udholdenhedsidraet-hyppige-problemer
Portal
/
Laegehaandbogen
/
fysmed-og-rehab
/
symptomer-og-tegn
/
udholdenhedsidraet-hyppige-problemer
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
symptomer-og-tegn
albuesmerter
ankelsmerter
hael-og-fodsmerter
hofte-baekken-og-lyskesmerter
haandsmerter
kaebe-og-ledsmerter
knaesmerter
kroniske-muskelskeletsmerter-hos-boern
laegsmerter
ledsmerter-stivhed-eller-haevelse-i-et-led
ledsmerter-stivhed-eller-haevelse-i-flere-led
muskelsvaghed
nakkesmerter
ryglidelser-hos-boern
rygsmerter
skuldersmerter
thoracale-rygsmerter-smerter-i-brystkassen
udholdenhedsidraet-hyppige-problemer
tilstande-og-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
oevelsesfilm
oevelsesfilm-paa-arabisk
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{9851E9B9-87B0-460B-8AEC-3959AED09F7D}" Name="udholdenhedsidraet-hyppige-problemer" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{0DC18AC1-8322-42DA-BF54-C4D06C1501CE}" SortOrder="1800" PublishDate="2010-06-11T15:05:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger </h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Deltagere i udholdenhedsidræt omfatter alle aldersgrupper. Selv om eliteudøverne er i 20-erne og 30-erne, så udgør personer i aldersgruppen 35-50 år den største gruppe </li> <li>Som følge af intensiv træning er disse udøvere i risiko for belastningsskader eller anstrengelsesudløste medicinske tilstande</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>De fleste skader i udholdenhedsidræt skyldes overbelastning </li> <li>Aktuelle idrætter er løb, cykling, roning og langrend</li> </ul> <h2>Klinisk vurdering</h2> <h3>Løb</h3> <ul> <li>Løb er prototypen på udholdenhedsidræt </li> <li>Belastningsskader kan ofte spores til fejl, som udføres under træning, fx. overambitiøs øgning af løbedistancen eller totalt set for meget løb</li> </ul> <h4>Sygehistorien - udred følgende</h4> <ul> <li>Hvornår og hvordan begyndte generne? </li> <li>Hvornår kommer generne? <ul> <li>Under og efter træning, eller kun efterfølgende?</li> </ul> </li> <li>Smertens specifikke lokalisation? <ul> <li>Fx. fortil i knæet, på siden af knæet?</li> </ul> </li> <li>Lignende skader tidligere? </li> <li>Hvilke behandlinger har været forsøgt? </li> <li>Hvor meget løber du? <ul> <li>Kendte prædiktorer for skader i underekstremiteterne hos løbere er tidligere skade og ugentligt træningsomfang, som overstiger 30-40 km</li> </ul> </li> <li>Ændringer i varighed eller intensitet i træningen? </li> <li>Ændringer i typen af underlag, du løber på? </li> <li>Hvilken type og hvor gamle er løbeskoene? </li> <li>Ændringer i gangmønster, sko eller støttebandager?</li> </ul> <h4>Fysisk undersøgelse</h4> <ul> <li>Biomekaniske og anatomiske faktorer kan bidrage til skade </li> <li>Vurder det skadede område nøje </li> <li>Observer gangen </li> <li>Vurder akserne i underekstremiteterne - varus, valgus</li> <li>Se efter fejlstilling eller fejlsporing af patella </li> <li>Mål om der foreligger benlængdeforskel </li> <li>Se efter foddeformitet - pes planus, pes cavus</li> <li>Studér føddernes biomekanik - hyperpronation</li> </ul> <h3>Cykling</h3> <h4>Sygehistorien - udred følgende</h4> <ul> <li>Er udstyret eller brug af udstyret blevet ændret på det sidste? <ul> <li>Cykelsæde, sko? </li> <li>Hvordan sidder udøveren på cyklen? </li> <li>Sædehøjden?</li> </ul> </li> <li>Er træningsvaner eller cykelterræn ændret?</li> </ul> <h4>Fysisk undersøgelse</h4> <ul> <li>At observere udøveren på cyklen er ofte nyttigt</li> </ul> <h2>Hyppige belastningsskader</h2> <ul> <li>Udholdenhedsudøvere veksler mellem perioder med intens fysisk træning og perioder med hvile og restituering </li> <li>Intensiv træning kombineret med utilstrækkelig restitution medfører svækkede reparationsprocesser på celleniveau og efter nogen tid ødelæggelse af vævet </li> <li>Det er postuleret, at subklinisk vævsskade kan akkumuleres i nogen tid før udøveren oplever smerte eller andre symptomer</li> </ul> <h3>Tendinopatier</h3> <ul> <li>De fleste seneskader, som er opstået på grund af overbelastning, er degenerative og ikke inflammatoriske af natur</li> <li>På denne baggrund anbefales betegnelsen "tendinopati" ved sådanne overbelastningsskader, og der tilrådes tilbageholdenhed med at bruge betegnelsen "tendinit" og "tendinose" (kronisk degeneration)</li> <li>Erkendelsen af at belastnings-tendinopatier er degenerative og ikke inflammatoriske, har vigtige kliniske implikationer </li> <li>Mange patienter med disse tilstande heler langsomt, hvilket ofte kræver betydelige modifikationer i aktiviteter. Tendinopatierne vil typisk ikke respondere gunstigt på <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/213010">NSAID</a> eller <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/171050">kortisoninjektioner</a></li> <li>Behandling <ul> <li>Relativ hvile er en fundamental komponent i behandlingen af tendinopati, så vel som ved andre belastningsskader </li> <li>Varigheden og graden af hvile bestemmes af intensiteten i symptomerne, skadens natur og idrætten selv </li> <li>For at opretholde formen mens skaden heler, bør udøveren undgå aktiviteter som er smertefulde og erstatte dem med alternative øvelser, fx. cykling i stedet for løb </li> <li>En gradvis tilvænning til idrætsspecifikke aktiviteter er helt afgørende for at undgå tilbagefald</li> </ul> </li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=44A9335675024C01914A956FF40C0A75&_z=z">Patellofemoralt smertesyndrom</a> </h3> <ul> <li>Årsag <ul> <li>En generel betegnelse for forreste knæsmerter relateret til et spektrum af patellofemorale ledforstyrrelser</li> </ul> </li> <li>Symptomer <ul> <li>Typisk beskriver idrætsudøverne smerter i forreste del af knæet som har sammenhæng med stadige belastninger af leddet under løb, spring eller cykling </li> <li>Smerten forværres ved at gå op eller ned ad trapper eller bakker, og det forværres ved langvarig sidden med knæet bøjet ("biografsymptomet")</li> </ul> </li> <li>Kliniske fund <ul> <li>Undersøgelsen kan afdække inkongruent patellofemoral tilpasning (malalignment), ømhed ved palpation af patellofemorale kapselstrukturer, smerte ved patellofemoral kompressionstest (positivt "Grinding sign"), krepitation ved aktiv ekstension mod modstand og et positivt "J-tegn" ved kontraktion af quadriceps som er et tegn på dysplasi i patellofemoral leddet.</li> </ul> </li> <li>Behandling <ul> <li>Som ved de fleste overbelastningsskader, er justering af træningsplanen vigtigt </li> <li>Cyklister kan have gavn af at justere sædehøjden, cyklepositionen eller pedal/klampe-systemet</li> <li>Andre mulige behandlingsstrategier inkluderer rehabiliteringsøvelser med opmærksomhed rettet mod mulig fejlstilling af patella ("patellar tracking") og styrkelse af vastus medialis, specielt vastus medialis obliquus og glutealmuskulaturen, icing, <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/213010">NSAID</a>, tapening eller brug af ortose for at påvirke en mulig "patellar maltracking"</li> </ul> </li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=A6D988B893B24EE883F68BEE2D0EBC55&_z=z">Friktionssyndrom i iliotibialisbåndet (langdistanceknæ, runners knee)</a> </h3> <ul> <li>Årsag <ul> <li>Overbelastning fører til bursit af bursa mellem laterale femurkondyl og tractus iliotibialis</li> </ul> </li> <li>Symptomer <ul> <li>Idrætsudøvere oplever skarpe smerter eller brænden lateralt i knæet under løb, cykling eller når de går</li> </ul> </li> <li>Kliniske fund <ul> <li>Der er lokal ømhed der, hvor iliotibialbåndet går ind over toppen af laterale femur kondyl </li> <li>Svækket hofteabduktion (svag glutealmuskulatur) kan være en årsagsfaktor hos løbere, og idrætsudøvere vil ofte have et stramt iliotibialbånd</li> </ul> </li> <li>Behandling <ul> <li>Omfatter justering af aktiviteten, icing, <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/213010">NSAID</a></li> <li>Styrkeprogram for hofteabduktion, udspændingsøvelser for iliotibialbåndet og undtagelsesvist <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/171050#">kortisoninjektion</a></li> <li>Cyklister kan have gavn af at ændre cykelpositionen, sædehøjden eller pedal/klampe-systemet</li> <li>Hvis generne vedvarer på trods af adækvat konservativ behandling, er der indikation for operation. Denne består i at spalte bagerste halvdel af tractus iliotibialis, hvor den løber ind over laterale femurepikondyl og samtidig fjerne slimsækken, som ligger her. Prognosen efter et sådant indgreb er god. Ca. 90 % rapporteres symptomfrie efter 2-4 ugers rehabilitering</li> </ul> </li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=75D5F5FA88E74990A9044775A2CE8863&_z=z">Medialt tibialt stresssyndrom (medial traktionsperiostit, "shin splint")</a> </h3> <ul> <li>Årsag <ul> <li>Refererer til anstrengelsesrelateret smerte langs distale 2/3 af posteromediale tibiakant</li> <li>Tilstanden indgår gerne som en del af et kontinuum af stressskader mod benet, og kan repræsentere en periostit, tibial stressreaktion eller tendinopati langs det tibiale udspring af tibialis posterior-musklen</li> <li>Syndromet er relateret til forskellige prædisponerende biomekaniske forhold, specielt hyperpronation og valgusknæ</li> </ul> </li> <li>Symptomer <ul> <li>Milde tilfælde giver smerte kun under belastning, mens alvorligere tilfælde kan give smerte endog i hvile </li> <li>Differentialdiagnoser er tibial stressfraktur og kronisk anstrengelsesudløst kompartmentsyndrom</li> </ul> </li> <li>Kliniske fund <ul> <li>Lokaliseret ømhed over distale 2/3 af den posteromediale kant af tibia. Mere fokal ømhed kan tyde på stressbrud</li> </ul> </li> <li>Behandling <ul> <li>Omfatter aktivitetsmodifikation, udspændinger, icing, <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/213010">NSAID</a></li> <li>Korrektion af biomekaniske faktorer, som kan være medvirkende, fx. indlægssåler, ortoser eller antagonistisk muskelstyrkelse, skønt der findes sparsom dokumentation for, at sådanne interventioner hjælper</li> <li>Ved betydelige gener som ikke responderer på langvarig (> 3 mdr.) konservativ behandling, kan udøveren tilbydes operativ behandling. Dette er en spaltning af muskelkappen (fascien) til den overfladiske og dybe bagerste muskelloge ca. 1-2 cm fra mediale tibiakant. Prognose: 75-80 % af patienterne bliver symptomfri efter adækvat operativ og postoperativ behandling</li> </ul> </li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=4F93DAB603914C51894C41EC2D7B700D&_z=z">Akillestendinopati</a> </h3> <ul> <li>Symptomer <ul> <li>Almindeligvis opstår tilstanden snigende med gradvist tiltagende smerter </li> <li>I milde tilfælde er symptomerne kun tilstede under anstrengelse, mens smerten i alvorligere tilfælde vil påvirke normale daglige aktiviteter</li> </ul> </li> <li>Kliniske fund <ul> <li>Afdækker ømhed i et flere centimeter langt område proksimalt for senefæstet, ofte med fortykkelse og en følbar knude </li> <li>En mere akut form med hurtigt indsættende smerte og crepitus ved undersøgelsen tyder på en ægte akillestenosynovit</li> </ul> </li> <li>Behandling <ul> <li>I starten kan man prøve aktivitetsmodifikation, midlertidig brug af specialstøvler i alvorlige tilfælde, løft af hælen med indlægssåler, forsigtig udspænding, icing og <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/213010">NSAID</a>. NB: Ved fund af hyperpronation skal denne korrigeres med specialtilpassede løbesko eller indlæg </li> <li>Den mest effektive behandling er excentrisk styrketræning (forlængelse af muskelfibren, evt. i kombination med ESWT-behandling (shockbølgebehandling) </li> <li>Underbensmusklerne kan styrkes på denne måde ved at bruge en trappe eller kasse, som man træder op og ned på </li> <li>Terapiresistente tilfælde kan tilbydes operativ behandling. Denne består i spaltning og løsning af paratendiet fra senen samt fjernelse af evt. granulationsvæv. Prognose: Ca. 85% bliver symptomfrie efter rehabilitering som består af styrketræning, udspænden og balancetræning</li> </ul> </li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=1A9BB00658D14CB0BC3659BB5614B615&_z=z">Plantar fasciitis ("hælspore")</a> </h3> <ul> <li>Årsag <ul> <li>Antages at skyldes mikroskopiske udrifter i plantarfascien sekundært til traktion og overbelastning</li> </ul> </li> <li>Symptomer <ul> <li>Idrætsudøverne beskriver hælsmerter eller smerter i fodbuen, som ofte er værre først på morgenen eller efter langvarig sidden</li> </ul> </li> <li>Kliniske fund <ul> <li>Pes planus og pes cavus er antaget at være prædisponerende faktorer </li> <li>Ømhed udløses ved palpation af udspringet af plantarfascien ved mediale plantare tuberkel på calcaneus</li> </ul> </li> <li>Behandling <ul> <li>Aktuelle tiltag er relativ hvile, strækøvelser af fodbuen, icing, <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/213010">NSAID</a>, præfabrikerede skoindlæg som giver støtte til fodbuen, og undgåelse af brug af flade sko eller at gå barfodet. I et studie var silikone-indlæg nyttigere end gummi-hælkiler, og begge var bedre end vanlige ortoser. Vedr. øvelser se <a href="https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/knogler-muskler-og-led/oevelsesfilm/underben-og-fodoevelser/underben-og-fodoevelser-1/">Fod øvelser</a></li> <li>Ekstrakorporal shockbølgebehandling synes ikke at virke</li> <li>Det er usikkert, om natskinner hjælper, studierne viser forskellig effekt</li> <li>Muligvis har <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/171050">kortisoninjektioner</a> effekt</li> <li>Kirurgi med eller uden fjernelse af calcaneussporen bør reserveres til patienter med refraktære symptomer af mere end 6-12 måneders varighed, som ikke bedres med konservativ behandling. Operationen består i løsning af plantarfascien fra fæstet til calcaneus</li> </ul> </li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=D267FACA6C0C4A77B239ACC746B1C3A6&_z=z">Stressfraktur</a> </h3> <ul> <li>Årsag <ul> <li>Stressbrud er en hyppig og potentielt alvorlig overbelastningsskade i udholdenhedsidrætter </li> <li>Stressbrud opstår, når knoglen udsættes for stadige belastninger, fx. under løb </li> <li>Mikrotraumer i knoglen akkumuleres, og benreparationen kan ikke holde trit med det kontinuerlige mekaniske stress</li> <li>Stressfraktur kan forekomme i bækkenet (rami ossis pubis), lårhalsen, femur, tibia, fibula, calcaneus, talus, tarsal naviculare, metatarserne og sesamknoglerne</li> </ul> </li> <li>Symptomer <ul> <li>Stressbrud bør altid mistænkes, når en udholdenhedsudøver (særligt en løber) præsenterer sig med lokaliserede smerter</li> </ul> </li> <li>Kliniske fund <ul> <li>Et klinisk sandsynligt stressbrud foreligger, når der findes distinkt og betydelig lokal ømhed over knoglen </li> <li>Ved stressbrud i lårhalsen opstår tiltagende halten kombineret med smerte ved passive bevægelser i hofteleddet. Smerterne lokaliseres til lysken og indersiden af låret </li> <li>NB: Kombinationen stressbrud og spiseforstyrrelser forekommer ofte</li> </ul> </li> <li>Andre undersøgelser <ul> <li>Røntgen er initialt negativt hos 50-75 % af patienterne med stressbrud </li> <li>Scintigrafi eller MR giver diagnosen</li> </ul> </li> <li>Behandling <ul> <li>I mange tilfælde kræver stressbrud kun relativ hvile og muligvis kortvarig brug af krykker eller en ROM-walker/støvlebandage </li> <li>Alternativ træning (cykling, svømning, styrketræning) i aflastningsperioden er vigtig </li> <li>Patienter med metatarsalbrud kan behandles med sandaler eller sko med stive såler </li> <li>Stressbrud i lårhalsen, forreste tibiaskaft, tarsalerne og proksimale femte metatars kræver mere individualiseret behandling </li> <li>Nogen studier har vist, at brug af shock-absorberende indlæg i sko kan reducere forekomsten af metatarsale stressbrud</li> </ul> </li> </ul> <h2>Medicinske problemer</h2> <ul> <li>Udholdenhedsudøvere er udsatte for en række medicinske problemer, som lader sig forebygge eller behandle med adækvat medicinsk intervention</li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=D7813A67EA2E40A49CF35E050BE513E8&_z=z">Anstrengelsesudløst astma</a></h3> <ul> <li>Årsag <ul> <li>Tilstanden er karakteriseret ved akutte reversible bronkospasmer, som optræder under og efter større anstrengelser </li> <li>Kold, tør luft vil langt oftere forværre symptomerne end varm og fugtig luft </li> <li>Luftforurening er en bidragende faktor </li> <li>Anstrengelsesudløst astma antages at opstå som følge af vandtab og afkøling af luftvejene under hyperventilation, og dette mener man sekundært trigger bronkospasmer</li> </ul> </li> <li>Forekomst <ul> <li>Opgives at have en prævalens på 12-15 % i den generelle befolkning </li> <li>Blandt idrætsudøvere er der påvist en prævalens på op til 30 %, og forekomsten er højest blandt svømmere og vintersportsatleter</li> </ul> </li> <li>Symptomer <ul> <li>Typiske symptomer er vejrtrækningsbesvær, men også generende hosten og hvæsen </li> <li>Nogle idrætsudøvere har kun nedsat præstation under meget tung konditionstræning eller i konkurrencer. Jo mere belastende anstrengelser, jo mere sandsynligt er det, at symptomerne vil optræde</li> </ul> </li> <li>Kliniske fund <ul> <li>Diagnosen baseres på en detaljeret sygehistorie, vurdering af astmatriggere, klare tegn på anstrengelsesudløst bronkokonstriktion og en normal FEV<sub>1 </sub>i hvile </li> </ul> </li> <li>Behandling<br> <ul> <li>Idrætsudøvere med anstrengelsesudløst astma kan godt have karriere i udholdenhedsidrætter, og bør opfordres til at fortsætte </li> <li>Ikke-farmakologiske strategier kan være nyttige, som optimering af de fysiske omstændigheder, adækvat opvarmning og induktion af en refraktærperiode ved at fremprovokere kortvarige symptomer gennem korte, intensive "drag" 15-20 minutter før udholdenhedsaktiviteten </li> <li>Farmakologisk behandling med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/263012">inhalerede beta-agonister</a> taget 15-20 minutter før anstrengelsen er standard initial behandling hos personer med milde symptomer. Ved mere vedvarende symptomer kan det være nødvendigt med en eller flere alternative medikamenter som, fx. cromolyn, <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/263058">inhalerede kortikosteroider</a>, <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/263012">langvarige beta-agonister </a>og <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/263075">leukotrien-receptor antagonister</a>. NB: Ved dopingregistrerede præparater skal der søges om fritagelse </li> </ul> </li> </ul> <h3>Anstrengelsesudløst kollaps og hyponatriæmi</h3> <ul> <li>Årsag og forekomst <ul> <li>Er en dramatisk hændelse, som er blevet hyppigere i takt med den øgede popularitet af maraton og triatlon </li> <li>De fleste tilfælde er godartede og optræder efter, at udøveren er ophørt med anstrengelsen </li> <li>Den almindeligste form for kollaps er relateret til forbigående hypotension, som skyldes ansamling af blod i benene efter ophør med anstrengelsen - den behandles med elevation af benene </li> <li>Alvorligere tilfælde indebærer hyponatriæmi, overophedning og kardiovaskulære hændelser</li> </ul> </li> <li>Hyponatriæmi <ul> <li>Skyldes overivrigt indtag af hypoton væske med lidt natrium til at erstatte hyperton sved. Tilstanden optræder først og fremmest i langdistanceløb (maraton), er hyppigere blandt kvinder og blandt dem, som ikke løber så hurtigt</li> <li>Udøvere med hyponatriæmi kan gå betydeligt op i kropsvægt under en konkurrence. I modsætning til udøvere med hedeslag, så er udøvere, som kollapser af hyponatriæmi ikke hyperterme </li> <li>Uerfarne og langsomme løbere bør advares mod overhydrering</li> </ul> </li> <li>Behandling<br> <ul> <li>Selv om der er mange anbefalinger om at drikke 150-300 ml pr. 15-20 minutters intervaller (ca. 1 liter pr. time), er der andre eksperter som hævder, at det er mere hensigtsmæssigt at drikke så meget, som man føler for, men ikke mere end 400-800 ml pr. time - fx. udøvere som regner med at bruge mere end fire timer på at fuldføre en maraton</li> </ul> </li> </ul> <h3>Overtræningssyndrom</h3> <ul> <li>Årsag <ul> <li>Overtræningssyndromet er velkendt, og indebærer, at udøverens træningsprogram overskrider kroppens evne til at tilpasse sig den høje træningsintensitet, men vores kundskab om syndromet er ufuldstændigt</li> <li>Tilstanden opfattes som en systemisk overbelastningsskade</li> </ul> </li> <li>Symptomer <ul> <li>De mest fremtrædende symptomer er nedsat ydeevne og generaliseret udmattelse. Andre symptomer kan være humørændringer, dårlig søvn, tunge ben og øget forekomst af sygdom og skade</li> <li>Symptomerne vedvarer trods mere end to ugers hvile</li> </ul> </li> <li>Kliniske fund <ul> <li>Øget hvilepuls er beskrevet som et typisk tegn på overtræning, men dette er ikke bekræftet i nyere studier</li> </ul> </li> <li>Andre undersøgelser <ul> <li>Der findes ingen specifikke serologiske markører for overtræningssyndrom, men det er almindeligt at udelukke andre medicinske årsager til slapheden </li> <li>En idrætsspecifik øvelsestest, som pågår indtil patienten er udtrættet, vil som regel demonstrere reduceret præstation og så bekræfte diagnosen</li> </ul> </li> <li>Behandling <ul> <li>Behandlingen er hvile i flere uger til måneder, efterfulgt af gradvis genoptagelse af træningen</li> </ul> </li> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes der af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=0AD1B4FB360940299B734FD0413B3D76&_z=z">Skader og medicinske problemer i udholdenhedsidrætter</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">25715</TextField> <TextField Name="PageTitle">Udholdenhedsidræt, hyppige problemer</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Udholdenhedsidræt, hyppige problemer</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-01-14T10:20:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{FEF92A09-6D85-4D34-BBCA-9423A48FDAB3}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">De fleste skader i udholdenhedsidræt skyldes overbelastning. Aktuelle idrætter er løb, cykling, roning og langrend</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\niko</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">belastningsskader, idræt, løber, Overtræning, sport, udholdenhedsidræt, almindelige problemer i udholdenhedsidræt, Udholdenhedsidræt, hyppige problemer</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
27.476 characters