mammografi
Portal
/
Laegehaandbogen
/
undersoegelser-og-proever
/
undersoegelser
/
roentgen
/
mammografi
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
klinisk-biokemi
kliniske-procedurer
oevrige-proever
undersoegelser
ct
ekg
endoskopi
histopatologi
kliniske-undersoegelser
lungefunktion
mr
neurofysiologi
nuklearmedicin
roentgen
roentgen-af-knogler
roentgen-og-kontraststoffer
roentgen-af-thorax
intraventionel-radiologi
hysterosalpingografi
mammografi
koronar-angiografi-og-hjertekaterisation
koronar-angiografi
ultralyd
oevrige-undersoegelser
straaling
kalkulatorer
skemaer
patientinformation
illustrationer
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{1CE0825D-27D0-40B7-9271-EDD2F2DB978C}" Name="mammografi" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{46D08D88-7FBB-4AF6-AA34-8001BE0EE253}" SortOrder="2000" PublishDate="2010-03-23T13:12:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <ul> <li>Bløddelsrøntgenundersøgelse som fremstiller brystvævet for at kunne påvise forandringer, som kan være udtryk for kræft</li> <li>Kræftsvulster, der er mindre end 1 cm, kan almindeligvis ikke påvises ved rutinemæssig klinisk undersøgelse eller selvundersøgelse. Selv større kræftknuder kan være vanskelige at føle <ul> <li>Små kræftsvulster, der påvises med mammografi, før de kan føles eller giver andre gener, har oftest en god prognose</li> </ul> </li> <li>De fleste knuder i brystet er godartede <ul> <li>Vandcyster, fibroadenomer, papillomer</li> </ul> </li> <li>Med alderen – specielt efter overgangsalderen - stiger sandsynligheden for, at en palpabel knude i brystet er ondartet</li> </ul> <h3>Vurdering af røntgenbillederne (mammogrammerne)</h3> <ul> <li>Diagnosen baserer sig på røntgenbilleder af anatomiske strukturer som kirtler, mælkegange og bindevæv op mod en baggrund af fedtvæv</li> <li>Ved typiske forandringer kan radiologen adskille godartede læsioner fra ondartede <ul> <li>Benigne, dvs. godartede læsioner, skubber normalt brystvæv til side, når de vokser </li> <li>Maligne, dvs. ondartede læsioner, er uregelmæssigt afgrænsede og vokser ind i omkringliggende brystvæv </li> <li>Udseende af tumor og forkalkninger giver supplerende information</li> </ul> </li> <li>Tidligere mammogrammer er værdifulde, når radiologen skal vurdere de nye billeder</li> <li>Supplerende ultralyd kan være afklarende, ikke alene til at adskille cyster fra solide forandringer, men også til bedre at differentiere mellem ondartede og godartede forandringer</li> <li>Ultralyd og mammografi er komplementære undersøgelser. Man kan med ultralyd se kræftknuder, som ikke er synlige på mammografi – i fx et tæt brystvæv. Omvendt kan man på mammografi se forkalkninger i brystet tydende på forstadier til brystkræft og små tumorers beliggende omgivet af fedtvæv, som ikke er synlige på ultralyd</li> </ul> <h3>Mammografisk tæthed</h3> <ul> <li>Mammografisk tæthed vurderes på mammogrammerne</li> <li>Meget tæt brystvæv er forbundet med øget risiko for at udvikle brystkræft, og kan endvidere maskere en tilstedeværende kræftknude. En kræftknude er, i lighed med kirtelvæv og bindevæv, lys på mammografi, og et tæt kirtelbindevæv nedsætter muligheden for at opdage en kræftknude ved mammografi</li> <li>Det er usikkert, hvorfor ændringer i tæthed medfører forandringer i brystkræftrisiko. Nye undersøgelser tyder på, at stoffer, der nedsætter brystvævets tæthed, nedsætter risikoen for brystkræft</li> </ul> <h2>Normale fund</h2> <ul> <li>Normalt brystvæv <ul> <li>Brystet ændres med alderen, fordi kirtelvævet atrofierer, og den relative fedtmængde øges</li> <li>Der er stor variation i det mammografiske udseende af et normalt bryst</li> </ul> </li> <li>Kirtelgangene skal være normale med gradvis indsnævring i takt med, at de forgrener sig</li> </ul> <h2>Aktuelle indikationer</h2> <ul> <li>Screening mhp. brystkræft</li> <li>Ved mistanke om brystkræft</li> <li>Operationsplanlægning af allerede kendt brystkræft</li> </ul> <h3>Screening</h3> <ul> <li>Bruges primært til at påvise kræftforandringer på et så tidligt stadie, at kvindens sandsynlighed for at blive helbredt for sygdommen er størst mulig, og at den givne behandling er mest mulig skånsom</li> <li>Sandsynligheden for brystkræft øges med alderen og er meget lav hos kvinder under 35 år</li> <li>I Danmark tilbydes mammografiscreening til kvinder i alderen 50-69 år hvert andet år</li> <li>Mammografi er til dato den eneste dokumenterede screeningsmetode, der nedsætter brystkræftdødeligheden</li> </ul> <h2>Kliniske indikationer</h2> <ul> <li> <h3>Pakkeforløb for brystkræft: </h3> Patienter med <em>begrundet </em>mistanke om brystkræft henvises til udredning i pakkeforløb. Symptomer, der begrunder mistanken om brystkræft er: <ul> <li>Palpatorisk suspekt tumor (hård og/eller fikseret)</li> <li>Nytilkommen eller progredierende hud- og/eller brystvorteindtrækning</li> <li>Kronisk sår eller eksem på brystvorten (obs. Mb. Paget)</li> <li>Palpatorisk suspekte lymfeknuder i armhulen</li> <li>Søgen efter primær ukendt kræft ved verificeret spredning til armhulen</li> <li>Billeddiagnostisk suspekte forandringer, eks. påvist ved screening eller på snitbillede diagnostik (CT/PET)</li> <li>Biopsiverificerede lymfeknuder i armhulen</li> </ul> </li> <li> <h3>Andre indikationer for henvisning til mammografi er:</h3> <ul> <li>Usikre eller ikke entydige palpationsfund</li> <li>Hævede lymfeknuder i armhulen uden kendt årsag</li> <li>Hudfortykkelse af uklar årsag</li> <li>Vandig eller blodig sekretion fra brystvorten</li> <li>Distinkt, lokaliseret (i mindre en en kvadrant) brystsmerte (mastalgi) som ikke er entydigt relateret til menstruationerne</li> <li>Før al brystkirurgi</li> <li>Opfølgning efter tidligere brystkræftoperation (brystkræftopererede kvinder i alderen 50-79 år kan oftest følges i screeningsprogrammet)</li> <li>Kontrol af kvinder med genetisk påvist risiko for brystkræft</li> </ul> </li> </ul> <h2>Specielle problemstillinger</h2> <ul> <li>Tæt og knudret kirtel-bindevæv (fibroadenomatose) er i sig selv ingen indikation for mammografiundersøgelse <ul> <li>Disse kvinder har ingen væsentlig overhyppighed af brystkræft, og bør kun henvises, hvis der er specifikke kliniske symptomer/fund </li> </ul> </li> <li>Start med p-piller eller hormonsubstitution er ingen indikation for mammografi i sig selv</li> <li>Mammografi er aktuelt ved kliniske symptomer/fund</li> <li>Brystkræft hos unge kvinder er meget sjælden <ul> <li>Forandringer i brysterne hos kvinder under 35 år opfattes ofte som nyopståede knuder eller klumper. Disse varierer ofte med menstruationscyklus. Ofte forsvinder disse forandringer spontant. Der kan derfor være grund til at se situationen an i 1 til 2 måneder/menstruationscykler hos unge kvinder </li> <li>Mammografi som undersøgelse er mindre sensitiv hos yngre kvinder på grund af det tætte kirtel-bindevæv</li> <li>Ultralydsskanning er derimod velegnet til kvinder med tæt brystvæv, hvorfor ultralydsscanning bruges som første og ofte eneste undersøgelse hos kvinder under 30 år</li> <li>Hvis videre undersøgelse er aktuelt og ønskeligt, anbefales det, at kvinden henvises direkte til det kliniske mammograficenter</li> <li>Kvinder med begrundet mistanke skal altid - uanset alder- henvises til udredning i pakkeforløb for beystkræft</li> </ul> </li> <li>Arvelig risiko <ul> <li>Ved mistanke om genetisk (arvelig) problemstilling tilbydes kvinden eller familien henvisning til vurdering af speciallæge i klinisk genetik. Såfremt resultatet af denne vurdering taler for arvelig brystkræft, bør patienten orienteres om dette. Hos kvinder i højrisikogruppen med kendte genforandringer (BRCA 1/2 genmutation eller tilsvarende højrisikogivende genmutation) foretages klinisk mammografi (klinisk undersøgelse, mammografi og ultralydsskanning samt evt. biopsi) og evt. årlig MR-skanning af brysterne. De øvrige kvinder i høj- og moderatrisikogruppen bør følges med klinisk mammografi hvert år indtil screeningsalderen, hvorefter de kan overgå til screeningspopulationen</li> </ul> </li> </ul> <h2>Undersøgelsen</h2> <ul> <li>Der bruges lavenergi røntgen på hele brystet samt på den bagvedliggende muskel (m. pectoralis)</li> <li>Stråledosis er så lav, at undersøgelsen kan bruges som screening og også kan benyttes, selvom kvinden er gravid</li> </ul> <h3>Proceduren ved screening</h3> <ul> <li>Patienten fotograferes sædvanligvis stående <ul> <li>Brystet løftes op og placeres på en plade lige over detektoren</li> <li>Brystvævet tilpasses, folder glattes ud</li> <li>Den øvre plade sænkes ned, og brystet presses sammen for at mindske uskarpheden i billedet <ul> <li>Kirtelvævet bliver presset fra hinanden, hvilket gør tolkningen af optagelserne lettere</li> <li>Det giver mindre sekundær stråling og øget kontrast i billedet</li> <li>Objektvolumet mindskes, og man får færre stråler og en mere jævn eksponering</li> <li>Det er vigtigt, at hele brystet er fremstillet (ingen ”blinde vinkler”)</li> </ul> </li> <li>Der tages rutinemæssigt et billede ovenfra/ned og et skråbillede</li> <li>Der er ikke radiologer til stede ved undersøgelsen. Billederne bliver vurderet snarest muligt, og er der forandringer på billederne, som kunne tyde på kræft, indkaldes patienten til yderligere undersøgelser, denne gang på den kliniske mammografiklinik</li> </ul> </li> <li>Hele undersøgelsen tager nogle få minutter</li> </ul> <h3>Proceduren ved klinisk mammografi</h3> <ul> <li>Indbefatter en klinisk undersøgelse med udspørgen om sygehistorie, inspektion af hudforhold og palpation af bryster og armhuler samt mammografi designet til problemstillingen, ofte med ekstra optagelser som fx sidebilleder, forstørrelsesoptagelser eller tomosyntese ("snit billede mammografi"). Der vil oftest blive suppleret med ultralydsskanning og evt. nålebiopsi <ul> <li>Ved palpabel knude og/eller uspecifikke, suspekte eller oplagt ondartede forandringer på mammografien, skal der udføres ultralyd i samme seance </li> <li>Alle palpable, solide knuder hos kvinder over 25 år – også selvom de billeddiagnostisk er godartede - og alle billeddiagnostisk uspecifikke, suspekte og oplagt ondartede forandringer skal nålebiopseres, hvilket oftest foretages ultralydsvejledt ("Triple test": palpation, billeddiagnostik og nålebiopsi)</li> <li>Der skal så vidt muligt opnås "triple konsensus" mellem palpation, billeddiagnostik og patologens vurdering af en nålebiopsi. Såfremt der ikke i første omgang opnås konsensus, vil yderligere udredning sædvanligvis komme på tale.</li> <li>Patienten henvises oftest til svar på den brystkirurgiske afdeling </li> </ul> </li> <li>Hele undersøgelsen kan tage ca. 60 minutter</li> </ul> <h2>Patientforberedelser</h2> <ul> <li>Forklar hensigt, procedure, fordele og ulemper ved undersøgelsen</li> <li>Patienten bør undlade at bruge deodorant, parfume, pudder eller påsmøring af cremer af enhver form i armhulen samt på og under brystet på undersøgelsesdagen. Det kan påvirke billeder i form af uklare skygger eller illudere mikroforkalkninger</li> </ul> <h2>Fejlkilder </h2> <ul> <li>Sensitivitet veksler betydeligt og afhænger af vævstætheden. I et tæt kirtelbindevæv, som oftest ses hos unge kvinder, kan sensitiviteten være så lav som 40 %, mens sensitiviteten i helt fedtholdigt bryst, som det ses hos ældre og adipøse patienter, er tæt på 100 %</li> <li>Specificitet er generelt høj (97-99 %) og ikke afhængig af BMI</li> </ul> <ul> </ul> <h2>Mammografiscreening</h2> <ul> <li>Svenske multicenter studier har vist en reduktion i dødeligheden af brystkræft på 29 % hos kvinder inviteret til screening i alderen 50-69 år</li> <li>Der har såvel internationalt som nationalt været en intens debat om værdien af mammografiscreening</li> <li>En dansk opgørelse har vist, at brystkræftdødeligheden efter 10 års screening i København blev reduceret med 25 % i hele målgruppen og med 37 % blandt de, der en eller flere gange havde deltaget i screening</li> <li>Der er endnu ikke enighed om at anbefale rutinescreening af kvinder under 50 år</li> <li>Mammografiscreening er ingen perfekt test. Der er såvel falsk positive testresultater (kvinder, der indkaldes til klinisk mammografi, men som ikke har kræft) og falsk negative resultater (kræftknuder, som ikke kan ses på mammografien eller fejltolkes/overses) </li> <li>Overdiagnostik/- behandling, unødig ængstelse og unødvendige økonomiske omkostninger er mulige ulemper ved mammografiscreening, hvorfor det er nødvendigt med en effektiv kvalitetskontrol</li> <li>Mammografi-screening er indført i alle regioner for kvinder mellem 50-69 år. De aktuelle aldersgrupper tilbydes undersøgelse hvert 2. år. Desuden tilbydes kvinder, der i løbet af deres levetid er behandlet for brystkræft, screening med mammografi, indtil de er fyldt 79 år <ul> <li>Erfaringerne fra områder, der har haft screening i mere end 10 år, har været gode</li> <li>Screeningsklinikkerne drives regionalt med centrale invitationsdatabaser baseret på cpr. registeret. Undersøgelsesresultaterne rapporteres til Landspatientregisteret og til Dansk Kvalitets Database for Mammografiscreening (DKMS)</li> <li>Der foreligger landsdækkende retningslinjer for mammografiscreening og kvaliteten af de danske screeningsprogrammer bliver løbende evalueret </li> <li>Speciallægerne i radiologi vurderer screeningsmammogrammerne og deltager i udredningen af unormale fund</li> </ul> </li> </ul> <h2>Vurdering af unormale fund</h2> <ul> <li>Forandringer i brystvævet kan være vanskelige at tolke, og røntgenlægerne, der vurderer mammografi- og ultralydsundersøgelserne, skal være specialuddannede i brystdiagnostik</li> <li>Fortætning i brystet <ul> <li>Godartede fortætninger som cyster og fibroadenomer er almindeligvis runde og klart afgrænsede</li> <li>Ondartede fortætninger er almindeligvis uregelmæssige med en uklar afgrænsning og indvækst i omgivende væv, og indeholder evt. uensartede mikroforkalkninger</li> </ul> </li> <li>Forkalkninger kan ses som små spredte saltkorn <ul> <li>Kan være udtryk for ondartet svulst eller forstadier til brystkræft (in situ) (”ondartede” mikroforkalkninger) </li> <li>Sandsynligheden for, at der er tale om kræft, øges, når forkalkningerne er grupperede og uensartede </li> <li>De enkelte forkalkningers udseende kan også sige noget om sandsynligheden for kræft</li> </ul> </li> <li>Indtrækning af tilstødende brystvæv og/eller hud samt fortykkelse af huden kan også være tegn på kræft</li> </ul> <h2>Opfølgning af unormale fund ved mammografiscreening/Klinisk screening</h2> <ul> <li>En påvist suspekt forandring skal videreundersøges med klinisk mammografi, jvf. DBCGs (Danish Breast Cancer Group) retningslinjer <ul> <li>Klinisk undersøgelse med inspektion af huden og palpation af brystet</li> <li>Mammografi: Oftest suppleres screeningsmammografien med sideoptagelser samt evt. supplerende optagelser med forstørrelsesteknik eller fokuseret kompression</li> <li>Ultralydsskanning foretages af alle følelige knuder samt af alle mammografisk uspecifikke, suspekte eller ondartede forandringer, hvad enten de er palpable eller ej</li> <li>Nålebiopsi, oftest vejledt af ultralydsscanning, foretages af alle palpable knuder - også selvom knuderne er billeddiagnostisk godartede samt af alle mammografisk eller ultrasonisk uspecifikke, suspekte eller ondartede forandringer</li> <li>I tilfælde af suspekte/ondartede forandringer foretages ultralyd af såvel samsidige som modsatte bryst og af armhulen</li> </ul> </li> <li>Det er vigtigt at være opmærksom på, at mammografiscreening ikke er en diagnostisk undersøgelse, og derfor ikke kan erstatte en klinisk mammografi. Ved symptomer, der kunne være tegn på kræft, skal der derfor altid henvises til en klinisk mammografi, uanset om kvinden for nylig er mammografiscreenet</li> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=2971E7F7C90B4CDA97CEB4BA8DE23486&_z=z">Information om mammografi</a> </li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=796E6E04EFED4253895224AA409ECB25&_z=z">Mammograf, foto</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=24A741A33498489A92E0C41184BD9982&_z=z">Ultralydsskanning, foto af</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=5B0E0EA045CA486D922D8D330818F43F&_z=z">Mammografi, malign tumor</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=0A56C52989F84DA0BFBA4DDBC5D31639&_z=z">Mammografi, normal</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=3C0B2361AAFA4006B9046351B9BE45B2&_z=z">Bryst, ultralyd, cyste</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=C6B4A45622734B78AB8D4AA522426343&_z=z">Mammografi, cancer</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=8EE4CC970FCC4BA49843944B2DF0DEE8&_z=z">Mammografi, cyste</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<ul> <li><a href="https://www.dmcg.dk/Kliniske-retningslinjer/kliniske-retningslinjer-opdelt-paa-dmcg/brystcancer/klinisk-mammaradiologi---prioriteringsgrupper/">Danske Multidisciplinære Cancer Grupper, DMCG, Kliniske retningslinjer, </a><a href="https://www.dmcg.dk/Kliniske-retningslinjer/kliniske-retningslinjer-opdelt-paa-dmcg/brystcancer/klinisk-mammaradiologi---prioriteringsgrupper/">Klinisk mammaradiologi, Prioriteringsgrupper</a> </li> <li> <a href="https://www.dmcg.dk/Kliniske-retningslinjer/kliniske-retningslinjer-opdelt-paa-dmcg/brystcancer/arvelig-mammacancer--henvisningskriterier-til-genetisk-radgivning-indikation-for-tilbud-om-surveillance-og-profylaktisk-kirurgi/">Danske Multidisciplinære Cancer Grupper, DMCG, Kliniske retningslinjer, Arvelig mammacancer- Henvisningskriterier til genetisk rådgivning, indikation for tilbud om surveillance og profylaktisk kirurgi</a></li> <li><a href="https://dbcg.dk/PDF%20Filer/Kap_2_Diagnose_24.05.2013.pdf">DBCG retningslinjer 2011</a> </li> <li> Adam A, Dixon AK, Gillard JH, Schaefer-Prokop CM (red.). Grainger & Allison’s Diagnostic Radiology – a textbook of medical imaging. Edinburgh; Churchill Livingstone Elsevier, 2015 </li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2561</TextField> <TextField Name="PageTitle">Mammografi</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Mammografi</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-09-06T17:00:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{D9D2952C-F6E5-4B80-AC5F-752BE09EE9F2}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{26E8FF8A-82A3-4E33-AEC4-889C9763B0DA}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICPC2">A98</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">3</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Bløddelsrøntgenundersøgelse som fremstiller brystvævet for at kunne påvise forandringer, som kan være udtryk for kræft.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\long</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">brystrøntgen, Brystundersøgelse, Mammografi, røntgen af bryst</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
22.854 characters