterbar
hurtig-forkammerrytme
langt-qt-syndrom
syg-sinus-syndrom
takykardier-hurtig-puls
ventrikulaer-takykardi-rytmeforstyrrelse-fra-hjertekamre
wolff-parkinson-white-syndrom
hoejt-blodtryk-hypertension
klapsygdom
koronarsygdom
medfoedte-hjertefejl
kostraad
diverse
oevrige-tilstande
behandlinger
laegemidler
undersoegelser
illustrationer
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{A340B6DC-7DF4-45E5-97C4-114A5FD580FE}" Name="hjertearytmi" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{3E746077-D26C-4F66-AADE-3D68D2BA7AD4}" SortOrder="200" PublishDate="2008-10-30T15:38:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Hjertearytmi (hjerterytmeforstyrrelse) er en fælles betegnelse for en stor gruppe forstyrrelser i hjertets elektriske system </li> <li>Hjertet kan slå for hurtigt, for langsomt eller uregelmæssigt </li> <li>Symptomerne afhænger af, hvilken rytmeforstyrrelse du har. Men fællestræk er: <ul> <li>hjertebanken - uroligt hjerte</li> <li>svimmelhed</li> <li>åndenød</li> <li>man bliver hurtigere træt</li> <li>hos nogen besvimelse </li> </ul> </li> <li>Behandlingen afhænger af årsagen og typen af arytmi, men er oftest medicin og/eller pacemaker</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er en hjertearytmi?</h2> <p>En hjerterytmeforstyrrelse (hjertearytmi) opstår, når de elektriske impulser, som skal samordne hjerteslagene, ikke fungerer korrekt. Det får dermed hjertet til at slå for hurtigt, for langsomt eller uregelmæssigt.</p> <p>De fleste mennesker oplever af og til kortvarige og oftest helt harmløse arytmier. Det kan være hjertet, som springer et slag over (ekstra-systole), eller der kan komme nogle ekstra, hurtige hjerteslag efter hinanden. Det opleves som hjertebanken, eller at hjertet ganske kortvarigt går "i stå". Det er ikke i sig selv farligt.</p> <h3>Arytmier hos ældre </h3> <p>Ældre mennesker har ofte "uroligt hjerte". Det kan være hyppige ekstraslag (ekstrasystoler), men kan ofte også dreje sig om forkammerflimmer (atrieflimren). Det er en hjerterytmeforstyrrelse, som bliver hyppigere med alderen. Det kan være generende, hvis hjertet slår for hurtigt eller for langsomt og øge risikoen for en blodprop i hjernen. Læs mere om <a href="~/link.aspx?_id=26787833140B46F5BBE3CF1FA8EC8EEC&_z=z">forkammerflimren</a>.</p> <p>I nogle tilfælde dækker et "uroligt hjerte" over andre sygdomme, som fx sygdom ved en <a href="~/link.aspx?_id=E7B6482EDF0747E383AF8AB5671E6A00&_z=z">hjerteklap</a>, <a href="~/link.aspx?_id=7AC27C0D33D14B4DA5E6AA7C189442B1&_z=z">for højt blodtryk</a> eller <a href="~/link.aspx?_id=D0F7CCC944F3423FB0DFE8AFAAEA0EB2&_z=z">stofskiftesygdom</a>. Men ofte finder man ikke nogen oplagt årsag til det urolige hjerte.</p> <h2>Hvilke typer arytmier findes der?</h2> <p>Hjertearytmier kan skyldes en fejlfunktion i enhver del af <a href="~/link.aspx?_id=80FEF201DF994804A43A78BBB4996A36&_z=z">hjertets elektriske system</a>. Lægerne inddeler arytmier ud fra, hvor de opstår (i hjerteforkamrene (atrierne) eller hjertekamrene (ventriklerne)) og hastigheden på hjerteslagene:</p> <ul> <li>Takykardi betyder hurtig puls - det vil sige mere end 100 slag pr. minut</li> <li>Bradykardi betyder langsom puls - det vil sige under 50 slag pr. minut</li> </ul> <p>Ikke alle <a href="~/link.aspx?_id=4F8A547743AD417A9D5326A7D8D4DE25&_z=z">takykardier</a> eller <a href="~/link.aspx?_id=4D319404AD3845D19A781FCECC15C147&_z=z">bradykardier</a> skyldes sygdom. I forbindelse med fysisk belastning er det normalt, at der opstår sinus takykardi for at sikre, at vævene får nok iltet blod. Veltrænede mennesker har ofte en hvilepuls under 50-60 slag pr. minut, fordi deres hjerter arbejder effektivt (pumper mere blod pr. hjerteslag).</p> <p>Der skelnes mellem takykardier, som opstår i:</p> <ul> <li>Forkamrene, altså atrierne: atrieflimren, atrieflagren, supraventrikulære takykardier, Wolff-Parkinson-White syndrom</li> <li>Ventriklerne: ventrikeltakykardi, ventrikelflimren, langt QT-syndrom. Ventrikeltakykardi er mere alvorligt end atrietakykardi</li> </ul> <p>Ufarlige <a href="~/link.aspx?_id=B539E996300D432281B1808F6DA5EB5E&_z=z">ekstraslag</a> kan opstå både i atrier og ventrikler.</p> <h2>Hvad er symptomerne på hjertearytmi?</h2> <p>En hjerterytmeforstyrrelse behøver ikke at give symptomer. I en del tilfælde er det lægen, der opdager det ved en rutinekontrol, uden at du selv har mærket noget. </p> <p>Ofte giver unormale hjerterytmer symptomer som:</p> <ul> <li>Urofornemmelse i brystet</li> <li>Hurtig hjertebanken</li> <li>Langsom hjertebanken</li> <li>Brystsmerter</li> <li>Åndenød</li> <li>Svimmelhed</li> <li>Sorten for øjnene</li> <li>Besvimelse eller nærbesvimelse</li> </ul> <h3>Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?</h3> <p>Hvis du besvimer eller oplever nær-besvimelse, skal det altid få dig til at kontakte lægen.</p> <p>Hvis du opdager, at du har mere åndenød end tidligere, kan det have mange årsager. Men hvis du samtidig har urofornemmelse i brystet eller unormal hjertebanken, bør du blive undersøgt nærmere.</p> <h2>Sådan fungerer hjertet</h2> <p><a href="~/link.aspx?_id=16CF39B29A16465BB2F12B73198BDDAD&_z=z">Hjertet</a> er inddelt i fire kamre med to kamre på højre og to kamre på venstre side. På hver side er der et forkammer (atrium) og et hjertekammer (ventrikel), som samarbejder om at pumpe blodet ud i kredsløbet. Kamrene på højre side pumper blodet ud i lungekredsløbet (det lille kredsløb, som sørger for at blodet bliver iltet), og kamrene på venstre side pumper det iltede blod videre ud i det store kredsløb (som forsyner hele kroppen).</p> <p>I forbindelse med et enkelt hjerteslag fungerer de to kamre på samme side som to pumper. Først trækker de mindre forkamre sig sammen og fylder de afslappede hjertekamre med blod. Kort efter trækker de kraftigere hjertekamre (ventriklerne) sig sammen og presser blod ud i kredsløbene samtidig med, at klapperne til forkamrene lukkes, og disse fyldes med blod igen.</p> <h3>Hjertets elektriske system </h3> <p>En effektiv cirkulation af blod kræver et rytmisk samarbejde mellem forkamrene og hjertekamrene for at få den bedst mulige pumpeeffekt. Det kræver god kontrol over pulsen, hvilket vil sige hastigheden på hjerteslagene, som normalt er 60-100 slag pr. minut for at få mest muligt ud af det enkelte hjerteslag. Samarbejdet i hjertet koordineres ved hjælp af <a href="~/link.aspx?_id=C522EA1559614A86B0BC4B3E898ECF04&_z=z">hjertets elektriske system</a>.</p> <h2>Hvorfor får man hjertearytmi?</h2> <p>Årsagen til en hjerterytmeforstyrrelse er ikke altid oplagt, og det er ikke alle tilfælde, man kan finde en forklaring på. </p> <p>Hos en rask person med et normalt, raskt hjerte opstår der kun en vedvarende rytmeforstyrrelse, hvis der spiller en eller anden udvendig faktor ind. Det kan være et kraftigt elektrisk chok eller brug af ulovlige lægemidler, fx doping eller euforiserende stoffer.</p> <p>Alvorlige arytmier optræder sjældent i et sundt og raskt hjerte uden skader, som fx arvæv eller belastninger af hjertet på grund af forhøjet blodtryk. Arvæv i hjertet opstår typisk efter et <a href="~/link.aspx?_id=06335A984BE545EBA1D949DF379D3A9B&_z=z">myokardieinfarkt</a> (blodprop i hjertet). </p> <p>Ardannelse kan forstyrre igangsættelse af en elektrisk impuls i sinusknuden eller udbredelsen af impulsen, hvor som helst i ledningssystemet. Unormale impulser, opstået et andet sted end i sinusknuden, kan udvikle sig til en arytmi i det syge hjerte.</p> <h4>Mulige årsager til hjertearytmi:</h4> <ul> <li>Hvis du har haft en <a href="~/link.aspx?_id=30DA093E505A4DA9839B047827D14AAB&_z=z">blodprop i hjertet</a>, kan det i sig selv udløse en hjertearytmi</li> <li>Det kan også skyldes <a href="~/link.aspx?_id=E7B6482EDF0747E383AF8AB5671E6A00&_z=z">forsnævring eller utæthed i en eller flere hjerteklapper</a></li> <li>Det kan skyldes, at dit <a href="~/link.aspx?_id=7AC27C0D33D14B4DA5E6AA7C189442B1&_z=z">blodtryk er for højt</a></li> <li>Endelig kan <a href="~/link.aspx?_id=D0F7CCC944F3423FB0DFE8AFAAEA0EB2&_z=z">stofskiftesygdom </a>eller sygdom i andre organer, som ikke direkte har noget med hjertet at gøre, belaste kroppen (og hjertet). Et eksempel på dette kunne være en periode med feber. Her kommer hjertet på ekstraarbejde, og derved kan der opstå forstyrrelser i de elektriske funktioner</li> </ul> <h2>Tilstande som kan give hjertearytmi</h2> <p>Enhver forandring i hjertet kan føre til udvikling af arytmi på grund af:</p> <ul> <li>Nedsat blodtilførsel til hjertemusklen. Hvis blodtilførslen til hele hjertet eller til en del af hjertet er reduceret, kan det ændre hjertecellernes evne til at fungere normalt. Det gælder også for de celler (eller ledningsbaner), som leder de elektriske impulser i hjertet</li> <li>Skade på, eller egentlig død af hjertemuskelvæv. Når hjertevævet ødelægges eller dør, typisk ved en blodprop i hjertet (myokardieinfarkt), kan det påvirke måden, hvorpå de elektriske impulser udbreder sig i hjertet</li> </ul> <h3>Koronar hjertesygdom (sygdom i hjertets kransårer)</h3> <p>Sygdommen omfatter de to tilstande <a href="~/link.aspx?_id=EEFA9810C7334E03B56A2FCA57CF829A&_z=z">angina pectoris</a> og <a href="~/link.aspx?_id=06335A984BE545EBA1D949DF379D3A9B&_z=z">myokardieinfarkt</a>, og den skyldes nedsat eller ophævet cirkulation i hjertets kranspulsårer (koronararterierne).</p> <p>Skønt koronar hjertesygdom kan medføre mange forskellige former for arytmi, er den alvorligste af dem <a href="~/link.aspx?_id=B503913BB15A4EA898D38222DBF5328B&_z=z">ventrikelarytmi</a> og pludselig hjertedød. </p> <p>Tillukning af kranspulsårerne kan tiltage så meget, at en del af hjertemusklen dør på grund af mangel på iltet blod (myokardieinfarkt). Et gammelt myokardieinfarkt efterlader et ar i hjertemusklen. Elektriske kortslutninger rundt omkring arret kan forstyrre den normale hjertefunktion ved at få hjertet til at slå faretruende hurtigt (ventrikeltakykardi), eller til at gå over i en flimren (ventrikelflimren). </p> <p>Hvis man ikke behandler ventrikelflimren med det samme, fører det til hurtig død.</p> <h3><a href="~/link.aspx?_id=CE4A98BD93DC4B96A21FC1A96489792D&_z=z">Kardiomyopati</a></h3> <p>Kardiomyopati skyldes ofte, at hjertekamrene (ventriklerne) udvides og forstørres (dilateret kardiomyopati), eller når venstre ventrikelvæg fortykkes og hæmmer udpumpningen af blod (hypertrofisk kardiomyopati). I begge tilfælde nedsættes hjertets evne til at pumpe blod ud i kroppen. Dette kan give hjerterytmeforstyrrelser af forskellig slags.</p> <h3>Hjerteklapsygdom</h3> <p>Utætheder og/eller forsnævringer af hjerteklapperne kan medføre udvidelse og fortykkelse af hjertemusklen.</p> <p>Når hjertekamrene bliver forstørret og svækket som følge af den ekstra belastning fra de syge hjerteklapper, er der øget risiko for, at der kan opstå arytmi.</p> <h3>Er hjertearytmi arveligt?</h3> <p>Nogle typer af hjertearytmi kan være arvelige, de er sjældne. Din læge vil henvise dig til yderligere undersøgelser, hvis der er mistanke til dette.</p> <h2>Hvordan behandler man hjertearytmi?</h2> <p>Behandlingen er helt afhængig af, hvilken type hjertearytmi du har. Ved forskellige typer af takykardier (hurtig puls), vil man som regel forsøge at behandle dig med medicin.</p> <p>Ved for langsom hjerterytme kan det nogle gange være nødvendigt med en <a href="~/link.aspx?_id=DCCC26084DCE4FB29E4514EBB2AD59B9&_z=z">pacemaker</a>.</p> <h3>Hvad kan jeg selv gøre?</h3> <p>Ændringer i livsstil (vægttab, rygestop, nedsættelse af indtag af alkohol, øget motion) kan i mange tilfælde have en gavnlig indflydelse på forkammerflimren, som er den hyppigste rytmeforstyrrelse. </p> <p>Overvægt, manglende motion, usund kost kan give for højt blodtryk. som øger risikoen for forkammerflimren</p> <p>Alkohol i for store mængder påvirker hjertet og kan bl.a. udløse en hjerteflimren </p> <h2>Hvornår skal jeg søge hjælp?</h2> <p>Arytmier kan bevirke: </p> <ul> <li>at du mærker udtalt hjertebanken</li> <li>at hjertet farer af sted</li> <li>eller det kan føles som om, det slår for langsomt</li> </ul> <p>Andre symptomer og tegn kan skyldes, at hjertets pumpefunktion er nedsat. Det kan være: </p> <ul> <li>åndenød</li> <li>svaghedsfornemmelse</li> <li>svimmelhed</li> <li>besvimelse eller nær-besvimelsestendens</li> <li>man kan også have smerter i brystet eller andet ubehag</li> </ul> <p>Du bør søge læge med det samme, hvis du pludselig eller hyppigt oplever nogle af disse tegn på tidspunkter, hvor du ikke forventer dem. </p> <h3>I disse tilfælde skal man ringe 112 </h3> <p>Hvis blodtilførslen til kroppen pludselig hører op, fx ved ventrikelflimren (som i praksis betyder hjertestop), falder man om i løbet af sekunder. Der vil ikke være nogen puls at føle, og åndedrættet holder også op. Hvis dette sker, skal de omkringværende:</p> <ul> <li>Ringe 112</li> <li>Hvis man har lært hjertelungeredning, bør dette påbegyndes med det samme. Det kan hjælpe til at opretholde blodcirkulation til organerne, indtil man får givet et elektrisk chok (defibrillering, også kaldet stødbehandling)</li> </ul> <h4>Defibrillatorer (hjertestartere) </h4> <p>Der findes bærbare defibrillatorer flere og flere steder. Du får besked om det, når du ringer 112. I flere steder af landet aktiveres der en hjerteløber, der henter defibrillator og bringer den frem til skadestedet. Denne type defibrillatorer er simple at bruge, da de giver besked om, hvad du skal gøre. </p> <p>Du kan også se, hvor nærmeste hjertestarter er, på <a href="https://hjertestarter.dk/find-hjertestartere/find-hjertestartere">Find hjertestartere</a>.</p> <p>Læg mærke til, om der hænger defibrillatorer de steder, hvor du færdes til dagligt. Så er du forberedt, hvis der en dag skulle opstå en nødsituation.</p> <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <p>Langtidsudsigterne for hjertearytmi afhænger af, hvilken type hjerterytmeforstyrrelse du har, og hvad du ellers fejler.</p> <h3>Komplikationer til hjertearytmi </h3> <p>Visse arytmier kan øge risikoen for komplikationer:</p> <p><strong><a href="~/link.aspx?_id=BE2B88450106400C8EE4C1320F8DFC1C&_z=z">Slagtilfælde</a></strong></p> <p>Når hjertets forkamre flimrer (<a href="~/link.aspx?_id=26787833140B46F5BBE3CF1FA8EC8EEC&_z=z">hjerteflimmer</a>), pumpes blodet mindre effektivt. Blod, som bliver bremset i forkamrene, kan danne små blodpropper i væggen hjerteforkamrene og i små "lommer" inde i hjerteforkamrene ("hjerteøret"/auriklet). Hvis en blodprop løsnes fra venstre hjerteforkammer, vil den flyde med blodstrømmen og fx blokere en pulsåre i hjernen (eller andre organer). </p> <p>Når en blodprop lukker for blodtilførslen til et område af hjernen, opstår et hjerneinfarkt, også kaldet en blodprop i hjernen eller stroke. En sådan blodprop kan skade eller ødelægge en del af hjernen, og det kan føre til død.</p> <p>Risikoen for en blodprop i hjerne er højere, hvis man foruden forkammer flimren har højt blodtryk, har diabetes, er ældre end 65 år, har hjertesvigt eller tidligere har haft slagtilfælde. Lægen vil så anbefale blodfortyndende medicin ved hjerteflimmer for at mindske risikoen for blodpropdannelse.</p> <p><strong><a href="~/link.aspx?_id=55896CF591EB4159BA13E4775530960E&_z=z">Hjertesvigt</a></strong></p> <p>Det kan opstå, hvis hjertet pumper for hurtigt over en længere periode, som følge af hurtig atrieflimren eller en anden form for takykardi. Nogle gange kan kontrol over hastigheden af arytmien, som forårsager hjertesvigt, give en klar bedring i hjertets funktion. Dette vil man oftest forsøge at opnå med medicinsk behandling.</p> <p><strong>Pludselig hjertedød</strong></p> <p><strong></strong>Enkelte hjertearytmier kan føre til hjertestop (at hjertets elektricitet går i stå) eller ventrikelflimren (som udefra set ikke kan skelnes fra, om hjertets elektricitet er gået i stå). Uden meget hurtig behandling fører disse tilstande til død.</p> <h3>Er hjertearytmi farligt?</h3> <p>Forskellige former for hjerterytmeforstyrrelser kan ledsages af åndenød, nærbesvimelse, besvimelse eller i meget sjældne tilfælde pludselig død.</p> <p>Hvis hjertet holder op med at slå, slår alt for hurtigt, eller slår alt for langsomt, kan det medføre alvorlig iltmangel til hjernen og til hjertet selv. Dette kan resultere i pludselig død.</p> <h3>Hvor hyppig er hjertearytmi?</h3> <p>Hjertearytmi er en ganske hyppig tilstand, når man tager alle former med. De fleste mennesker oplever af og til nogle ekstraslag, og hvis man undersøger hjertet, har alle det. Men det i sig selv er ikke noget, der kræver behandling. </p> <p>Den hyppigste form for hjertearytmi, og den som oftest kræver behandling, er hjerteforkammer-flimren. Cirka 10 % af alle over 80 år er ramt.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=80FEF201DF994804A43A78BBB4996A36&_z=z">Hjertets elektriske system</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=4F8A547743AD417A9D5326A7D8D4DE25&_z=z">Takykardi (hurtig puls)</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=4D319404AD3845D19A781FCECC15C147&_z=z">Bradykardi (langsom puls)</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=B539E996300D432281B1808F6DA5EB5E&_z=z">Ekstraslag (-systoler)</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=DCD096B38565407E97431258D6F184A5&_z=z">Risikofaktorer for hjertearytmi</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=D9536B418D514FF4BAC297116D140B7B&_z=z">Diagnostik ved hjertearytmi</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=F9DC07CD409E4F5D9693630EECAF9B52&_z=z">Behandling af hjertearytmi</a> </li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">12825</TextField> <TextField Name="PageTitle">Hjertearytmi</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Hjertearytmi</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-05-12T11:10:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{5AFB55BE-782F-4F52-999C-070098F3A446}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Hjertearytmi er en fællesbetegnelse for en stor gruppe forstyrrelser i hjertets elektriske system. Hjertet kan slå for hurtigt, for langsomt eller uregelmæssigt</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DI49, DO368A, DP291, DR008A </TextField> <TextField Name="ICPC2">K04, K05, K29, K80</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">arytmi, hjerterytme, pulsforstyrrelser, rytmeforstyrrelser, uregelmæssig puls, hjerterytmeforstyrrelser, forstyrret hjerterytme</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
21.952 characters