roentgen-af-knogler
Portal
/
Laegehaandbogen
/
undersoegelser-og-proever
/
undersoegelser
/
roentgen
/
roentgen-af-knogler
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
klinisk-biokemi
kliniske-procedurer
oevrige-proever
undersoegelser
ct
ekg
endoskopi
histopatologi
kliniske-undersoegelser
lungefunktion
mr
neurofysiologi
nuklearmedicin
roentgen
roentgen-af-knogler
roentgen-og-kontraststoffer
roentgen-af-thorax
intraventionel-radiologi
hysterosalpingografi
mammografi
koronar-angiografi-og-hjertekaterisation
koronar-angiografi
ultralyd
oevrige-undersoegelser
straaling
kalkulatorer
skemaer
patientinformation
illustrationer
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{DA81EC72-1912-4F8E-9373-E5D0008E557C}" Name="roentgen-af-knogler" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{46D08D88-7FBB-4AF6-AA34-8001BE0EE253}" SortOrder="200" PublishDate="2010-03-23T13:29:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <p>Røntgenundersøgelse af knoglerne indebærer undersøgelse af udvalgte knogler, grupper af knogler eller af led.</p> <p>Knoglevævet har følgende funktioner:</p> <ul> <li>Det er kroppens skelet, som muliggør bevægelser, ligesom det beskytter underliggende væv og organer</li> <li>Knogler indeholder knoglemarv, som danner blodceller, og knoglevæv, der fungerer som et lager for calcium</li> </ul> <p>Knoglevæv slipper i ringe grad røntgenstråler igennem, hvilket medfører, at det ses tydeligt på røntgenbilleder</p> <p>Bløddelene rundt om knoglen absorberer strålerne i varierende grad, hvorfor de fremstilles som skygger af varierende tæthed:</p> <ul> <li>Fedt er mindre røntgentæt end muskulatur</li> <li>Hævelser og forkalkninger kan fremstilles på røntgenbilleder</li> <li>Brusk, ledbånd og sener lader sig ikke fremstille direkte på røntgenbilleder</li> <li>Diski, rygmarv og nerver er usynlige på almindelige røntgenbilleder</li> </ul> <h2>Normale fund</h2> <ul> <li>Normale skeletstrukturer uden aflejringer og normal bruskhøjde</li> </ul> <h2>Aktuelle indikationer</h2> <p>Skade med klinisk mistanke om fraktur</p> <ul> <li>Afklare om der foreligger skade eller sygdom i knoglevævet</li> <li>Vurdere heling og komplikationer til en fraktur; fragmenterne skal være samlet, uden uacceptabel forkortning og have tilfredsstillende anatomiske akser</li> <li>Afgøre om der foreligger en patologisk fraktur, om knoglestrukturen er normal</li> <li>Undersøgelser er almindeligvis rettet mod bestemte knogler eller led</li> </ul> <h2>Patientforberedelser</h2> <ul> <li>Forklar hensigten og proceduren</li> <li>Patienten skal nogle gange placeres i stillinger, som kan give ubehag</li> <li>Metalgenstande (fx smykker, piercinger, knapper, lynlåse) skal fjernes før undersøgelsen</li> <li>Patienten skal ligge eller sidde stille, når billeder bliver taget</li> </ul> <h2>Undersøgelsen</h2> <ul> <li>Et godt røntgenbillede, der kan anvendes til brugbar diagnostik, forudsætter at området, som fotograferes, holdes i ro</li> <li>Det er som regel nødvendigt med mindst to projektioner for at få en tilfredsstillende fremstilling af knoglen <ul> <li>Som regel tages disse vinkelret på hinanden – almindeligvis forfra/bagfra (AP optagelse) og et sidebillede (lateral optagelse)</li> <li>Detaljeret information om en knogle kan nogle gange kræve flere projektioner som fx skråoptagelser. I særlige tilfælde foretager man i dag enten CT-skanning eller MR-skanning til afklaring af problemstillinger, der ikke kan vurderes på konventionelle røntgenundersøgelser</li> </ul> </li> </ul> <h2>Procedure</h2> <ul> <li>Patient og røntgenapparatet placeres således, at de aktuelle knogle- eller ledstrukturer friprojiceres mest muligt i to eller flere optagelser <ul> <li>Projektionerne er som regel standardiserede i forhold til problemstillingen, men kan suppleres med tilpassede optagelser</li> </ul> </li> </ul> <h2>Forholdsregler</h2> <ul> <li>Vurder altid nytten af undersøgelsen ud fra mulige <a href="https://www.sst.dk/da/viden/straalebeskyttelse/vejledninger/brug-af-straalekilder-til-medicinske-formaal/hensigtsmaessig-brug-af-roentgen">skadevirkninger</a></li> <li>Graviditet? – undgå røntgenbestråling af bækkenet om muligt. Fostret kan afskærmes med blyforklæder</li> <li>Undersøgelsen er uden ubehag, men manipulering kan udløse smerter</li> </ul> <h2>Vurdering af billederne</h2> <h3>Morfologiske ændringer i knoglerne og leddene</h3> <ul> <li>Nedsat knogletæthed <ul> <li>Fokal eller generel</li> <li>Eksempler på fokale forandringer er et lytisk område eller et område med knogledestruktion</li> <li>Eksempel på generel forandring er osteopeni, evt. mere specifikt osteoporose</li> <li>Omkring 40-50 % af kalken skal dog være væk, før man kan se nedsat knogletæthed på en konventionel røntgenundersøgelse</li> </ul> </li> <li>Øget knogletæthed, sklerose <ul> <li>Fokal eller generel</li> <li>Der skal være en væsentlig øgning i kalktæthed, før man kan se osteosklerose på en konventionel røntgenundersøgelse</li> </ul> </li> <li>Periostal reaktion <ul> <li>Øget knogleproduktion fra periost som reaktion på traume, betændelse eller neoplasme</li> <li>Denne nye knogle lægger sig i lag, nærmest som i et løg</li> </ul> </li> <li>Kortikal fortykkelse <ul> <li>Betegner en langsommere proces, hvor periosten lægger nye lag med knoglevæv</li> <li>Det nye knoglevæv har samme homogene tæthed som den normale cortikalis</li> <li>Kan skyldes tilhelet skade, respons på kronisk stress, kronisk osteomyelitis eller et benignt neoplasme</li> </ul> </li> <li>Ændringer i det trabekulære mønster <ul> <li>Reduktion i antal trabekler og ændringer i de eksisterende</li> <li>Ved <a href="~/link.aspx?_id=00548CAFEC844B9E8FC871B60BAA152B&_z=z">osteoporose</a> bliver corticalis tyndere og knogletrabeklerne grovere (færre og tykkere)</li> </ul> </li> <li>Ændringer i knoglens form <ul> <li>Nogle gange skyldes det medfødte årsager, andre gange er det erhvervet, fx akromegali og ekspanderende knogletumorer</li> </ul> </li> <li>Ændringer i knoglealder <ul> <li>De forskellige epifysecentre forbenes - og epifyseskiverne lukker sig ved forskellig alder</li> <li>Ved bestemmelse af knoglealder tages et billede af venstre håndled og hånd som sammenholdes med et atlas over normal knogleudvikling</li> </ul> </li> <li>Tegn på artritis <ul> <li>Reduceret ledspalte <ul> <li>Tegn på destruktion af ledbrusk</li> <li>Kan tidligt i forløbet være det eneste fund</li> </ul> </li> <li>Hævelse i bløddelene <ul> <li>Tegn på inflammation </li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h3>Vurdering af en røntgenundersøgelse af columna</h3> <h4>Sammenfald af ryghvirvel</h4> <ul> <li>Højden på ryghvirvlen er reduceret</li> <li>Ses let på sidebilledet i sammenligning med nabohvirvler</li> <li>Årsagerne kan være osteoporose, metastaser, <a href="~/link.aspx?_id=FEA337568D6743A3B6DAE50693FED1CA&_z=z">myelomatose</a>, infektion, <a href="~/link.aspx?_id=8C4DF493BA894D9F8FCD381387002627&_z=z">osteomalaci</a>, traume</li> </ul> <h4>Forandringer i processus spinosi</h4> <ul> <li>Ses bedst på forfraoptagelsen (AP)</li> <li>Destruktion af en eller flere buerødder tyder på metastaser</li> </ul> <h4>Skleroserede eller lytiske hvirvler</h4> <ul> <li>Sklerose eller lyse kan ramme en eller flere hvirvler</li> <li>Hyppigste årsager er metastaser, maligne lymfomer, <a href="~/link.aspx?_id=4879EDF2B7324D4B915B030EE7C66CB1&_z=z">Pagets sygdom</a>, hæmangiomer, infektion</li> <li>En røntgenundersøgelse er ikke god til at påvise metastaser (ikke sensitiv nok), før metastaserne er udbredte</li> </ul> <h4>Paravertebrale skygger</h4> <ul> <li>Ændringer i bløddelene langs rygsøjlen</li> <li>Skyldes infektion, maligne neoplasmer eller hæmatomer efter traume</li> <li>Ses bedre med CT og MR</li> </ul> <h3>Specifikke forandringer i knoglerne</h3> <h4>Solitære læsioner</h4> <ul> <li>Enkeltstående forandringer med osteolyse og eller sklerose som kan skyldes <ul> <li>Knogletumorer (benigne eller maligne), evt. ledsaget af periostal reaktion, kan give patologiske frakturer</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B3A398199D0146ED8B5184C8BC3A21F9&_z=z">Osteomyelitis</a> evt. ledsaget periostal reaktion</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=5765F1B80A234BB4930ED9C90492C508&_z=z">Knoglecyste</a>, kan give patologiske frakturer</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=1973D398218F487EBD562B025A99D156&_z=z">Fibrøs dysplasi</a></li> </ul> </li> <li>Vurderingen af forandringerne bygger på <ul> <li>Afgrænsningen <ul> <li>Skarp afgrænsning er ofte tegn på en benign tilstand</li> <li>Uskarp afgrænsning er ofte et malignitetstegn</li> </ul> </li> <li>Omliggende corticalis <ul> <li>Skade på tilliggende corticalis tyder på en aggressiv læsion så som malign tumor eller osteomyelitis</li> </ul> </li> <li>Ekspansion <ul> <li>Intakt corticalis tyder på langsomtvoksende læsion så som enkondrom eller fibrøs dysplasi</li> </ul> </li> <li>Periostal reaktion <ul> <li>Aktiv periostal reaktion reaktion uden traume tyder på en aggressiv læsion – osteomyelitis, malign svulst, metastaser</li> </ul> </li> <li>Forandringer inde i læsionen <ul> <li>Fx brusktumor, <a href="~/link.aspx?_id=D1840A6F2D714467A35C2B1A4CCDF91A&_z=z">osteosarkom</a></li> </ul> </li> <li>Bløddelshævelse <ul> <li>Er tegn på en aggressiv læsion, svulst eller infektion</li> </ul> </li> <li>Lokalisation <ul> <li>Osteomyelitis findes ofte i metafysen af knoglerne</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h4>Knogletumorer</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=F69B9C565A92485CAAB0FBED27845E5C&_z=z">Metastatisk knogletumor</a> er langt hyppigere end primær knogletumor </li> <li>Primære maligne knogletumorer <ul> <li>Karakteriseret ved uskarp afgrænsning ofte med en bred overgangszone mellem normal og unormal knogle, corticalis kan være ødelagt, ofte periostal reaktion, ofte bløddelsforandringer</li> <li>Osteosarkom, oftest hos børn og unge i 5-20-årsalderen, opstår ofte i metafyse – hyppigst nær knæet</li> <li>Kondrosarkom, oftest i 30-50-årsalderen, hyppigst i bækkenet, scapula, humerus og femur, fremstår typisk som en lytisk ekspansiv proces</li> <li>Fibrosarkom, sjælden, hyppigst nær knæet</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=0D90FE5F7EC44E09BDFF3752CCB7BB0A&_z=z">Ewings sarkom</a>, hyppigst hos børn, opstår i skaftet på de lange rørknogler, giver dårligt afgrænset knogledestruktion</li> <li>Kæmpecelletumor er lokalt invasiv, men metastaserer sjældent, subartikulær oftest i knæet eller anklen</li> <li>Primært lymfom i knoglerne er sjældent forekommende</li> </ul> </li> <li>Benigne knogletumorer <ul> <li>Er godt afgrænset med en sklerotisk kant, kan være ekspansiv, men skader sjældent corticalis, der er ingen periostal reaktion eller bløddelsreaktion</li> <li>Sædvanligvis negativ skeletscintigrafi</li> <li>Enostose er ikke en egentlig tumor, men et område med tættere knoglestruktur</li> <li>Enkondrom er en lytisk ekspanderende læsion, som hyppigst findes i håndens knogler</li> <li>Fibrøse korticale defekter er tilfældige fund hos børn</li> <li>Fibrøs dysplasi kan ramme en eller flere knogler. Det ses sædvanligvis i lange knogler og ribbenene</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=5765F1B80A234BB4930ED9C90492C508&_z=z">Knoglecyste</a> hos børn og unge voksne, corticalis kan være tynd og knoglen udvidet. Kan medføre patologisk fraktur</li> <li>Osteoid osteom, smertefuld tilstand almindeligvis i femur og tibia hos unge voksne, har et typisk udseende med udtalt sklerose og en central opklaring med en lille tæt kerne (nidus)</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=689898C33684451CA33ABACF4C7B2031&_z=z">Esosinofilt granulom</a>, hos børn og unge voksne, giver lytiske læsioner oftest i kraniet, bækkenet, femur eller ribbenene</li> </ul> </li> </ul> <h4><a href="~/link.aspx?_id=B3A398199D0146ED8B5184C8BC3A21F9&_z=z">Osteomyelitis</a></h4> <ul> <li>Forandringer er ikke synlige før efter 10-14 dage – osteomyelitis ses langt tidligere med MR-skanning</li> <li>Hyppigste lokalisation er metafyserne i lange rørknogler, hyppigst femur og tibia</li> <li>Tidlige forandringer er bløddelshævelse og knogledestruktion med periostal reaktion</li> <li>En del af knoglen kan dø og blive udskilt som et sequestre</li> <li>Kronisk osteomyelitis giver fortykket knogle og sklerose uden klar adskillelse mellem corticalis og medulla, inde i knoglen findes sekvester og områder med knogledestruktion</li> <li>”Brodies absces” er en lokaliseret osteomyelitis, almindeligvis nær enden af lange rørknogler</li> <li>Sekvester og evt. fremmedlegmer (osteosyntesemateriale) skal ofte fjernes, for at man kan behandle infektionen radikalt</li> </ul> <h4>Multiple fokale læsioner</h4> <ul> <li>Metastaser <ul> <li>Kan være sklerotiske, lytiske eller en blanding</li> <li>Knogler, der indeholder knoglemarv, angribes oftest: Ryggen, kraniet, ribben, bækken, humeri, femora</li> <li>Lytiske metastaser skyldes som regel spredning fra carcinom i prostata, mamma, bronkier og hos børn fra neuroblastom eller leukæmi</li> <li>Sklerotiske metastaser skyldes sædvanligvis spredning fra carcinom i <a href="~/link.aspx?_id=3A046BC097F0409886A99BB24469190A&_z=z">prostata</a> og <a href="~/link.aspx?_id=B652879192A24EA399EDF024EB1DFD7F&_z=z">mamma</a></li> <li>Omkring 50 % af knoglemetastaser, som findes ved <a href="~/link.aspx?_id=50783DE0BC294DFB968E23B8EC328D5F&_z=z">scintigrafi</a>, er ikke synlige på en konventionel røntgenundersøgelse. Derfor er røntgenundersøgelsen i dag blevet erstattet af enten <a href="~/link.aspx?_id=2BAA25CD0D5E49AFA17D05E9E8CE566F&_z=z">MR-skanning</a> eller <a href="~/link.aspx?_id=56C224EC72B64561AE890A95D03E37A6&_z=z">PET/CT scanning</a>. MR-skanning er langt mere følsom end konventionel røntgenundersøgelse og kan i de fleste tilfælde adskille benigne årsager (fx degenerative forandringer) fra maligne årsager (fx metastaser) til isotopophobningen ved scintigrafien. Nogle gange påviser MR-skanningen metastaser, som ikke ses ved scintigrafi eller PET/CT, eller omvendt</li> </ul> </li> <li>Multiple myelomer <ul> <li>Findes almindeligvis i knogler, hvor der er aktiv hæmopoese</li> <li>Læsionerne er lytiske, ofte klarere afgrænsede end metastaser og kan give ekspansion af benet</li> <li>MR-skanning viser læsionerne langt bedre og har mange steder erstattet den konventionelle røntgen undersøgelse. En anden mulighed er lav dosis CT af skelettet, der også anvendes mange steder til monitorering af sygdomsaktivitet</li> </ul> </li> </ul> <h4>Osteopeni</h4> <ul> <li>Røntgenologisk tæthed er afhængig af mængden af calcium i knoglen</li> <li>Hovedårsagerne til nedsat kongletæthed er osteoporose, osteomalaci, <a href="~/link.aspx?_id=145E2DFD993C41C790312325F017B5F7&_z=z">hyperparathyroidisme</a>, multiple myelomer</li> <li>Osteoporose <ul> <li>Mangel på proteinmatriks (osteoid)</li> <li>Er en røntgenologisk eksklusionsdiagnose jf., metastaser, myelomer, hyperparathyroidisme, osteomalaci</li> <li>Forandringer ses bedst i columna med nedsat knogletæthed og sammenfald af ryghvirvlerne</li> <li>Screening og diagnostik af osteoporose gøres ved hjælp af <a href="~/link.aspx?_id=1BA40F7A98894A52B4F42D77029FCEC2&_z=z">knogledensitometri</a> (en speciel scanningsteknik, der anvender røntgenstråler)</li> </ul> </li> <li>Osteomalaci <ul> <li>Dårlig mineralisering af osteoidet pga. <a href="~/link.aspx?_id=8C4DF493BA894D9F8FCD381387002627&_z=z">vitamin D mangel</a></li> <li>Hos børn dvs. før epifyseskiverne lukker sig, kaldes sygdommen <a href="~/link.aspx?_id=21A0E73D9AE44A92952A9CC1345CD57E&_z=z">rakitis</a> <ul> <li>Forandringerne på røntgenbillederne er mest udtalte, hvor den maksimale knoglevækst finder sted, dvs. ved knæ, håndled og ankler</li> <li>Knoglerne bliver bløde og deformeres ofte</li> </ul> </li> <li>Hos voksne betegnes sygdommen osteomalaci <ul> <li>Røntgenologisk ses nedsat knogletæthed, tyndere trabekler og corticalis samt påvisning af pseudofrakturer (Loosers zoner, tværgående bånd gennem corticalis)</li> <li>Knogledeformiteter udvikler sig</li> </ul> </li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=145E2DFD993C41C790312325F017B5F7&_z=z">Hyperparathyroidisme</a> <ul> <li>Mobiliserer calcium fra knoglerne, og medfører nedsat knogletæthed</li> <li>Kun meget få får forandringer, der er synlige på de almindelige røntgenbilleder</li> <li>Typiske forandringer er subperiostal knogleresorption. Det ses især i hænderne på radialsiden af de midterste phalanges og ved spidsen af de distale phalanges</li> </ul> </li> <li>Multiple myelomer</li> </ul> <h3>Unormale fund i kraniet</h3> <ul> <li>Er de fleste steder erstattet af CT skanning<br> Der ses efter følgende: <ul> <li>Intrakranielle forkalkninger</li> <li>Hypofyseområdet</li> <li>Tegn til lyse eller sklerose</li> <li>Frakturlinjer</li> </ul> </li> <li>Suturer og impressioner fra blodkar skal ikke mistolkes som fraktur linjer</li> <li>Intrakranielle forkalkninger <ul> <li>De fleste er normal og uden klinisk betydning</li> <li>Patologiske forkalkninger er som regel fokale og skyldes primære svulster som menigeomer og gliomer, kraniofaryngiom,</li> <li>Arteriovenøse misdannelser, større aneurismer og gamle abscesser</li> </ul> </li> <li>Øget kranielt tryk <ul> <li>Giver udvidede suturer hos børn under otte år</li> </ul> </li> <li>Opklaringer <ul> <li>Fokale lytiske områder indikerer metastaser eller myelomer</li> </ul> </li> <li>Sklerosering <ul> <li>Den hyppigste tilstand er hyperostosis frontalis interna, en tilstand uden klinisk betydning, ses tydeligere på en CT skanning af cerebrum</li> <li>Lokaliseret sklerosering evt. blandt andet med lytiske områder, kan skyldes <a href="~/link.aspx?_id=90ADCE762F78496B8F98C2CF4F37E766&_z=z">meningeom</a>, metastaser eller fibrøs dysplasi</li> </ul> </li> </ul> <h3>Leddene</h3> <h4>Indikationer på årsagen til artritis</h4> <ul> <li>Articulære erosioner <ul> <li>Er et område med destruktion af articulær corticalis og tilstødende trabekulær knogle, ofte ledsaget af skader på ledbrusken</li> <li>Betændelsesudløst vækst af synovialis (pannus) kan skyldes <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=939AB6BE2EA74C2890648DEA4AF5E6C6&_z=z">Leddegigt</a>, <a href="~/link.aspx?_id=4229C2A984A84E1B8CD5EF2234A87941&_z=z">juvenil rheumatoid artritis</a>, <a href="~/link.aspx?_id=E82C4BA484D14374B5625D94EFEB9925&_z=z">psoriasis artritis</a>, Reiters sygdom, ankyloserende spondylitis, tuberkulose</li> </ul> </li> <li>Respons på aflejring af uratkrystaller ved <a href="~/link.aspx?_id=75DC4A23BF9A4107A8A41113B8EA3720&_z=z">urinsur gigt</a></li> <li>Destruktion som skyldes infektion</li> <li>Gentagne blødninger, fx <a href="~/link.aspx?_id=6D1FE04BD5C84ABB9860EA1204019A98&_z=z">hæmofili</a></li> <li>Neoplastisk indvækst</li> </ul> </li> <li>Osteofytter, subchondral sklerose og cyster <ul> <li>Er tegn på artrose</li> </ul> </li> <li>Ændringer i leddets form <ul> <li>Forskellige tilstande kan give karakteristiske forandringer</li> </ul> </li> </ul> <h4>Diagnostik af artritis</h4> <ul> <li>Er mere end et led inddraget <ul> <li>Hvilke led?</li> </ul> </li> <li>Rheumatoid artritis involverer først og fremmest metacarpo- og metatarso-falangealleddene i henholdsvis hænder og fødder, de proksimale interfallangealled og håndleddene</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E82C4BA484D14374B5625D94EFEB9925&_z=z">Psoriasis artritis</a> angriber almindeligvis de distale interfalangealled</li> <li>Urinsyregigt involverer typisk metatarso-falangealleddet til storetåen</li> <li>Artrose i hænderne ses oftest i de distale interfalangealled og <a href="~/link.aspx?_id=FF3F69AB628E408A8B5F375EF3D490BE&_z=z">carpometacarpalleddet i tommelen</a></li> <li>Artrose i fødderne rammer oftest det første metatarsofalangealleddet</li> <li>Arthrose i store led ses især i <a href="~/link.aspx?_id=459F747F3A1F4339B887DA7BB7A3FC2F&_z=z">hofte</a>- og <a href="~/link.aspx?_id=E7B85CC9D28B472D86648FCEFCA56E58&_z=z">knæled</a></li> <li>Foreligger der en kendt sygdom?</li> </ul> <h4>Rheumatoid artritis</h4> <ul> <li>Polyartritis <ul> <li>Tidligste forandringer er bløddelshævelse og osteoporose</li> <li>Siden bliver ledspalten smallere</li> <li>Videre destruktion giver knogleerosioner ved ledkanterne</li> <li>Senere tilkommer ulnardeviation i metacarpofalangealleddene, store led kan angribes, senere i forløbet, ved alvorlig sygdom, kan der opstå subluksation af atlantoaxial-leddet</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=75DC4A23BF9A4107A8A41113B8EA3720&_z=z">Urinsyregigt</a> <ul> <li>Almindeligvis i metatarsofalangealleddet i storetåen</li> <li>Tidligste forandringer er bløddelshævelse</li> <li>Senere opstår erosioner, men noget under corticalis i leddet <ul> <li>Erosionerne er udtryk for urataflejringer i knoglen</li> </ul> </li> <li>Almindeligvis er der ikke lednær osteoporose</li> <li>Periartikulært kan der danne sig større klumper med aflejringer af urat, såkaldte tofi</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=540857B1EC2543868083708EB88B94BF&_z=z">Ledinfektion</a> <ul> <li>Skyldes oftest pyogene bakterier eller tuberkulose</li> <li>Fører til hurtig destruktion af ledbrusken efterfulgt af ødelæggelse af den subkondrale knogle</li> <li>Tuberkulose rammer oftest hofteled og knæled og giver tidlig pannusudvikling</li> <li>Ledspalten bliver smallere, erosioner opstår, og typisk er der udtalt lednær osteoporose</li> </ul> </li> <li>Artrose <ul> <li>Skyldes slitage i ledbrusken</li> <li>Hofter og knæ er mest udsatte</li> <li>En række karakteristiske fund</li> <li>Reduceret ledspalte, mest udtalt hvor vægtbelastningen er størst</li> <li>Osteofytter (knoglesporer) som findes ved kanten af ledbrusken</li> <li>Subkondral sklerosering forekommer som regel på begge sider af leddet</li> <li>Subkondrale cyster findes under leddets corticalis ofte sammen med subkondral sklerose</li> <li>Løse legemer (ledmus), afsprængt knogle eller forkalkede bruskstykker</li> </ul> </li> <li>Avaskulær nekrose <ul> <li>Opstår almindeligvis i eller nærved leddet</li> <li>Er forbundet med en række underliggende tilstande som frakturer, kortikoidbehandling, vaskulær sygdom ved kollagenoser, stråleterapi, seglcelleanæmi, eksponering for højt tryk (fx tunnelarbejdere, dykkere)</li> <li>Røntgenologisk ses øget tæthed i subchondral knogle med uregelmæssig ledkontur, evt. fraktur af knoglen <ul> <li>MR giver bedre fremstilling af tilstanden</li> </ul> </li> <li>Efter fraktur kan tilstanden opstå i femurs lårhals og i hånden ved scaphoideum, der opstår efter et lokalt svigt i blodcirculationen</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E666CD5F2753479CA957375F16C73E2D&_z=z">Perthes sygdom</a> (caput femoris) regnes som osteokondritis dvs. en nekrose i en epifyse <ul> <li>Forekommer også i tuberositas tibia (<a href="~/link.aspx?_id=C7C444B82BE44C7BB92EA22FF337EEEA&_z=z">Osgood-Schlatter</a>), metatarser (Köhler), <a href="~/link.aspx?_id=76EC22996D7A47C79063A167B1B3CFE2&_z=z">os naviculare (Köhler)</a>, columna (Scheuermann) mm.</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=7ABAD738D35E4753AD6FFAF512DA3AFD&_z=z">Osteokondritis dissecans</a> er et andet eksempel <ul> <li>Afsprænging af fragmenter af brusk og evt. knogle i konvekse ledflader i knæ, albue eller talus</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h4>Frakturer og dislokation/luksation</h4> <ul> <li>Frakturer påvises eller mistænkes ved følgende røntgenologiske tegn <ul> <li>Frakturlinjer. Disse kan være meget tynde og svære at se <ul> <li>Et brud i corticalis</li> <li>Brud i trabeklerne</li> <li>Bulende eller trykket corticalis</li> <li>Bløddelshævelse evt. væske i et led, ved større frakturer kan der ses ledansamling med fedtvæskespejl, især ved frakturer i knæområdet</li> </ul> </li> <li>Er billederne tvetydige eller, hvis der et misforhold mellem klinik og røntgenfund, tager man stilling til, om der skal tages supplerende billeder eller laves en anden undersøgelse fx CT eller MR</li> </ul> </li> <li>Dislokation/luksation <ul> <li>Ledfladerne står ikke i normal relation til hinanden</li> </ul> </li> </ul> <h4>Specielle skader</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=D267FACA6C0C4A77B239ACC746B1C3A6&_z=z">Stressfrakturer</a> <ul> <li>Skyldes gentagne, ofte mindre traumer <ul> <li>I tibia og fibula</li> <li>Marchfrakturer i skaftet af metatarserne</li> </ul> </li> <li>Røntgenologiske forandringer ses først efter 10-14 dage, scintigrafi efter 2-3 dage. MR kan vise frakturer umiddelbart efter, at de er opstået</li> </ul> </li> <li>Insufficiens fraktur <ul> <li>Brud som opstår under normale aktiviteter eller ved minimale traumer, hyppigst ved osteoporose eller osteomalaci</li> </ul> </li> <li>Patologiske frakturer <ul> <li>Brud i en unormal knogle</li> <li>Kan skyldes både primære og sekundære svulster</li> </ul> </li> </ul> <h4>Skader i håndens knogler</h4> <ul> <li>Distale falanges <ul> <li>Knusningsbrud <ul> <li>Dette er en meget hyppig skade, hvor fingerspidsen er klemt, og spidsen af knoglen er brækket af, eller der foreligger et komminut brud</li> <li>Almindeligvis foreligger samtidig skade på negleseng og fingerpulpa</li> </ul> </li> <li>Dropfinger <ul> <li>Skyldes ofte direkte slag mod udstrakt finger</li> <li>Der er en afrivning (avulsion) af strækkesenen ved fæstningen på basis af distale falanx</li> <li>En mindre almindelig skade er afrivning af små knoglefragmenter fra dorsalsiden af basis af den distale falanx</li> <li>Diagnosen er klinisk og åbenlys – en flektionsdeformitet af det distale interfalangealle led</li> <li>Røntgen tages for at vurdere størrelsen på evt. knoglefragmenter</li> <li>De fleste af disse skader heler ved at fiksere leddet midlertidigt, men fuldstændige afrivninger af senen kan gøre kirurgi nødvendig</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Midterste falanges <ul> <li>Boutonnière deformity <ul> <li>Dette er en deformitet af fingeren med ekstension af distale interfalangealled, fleksion af proximale interfalangealled og ingen tegn på knogleskader ved røntgenundersøgelser</li> <li>Fæstnet af strækkesenen er revet af og fiksering i hyperekstension af det proximale interfallangeallealled er nødvendig for at hindre en langvarig fikseret flektionsdeformitet</li> </ul> </li> <li>Volarplade afrivning <ul> <li>Dette er et ganske hyppigt brud</li> <li>Det er sekundært til en hyperekstensionsskade, og er nogle gange forbundet med dislokation af proksimale interfallangealled</li> <li>Det afrevne knoglefragment er ofte meget lille og vanskeligt at se</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Proximale falanges <ul> <li>Spiral brud eller tværgående brud <ul> <li>Ved et sådant brud er fingeren ofte forkortet og roteret – skaden er almindeligvis forårsaget af et direkte slag</li> <li>Deformiteten er almindeligvis tydeligere, når patienten bøjer fingrene</li> <li>Vinkling vurderes bedst på et side- eller skråbillede</li> <li>AP billedet undervurderer som regel graden af vinkling og forkortelse</li> </ul> </li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=8FEF1AEAEF5C4D7DBDE2E5E688E347A5&_z=z">Metakarper</a> <ul> <li>Punchbrud (boksers brud) <ul> <li>Det er et resultat af et ”punch” = slag (jf. boksning)</li> <li>Halsen til metakarpen er knækket, og der er volar forskydning af knoglehovedet</li> <li>Det er hyppigst den femte metakarp som skades, men skade kan også opstå ved hovedet til fjerde og andre metakarper</li> <li>Sygehistorie og kliniske fund er typisk med affladning af knoen, knoen er ”sunket ned”</li> <li>En vis grad af vinkling accepteres, siden dette giver minimalt funktionssvigt</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Andre metakarpskader <ul> <li>Skråbrud eller tværbrud i skaftet eller basis til metakarpen kan forekomme i en eller flere metakarper</li> <li>Nogle gange findes bruddet ved basis og ved karpometakarpalleddet, og der er en mulighed for en ledsagende dislokation eller subluksation af leddet</li> <li>Disse brud behandles nogle gange bedst med pindefiksering</li> </ul> </li> <li>Tommelskader <ul> <li>Bennetts brud og dislokation <ul> <li>Dette er et skråbrud ved basis af første metakarp og dorsal dislokation eller subluksation af første metakarp</li> <li>Bruddet går ind i karpometakarpalleddet, og forskydningen gøres værre og mere ustabil af abduktormusklerne til første metakarp</li> <li>Behandlingen af denne tilstand er kontroversiel</li> <li>Den kan behandles med lukket reponering og fiksering, lukket og percutan pinde-fiksering eller åben reponering og pinning</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Fraktur <ul> <li>En abduktionsskade af tommelen opstår, når tommelen brækkes udover, og der opstår en afrivning af fæstet til det ulnare kollateralligament – som også kan give knogleafrivning</li> <li>Disse skader behandles normalt konservativt, men fuldstændige afrivninger af det ulnare kollaterale ligament kan kræve kirurgi</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forandringer i columna </h3> <ul> <li>Metastaser, myelomer, lymfomer <ul> <li>Områder med lyse eller sklerose, eller en blanding evt. sammenfald af hvirvel, er vigtige indikatorer på metastaser</li> <li>Myelomer kan være vanskelige at adskille fra metastaser, men metastaser rammer ofte buerødder ud over selve hvirvelkorpus</li> <li>Scintigrafi kan vise øget aktivitet i relation til neoplastiske svulster, men det er ikke altid tilfældet med myelomer</li> <li>MR er den bedste radiologiske metode, giver præcise billeder af tumorvævet og kan påvise skader på rygmarven eller kompression af nerverødder</li> </ul> </li> <li>Infektion <ul> <li>Typisk for infektion er ødelæggelse af diskus og tilstødende ryghvirvler</li> <li>Tidligt i forløbet ses reduceret diskushøjde og erosioner på overfladen af ryghvirvlerne</li> <li>Senere kan knogledestruktion give sammenfald af hvirvlen</li> <li>Der er ofte en paraverteral absces</li> <li>Nålebiopsi eller -aspiration kan gøres under vejledning af CT eller almindelig røntgengennemlysning</li> <li>Ved heling vokser ryghvirvlerne typisk sammen</li> </ul> </li> <li>Spinale skader <ul> <li>Røntgenundersøgelse laves i starten efter <ul> <li>Brud i ryghvirvlerne, buerødderne eller laminae</li> <li>Forskydning pga. fraktur eller luksation</li> </ul> </li> <li>CT er nyttig ved større skader, og viser udbredelsen af frakturen <ul> <li>Kan afklare om frakturer og luksationer er stabile</li> <li>Kan identificere knoglefragmenter i spinalkanalen, som skal fjernes kirurgisk</li> </ul> </li> <li>MR er CT overlegen ved vurdering af skader på medulla eller nerverødder</li> </ul> </li> <li>Degenerativ diskussygdom <ul> <li>Spondylose opstår ved degeneration af diski</li> <li>Spondylose er ofte mest udtalt i de nedre cervikale og lumbale regioner</li> <li>Den degenererede diskus kan herniere ud i omgivende væv og presse på rygmarven eller nerverødderne (prolaps)</li> </ul> </li> <li>Røntgenundersøgelser ved spondylose <ul> <li>Der er dårlig korrelation mellem klinik og røntgenfund ved spondylose</li> <li>Hovedindikationen for at lave en røntgenundersøgelse af ryggen er at udelukke anden sygdom</li> <li>Typiske røntgenfund er reduceret diskus, osteofytdannelse og sklerose</li> </ul> </li> <li>Diskusprotusioner <ul> <li> Kan variere i størrelse fra små centrale buler til større generelle posterolaterale/laterale udposninger af diskus</li> <li>Er hyppigt i nedre cervikale og lumbale regioner</li> </ul> </li> <li>Lumbal prolaps <ul> <li>De fleste sker posterolateralt på L4/L5 og L5/S1 niveau</li> <li>Visualiseres tydeligt, ligesom evt. kompression af nerverødder</li> <li>Bemærk at mere end 1/3 af de påviste prolapser på MR er asymptomatiske</li> <li>MR med intravenøs kontrastsof er også velegnet ved mistanke om recidiv efter operation, så postoperative arforandringer kan adskilles fra diskusprolaps</li> </ul> </li> <li>Cervical proplaps <ul> <li>En evt. heriniering kan forværres gennem hypertrofi af tilhørende spinale ligamenter</li> <li>De fleste protrusioner findes i de tre nederste cervikale niveauer</li> </ul> </li> <li>Andre tilstande i ryggen <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=7E0B7340303E4D7282E3D9E2FD46BBB3&_z=z">Spinalstenose</a> <ul> <li>Lokaliseret til de cervikale og lumbale regioner</li> <li>MR er den bedste undersøgelse</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E9B3DB6472B84B4AA5A9A4619E17B14C&_z=z">Ankyloserende spondylitis</a> <ul> <li>Sakroiliacaleddene angribes først og karakteriseres af uskarpe ledflader med sklerotisk væv omkring, efterfulgt af erosioner og til sidst sammenvoksning af leddene</li> <li>I ryggen kan spinalligamenterne forkalkes og danne forkalkede broer mellem hvirvlerne</li> <li>I fremskredne tilfælde kan hele columna vokse sammen til en sammenhængende blok af knogle</li> </ul> </li> <li>Spina bifida <ul> <li>Skyldes en ufuldstændig lukning af spinalkanalen, almindeligvis i lumbo-sakral-kanalen, og kan være forbundet med forandring som har skadet rygmarven <ul> <li>Eks. meningomyelocele, meningocele</li> </ul> </li> <li>CT og MR kan give nyttig information, men diagnosen bliver i dag ofte stillet før fødslen med ultralyd</li> <li>Ofte foreligger ikke neurologiske skader, og røntgenfundene er uden betydning</li> </ul> </li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=6AB4877EB60C4AD09C3FAC771904179E&_z=z">Spondylolistese</a> <ul> <li>En fremoverglidning af ryghvirvel korpus i forhold til den underliggende hvirvel</li> <li>Sker oftest på overgangen mellem lumbo-sakral-columna og mellem L4/L5</li> <li>Tilskrives en stressfraktur i pars interarticularis</li> <li>Spondylose betegner samme tilstand men uden fremoverglidning</li> <li>Røntgenundersøgelse er almindeligvis tilstrækkelig, men CT og MR kan anvendes</li> </ul> </li> <li>Rygmarvskompression <ul> <li>Årsagerne kan være <ul> <li>Ekstradurale læsioner som metastase, tuberkulose, cervical prolaps og følgetilstande til cervical prolaps samt følgetilstande til cervical spondylose</li> <li>Intradurale, men ekstramedullære læsioner eks. neurofibrom og meningeomer</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Indre forandringer i rygmarven <ul> <li> Tilstande som ekspanderer rygmarven fx svulster, syringomyeli, hydromyeli, hæmatomer</li> <li>Kan også påvise plaque af demyelinisering ved <a href="~/link.aspx?_id=BF43C438F520402F9003F17299AD1C05&_z=z">multiple sklerose</a> og mindre områder med blødning</li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre forhold</h3> <ul> <li>Generel øgning i knogletæthed <ul> <li>Udbredte sklerotiske metastaser, osteopetrosis, myelosklerose</li> </ul> </li> <li>Ændringer i det trabekulære mønster <ul> <li>Paget’s sygdom <ul> <li>Typiske røntgenfund er sklerose med fortykkede trabekler og corticalis, øget knogletæthed, forstørrelse af den ramte knogle</li> <li>En eller flere knogler kan angribes; hyppigst drejer det sig om bækkenet, rygsøjlen, kraniet og de lange rørknogler</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Hæmolytiske anæmier <ul> <li>Thalassæmi og seglcelleanæmi kan give marvhyperplasi, knogleinfarkter og infektion</li> </ul> </li> <li>Ændringer i knoglens form <ul> <li>Knogledysplasi <ul> <li>Medfødte fejl som fører til unormal størrelse og form af knoglen</li> <li>Der findes mange forskellige dysplasier</li> </ul> </li> <li>Akromegali <ul> <li>Øget udskillelse af væksthormon hos voksne</li> <li>Da epifyseskiverne er lukkede, kan væksten kun ske i den membranøse knogle</li> <li>Forandringer ses i hænder, fødder og ansigt</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h3>Opfølgning af unormale fund</h3> <ul> <li>Mistanke om malign knogletumor <ul> <li>MR, hvis det ikke er muligt så CT</li> <li>Kan bedre definere udbredelsen og relationen til omkringliggende strukturer</li> </ul> </li> <li>Mistanke om multifokal tilstand <ul> <li>Scintigrafi, SPECT/CT eller PET/CT anvendes som screeningsmetode <ul> <li>Nogle steder anvendes MR som opfølgning, så man kan se, om isotopophobningen skyldes benigne eller maligne forandringer</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Osteomyelitis <ul> <li>MR-scanning er den primære undersøgelse; forandringer ses meget tidligt</li> <li>Scintigrafi kan påvise forandringer efter 2-3 dage og anvendes kun, hvis MR ikke er tilgængelig</li> <li>Biopsi af differential diagnostiske grunde. Enkelte gange kan forandringerne ligne en malign tumor</li> </ul> </li> <li>Ledsygdomme</li> <li>Primært opfølgning med MR-skanning der kan vise bløddelene i og omkring leddet </li> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=9F430EA25AC644148D71F49BD7D77E49&_z=z">Information om røntgen af knoglerne</a> </li> </ul> <h3>Animationer</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=570BD8062EAC49029B81A2E526BF78D1&_z=z">CT-skanning</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=3025D95BCC19450DBCE014132FDC0BBC&_z=z">MR-skanning</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=4D6A85643C5147149D9B8696993EB73A&_z=z">Røntgenstråler</a> </li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=F75ADA60496F497AB08BEEB9A2D8BDBE&_z=z">Bækken, normalt, røntgen</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=4D2CF221E3D24B0E802049C4C0CD593B&_z=z">Højre albueled i 2 projektioner, normalt led</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=BF82DB13869942D09DCE536CB7A5B19D&_z=z">Højre hånd i 1 projektion, normal</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=726A3B0A3E144E629A8C35F01CF3050C&_z=z">Højre håndled, normalt, i to projektioner</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=B049B1DECEAB4B3F8E653F328F5AA938&_z=z">Os scaphoideum, specialoptagelse</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=8DAA0833171C4984BF34D7019E69D9D0&_z=z">Overarmsknoglen inklusive skulderleddet i 2 projektioner, normal</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=22CB41C40DF540E0B1C0F056101DB789&_z=z">Venstre fodled i 2 projektioner, normalt</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=5598DDACDACF4653BB4CD412D02E4618&_z=z">Venstre knæ i 2 projektioner, normalt</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=67F1DD3B212E4E4D8B287990FE0FBBA4&_z=z">Hånd, fraktur, røntgen</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=1CB80A3D677D4C028ADAEAE304693E0F&_z=z">Hånd, fingerfraktur, røntgen</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=65A91EC6747846CDAB20ADFFC0EB1023&_z=z">Hånd, green-stick fraktur, røntgen</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=18D75BCBD22E40E7A3206851F9D35C91&_z=z">Hånd, distal radius fraktur, røntgen</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=D7FDCC845B6E4145B6AB13055DBE4F9F&_z=z">Knogletumor, røntgen og MR</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=9E668764C82542ED8CD4CB5661628D55&_z=z">Foto af digitalt knoglerum</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<div><br /> </div>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2550</TextField> <TextField Name="PageTitle">Røntgen af knoglerne</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Røntgen af knoglerne</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-08-21T13:26:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{44BE509B-CD57-49CE-9ED2-BCE15982B710}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">knoglerøntgen, Røntgen af knogler, Røntgen af knoglerne, røntgen af skelet</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
48.963 characters