hurtig-forkammerrytme
Portal
/
patienthaandbogen
/
hjerte-og-blodkar
/
sygdomme
/
hjertearytmier
/
hurtig-forkammerrytme
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
om-hjerte-og-blodaarer
symptomer
sygdomme
apopleksi
blodaaresygdom
blodpropsygdom
hjertearytmier
atrieflimren-og-flagren
bradykardi-langsom-puls
brugada-syndrom
ekstraslag-systoler
hjertearytmi
hjertearytmi-behandling
hjertearytmi-diagnostik
hjertearytmier-risikofaktorer
hjertets-elektriske-system
hjertestarter-implanterbar
hurtig-forkammerrytme
langt-qt-syndrom
syg-sinus-syndrom
takykardier-hurtig-puls
ventrikulaer-takykardi-rytmeforstyrrelse-fra-hjertekamre
wolff-parkinson-white-syndrom
hoejt-blodtryk-hypertension
klapsygdom
koronarsygdom
medfoedte-hjertefejl
kostraad
diverse
oevrige-tilstande
behandlinger
laegemidler
undersoegelser
illustrationer
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{1EEFE8C6-6464-433A-B7FA-868F06C08879}" Name="hurtig-forkammerrytme" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{3E746077-D26C-4F66-AADE-3D68D2BA7AD4}" SortOrder="1613" PublishDate="2008-10-27T11:44:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Hurtig forkammerrytme kan inddeles i mange undertyper </li> <li>Du oplever typisk korte eller længerevarende anfald af hjertebanken, hvor du kan blive stakåndet og føle trykken i brystet, evt. svimmelhed </li> <li>Behandlingen afhænger af, hvilken type hurtig forkammerrytme du har. Det strækker sig fra: <ul> <li>Ingen behandling</li> <li>Enkle håndgreb du selv kan udføre</li> <li>Medicin</li> <li>Operation</li> </ul> </li> </ul> <div id="teamshare-chrome-client-app-extension"> </div>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er hurtig forkammerrytme?</h2> <p>Hurtig forkammerrytme er den mest almindelige rytmeforstyrrelse i hjertet, og den omfatter flere forskellige undertyper. På fagsprog hedder det supraventrikulær takykardi.</p> <p>Supraventrikulær er en beskrivelse af den del af hjertet, som udgøres af forkamrene (atrierne), mens den øvrige del af hjertet er hjertekamrene (ventriklerne). Takykardi betyder, at hjertet slår hurtigt, det vil sige at pulsen er høj - over 100 slag per minut.</p> <p>Hvis hjerteslagene ikke er alt for hurtige (mindre end 200 slag pr. minut), vil forkammer og hjertekammer typisk trække sig sammen i normal rækkefølge (forkamrene først, derefter hjertekamrene). Det kan føles ubehageligt, men er meget sjældent farligt. Forbigående anfald med en sådan hurtig puls kaldes også paroksystisk supraventrikulær takykardi. </p> <p>Det er vigtigt, at hjerteforkamrene og hjertekamrene er synkroniseret, det vil sige, at de slår i samme rytme. Hvis forkamrene pumper meget hurtigt, kan det ved nogle rytmeforstyrrelser være vanskeligt for hjertekamrene at følge med. Der kan opstå den situation, at de to dele af hjertet arbejder uafhængigt af hinanden og ikke følger samme rytme. Hvis det sker, vil hjertet pumpe mindre effektivt, og det kan være nødvendigt med behandling for at genoprette en fælles rytme. </p> <h2>Hvad er symptomerne på hurtig forkammerrytme?</h2> <p>Alle kan blive ramt af anfald med hurtig hjerterytme, og en række faktorer er medvirkende til, hvilke symptomer du oplever. Unge og ellers raske mennesker mærker måske blot lidt hjertebanken. Har man derimod en hjerte- eller lungesygdom, kan en hjerterytmeforstyrrelse af denne slags være en belastning og kræve behandling.</p> <p>I en større undersøgelse af mange personer med anfald af hurtig forkammerrytme fandt man følgende symptomer:</p> <ul> <li>Hjertebanken (96 %)</li> <li>Svimmelhed (75 %)</li> <li>Åndenød (47 %)</li> <li>Brystsmerter (35 %)</li> <li>Slaphed (23 %)</li> <li>Besvimelsestendens (20 %)</li> <li>Svedtendens (17 %)</li> <li>Kvalme (13 %)</li> </ul> <p>Nogle kan få øget trang til at lade vandet (tisse) efter anfaldet. </p> <p>Mange bliver naturligt nok bekymrede og ængstelige under et sådant anfald.</p> <p>Hos nogle er denne ændring i hjerterytme noget, som dukker pludseligt op, og som forsvinder af sig selv i løbet af få minutter. Hos andre kan generne stå på i dagevis.</p> <h3>Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?</h3> <p>Hvis du har gentagne tilfælde af hjertebanken, som opstår pludseligt og forsvinder igen, kan det være en god ide at tale med din læge. Så kan I i fællesskab finde ud af, om det er noget, der skal undersøges nærmere.</p> <p>Har du oplevet besvimelsestilfælde eller nær-besvimelse i forbindelse med din hjertebanken, skal du undersøges nærmere</p> <h3>Hvordan stilles diagnosen?</h3> <p>Diagnosen kan stilles hurtigt, hvis det er muligt at optage et <a href="~/link.aspx?_id=06BBC660393C4078AD8F93C26F079F87&_z=z">EKG</a> under et anfald med hurtig hjerterytme.</p> <p>Hvis tilstanden kommer og går, og der er lang tid mellem anfald, kan man overveje at gennemføre en langtidsregistrering af hjerterytmen, hvor du får påsat elektroder på brystkassen og går med en ”optager”, der registrerer EKG i flere dage (Holtermonitorering).</p> <p>Går der længere tid mellem anfald, kan man overveje at implantere en lille optageenhed under huden (ligesom en lille pacemaker), der kan overvåge rytmen over længere tid. Dette gøres typisk kun, hvis du har haft besvimelsestilfælde eller andre mere alvorlige symptomer.</p> <p>Hvis man finder hurtig forkammerrytme, vil man ofte lave en skanning af hjertet (EKKO-kardiografi), og supplere med blodprøver.</p> <p>Nogle gange kan du også få foretaget en undersøgelse af hjertets kransårer (koronararteriografi (KAG), for at undersøge for åreforkalkning og risiko for iltmangel i hjertet.</p> <h2>Hvad udløser hurtig forkammerrytme?</h2> <p>De elektriske signaler, som styrer sammentrækningerne i hjertet, opstår normalt i et lille område i hjertets højre forkammer, som kaldes "sinus-knuden". Af og til kan andre områder i forkammeret udløse elektriske signaler og "udkonkurrere" sinus-knuden for en periode. Det kan kun opstå ved, at disse signaler kommer hurtigere end signalerne fra sinus-knuden. Resultatet bliver, at forkamrene og resten af hjertet slår hurtigere. Det er et anfald af hurtig forkammerrytme.</p> <p>Ofte ved man ikke, hvad der udløser anfald med hurtig forkammerrytme. Det kan være på grund af forandringer i selve hjertet, men hjerterytmen kan også påvirkes af nervesignaler til hjertet og hormoner i blodet.</p> <p>De fleste, som generes af en periodevis unormal hurtig hjerterytme, lever et helt normalt liv uden nogen form for begrænsninger. Men hos nogle kan en hjertesygdom også være årsag til fænomenet. Anfald med hurtig forkammerrytme kan ramme alle, fra raske børn og unge til hjertesyge ældre.</p> <h2>Hvorfor får man hurtig forkammerrytme?</h2> <p>En række tilstande kan knyttes til unormal hjerterytme, men følgende er blandt de hyppigste årsager:</p> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=B0A6234C25A049419348015C3D492CFB&_z=z">Åreforkalkning</a> (aterosklerose) </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=55896CF591EB4159BA13E4775530960E&_z=z">Hjertesvigt</a> </li> <li>Skader på det elektriske ledningssystem i hjertet, fx. efter blodprop i hjertet, <a href="~/link.aspx?_id=06335A984BE545EBA1D949DF379D3A9B&_z=z">hjerteinfarkt</a> </li> <li>Stofskiftesygdom (<a href="~/link.aspx?_id=D0F7CCC944F3423FB0DFE8AFAAEA0EB2&_z=z">hypertyreose</a>) </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=0FEF55148DFC487782FB9FA6271AE2A6&_z=z">KOL</a> - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, ofte rygerlunger, eller anden kronisk lungesygdom </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=14809F9BD1D146259B1F6BFC9C714878&_z=z">Lungebetændelse</a>, <a href="~/link.aspx?_id=C06B9BBFCD124C1697160AB72CC43A7E&_z=z">blodprop i lungen</a> og andre pludselige forandringer i lungen </li> <li>Betændelse i hjertesækken (<a href="~/link.aspx?_id=728F9802506D4800BCA6EB1F1F6DD493&_z=z">perikarditis</a>) </li> <li>Nogle former for medicin, narkotika, alkohol </li> <li>En stresset livsstil eller episoder med stress</li> </ul> <h2>Hvordan behandles hurtig forkammerrytme?</h2> <p>De fleste hjerterytmeforstyrrelser af denne slags er medfødte. Det vigtigste er derfor at kende til de ting, der kan udløse anfald af hurtig forkammerrytme hos dig, hvis det er muligt, og prøve at undgå dem. På den måde undgår du forhåbentlig for mange og langvarige tilfælde af hjerterytmeforstyrrelsen. Oftest er det dog ikke muligt at finde nogle særlige årsager, som kan udløse anfald.</p> <p>De gode råd, der bliver nævnt herunder, virker for nogle men ikke for alle hjerterytmeforstyrrelserne. Om det virker på din, er noget, du kan tale med din læge om.</p> <h3>Hvad kan du selv gøre, når et anfald opstår?</h3> <p>I de allerfleste tilfælde er den hurtige hjerterytme ufarlig. Anfaldet går over af sig selv uden behandling. Nogle former for hurtig hjerterytme kan dog kræve hurtig behandling.</p> <p>Nogle gange er anfaldene generende og varer lang tid, og du føler behov for at stoppe anfaldet. Hvis din læge har konstateret, at det drejer sig om en ufarlig rytmeforstyrrelse, findes der enkle ting, du selv kan forsøge, for at standse anfaldet. Ting du kan prøve er:</p> <ul> <li>Hold vejret i nogle sekunder</li> <li>Drik noget isvand</li> <li>Stik en finger i halsen (som udløser opkastningsrefleks)</li> <li>Stram mavemusklerne (som du gør på toilettet, når du presser)</li> </ul> <p>Hvis dette ikke virker, kan du prøve at lægge dig ned og slappe af og trække vejret dybt, stille og roligt. Ofte vil dette være nok til, at hjerterytmen bliver langsommere.</p> <p>Hvis symptomerne bliver ved og er generende, bør du tilses af en læge, eventuelt på sygehus. Også hyppige og kortvarige anfald bør vurderes af en læge.</p> <h3>Sådan forebygger du anfald</h3> <p>Ændring i levevaner og tiltag i dagliglivet kan være med til at forebygge anfald og opnå kontrol over situationen:</p> <ul> <li>Lær at tælle din puls samt at kontrollere, om pulsen er jævn. Normalt er pulsen regelmæssig og slår med ca. 50-100 slag i minuttet. Pulsen føles som regel nede ved håndleddet, i lysken eller på halsen</li> <li>Motioner regelmæssigt. Det at være i god fysisk form gør dit hjerte stærkere og sørger blandt andet for, at du får et lavere blodtryk og roligere hjerterytme</li> <li>Lær at mestre teknikker til at sænke dit stressniveau. Det at lære sig at slappe af i musklerne og at trække vejret dybt og roligt er ofte nok</li> <li>Hvis du lider af andre sygdomme eller tilstande, bør du forsøge at opnå bedst mulig kontrol over disse ved at følge lægens råd</li> <li>Stop rygning</li> <li>Skær ned på forbruget af kaffe</li> <li>Reducer forbruget af alkohol, hvis det er for højt. Indtagelse af mere end to glas vin eller tilsvarende dagligt bør kun ske undtagelsesvis</li> <li>Undgå narkotiske stoffer og ulovlige lægemidler. De fleste af disse påvirker dit hjerte på en uhensigtsmæssig måde</li> <li>Hvis du er overvægtig, bør du prøve at tabe dig. Overvægt presser dit hjerte til at arbejde hårdere</li> <li>Prøv at leve sundt med kun sparsomt indtag af fedt, kolesterol og salt</li> <li>Bed din læge kontrollere, at din medicin ikke påvirker din hjerterytme. Dette gælder også ikke-receptpligtig medicin og naturmedicin</li> </ul> <h3>Behandling af hurtig hjerterytme med medicin</h3> <p>Der kan være mange forskellige mekanismer, som kan være årsag til hurtig hjerterytme. Dette medfører, at der også findes mange måder at genoprette normal hjerterytme på. Hvis du har en hjertesygdom, kan behandling på sygehus være nødvendigt. Tal med din læge om dette.</p> <h4>Forebyggende behandling med medicin</h4> <p>Hvis du har hyppige og generende anfald, og medicin hjælper, kan det være løsningen at du skal have medicin fast, for at undgå anfald.. Der findes flere forskellige former for medicin til dette formål.</p> <p>Hvis det viser sig, at medicinen ikke hjælper, eller du har generende bivirkninger af medicinen, kan du henvises til specialist for at vurdere andre muligheder for behandlinger.</p> <h2>Hvad kan lægen gøre ved et anfald af hurtig forkammerrytme?</h2> <p>Hvis lægen finder, at din helbredstilstand er stabil, kan han eller hun forsøge følgende:</p> <ul> <li>Bede dig prøve at holde vejret, eventuelt hoste eller stramme mavemusklerne (jævnfør ovenfor)</li> <li>Give let massage mod din hals på bestemte punkter, som nogle gange kan bryde rytmeforstyrrelsen i hjertet</li> <li>Flere typer medicin kan bremse hjerterytmen. Hvilken type og på hvilken måde det skal gives, afhænger helt af din tilstand</li> </ul> <p>Hvis medicin heller ikke har effekt, eller hurtig overgang til normal rytme anses som vigtig, kan elektrokonvertering (elektrisk strømstød) udført i let narkose, i sjældne tilfælde blive nødvendigt.</p> <h3><a href="~/link.aspx?_id=0AA223AC1F424515A70A09C07FD76DC7&_z=z">Radiofrekvensablation</a></h3> <p>Hvis den hurtige hjerterytme skyldes unormal elektrisk aktivitet i dit hjerte, kan det være nødvendigt at "brænde" (varmebehandle) disse punkter/baner i hjertet. Dette gør man ved at føre et kateter via dine blodårer i lysken op til hjertet. Via kateteret kan man så brænde og inaktivere netop de små områder, som forårsager de ekstra hjerteslag. </p> <p>Denne slags indgreb foretages kun på få sygehuse i Danmark. Forud for behandlingen foretages en elektrofysiologisk undersøgelse, hvor lægen lægger ledninger/katetre op til hjertet via blodårerne fra lysken og derefter måler på hjertets elektriske aktivitet for at finde frem til de områder, rytmeforstyrrelsen kommer fra. </p> <h2>Hvornår skal jeg søge hjælp?</h2> <p>Hurtig forkammerrytme er yderst sjældent livstruende. Undtagelsen er, hvis man samtidig har alvorlig hjertesygdom.</p> <p>Du bør dog tale med din læge:</p> <ul> <li>Hvis det er første gang, du oplever hurtig hjertebanken uden forklaring</li> <li>Hvis symptomerne varer længere end et minut eller to</li> <li>Hvis du har haft lignende episoder tidligere, men anfaldene begynder at blive mere generende, kommer hyppigere eller er af længere varighed</li> </ul> <p>Hvis du oplever eller har oplevet besvimelse eller svær svimmelhed under den hurtige hjertebanken, er det meget vigtigt at få det undersøgt nærmere. Bl.a. for at sikre, at du ikke fejler noget alvorligt, som fx. svær åreforklakning af hjertets kransårer, eller ar efter en tidligere blodprop. I de få tilfælde, hvor der kan være grund til nærmere undersøgelse, vil din læge så kunne henvise dig til videre undersøgelser på sygehuset eller ved en speciallæge i hjertemedicin.</p> <h3>Hvilke undersøgelser er aktuelle?</h3> <p>Ved generende og hyppige gener bør du undersøges, så man kan finde ud af, hvilken rytmeforstyrrelse det drejer sig om. En række undersøgelser kan være aktuelle og der er ofte mulighed for behandling, som kan mindske generne.</p> <h4><a href="~/link.aspx?_id=B05DBC0E532944DE96DD432F994B6330&_z=z">EKG</a> (hjertediagram/elektrokardiogram)</h4> <p>For at finde ud af, om der er tale om en hjerterytmeforstyrrelse eller ej er det nødvendigt at få optaget hjerterytmen, mens anfaldet er der. </p> <p>Hjertekardiogram er en smertefri og hurtig undersøgelse, der giver et øjebliksbillede af den elektriske aktivitet i dit hjerte. Undersøgelsen udføres ved, at klæbeelektroder sættes på brystkassen, arme og ben.</p> <p>Undersøgelsen viser, om du har en pågående rytmeforstyrrelse og, i så fald, også vise, hvilken type hjerterytmeforstyrrelse der er tale om. Denne undersøgelse kan foretages hos din egen læge eller i skadestuen, og den kan i mange tilfælde være den eneste undersøgelse, der skal til for at stille en diagnose.</p> <h4>24-timers hjertekardiogram</h4> <p>I mange tilfælde er den unormale hjerterytme noget, der kommer og går. I sådanne tilfælde kan det være svært at få taget et hjertekardiogram under anfald, især hvis det er af kort varighed. </p> <p>For at øge chancen for at "fange" den hurtige hjerterytme, kan man sætte udstyr på dig, som du kan gå med i 24 timer eller mere. Det kaldes Holter-monitorering. Det indebærer, at du får tilkoblet et apparat, som registrerer din hjerterytme, mens du laver, hvad du plejer, og også særlige aktiviteter, hvis du ved, at de kan fremkalde anfald, så det kan øge muligheden for at få en optagelse af den hurtige hjerterytme. Du vil også blive bedt om at føre "dagbog", mens apparatet er koblet på. Så kan man se, om der er sammenhæng mellem dine symptomer og eventuelle ændringer i hjertekardiogrammet, og om der er specielle aktiviteter, som udløser episoderne.</p> <h4><a href="~/link.aspx?_id=64B59D82214040C596B857BEF1AB9DCE&_z=z">Belastnings-EKG</a> (arbejds-EKG)</h4> <p>Hvis det er svært at få optaget hjerterytmen under anfald og dine anfald ofte eller altid kommer i forbindelse med fysisk belastning, kan du blive henvist til en belastnings-undersøglese, også kaldet belastnings-ekg. Denne undersøgelse udføres ved, at man følger hjerterytmen, mens dit hjerte belastes. Enten ved at du cykler på en ergometercykel eller går på et gangbånd under stigende belastning og med elektroder fæstnet på brystkassen.</p> <h4><a href="~/link.aspx?_id=B20812EF8BD6407A9405F94263504B55&_z=z">Ekkokardiografi</a> </h4> <p>Dette er en ultralydsundersøgelse af hjertet. Den udføres ved at føre en lille håndholdt sender/modtager af ultralyd over din brystkasse, så man får fremstillet billeder af dit hjerte på en skærm. </p> <p>Lægen kan ved hjælp af billederne bedømme, hvor godt dit hjerte pumper, om der er områder i hjertemuskelen, som ikke fungerer normalt, og om hjerteklapperne virker, som de skal.</p> <p>I meget sjældne tilfælde kan denne undersøgelse være nødvendig at foretage via spiserøret (<a href="~/link.aspx?_id=65404E2586DC42CD8B9337A2E037FC36&_z=z">transøsofageal ekkokardiografi</a>) for at få et mere nøjagtigt billede.</p> <h4><a href="~/link.aspx?_id=E91A8C1C871644219B6AB1A1A6346F86&_z=z">Koronar angiografi</a> (kranspulsåreundersøgelse)</h4> <p>Denne undersøgelse kan være vigtig, hvis du oplever symptomer som brystsmerter, åndenød, bevidsthedstab, og hvis man mistænker åreforkalkningssygdom i hjertet. </p> <p>Denne undersøgelse kan foretages som en <a href="~/link.aspx?_id=8F8BD19B9DEB4FFEA6678DBEFC646701&_z=z">CT-skanning-af-hjertet</a> eller ved at sprøjte kontrastvæske direkte ind i kranspulsårene med et kateter via en pulsåre i hånden eller lysken. i lokalbedøvelse (<a href="~/link.aspx?_id=E91A8C1C871644219B6AB1A1A6346F86&_z=z">Koronar angiografi</a>)</p> <h4><a href="~/link.aspx?_id=AC280DB132984F4F85F94ACF0A60EAEF&_z=z">Elektrofysiologisk undersøgelse</a></h4> <p>Hvis lægen finder tegn på forstyrrelser i hjertets elektriske ledningssystem, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at foretage en grundigere undersøgelse af ledningssystemet. Denne undersøgelse foretages ved, at flere små sensorer placeres i dine hjertekamre via et kateter (læs mere om dette under <a href="~/link.aspx?_id=912D87114A4843F8AD6A35FD25A0C481&_z=z">hjertekateterisation</a>). Sensorerne registrerer den elektriske aktivitet i dit hjerte. Undersøgelsen foretages i lokalbedøvelse. </p> <p>Ofte foretager man <a href="~/link.aspx?_id=0AA223AC1F424515A70A09C07FD76DC7&_z=z">radiofrekvensablation</a> samtidig.</p> <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <p>Anfald med supraventrikulær takykardi kan starte pludseligt og vare i sekunder eller dage. I nogle tilfælde kommer anfaldene igen og igen. En gang imellem kan anfaldene pludselig ophøre. Særligt børn kan vokse sig fra disse anfald.</p> <p>I sjældne tilfælde kan sådanne anfald, især de langvarige, medføre hjertesvigt, hvis hjertefunktionen i forvejen er dårlig. For eksempel hos ældre mennesker.</p> <p>En speciel form for rytmeforstyrrelse er <a href="~/link.aspx?_id=D800DD4CF8EB43CE85917CC1EFA61D3E&_z=z">Wolff-Parkinson-White syndrom</a>, som i sjældne tilfælde kan give alvorligere hjerterytmeforstyrrelser. I de fleste tilfælde vil man derfor tilbyde, at behandle denne hjerterytmeforstyrrelse med radiofrekvensablation, dvs. brænde, den eller de ekstra ledningsbaner, der er skyld i hjerterytmeforstyrrelsen.</p> <p>Prognosen er generelt god, men afhænger af om man har andre hjertesygdomme.</p> <h3>Er hurtig forkammerrytme farligt?</h3> <p>Hurtig forkammer rytme er meget sjældent farligt, men det kan være yderst generende.</p> <h3>Hvor hyppig er hurtig forkammerrytme?</h3> <p>De forskellige former for hurtig forkammerrytme har forskellig hyppighed.</p> <p>Mænd bliver oftere ramt end kvinder. </p> <p>Den hyppigste hurtige forkammerrytme er atrieflimren, ofte kaldet "hjerteflimmer", som ses hos helt op til mere end 10 % af den ældre befolkning over 80 år.</p> <h3>Kan jeg få hurtig forkammerrytme mere end én gang?</h3> <p>Ja det kan du godt, hurtig forkammerrytme kan komme og gå.</p> <h2>Hvordan fungerer hjertet?</h2> <p>Hjertet er inddelt i fire kamre med to kamre på højre og to kamre på venstre side. På hver side er der et forkammer (atrium) og et hjertekammer (ventrikel), som samarbejder om at pumpe blodet ud i kredsløbet. Kamrene på højre side pumper blodet ud i lungekredsløbet, og kamrene på venstre side pumper blodet ud i det store kredsløb (resten af kroppen).</p> <p>I forbindelse med et enkelt hjerteslag fungerer de to kamre på samme side som to parallelle pumper. Først trækker de mindre forkamre sig sammen og fylder de afslappede hjertekamre med blod. Lige efter trækker de kraftige hjertekamre sig sammen og presser blod ud i kredsløbene. Samtidig lukkes klapperne mellem forkamrene og hjerteklapperne sig, og forkamrene fyldes med blod igen.</p> <p>Effektiv blodcirkulation kræver, at forkamrene og hjertekamrene arbejder rytmisk sammen for at få bedst mulig pumpeeffekt. Det kræver også god kontrol over pulsen, det vil sige hastigheden på hjerteslagene. Det er normalt er 60-80 slag pr. minut, når kroppen er i hvile. Samarordningen af disse to mekanismer udføres via <a href="~/link.aspx?_id=C522EA1559614A86B0BC4B3E898ECF04&_z=z">hjertets elektriske system</a>.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=80FEF201DF994804A43A78BBB4996A36&_z=z">Hjertets elektriske system</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=26787833140B46F5BBE3CF1FA8EC8EEC&_z=z">Atrieflimren og -flagren</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B0A6234C25A049419348015C3D492CFB&_z=z">Åreforkalkning</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=55896CF591EB4159BA13E4775530960E&_z=z">Hjertesvigt</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=06335A984BE545EBA1D949DF379D3A9B&_z=z">Myokardieinfarkt</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=D0F7CCC944F3423FB0DFE8AFAAEA0EB2&_z=z">Højt stofskifte, hypertyreose</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=C06B9BBFCD124C1697160AB72CC43A7E&_z=z">Blodprop i lungen</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=728F9802506D4800BCA6EB1F1F6DD493&_z=z">Hjertehindebetændelse (perikarditis)</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=06BBC660393C4078AD8F93C26F079F87&_z=z">Ekg</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=64B59D82214040C596B857BEF1AB9DCE&_z=z">Arbejds-ekg</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B20812EF8BD6407A9405F94263504B55&_z=z">Ekkokardiografi</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=912D87114A4843F8AD6A35FD25A0C481&_z=z">Hjertekateterisering</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E91A8C1C871644219B6AB1A1A6346F86&_z=z">Røntgen af hjertets blodårer (koronar angiografi)</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=D800DD4CF8EB43CE85917CC1EFA61D3E&_z=z">Wolff-Parkinson-White syndrom</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=2C7CD30B699846B68D75FE7B3D7A8B33&_z=z">Supraventrikulær takykardi - for sundhedsfaglige</a></li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=16CF39B29A16465BB2F12B73198BDDAD&_z=z">Hjertet - indvendigt</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=C522EA1559614A86B0BC4B3E898ECF04&_z=z">Hjertets elektriske system</a></li> </ul> <h2>Animationer og videoer</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=65404E2586DC42CD8B9337A2E037FC36&_z=z">Transøsofageal ekkokardiografi - video</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=AC280DB132984F4F85F94ACF0A60EAEF&_z=z">Elektrofysiologisk test -animation</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=DF33498F67D6405EA34EBAB016EF5C0B&_z=z">Belastnings-ekg - animation</a></li> </ul> <div id="teamshare-chrome-client-app-extension"> </div>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">14898</TextField> <TextField Name="PageTitle">Hurtig forkammerrytme</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Hurtig forkammerrytme</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-09-02T10:17:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{5AFB55BE-782F-4F52-999C-070098F3A446}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DI458M, DI471, DI471F, DI471G, DI471H, DI471L, DI471M, DI471N, DI471P, DI471R, DI471X, DI491</TextField> <TextField Name="ICPC2">K79, K80</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\Niko</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">arytmi, atrie, flimmer, flutter, forkammer, galoperende hjerte, hurtig forkammerrytme, supraventrikulær takykardi, Takykardi</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
28.937 characters