oesofagusvaricer
Portal
/
Laegehaandbogen
/
mave-tarm
/
tilstande-og-sygdomme
/
spiseroer
/
oesofagusvaricer
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
mundhule
odontologi
spiseroer
gastrooesofageal-reflukssygdom
akalasi
oesofagusperforation-spontan
oesofagusvaricer
spiseroerskramper
spiseroerskraeft
oesofagusperforation-iatrogen
eosinofil-oesofagitis
barretts-oesofagus
oesofagusdivertikel
gastrooesofageal-refluks-hos-boern
mavesaek
tyndtarm
tyktarm
tarminfektioner
proktologi
lever
galdeveje
bugspytkirtel
bughule
oevrige-sygdomme
behandlinger
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{617F0EF5-1387-4275-9E13-51EB48C0C4DE}" Name="oesofagusvaricer" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{157F6A26-D6F8-4D8D-90CA-21C04112C932}" SortOrder="400" PublishDate="2008-10-15T12:53:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Diagnosen stilles ved øvre endoskopi</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Varicerne i sig selv giver ingen symptomer</li> <li>Varicer kan præsentere sig akut som hæmatemese <ul> <li>Ofte har patienten spontane opkastninger af frisk, rødt blod eller kaffegrums-lignende opkast, som kan efterfølges af melæna</li> <li>Blødningen kan være meget voldsom, og blødningen viser sig sjældent som melæna alene</li> </ul> </li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Variceblødninger er ofte alvorlige og kan føre til hypovolæmisk shock og død</li> <li>De fleste patienter har tegn på kronisk leversygdom <ul> <li>Typiske fund er ascites, ikterus, spider naevi, palmart erytem, øget venetegning på abdomen, gynækomasti og evt. tegn på encefalopati </li> </ul> </li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser</h3> <h4>I almen praksis</h4> <ul> <li>I almen praksis er fokus rettet mod diagnostik af primærsygdommen, f.eks. alkoholrelateret leversygdom</li> </ul> <h4>På sygehus</h4> <ul> <li>Ved variceblødning vil man på sygehuset: <ul> <li>Monitorere og understøtte luftveje og kredsløb</li> <li>Analysere hgb, leukocytter, trombocytter, INR, levertal, s-elektrolytter, s-albumin samt blodtype og BAC-test</li> <li>Foretage gastroskopi med henblik på diagnose og behandling</li> <li>Undersøge for årsager til og evt. komplikationer til leversygdommen</li> <li>Planlægge kontrolprogram med re-gastroskopi, gentagen ligation af varicer, behandling med <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96030">non-selektive betablokkere</a> samt evt. yderligere udredning med levervenekateterisation</li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist</h3> <h4>Øvre endoskopi</h4> <ul> <li>Når patienten er hæmodynamisk stabil, skal endoskopi foretages så hurtigt som muligt (< 12 timer) både af diagnostiske og terapeutiske grunde <ul> <li>Varicer, der giver blødning, er ofte lokaliseret i distale øsofagus og/eller fundus ventriculi</li> </ul> </li> <li>Andre årsager til blødning må udelukkes: Mallory-Weiss rifter, blødende mavesår og portal hypertensiv gastropati</li> <li>Fuld øsofagogastroduodenoskopi er derfor altid påkrævet for at fastslå blødningsårsagen</li> <li>Hvis blødningen er standset, når man foretager endoskopi, må diagnosen baseres på fund af blødningstruende varicer og udelukkelse af andre blødningsårsager</li> </ul> <h4>Ultralyd af lever med doppler</h4> <ul> <li>Kan vise leverpatologi som cirrose, evt. tromboserede vener (v. lienalis eller v. porta), blodgennemstrømningsretning og flow i vena porta</li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=CA2B2288DBAA439FA473149CCAF23A13&_z=z">Mallory-Weiss læsioner</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E2AFE0134DBD4525ABA2C968A8DA7C52&_z=z">Blødende mavesår</a></li> <li>Portal hypertensiv gastropati</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Overvågning af patienter med kronisk leversygdom uden varicer eller med små varicer uden blødningsstigmata - præ-primær profylakse </li> <li>Forhindre den første blødningsepisode hos patienter med store varicer, små varicer med blødningsstigmata eller andre risikofaktorer - primær forebyggelse</li> <li>Kontrol af en aktiv blødning - hæmostase - redde patientens liv</li> <li>Forebygge recidivblødning efter den første episode - sekundær profylakse</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Altid sygehusbehandling</li> </ul> <h4>Akutbehandling<a href="https://ugeskriftet.dk/videnskab/behandling-af-oesofagusvaricer-hos-patienter-med-cirrose" data-type="other-reference" data-value="Krag AA, Møller S, Bendtsen F, Ugeskr Læger 2007;169: 2753-8" data-url="https://ugeskriftet.dk/videnskab/behandling-af-oesofagusvaricer-hos-patienter-med-cirrose" title="Krag AA, Møller S, Bendtsen F, Ugeskr Læger 2007;169: 2753-8"><sup>1</sup></a></h4> <ul> <li>Variceblødninger er livstruende. Hurtig vurdering og behandling med væske, blodprodukter og vasoaktive lægemidler er afgørende</li> <li>Cirkulatorisk stabilisering af patienten <ul> <li>Klinisk vurdering, anlæggelse af iv-adgange, start behandling med væske og blodkomponenter, giv evt. ilt</li> <li>Der stiles mod en hgb på 5,0-5,5 (hæmatokrit 25-30 %), da højere værdier medfører øget risiko for reblødning</li> </ul> </li> <li>Nasogastrisk sonde kan anlægges både for at tømme ventriklen og for at monitorere pågående blødning, men har ingen dokumenteret livreddende effekt</li> <li>Medicinsk, vasoaktiv, behandling <ul> <li>Behandling med [DliActiveSubstance;5680;terlipressin] skal påbegyndes straks ved mistanke om øvre gastrointestinal blødning hos patient med kendte varicer eller mistanke om kronisk leversygdom<a title="Björnsson E, Aabakken L, Olafsson S, Bendtsen F, Are specific guidelines necessary for treatment of esophageal varices in the nordic countries?. Scand J Gastroenterol 2009;44: 1037-44" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B617F0EF5-1387-4275-9E13-51EB48C0C4DE%7D&ed=FIELD2192436433&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H2192436587&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Björnsson E, Aabakken L, Olafsson S, Bendtsen F, Are specific guidelines necessary for treatment of esophageal varices in the nordic countries?. Scand J Gastroenterol 2009;44: 1037-44" data-value-piped="Björnsson E, Aabakken L, Olafsson S, Bendtsen F|Are specific guidelines necessary for treatment of esophageal varices in the nordic countries?|Scand J Gastroenterol|2009|44|1037-44" data-url="reference-link"><sup>2</sup></a></li> <li>Metaanalyser viser, at tidlig behandling med [DliActiveSubstance;5680;terlipressin] øger overlevelsen og øger kontrol af blødningsepisoder<a title="Björnsson E, Aabakken L, Olafsson S, Bendtsen F, Are specific guidelines necessary for treatment of esophageal varices in the nordic countries?. Scand J Gastroenterol 2009;44: 1037-44" href="/EditorPage.aspx?da=core&id=%7B617F0EF5-1387-4275-9E13-51EB48C0C4DE%7D&ed=FIELD2192436433&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H2192436587&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Björnsson E, Aabakken L, Olafsson S, Bendtsen F, Are specific guidelines necessary for treatment of esophageal varices in the nordic countries?. Scand J Gastroenterol 2009;44: 1037-44" data-value-piped="Björnsson E, Aabakken L, Olafsson S, Bendtsen F|Are specific guidelines necessary for treatment of esophageal varices in the nordic countries?|Scand J Gastroenterol|2009|44|1037-44" data-url="reference-link"><sup>2</sup></a> </li> </ul> Akut endoskopisk behandling <ul> <li>Kun en mindre del bløder aktivt ved endoskopien. De fleste vil alene have blødningsstigmatiserede varicer, især efter påbegyndt vasoaktiv behandling</li> <li>Varicerne ligeres ved hjælp af gummiligatur (banding)</li> <li>Denne behandling kan standse blødningerne hos 90 % af patienterne og reducerer også risikoen for reblødning fra 70 % til 35 %</li> </ul> <ul> <li>Ved ukontrollabel blødning kan der anlægges Ella-Danis stent i øsofagus eller Sengstakensonde, som komprimerer varicerne, eller der kan anlægges akut transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS)</li> </ul> </li> </ul> <h4>Forebyggende behandling</h4> <ul> <li>Formålet er at sænke portaltrykket og dermed trykket i varicerne samt forebygge blødning eller progression af varicestørrelse</li> <li>Bedst dokumenterede farmakologiske behandling er med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96030">non-selektive betablokkere</a> ([DliActiveSubstance;6172;propranolol] eller [DliActiveSubstance;5201;carvedilol])</li> <li>Ved kontraindikation eller intolerance overfor betablokkere anvendes ligering eller TIPS</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>De fleste patienter med cirrose følges på hospitalsafdeling</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Afholdenhed fra alkohol, følge kontrolprogram og medicinsk behandling</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>Terlipressin <ul> <li>Reducerer splanknisk og hepatisk blodgennemstrømning samt portaltryk hos patienter med levercirrose</li> <li>Bør kombineres med endoskopisk behandling</li> <li>Standser variceblødningerne hos op til 80 % efter 30 minutter</li> <li>Dosering: [DliActiveSubstance;5680;Terlipressin] 2 mg i.v. gentaget hver 4. time i 2-5 døgn eller til 24 timer efter ophør af blødning</li> </ul> </li> <li>Koagulopati <ul> <li>Mange patienter har koagulopati og har behov for friskfrossen plasma eller trombocytter</li> <li>[DliActiveSubstance;6196;I.v. vitamin K] kan overvejes til patienter med forhøjet INR</li> </ul> </li> <li>Antibiotikaprofylakse <ul> <li>Op til 20 % af patienter med gastrointestinal blødning har infektion ved indlæggelsen, og op til 50-60 % udvikler infektion under indlæggelsen</li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/194000">Quinoloner</a> er bedst undersøgt, og der anvendes ofte [DliActiveSubstance;5767;ciprofloxacin iv]. med skift til peroral behandling, når tilstanden tillader det. Der gives behandling i 5-7 døgn</li> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;5395;Lactulose]<br> <ul> <li>Gives for at forebygge encefalopati </li> <li>20-40 ml x 3-6/døgn</li> </ul> </li> <li>Ødemer/ascites <ul> <li>Disse patienter har ofte <a href="~/link.aspx?_id=89663821D6064AF3A3FF71C07551B84F&_z=z">hyperaldosteronisme</a></li> <li>Hvis der foreligger ascites, ødemer og hypokaliæmi, bør der gives [DliActiveSubstance;5655;spironolacton] 100 mg x 1 initialt, evt. suppleret med [DliActiveSubstance;5347;furosemid]. Laparocentese kan være nødvendig for at drænere generende ascites eller for at diagnosticere samtidig spontan bakteriel peritonitis</li> </ul> </li> </ul> <h3>Anden behandling</h3> <h4>Gastroskopi med ligatur (banding)</h4> <ul> <li>En transparent plastikcylinder fæstnes på toppen af skopet. På cylinderen er der spændt 5-8 gummielastikker op</li> <li>Man suger en varice ind i cylinderen, til denne fyldes. Ved at dreje et hjul på udløserdelen udløses en elastik, som snører sammen ved basis af varicen og dermed ligerer varicen</li> <li>Man starter behandlingen distalt og går op over distale del af øsofagus i spiralform og applicerer elastikker på varicerne i de nederste 10 cm</li> <li>Ved første behandling appliceres 5-10 elastikker og derefter ofte 3-5 ved de følgende seancer <ul> <li>Initialt hver 2. uge indtil varicerne er oblitereret, derefter kontrol hver 3.-4. måned i et år, så kontrol 1-2 gange per år</li> <li>"Nye varicer" ligeres ved disse kontroller</li> </ul> </li> <li>Elastikkerne forårsager okklusion af varicerne. Efter nogle dage kommer der et sår med betændelsesreaktion, hvor der er ligeret, og der sker en trombosering og til sidst obliterering af varicerne. Komplet reepitelialisering sker ofte efter to-tre uger. Man kan ofte se et ar, hvor elastikken har siddet </li> <li>Komplikationerne er få: Overfladiske ulcerationer og sjældnere udvikling af striktur</li> <li>Ved store varicer, mindre varicer med blødningsstigmata eller risiko for komplikationer (Child-Pugh B og C) er ligation lige så effektivt til at forebygge blødning som <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96030">non-selektive-betablokkere</a> hos patienter, der ikke har oplevet en blødningsepisode (primær profylakse)</li> </ul> <h4>Andre endoskopiske og kirurgiske behandlinger</h4> <p>Ved svær og ukontrollabel blødning kan ligation af varicerne være teknisk vanskelig. I de tilfælde kan anvendes enten kompression af varicerne ved anlæggelse af Ella-Danis stent eller Sengstaken-sonde.</p> <h4>Ella-Danis stent</h4> <p>Er en selvekspanderende metalstent, der kan placeres i distale øsofagus. Kan ligge i nogle dage, hvor den videre behandling af varicerne kan planlægges. Placeringen kontrolleres endoskopisk eller ved røntgen. Fjernes med særlig overtube. Ella-Danis stent har bedre effekt på blødning og færre komplikationer end Sengstaken-sonde. </p> <h4><a href="~/link.aspx?_id=360675B8D26F4486BF01439FA826AEAD&_z=z">Sengstakenssonde</a></h4> <ul> <li>Kan give initial kontrol over blødning hos 60-90 %, men reblødning indtræder hos 50 %</li> <li>Komplikationer er ulcerationer i øsofagus, perforation, aspiration og luftvejsobstruktion</li> <li>Bruges som midlertidig livreddende løsning i enkelte tilfælde. Bør på grund af høj risiko for komplikationer kun anvendes, hvor blødningen ikke kan kontrolleres med farmakologiske eller endoskopiske teknikker herunder Ella-Danis stent</li> <li>Kan anvendes midlertidigt med kun opblæst ventrikelballon ved fundusvaricer</li> </ul> <h4>TIPS (Transjugulær Intrahepatisk Portosystemisk Shunt) og levertransplantation</h4> <ul> <li>Hos patienter med ukontrollabel blødning er akut anlæggelse af TIPS livreddende med en effekt på 90-95 %. Hos patienter med dekompenseret cirrose med encefalopati, bør TIPS kun anvendes som bro til levertransplantation</li> <li>Ved kompenseret cirrose uden aktuel eller recidiverende encefalopati kan TIPS anvendes forebyggende mod reblødning fra varicer, hvis andre behandlingsmetoder ikke er effektive eller ikke tolereres</li> <li>Hos patienter med dekompenseret cirrose kan levertransplantation være aktuel</li> </ul> <h4>Vævslim (Histoacryl)</h4> <ul> <li>Gastriske varicer/fundusvaricer behandles ofte ineffektivt med ligation.</li> <li>Her kan i stedet anvendes injektion af Histoacryl efter påvisning af varicerne med endoskopisk ultralyd. Der er risiko for komplikationer i form af tromboembolier</li> </ul> <h3>Kirurgi</h3> <ul> <li>I helt særlige tilfælde kan kirurgisk anlæggelse af en portosystemisk shunt, f.eks. mesocaval shunt, nedsætte trykket i det splankniske kredsløb og derved mindske risikoen for reblødning. Splenektomi kan også anvendes i særlige tilfælde</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling </h3> <p>(<a href="https://dsgh.dk/wp-content/uploads/2022/06/Varicer.pdf">DSGH - Gastro-øsofageal variceblødning: forebyggelse og behandling</a>)</p> <p>Levercirrose kan deles i 2 distinkte stadier, kompenseret og dekompenseret; stadier med hver sin kliniske præsentation og prognose. Man beskriver patienter med kompenseret levercirrose som i modsætning til den dekompenserede levercirrose patient, som endnu ikke har oplevet en klinisk event med ascites, variceblødning eller hepatisk encefalopati (HE). Indenfor den velkompenserede gruppe afhænger risikoprofilen af sværhedsgraden af portal hypertension, hvor klinisk signifikant portal hypertension, (HVPG > 10 mmHg) medfører risiko for udvikling af varicer og variceblødning, og derudover ascites, HE og hepatocellulær carcinom. Screening for varicer er anbefalet for at identificere varicer med høj risiko for blødning, som kræver primær profylakse med <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96030">non-selektive betablokkere</a> ([DliActiveSubstance;6172;propranolol] eller [DliActiveSubstance;5201;carvedilol]) eller endoskopisk ligering.</p> <p>Patienter med kompenseret cirrose har varicer i op til 30 %, mens det er tilfældet hos op til 85 % af patienterne med dekompenseret cirrose.</p> <p>Guldstandarden til påvisning af portal hypertension er levervenekateterisation med måling af levervenetrykgradient, men undersøgelsen er invasiv og tilbydes kun få steder. En kombination af måling af leverstivhed med fibroskanning med en medianværdi < 20kPa samtidig med et trombocyttal > 150.000/L, medfører en risiko på < 5 % for tilstedeværelse af varicer, hvorfor en screeningsgastroskopi i første omgang kan undgås. Måling af leverstivhed med fibroskanning og måling af trombocytter skal gentages årligt. Ved stigning i leverstivhed og fald i trombocytter samt ved tegn til dekompensation (ascites eller encefalopati) skal der foretages gastroskopi. Alle patienter med dekompensation skal gastroskoperes årligt med mindre de allerede er i behandling med <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96030">non-selektive betablokkere</a>.</p> <p>Kompensererede cirrose patienter med mild portal hypertension uden varicer eller med små varicer har endnu ikke udviklet signifikante kredsløbsændringer og har derfor ikke gavn af behandling med <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96030">non-selektive betablokkere</a>, og som i disse tilfælde ikke medfører reduceret risiko for progression af små til store varicer, ikke medfører færre blødningsepisoder eller færre dødsfald.</p> <p>Dekompenserede cirrose patienter bør gastroskopieres årligt, og ved påvisning af høj-risiko varicer bør der opstartes behandling med <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96030">nonselektive beta-blokkere</a>.</p> <p>Høj-risiko varicer er defineret som:</p> <ol> <li>Store varicer (grad II og III)</li> <li>Små varicer hos Child Pugh C patienter</li> <li>Små varicer med red wale marks (pellucide varicer med rødlig aftegning)</li> </ol> <h4>Primær profylakse (før første blødningsepisode)</h4> <p>[DliActiveSubstance;6172;Propranolol] har positiv effekt på portal trykket og reducerer blødningstilfælde og død. En reduktion i levervenetrykgradient (HVPG) på mindst 10 % fra udgangsværdien eller til mindre end 12 mmHg reducerer blødningsrisikoen signifikant og er derfor generelt accepteret som definitionen på respons på propranolol. Ca. 10-15 % har kontraindikationer til non-selektive betablokkere, som astma, DM og AV-blok. Derudover vil der være ca. 15 %, der ikke tolerer non-selektive betablokkere grundet bivirkning (kolde ekstremiteter, ortostatisk hypotension, træthed, svimmelhed, depression, forstyrret nattesøvn, impotens). Endvidere har op mod 50 % insufficient respons på propranolol målt ved levervenekateterisation. </p> <p>[DliActiveSubstance;5201;Carvedilol] er et adrenergt alfa-betablokkerende middel uden egenstimulerende (intrinsic) sympatomimetisk virkning, der kan anvendes som alternativ til propranolol. </p> <p> Der indledes typisk med eksempelvis [DliActiveSubstance;6172;propranolol] 80 mg administreret i 2 doser, alternativt som protraheret præparat eller [DliActiveSubstance;5201;carvedilo]l 3,125 mg x 2. Dosis justeres med en uges interval. Hvis man ikke foretager måling af trykgradienten ved levervenekateterisation, er surrogat mål pulsreduktion på 25 %, dog ikke under 55/min. Systolisk BT skal være over eller lig 90 mmHg.</p> <h4>Sekundær forebyggelse (efter første blødningsepisode) <a href="https://ny.dsgh.dk/index.php/lever/gastro-oesofageale-varicer" data-type="other-reference" data-value="Behandling af akut blødning fra gastro-øsofageale varicer og forebyggelse af reblødning Bendtsen F, Ejstrud P, Grønbæk H, Krag A, Tofteng F. " data-url="https://ny.dsgh.dk/index.php/lever/gastro-oesofageale-varicer" title="Behandling af akut blødning fra gastro-øsofageale varicer og forebyggelse af reblødning Bendtsen F, Ejstrud P, Grønbæk H, Krag A, Tofteng F. "><sup>3</sup></a></h4> <ul> <li>Reblødning optræder hos 2/3 indenfor 1-2 år. Derfor bør alle tilbydes sekundær forebyggelse</li> <li>Endoskopisk behandling <ul> <li>Reducerer incidensen af reblødninger og død signifikant</li> <li>Ligering foretrækkes frem for skleroterapi</li> </ul> </li> <li>Betablokkere <ul> <li>Reducerer risikoen for reblødning og død signifikant</li> <li>Skal startes, når man ophører med den vasoaktive behandling med [DliActiveSubstance;5680;terlipressin], og når patienten er blødningsstabil</li> <li>Der anvendes primært [DliActiveSubstance;6172;propranonol] - og hvis denne ikke tåles [DliActiveSubstance;5201;carvedilol]</li> </ul> </li> <li>Kombinationsbehandling af gastroskopi med ligering og medicinsk behandling <ul> <li>Er rationel og forbundet med bedre outcomes end medicinsk behandling og gastroskopi med ligering hver for sig</li> </ul> </li> <li>Anlæggelse af TIPS <ul> <li>Anvendes, hvis medicinsk behandling ikke tåles, ved non-response af medicinsk behandling eller reblødning</li> </ul> </li> <li>Anlæggelse af kirurgiske portosystemiske shunter <ul> <li>Kan anvendes i særlige tilfælde</li> </ul> </li> <li>Levertransplantation</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Altid akut indlæggelse i forbindelse med blødning</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <ul> <li>Videre ligering hver anden uge indtil varicerne er væk, derefter kontrol hver 3. måned, 6. måned, og til sidst årligt på ubestemt tid</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Små varicer har en median progressionshastighed til at blive store varicer på 12 % per år. Store varicer har til gengæld en årlig risiko for blødning på 15 %</li> <li>Livstidsrisikoen for mindst én blødningsepisode er 30 % blandt patienter med varicer og cirrose. Risikoen er højest blandt dem med de største varicer og dekompenseret cirrose</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Til cirrosen (encephalopati/coma hepaticum, ascites, spontan bakteriel peritonitis, hepatorenalt syndrom)</li> <li>Striktur eller nekrose af øsofagus efter endoskopisk behandling</li> <li>Infektion <ul> <li>Risikoen for at udvikle bakteriel infektion er høj på grund af invasive diagnostiske og terapeutiske procedurer, f.eks. ligering, og den øgede bakterielle translokation på grund af cirrosen</li> <li>Manglende hepatisk elimination af bakterier betinget af intra- og ekstrahepatiske shunter, som er opstået på grund af den tilgrundliggende portale hypertension kombineret med den ofte nedsatte funktion af det retikuloendoteliale system og bakteriel translokation, medfører bakteriel infektion hos op til 66 % af patienter med øvre gastrointestinal blødning</li> </ul> </li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>En tredjedel af patienter med varicer vil få blødning</li> <li>Blødende øsofagusvaricer har højere sygelighed og dødelighed end nogen anden årsag til øvre gastrointestinal blødning <ul> <li>Dødeligheden i forbindelse med en akut blødningsepisode er indenfor de seneste 20 år reduceret fra 35-40 % til omkring 10 %<a href=" https://ugeskriftet.dk/nyhed/behandling-af-bloedende-oesofagusvaricer" data-type="other-reference" data-value="Grønbæk H, Vilstrup H, Ugeskr Læger 2007;169: 2751" data-url=" https://ugeskriftet.dk/nyhed/behandling-af-bloedende-oesofagusvaricer" title="Grønbæk H, Vilstrup H, Ugeskr Læger 2007;169: 2751"><sup>4</sup></a></li> <li>60 % af patienterne er døde inden for 5 år</li> </ul> </li> <li>Når den initiale blødningsepisode er ovre, er risikoen for reblødning 60-80 %, hvis der ikke gives yderligere behandling <ul> <li>Risikoen for reblødning er størst de første 6 uger</li> <li>Prædiktorer for reblødning er alvorlighedsgraden af den første blødning, grad af leverskade og tilstedeværelse af encefalopati og nedsat nyrefunktion</li> </ul> </li> </ul> <h4>Risikofaktorer for blødning fra øsofagusvaricer</h4> <ul> <li>Varicernes størrelse</li> <li>Blødningsstigmata på varicerne</li> <li>Alvorlighedsgraden af leversygdommen</li> <li>Lavt antal trombocytter</li> <li>Aktivt alkoholmisbrug eller viral hepatitis </li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Øsofagusvaricer er dilaterede submukøse vener, som udvikles hos patienter med portal hypertension, og de kan resultere i alvorlige blødninger fra øvre del af mavetarmkanalen </li> <li>Tilstedeværelse og omfang er afhængig af årsag, varighed og alvorlighedsgrad af <a href="~/link.aspx?_id=E4952F1176A64A1F91299626791C4A3F&_z=z">levercirrose</a></li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Forekommer hos 40-50 % af patienter med levercirrose og er skyld i 70-80 % af blødningsepisoderne blandt disse patienter</li> <li>Udgør 10-30 % af alle tilfælde med blødning fra øvre mavetarmkanal</li> <li>Op til 15-20 % af de initiale blødninger er fatale. Ca. 70 % vil ubehandlet opleve recidivblødning</li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <h4>Årsag</h4> <ul> <li>Mest almindelige årsag er levercirrose som følge af kronisk leversygdom, f.eks. viral hepatitis eller alkoholisk leversygdom, der er den hyppigste årsag til udvikling af øsofagusvaricer <ul> <li>Levercirrose fører til forhøjet tryk i leverkredsløbet, portal hypertension</li> </ul> </li> <li>Normalt er der en trykgradient på 2-6 mm Hg mellem v. portae og v. cava inferior. Når gradienten overstiger 10 mmHg, foreligger signifikant portal hypertension. Dette måles i forbindelse med en levervenekateterisation</li> <li>Trombose af v. portae eller miltvenetrombose fører også til portal hypertension</li> </ul> <h4>Sygdomsudvikling</h4> <ul> <li>Øget modstand i de intrahepatiske blodårer samt øget blodgennemstrømning i det hyperdynamiske splankniske system fører til portal hypertension</li> <li>Varicer er portosystemiske kollateraler, vener, som dannes efter at præeksisterende vaskulære kanaler er blevet udvidet pga. portal hypertension</li> <li>Overfladiske varicer forekommer som regel i de distale 2-5 cm af øsofagus <ul> <li>I dette område mangler disse vener støtte fra omgivende væv. Dette medfører, at det er her, blødningerne først og fremmest opstår</li> </ul> </li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Alkoholmisbrug</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <div>[ICPC]</div> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <div>[ICD10]</div> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation?</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=ED0C6060B1AA4D139B5FDA76E7539570&_z=z">Information om øsofagusvaricer</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li><a href="https://dsgh.dk/wp-content/uploads/2022/11/Varicer1.pdf">Guideline fra Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi</a></li> <li>Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb [ICPC] </li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Plancher eller tegninger</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=1DC123EF6EB54AB09B4AE5871AA4B3C2&_z=z">Illustration af gastroskopi</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=BC6A6D5D4F604B2B842AFFC633B25D52&_z=z">Tegning af øsofagusvaricer</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Stilles endoskopisk <ul> <li>i forbindelse med øvre gastrointestinal blødning</li> <li>i forbindelse med screening for varicer hos patienter med cirrose</li> </ul> </li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Behandling af blødning er hyperakut og livreddende</li> <li>Består af væskeresuscitation, behandling med terlipressin, antibiotika og endoskopi med ligering af varicerne</li> <li>Brug af Ella-Danis stent, Sengstakensonde eller TIPS kan være nødvendigt</li> <li>Forebyggelse af blødning inddeles i præ-primær, primær og sekundær</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Akut indlæggelse ved øvre gastrointestinal blødning</li> <li>Elektivt ved mistanke om kronisk leversygdom</li> </ul> <h2>Seneste væsentlige ændringer</h2> <ul> <li>Fjernet skleroterapi både som mulig behandlingsmodalitet og som sammenligning med nuværende behandlingsmodaliteter</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2340</TextField> <TextField Name="PageTitle">Øsofagusvaricer</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Øsofagusvaricer</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-10-31T10:10:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{528AE6CA-5620-492D-8749-F051C04404B5}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">I85</TextField> <TextField Name="ICPC2">K99, D97, D84</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Øsofagusvaricer er dilaterede submukøse vener, som udvikles hos patienter med portal hypertension, og de kan resultere i alvorlige blødninger fra øvre del af mavetarmkanalen</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\kack</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">variceblødning, varicer, Øsofagusvaricer, oesophagusvarice, oesophagusblødning, åreknuder i spiserør, spiserørsåreknuder</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
34.141 characters