mr-skanninger
Portal
/
Laegehaandbogen
/
undersoegelser-og-proever
/
undersoegelser
/
mr
/
mr-skanninger
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
klinisk-biokemi
kliniske-procedurer
oevrige-proever
undersoegelser
ct
ekg
endoskopi
histopatologi
kliniske-undersoegelser
lungefunktion
mr
mr-angiografi
mr-af-uterus-og-ovarier
mr-skanninger
mr-og-kontraststoffer
mr-af-knaeled
mr-af-cerebrum
mr-af-columna
mr-af-galdeveje-og-ductus-pancreaticus-mrcp
mr-af-cor
mr-af-prostata
neurofysiologi
nuklearmedicin
roentgen
ultralyd
oevrige-undersoegelser
straaling
kalkulatorer
skemaer
patientinformation
illustrationer
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{2BAA25CD-0D5E-49AF-A17D-05E9E8CE566F}" Name="mr-skanninger" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{5FB57E81-C8BC-4324-9A1E-01ED15F5263F}" SortOrder="300" PublishDate="2010-05-27T11:38:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger </h2> <h3>MR-skanning </h3> <ul> <li><strong>M</strong>agnetisk <strong>R</strong>esonans <strong>I</strong>maging = MRI eller MR billeddannelse</li> <li>I modsætning til CT eller anden røntgenundersøgelse bruges ikke ioniserende stråling. Der er ikke påvist skadelige biologiske effekter af magnetfeltet og radiobølgerne, som anvendes ved MR-undersøgelser </li> <li>Ved forskellige teknikker kan man påvirke MR signalet, således at det fremhæver eller undertrykker visse typer væv, f.eks. fedtvæv eller cerebrospinalvæske </li> </ul> <h3> MR-teknikken </h3> <ul> <li>Teknikken bygger på, at enkelte atomkerner, deriblandt hydrogen, giver et signal fra sig, når de placeres i et kraftigt magnetfelt og udsættes for elektromagnetisme (radiobølger)</li> <li>Brintatomerne i vand eller fedtmolekyler udgør det vigtigste grundlag for billeddannelsen</li> <li>Kraftige pulse med radiobølger sendes ind mod det område, som skal undersøges. Brintatomerne bliver "slået ud af balance", men når radiobølgerne slås fra, stiller brintatomerne sig ind i samme position som tidligere. Brintatomerne giver et signal fra sig i denne proces, og signalet kan opfanges af en antenne. Signalet, som brintatomerne afgiver, vil variere mellem vævstyperne og påvirkes af en række sygdomsprocesser </li> <li>Signalet, som brintatomerne afgiver, analyseres i en computer, hvilket resulterer i MR-billederne </li> <li>Det er i dag muligt at skanne hele kroppen i løbet af få minutter. <a href="~/link.aspx?_id=8EE2B15BB2E64A30B3007FC2E84354AF&_z=z">Se foto af MR-skanner</a>. Jo længere undersøgelsestid, jo flere detaljer fås</li> </ul> <h3> Specielt </h3> <ul> <li>Rutinerne for billedoptagelse varierer fra radiologisk afdeling til radiologisk afdeling</li> <li>Forskellige projektioner og forskellige billedserier (kaldes ofte vægtninger, f.eks. T1-vægtet eller T2-vægtet) anvendes. Flydende blod kan påvises, således at større arterier og vener fremstår tydeligt uden kontraststoftilførsel. MR-angiografi kan bruges til at fremstille arterielle og venøse anomalier samt stenoser og aneurismer</li> <li>Hvid og grå hjernesubstans lader sig adskille, begge fremstår desuden med et andet signalmønster end cerebrospinalvæske</li> </ul> <h3>Kontraststofforstærkning</h3> <ul> <li>Behovet for kontraststofforstærkning med intravenøse kontrastmidler er mindre med MR end CT </li> <li>Specielle <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/303065#a000">MR-kontraststoffer</a> kan imidlertid bruges. Disse indeholder det paramagnetiske metal gadolinium </li> <li>MR-kontraststoffer tolereres meget godt, og bivirkningsfrekvensen er meget lav (klart lavere end for jodholdige røntgenkontrastmidler)</li> <li>MR-kontraststoffer påvirker kun meget sjældent nyrefunktionen, men gadolinium, som er et tungmetal, kan udskilles fra bære-molekylet, kelaten. Jo dårligere nyrefunktion, des længere tager det for, at gadolinium bliver udskilt. De bæremolekyler, der er på markedet i dag, er dem, der holder bedst på gadolinium; der er ikke påvist bivirkninger efter de små mængder gadolinium, der er frigivet fra kontraststofferne</li> <li>Der forekommer de samme akutte bivirkninger som efter anvendelse af jodholdige kontraststoffer til røntgenundersøgelser </li> <li>Hyppigheden af akutte bivirkninger er lavere efter gadoliniumholdige kontraststoffer anvendt til MR-skanning end efter jodholdige kontraststoffer, der bruges til røntgenundersøgelser</li> </ul> <h3> Ulemper med MR versus CT </h3> <ul> <li>Forkalkninger vises bedre på CT</li> <li>Viser ikke knogledetaljer</li> <li>Højere omkostninger (dyrere skannere og typisk længere skanningstid pr undersøgelse)</li> <li>MR er langt mere følsom for patienturo end CT </li> <ul> <li>Det kan derfor ofte være nødvendigt at give sedation eller narkose til urolige patienter og til små børn</li> </ul> <li>Problemer med at monitorere alvorligt syge patienter, mens de ligger i skanneren, kræver særligt MR-kompatibelt monitoreringsudstyr </li> </ul> <h2>Undersøgelsen</h2> <h3>MR-skanneren</h3> <ul> <li>Patienten ligger på et specialkonstrueret leje, som kan bevæges </li> <li>Tunnelform </li> <ul> <li>De fleste MR-skannere er tunnelformede med åbning i begge ender. Moderne magneter er kortere og bredere i åbningen end ældre versioner. Trods dette er der stadig en del patienter, som ikke kan klare at blive MR-skannet på grund af klaustrofobi</li> </ul> <li>Åbne magneter </li> <ul> <li>Der eksisterer også åbne magneter, hvor magneten er placeret i form af plader over og under patienten. I disse magneter er der frit udsyn det meste af vejen rundt </li> <li>Fordelen ved disse magneter er mindre klaustrofobi og muligheder for at kunne tage MR-billeder ved forskellige ledbevægelser (f.eks. ved bøjning af knæleddet). Yderligere har man altid mulighed for at anbringe det område, der ønskes undersøgt, midt i skanneren, hvor man får de bedste billeder. Det er en fordel, når man skal undersøge f.eks. skulderen eller håndleddet </li> <li>Den type skannere findes ikke med helt så høje feltstyrker som de lukkede skannere. Det medfører, at ikke alle typer undersøgelser kan udføres i en åben skanner, og billedkvaliteten er ofte dårligere end i lukkede skannere</li> </ul> <li>Bankelyde </li> <ul> <li>Under undersøgelsen laves høje bankelyde. Det er, fordi små tillægsmagnetfelter (kaldet gradienter) inde i MR-skanneren bliver slået af og på </li> <li>Hurtige MR-billeder giver kraftigere støj </li> <li>Ørepropper og/eller hovedtelefoner bruges altid for at dæmpe støjen</li> </ul> <li>Overfladeantenne </li> <ul> <li>Hvis det kun er et mindre område, som ønskes afbilledet, lægges en antenne (spole), som opfanger radiobølgesignalerne direkte på huden over den del, som skal undersøges </li> <li>Ved hovedundersøgelse har antennen (spolen) form af et bur (kaldes ofte "birdcage"), som hovedet stikkes ind i</li> </ul> </ul> <h3> Generel procedure </h3> <ul> <li>Patienten placeres på et bevægeligt undersøgelsesleje </li> <li>Sedering kan være nødvendigt, hvis patienten er klaustrofobisk eller urolig <ul> <li>Ørepropper bruges for at dæmpe bankelydene</li> <li>Høretelefoner med musik bruges</li> <li>Tovejskommunikation med undersøgerne oprettes</li> </ul> </li> <li>Ved lokal undersøgelse bruges en overfladeantenne (spole) direkte på huden</li> <li>Når patienten ligger komfortabelt og er instrueret i at ligge stille, bevæger lejet sig ind i skanneren </li> <li>I nogle tilfælde gives <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/303070#a000">intravenøs kontrastvæske</a> for at forbedre billederne </li> <li>Undersøgelsestiden varierer, men tager typisk 20-45 minutter</li> </ul> <h2>Forberedelser </h2> <ul> <li>Forklar undersøgelsens hensigt, procedure, mulige gevinster og ulemper</li> <li>Kontroller, at der ikke foreligger kontraindikationer; i samarbejde med patienten udfyldes et såkaldt <a href="https://e-dok.rm.dk/edok/editor/700502.nsf/vUpload/X657CEEE96A3D2F70C12583D1003E4E8F/$file/MR%20metalskema_2023.pdf">kontrolskema</a>. Det skal fremsendes sammen med henvisningen til radiologisk afdeling</li> <li>Typisk er der ikke påkrævet specielle fasteforholdsregler eller andre forberedelser</li> <li>Udeluk, at patienter har implantater eller andre metalgenstande indopereret (se kontraindikationer)</li> <li>Høreapparat, tandproteser, smykker, piercing, hårpinde, paryk etc. skal fjernes før undersøgelsen</li> <li>Patienter, som ikke kan klare at ligge stille på grund smerter eller som er klaustrofobiske, kan evt. beroliges medikamentelt</li> <li>Fortæl, at der er nok luft til at trække vejret, og at de hele tiden vil have kontakt med personalet, der betjener skanneren </li> <li>Hvis der er usikkerhed om patienten kan gennemføre skanning på grund af klaustrofobi, tilbyder mange afdelinger at patienten kan komme forbi og se skanneren inden undersøgelsen - dette skal aftales med den lokale røntgenafdeling</li> </ul> <h2>Kontraindikationer</h2> <h3>Absolutte</h3> <ul> <li>Implanterede medikamentpumper og nervestimulatorer kan være en absolut kontraindikation. Orienter radiologisk afdeling herom. Så vil de undersøge, om apparatet er MR-godkendt </li> <ul> <li>Det er vigtigt, at afdelingen får besked om type implantat, og hvor længe implantatet har været på plads</li> </ul> <li>Magnetiske metalfremmedlegemer i følsomme områder, f.eks. metalsplint i øjet eller granatsplinter i abdomen eller ekstremiteter</li> <ul> <li>Tag kontakt med radiologisk afdeling i hvert enkelt tilfælde</li> </ul> </ul> <h3> Relative kontraindikationer </h3> <ul> <li>Pacemakere, cochleaimplantat og cerebrale aneurismeklips vil i nogle tilfælde være absolutte kontraindikationer for MR-undersøgelse. Radiologisk afdeling har adgang til lister over, hvad der er testet som MR-kompatibelt</li> <li>Graviditet</li> <ul> <li>Der er ikke påvist skadelige effekter af MR på fostret, men hvis undersøgelsen kan udsættes til efter graviditeten, vil man for en sikkerheds skyld anbefale dette </li> <li>Hvis undersøgelsen ikke kan udsættes, vil MR i de fleste tilfælde være at foretrække frem for CT, som anvender ioniserende stråling</li> </ul> <li>Hofteproteser, ortopædisk fiksationsmaterialer som marvsøm, plader, etc. vil kunne give forstyrrelser på billederne, hvis det aktuelle undersøgelsesområde er i nærheden af metallet, men indebærer i almindelighed ingen risiko for patienten og opfattes ikke som en kontraindikation</li> <ul> <li>Det er vigtigt, at forekomsten af disse implantater anføres på kontrolskemaet, fordi MR-radiologens valg af procedurer kan afhænge af dette</li> </ul> </ul> <h2> Fejlkilder </h2> <ul> <li>Respirationsbevægelser giver artefakter ved undersøgelse af abdomen og thorax</li> <li>Metalimplantater kan give artefarkter, hvis de er placeret i nærheden af det område der skal undersøges</li> </ul> <h2> Normale fund </h2> <ul> <li>Bløddele <ul> <li>Normal hjerne, rygmarv, subaraknoidal rum, fedt, muskler, sener, ligamenter, nerver, blodkar, knoglemarv, hjerte, abdomen, bækken</li> </ul> </li> <li>Blodårer <ul> <li>Normal størrelse, anatomi og hæmodynamik</li> </ul> </li> </ul> <h2> Aktuelle indikationer </h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=4F11DB098FA14499819BCFE3D545B70F&_z=z">MR af cerebrum</a></li> <ul> <li>Undersøgelse af hjernevæv, hjernens hulrum og hjernehinderne</li> </ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=098F3D8E487348F289E14F1BA5C80256&_z=z">MR af columna</a></li> <ul> <li>Fremstiller rygmarv og subaraknoidalrum uden behov for kontraststof i subaraknoidal rummet</li> <li>Særligt egnet til at påvise discusprolaps, sygdomme i medulla spinalis samt kompression af medulla og nerverødder</li> </ul> <li>MR af ekstremiteter herunder led</li> <ul> <li>Giver detaljeret fremstilling af fedt, muskler, sener, ledbånd, nerver, blodkar og knoglemarv </li> <li>Meget velegnet ved udredning af bløddelsskader i knæ, skuldre, ankler, håndled, etc. </li> <li>Viser udbredelsen af primære knogletumorer og påviser skeletmetastaser, myelomer og lymfomer</li> </ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=312E164DB7204284A6BC5EDB5B1956B3&_z=z">MR af hjertet</a></li> <ul> <li>Fremstiller og viser bevægeligheden i strukturer såsom hjerteklapper og myokardie</li> <li>Kan også vise blodforsyningen til myokardiet </li> </ul> <li>MR af abdomen og bækken</li> <ul> <li>Visualiserer blødvævsorganer som lever, pankreas, milt, binyrer, nyrer, blodårer og <a href="~/link.aspx?_id=5060A4351C45463AB4ACB872B18C13C3&_z=z">indre kønsorganer</a></li> <li>Særdeles velegnet til det lille bækken (f.eks. blære, <a href="~/link.aspx?_id=37355A150EEF4737ABD0524E056ED7E8&_z=z">prostata</a>, nerver, genitalia, rectum) og dets mange detaljer</li> </ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=19E56C8FC021482294C0087E153D1C4A&_z=z">MR angiografi</a></li> <ul> <li>Giver anatomisk og hæmodynamisk information i både to- og tredimensionelle billeder </li> <li>Det er muligt at fremstille alle kroppens større kar ved en enkelt undersøgelse</li> </ul> </ul> <h2> Vurdering af unormale fund </h2> <a href="~/link.aspx?_id=4F11DB098FA14499819BCFE3D545B70F&_z=z">MR af cerebrum</a> <p>Små eller større sygdomsforandringer i hjernevævet f.eks.:</p> <ul> <li>Tumor</li> <li>Demyeliniserende sygdom</li> <li>Cerebrovaskulære sygdomme</li> <li>Sygedomme i hypofysen</li> </ul> <p><a href="~/link.aspx?_id=098F3D8E487348F289E14F1BA5C80256&_z=z">MR af columna</a></p> <ul> <li> Morfologiske forandringer inklusiv kongenitte misdannelser </li> <li> Metastaser, myelomer, lymfomer </li> <li> Infektion </li> <li> Spinale skader </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=74E03C59199940A0B4E188E5C2758423&_z=z">Degenerativ diskussygdom</a> </li> <li> Spinalstenose </li> <li> Ankyloserende spondylitis </li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=312E164DB7204284A6BC5EDB5B1956B3&_z=z">MR af hjertet</a> </h3> <ul> <li>Unormal kammertykkelse eller myokardietykkelse</li> <li>Svulster i hjertet </li> <li>Medfødt hjertesygdom</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=38DFE0F1BE404EEE8A5E656FC64F98D1&_z=z">Perikarditis</a></li> <li>Tilstanden af implanterede graft</li> <li>Tromber</li> <li>Aortadissektion eller aneurisme</li> <li>Hjerteiskæmi</li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=700ED5CAAF854E88A7780D3720801C0D&_z=z">MR af ekstremiteter herunder led </a></h3> <ul> <li>Neoplasmer</li> <li>Akutte og kroniske bløddelsskader i knæled, ankel, fod, hofte, skulder, albue, håndled </li> <li>Ledbånds- eller seneskader <ul> <li>I knæleddet kan skader på <a href="~/link.aspx?_id=F0FEB09C89344B52AF0D4BD8BC71C87D&_z=z">menisk</a>, korsbånd og kollateralligamenter påvises</li> </ul> </li> <li>Osteonekrose/bruskskader</li> <li>Reumatiske ledforandringer </li> <li>Infektioner - <a href="~/link.aspx?_id=B3A398199D0146ED8B5184C8BC3A21F9&_z=z">osteomyelitis</a></li> <li>Knoglemarvssygdom - myelom, metastaser, etc.</li> </ul> <h3> MR af abdomen og bækken </h3> <ul> <li>Se egen omtale af <a href="~/link.aspx?_id=5060A4351C45463AB4ACB872B18C13C3&_z=z">indre kønsorganer hos kvinder</a> og <a href="~/link.aspx?_id=37355A150EEF4737ABD0524E056ED7E8&_z=z">prostata</a> hos mænd </li> <li>Neoplasmer </li> <li>Retroperitoneale strukturer </li> <li>Status efter nyretransplantation </li> <li>Processer i det lille bækken fx blærecancer, rektumcancer</li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=19E56C8FC021482294C0087E153D1C4A&_z=z">MR-angiografi</a> </h3> <ul> <li>Aneurismer </li> <li>Stenose eller okklusion</li> <li>Status af en graft - i hvilken grad er graften åben</li> <li>Vaskulære malformationer</li> </ul> <h2> Opfølgning af unormale fund </h2> <ul> <li>Afhænger af hvilke fund som er gjort</li> </ul> <h2> Patientinformation </h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=1E3028D2ED1145508B681DA68305498F&_z=z">MR-skanninger</a></li> </ul> <h2>Animationer</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=3025D95BCC19450DBCE014132FDC0BBC&_z=z">MR-skanning</a></li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>MR-optagelser</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=AB0C06004A854E4EB8A59CD1E292B360&_z=z">Hjerne, normal, MR</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B3D99AD98F8441248CDF7326BDEFEC86&_z=z">Angiografi af hjernen, normal</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=8691453FB0E2441ABB1B270BF01BC22E&_z=z">Øjne, MR, normal </a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=EA0FAE8040D44B9C835469CF046E1B72&_z=z">Hypofyse, MR, normal</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=201F25FD4B4E4C42A039B17D1E103A98&_z=z">Hjerne, aldersforandring, MR </a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=ACB9AB37448041D4AC1DEA20EE7B7E15&_z=z">Nyrer, normale, MR</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3F63BCDEE8A2497ABFB1F3CD250E53C6&_z=z">Aorta og nyrearterier, normale, MR-angiografi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=C060EABB2BDC4634A565E97C01995D43&_z=z">MR-skanning, helkrops</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=259ACCCFD1BF4B88942D0447D8405073&_z=z">Knæ, korsbånd, MR</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=178C9A8353D3457E9210DC7132676AE2&_z=z">Knæ, fraktur, MR</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=485F990BDBE64ED18F56F67CBBDE9C57&_z=z">Hals, normal, MR</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=F4658330734C4ACE86DEE555C828471A&_z=z">Colorektal cancer, MR, længdesnit</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=CCA247391D85475BB4C862CC24D6263E&_z=z">Colorektal cancer, MR, tværsnit</a> </li> </ul> <h3>Vejledninger</h3> <ul> <li><a href="https://vaelgklogt.dk/anbefalinger/laenderyg">Lænderyg | Vælg Klogt (vaelgklogt.dk)</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<div> </div>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2562</TextField> <TextField Name="PageTitle">MR-skanninger</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">MR-skanninger</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-03-20T10:29:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{44BE509B-CD57-49CE-9ED2-BCE15982B710}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">3</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Teknikken bygger på, at enkelte atomkerner, deriblandt hydrogen, giver et signal fra sig, når de placeres i et kraftigt magnetfelt og udsættes for elektromagnetisme (radiobølger).</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anvi</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">magnetisk resonans, mri, MR-skanning, scanning</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
21.875 characters