allergitest
Portal
/
Laegehaandbogen
/
undersoegelser-og-proever
/
undersoegelser
/
oevrige-undersoegelser
/
allergitest
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
klinisk-biokemi
kliniske-procedurer
oevrige-proever
undersoegelser
ct
ekg
endoskopi
histopatologi
kliniske-undersoegelser
lungefunktion
mr
neurofysiologi
nuklearmedicin
roentgen
ultralyd
oevrige-undersoegelser
allergitest
knaeledspunktur
knoglemarvsproeve
knogletaethedsmaalinger
leverbiopsi
lumbalpunktur
otoakustiske-emissioner-hoeretest
schirmers-test
saedanalyse
tympanometri
urinproevetagning
oesofagusmanometri
ph-impedansmaaling-24-timers
straaling
kalkulatorer
skemaer
patientinformation
illustrationer
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{9A159630-0BF1-4F22-94B4-F6ED1EA28668}" Name="allergitest" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{66A2DA2F-AAFA-4363-B305-BC0A88B47ECF}" SortOrder="0" PublishDate="2011-03-23T15:20:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2> </h2> <h2>Basisoplysninger<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2006/~/media/C8B16F70EAD045D1BB9DE49212C4EF56.ashx" title="Allergiske lidelser. Håndbog om udredning og behandling. Allergi i praksis. Feb. 2006. Sundhedsstyrelsen" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2006/~/media/C8B16F70EAD045D1BB9DE49212C4EF56.ashx" data-value="Allergiske lidelser. Håndbog om udredning og behandling. Allergi i praksis. Feb. 2006. Sundhedsstyrelsen" data-type="other-reference">1</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Bindslev-Jensen C, Halken S, Malling HJ, Poulsen LK, [Allergy tests]. Ugeskr Laeger 2004;166: 1008-11" data-value-piped="Bindslev-Jensen C, Halken S, Malling HJ, Poulsen LK|[Allergy tests].|Ugeskr Laeger|2004|166|1008-11|15049237" data-url="reference-link" data-pubmedid="15049237" title="Bindslev-Jensen C, Halken S, Malling HJ, Poulsen LK, [Allergy tests]. Ugeskr Laeger 2004;166: 1008-11">2</a></h2> <h3>Definitioner</h3> <ul> <li>’Allergi’ bruges som betegnelse for de overfølsomhedsreaktioner, der har baggrund i en immunologisk mekanisme hos den enkelte patient. Allergi på baggrund af allergen-specifikke IgE-antistoffer benævnes således IgE-medieret allergi og omfatter allergiske ’type-I’ reaktioner (’straks-allergi’), hvor rhinoconjunctivitis, astma, urticaria og det anafylaktiske shock er klassiske eksempler </li> <li>Egenskaben hos det enkelte menneske til at kunne reagere med dannelse af allergiske IgE-antistoffer optræder ofte som en arvelig faktor, en ’atopisk’ disposition </li> <li>Immunologisk betingede overfølsomhedsreaktioner kan dog også være af non-IgE type, hvor fx det cellemedierede allergiske kontakteksem, betegnet ’type-IV allergi´(’forsinket allergisk reaktion’), er det typiske eksempel</li> <li>Sjældnere forekommer non-IgE medieret overfølsomhed medieret af specifikke IgG antistoffer ved allergisk alveolitis og serumsyge</li> </ul> <p>Allergitest som led i allergologisk udredning omfatter i dette dokument kun allergiske sygdomme, som skyldes IgE-medierede reaktioner.</p> <p><strong>En basal allergiudredning omfatter:</strong></p> <ul> <li>En allergi-fokuseret anamnese (sygehistorien spiller afgørende rolle for en klinisk relevant allergidiagnose) </li> <li>En allergitest, hvor IgE sensibilisering overfor klinisk relevant(e) allergen(er) påvises</li> <li>En syntese af sygehistorie og udfaldet af allergitesten, hvor kausal sammenhæng mellem påvist IgE-sensibilisering, patientens tidsmæssige eksposition for det relevante allergen og de resulterende kliniske symptomer skal bekræftes</li> <li>Lykkes dette ikke, kan man ikke stille diagnosen ’klinisk relevant allergi’</li> </ul> <h2>Allergitest</h2> <ul> <li>Generelt vil en allergitest ved IgE-medieret allergi skulle vise, at den enkelte patient har allergen-specifikke IgE-antistoffer rettet mod et givent allergen i sig – og dermed har forudsætningen for at kunne reagere allergisk ved mødet med det pågældende allergen </li> <li>Testen viser kun, om patienten er IgE sensibiliseret, men ikke om denne sensibilisering har klinisk betydning. Sygehistorien er helt central for tolkningen af, om testresultatet støtter, at der er tale om klinisk betydende allergi – eller om der blot er påvist en ikke symptomgivende og klinisk irrelevant IgE-sensibilisering. Hvilket ikke er det samme som en ’falsk positiv’ reaktion </li> </ul> <p><strong>OBS: stol også på et negativt udfald af allergitesten</strong></p> <ul> <li>Patienten med negativ allergitest skal ikke henvises til ’udvidet allergiundersøgelse’</li> <li>I den virkelige verden er der ikke noget, der hedder ’udvidet priktest’ </li> </ul> <h3>In vivo-teknikker</h3> <p>In vivo - som hudtest - påviser allergen-specifikt IgE-sensibiliserede mastceller.</p> <ul> <li>Hudtest udføres normalt som priktest, hvor allergenekstraktet "prikkes" ind i huden med en speciel lancet (SPT)</li> <li>Basis-undersøgelsen er baseret på et standard inhalationspanel med 10 allergener, der har vist sig at dække 95 % af al inhalationsallergi i Danmark</li> </ul> <p>I speciallægeregi udføres undertiden intrakutan test (ICT), hvor allergenekstraktet injiceres intrakutant med en Mantoux-kanyle. Intrakutantesten reserveres til specielle tilfælde, fx til udredning af patienter med lægemiddeloverfølsomhed.</p> <h3>In vitro-teknikker </h3> <p>In vitro-teknikker måler mængden af cirkulerende allergen-specifikt IgE i patientens blod.</p> <ul> <li>En screeningsblodprøve giver normalt helt tilsvarende information som en standard priktest</li> <li>Bestemmelse af total IgE i serum har ingen plads i den specifikke allergidiagnostik</li> </ul> <p>I speciallægeregi er der mulighed for i særlige tilfælde at supplere med måling af histaminfrigørelse fra basofile granulocytter (HR-test), eller ved den beslægtede basofile aktiveringstest (BAT). </p> <p>Med anvendelse af rekombinant allergener kan allergiske krydsreaktioner nærmere udredes. Også dette er en specialopgave.</p> <h2>Indikation</h2> <p>Udredning af patienter med allergiske sygdomme som høfeber, astma, fødevareallergi og evt. urticaria. Allergi mod insektstik eller lægemiddelallergi er special-tilfælde, se senere.</p> <ul> <li>Allergitest er vigtig i vurdering af en allergisk komponents eventuelle betydning for patientens samlede symptomer</li> <li>Er forudsætningen for at kunne tilbyde specifik sygdomsmodificerende intervention som relevant sanering og <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/289012">allergenspecifik immunterapi</a> (allergivaccination) til allergiske patienter</li> <li>Tidlig allergidiagnostik hos børn kan bidrage til tidlig iværksættelse af sekundær profylakse</li> <li>Allergitestning bør kun udføres, hvis det har diagnostisk, terapeutisk eller prognostisk betydning for patienten</li> </ul> <h2>Kontraindikationer</h2> <ul> <li>In vitro-teknikker <ul> <li>Allergologisk in vitro test kan altid gennemføres. Igangværende behandling med antihistamin eller steroid påvirker ikke resultatet</li> </ul> </li> <li>In vivo test <ul> <li>I sjældne tilfælde kan priktest udløse en systemisk reaktion, mens dette ses lidt hyppigere ved intrakutantest. Prik- (og intrakutan-) testning af gravide skal undgås</li> <li>Provokation/eksponering bør undgås hos personer med kraftige reaktioner/anafylaksi-risiko</li> </ul> </li> </ul> <h2>Forberedelser</h2> <ul> <li>Ved in vitro-test <ul> <li>Ingen. Blodprøven kan altid tages</li> </ul> </li> <li>In vivo-test <ul> <li>Mange lægemidler påvirker resultatet af priktest og intrakutantest og skal seponeres før test</li> </ul> <ul> <li>Antihistaminer skal almindeligvis seponeres fem døgn før test</li> </ul> <ul> <li>Systemisk kortikosteroid svarende til 10 mg prednisolon skal seponeres</li> <li>Andre farmaka kan også påvirke resultatet og skal seponeres mindst tre døgn før test: hydroxyzin, neuroleptika, specielt højdosispræparater, potente lokalsteroider (gruppe III eller IV) samt visse antidepressiva herunder specielt mirtazapin og mianserin I nogle tilfælde er seponering ikke mulig. Da anvendes kun in vitro diagnostik</li> <li>Fugtighedscremer på testområdet bør undgås samme dag</li> <li>Anafylaksiberedskab: selv om systemiske reaktioner er sjældne, kræver in vivo test anafylaksiberedskab <span style="line-height: 107%;">(</span><span style="letter-spacing: 0.1pt; line-height: 107%; color: #1b1b26;">speciel ved Priktest med friske fødevarer)</span></li> </ul> </li> </ul> <h2>Strategier ved forskellige sygdomme</h2> <p> Allergisk <a href="~/link.aspx?_id=665D54AA280F4E7B8D2327EEC57D05D2&_z=z">rhinitis</a> og/eller <a href="~/link.aspx?_id=20CCD930C20A4F4A9CF4FAFCF324342B&_z=z">konjunktivitis</a> </p> <ul> <li>In vitro diagnostik <ul> <li>Specifikt IgE for inhalationspanel</li> </ul> </li> <li>In vivo diagnostik <ul> <li>Priktest med standard inhalationspanel</li> </ul> </li> <li>Supplerende in vitro test ved diskrepans mellem priktest og anamnese, ved sjældne allergener (dvs. ud over standard inhalationsallergenerne) eller såfremt priktest ikke kan gennemføres, fx ved urtikaria, eksem eller behandling med antihistaminer</li> <li>Provokationsundersøgelser (fx nasal- eller konjunktival provokation) kan i sjældne tilfælde være indicerede - er en specialopgave</li> </ul> <p><a href="~/link.aspx?_id=7E10960E2E0F419CB80F827BF0522708&_z=z">Astma</a> </p> <ul> <li>In vitro diagnostik <ul> <li>Specifikt IgE for inhalationspanel</li> </ul> </li> <li>In vivo diagnostik <ul> <li>Priktest med standard inhalationspanel</li> </ul> </li> <li>Supplerende test ved diskrepans mellem priktest og anamnese, ved sjældne allergener (dvs. udover standard inhalationsallergenerne) eller såfremt priktest ikke kan gennemføres, fx ved urtikaria, eksem eller behandling med antihistaminer</li> <li>Provokationsundersøgelser (fx anstrengelsestest på cykel eller løbebånd, provokation med [DliActiveSubstance;5846;mannitol] eller [DliActiveSubstance;10402;methacholin]) kan i sjældne tilfælde være indicerede - er en specialopgave</li> </ul> <p><a href="~/link.aspx?_id=8CA1335BCC8740CEBBC813D97A9B92B1&_z=z">Fødevareoverfølsomhed</a></p> <ul> <li>En forudsætning for overhovedet at mistænke IgE-medieret fødevareallergi er samtidig forekomst af gentagne kliniske symptomer fra mindst 2 allergirelevante organsystemer (fx hud, øvre eller nedre luftveje udover gastrointestinalkanalen) – samt en snæver tidsmæssig relation mellem symptomer og indtagelsen af specifikke fødevarer </li> <li>’Akut oralt allergisyndrom’ (OAS) med symptomer fra mundhule, tunge, svælg og evt. mellemøre efter indtagelse af nødder, frugter eller grøntsager er udtryk for en pollenassocieret kryds-allergi og diagnosticeres ved påvisning af den tilgrundliggende pollenallergi, som anført under ’allergisk rhinitis og konjunktivitis’ eller ’astma’ </li> <li>In vitro diagnostik <ul> <li>Specifikt IgE over for fødevareallergener giver generelt usikre resultater og kan sjældent lægges til grund for diagnosen af en klinisk relevant fødevareallergi. Enkelte, karakteristiske tilfælde af fiske- eller skaldyrsallergi kan dog påvises, men det må generelt frarådes at forfølge en mere uspecifik mistanke om fødevareallergi med bred anvendelse af specifikke IgE-analyser overfor fødevareallergener</li> <li>CAVE krydsaktivitet - fx ikke klinisk relevante laboratoriemæssige krydsreaktioner (krydssensibilisering) mellem eksempelvis græspollen, hvede og jordnød, hvor testresultatet ikke svarer til klinisk fødevareallergi </li> </ul> </li> <li>In vivo diagnostik: <ul> <li>Priktest med fødevareallergener – og evt. provokationsundersøgelser (åben eller placebokontrolleret) - er en oplagt specialistopgave, ikke mindst pga. potentiel risiko for anafylaksi. </li> </ul> </li> </ul> <p><a href="~/link.aspx?_id=7DF32EC1955A49E296A4BAAFA1A7B5B9&_z=z">Insektstik-allergi</a></p> <ul> <li>Bi- og hvepsestikallergi er ligeledes en specialopgave. Der skal kun henvises, når den allergiske reaktion har været af systemisk karakter. Har der udelukkende været tale om lokalreaktion sv. til stikstedet – eller blot lettere urticaria - er der hverken behov for nærmere udredning, henvisning eller for at udruste patienten med adrenalin-pen. Heller ikke, hvis den lokale reaktion har været kraftigere end normalt</li> <li>In vitro diagnostik: <ul> <li>Kontrol af specifikt IgE overfor bi- og hvepsegift frarådes anvendt i almen praksis. Den diagnostiske sensitivitet og specificitet er ikke god nok. Der er formentligt bedre prøver på vej i form af såkaldte rekombinant-allergener, men det må nærmere vurderes i den kommende tid. Det er en oplagt specialistopgave at udrede insektstiksallergi, der har givet anledning til systemiske reaktioner og evt. anafylaksi med kredsløbs- og respirationspåvirkning </li> </ul> </li> </ul> <p><a href="~/link.aspx?_id=9258C698263D4B32965B08A283B64E6E&_z=z">Lægemiddeloverfølsomhed</a></p> <ul> <li>Ved mistænkt penicillin-allergi kan specifikt IgE testes. Optimalt mindst en måned efter den kliniske reaktion</li> <li>In vitro diagnostik: <ul> <li>Specifikt IgE for V-penicillin, G-penicillin, amoxicillin og ampicillin </li> </ul> </li> <li>Negativt udfald af testen udelukker ikke penicillin-allergi! Sådanne patienter må henvises til nærmere udredning hos specialist. Positivt udfald bør for alle praktiske formål medføre, at patienten regnes som Pc-allergiker</li> <li>Overfølsomhedsreaktioner udløst af andre medikamenter er en specialopgave og må konfereres med speciallægeniveau. Ofte er sådanne reaktioner ikke allergisk eller immunologisk betingede, hvorfor test-muligheder ikke eksisterer </li> </ul> <p><a href="~/link.aspx?_id=46D428128DAE40369D39D5ED118FFF23&_z=z">Erhvervsbetinget allergi</a></p> <ul> <li>Erhvervsrelateret allergi er et specielt område, der kræver særlig diagnostisk omhyggelighed og præcision – ikke mindst, da der ofte er forsikringsmæssige konsekvenser. Husk, at der er anmeldelsespligt blot ved mistanke om en <a href="~/link.aspx?_id=656F320BBCE043158BA3C6E843BD1C2E&_z=z">erhversbetinget lidelse</a></li> <li>In vitro diagnostik <ul> <li>Specifikt IgE kan bekræfte mistanken, når valideret test er tilgængelig</li> </ul> </li> <li>Det må generelt anbefales at henvise eller konferere udredningen af erhvervsbetinget allergi med specialist. I enklere tilfælde (fx ’<a href="~/link.aspx?_id=774828DB307646F8A277DDE3F4F8234E&_z=z">mel-snue’</a> og ’<a href="~/link.aspx?_id=DA9FDD1EDA3447588C47A73E74411B01&_z=z">bager-astma</a>’) vil udredningen godt kunne påbegyndes i almen praksis. </li> <li>In vivo diagnostik <ul> <li>Priktest med mistænkte erhvervsallergener og evt. provokationsforsøg er risikobetonede og er oplagt specialopgaver</li> </ul> </li> </ul> <p> <a href="~/link.aspx?_id=2D7EC3FAFEA34D7B9A2F946E07F7C625&_z=z">Atopisk dermatitis</a> </p> <ul> <li>Årsagen til atopisk eksem er ikke kendt, men der er en klar arvelig faktor, og hudlidelsen arves ofte sammen med allergisk rhinitis og astma. Hos mindre børn kan eksemet desuden optræde sammen med fødevareallergi, fx overfor mælk</li> <li>Hos voksne er allergi sjældent af betydning for det atopiske eksem, og allergitestning er egl. kun relevant for inhalationsallergiske symptomer, dvs. den allergiske rhinitis eller astma, der som nævnt ofte følger med hudlidelsen</li> <li>Patienter med atopisk dermatitis har en immunologisk dysfungerende hud, der ofte giver anledning til produktion af store mængder uspecifikt IgE-antistof, - ikke sjældent i niveauet 2000-5000 kU/l, eller endnu mere. Så store mængder IgE-antistof kan ’kortslutte’ de specifikke IgE-analyser, som kan blive ægte ’falsk positive’, dvs. at en positiv test i denne situation ikke er udtryk for en IgE-sensibilisering hos patienten</li> <li>In vitro diagnostik <ul> <li>Specifikt IgE er kun indiceret ved samtidig allergisk rhinitis eller astma. Hos børn desuden ved alvorligt, vedvarende eksem – og mistænkt fødevareoverfølsomhed</li> <li>Evt. kan niveauet af s-total IgE samtidig kontrolleres for at kunne vurdere valøren af evt. positive udfald af de specifikke IgE-analyser (se ovenfor)</li> </ul> </li> <li>In vivo diagnostik <ul> <li>Børn: priktest med relevante allergener (oftest fødevarer), normalt en specialopgave</li> </ul> </li> </ul> <h2>Hvad findes der af patientinformation?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=AFB8C76B94FB4C82AA668435711463B3&_z=z">Hudpriktest, oversigt</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">11979</TextField> <TextField Name="PageTitle">Allergitest</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Allergitest</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-10-27T00:00:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{84F0C06E-5FF1-4247-9A64-739F76E88D36}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">3</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Allergi bruges som betegnelse for de overfølsomhedsreaktioner, der har baggrund i en immunologisk mekanisme hos den enkelte patient.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\hath</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">allergiudredning, Allergitest, hudtest, intrakutantest, overfølsomhedsreaktioner</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
20.211 characters