seksuel-dysfunktion-hos-kvinder
Portal
/
Laegehaandbogen
/
gynaekologi
/
tilstande-og-sygdomme
/
seksuelle-forstyrrelser
/
seksuel-dysfunktion-hos-kvinder
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
abort
infektioner
inkontinens
menstruationsproblemer
svulster-og-dysplasi
seksuelle-forstyrrelser
forstyrret-seksuel-ophidselse-hos-kvinder
nedsat-seksuel-lyst-hos-kvinder
orgasmeforstyrrelser-hos-kvinder
seksuel-dysfunktion-hos-kvinder
seksuel-dysfunktion-i-og-efter-menopausen
vaginisme
oevrige-sygdomme
diverse
praevention
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{9AE0F73F-BDEE-482D-8634-283BD8F01826}" Name="seksuel-dysfunktion-hos-kvinder" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{9900424C-FFC7-4BD8-967B-D44064FADF6B}" SortOrder="400" PublishDate="2010-05-01T10:24:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Kvindens subjektive oplevelse af seksuel dysfunktion samt lægens samlede vurdering af tilstanden</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>En grundig anamnese er afgørende for diagnostik og evt. behandling</li> <li>Hvis kvinden har en fast partner, bør begge partnere almindeligvis involveres, men det kan i nogle tilfælde anbefales at tale med patienten alene først</li> <li>Beskrivelse af problemet <ul> <li>Bed kvinden beskrive problemet med egne ord</li> <li>Vis forståelse for, at det kan være et vanskeligt emne, og at det kan være svært at sætte ord på</li> <li>Fortæl kvinden, at seksuelle problemer er hyppige</li> <li>Få et så præcist indblik i problemerne som muligt: Afklar, hvorvidt der foreligger smerter og ubehag, mangel på seksuel lyst, ophidselse eller orgasme</li> </ul> </li> <li>Er der fysiske problemer ved samleje? <ul> <li>Tør skede?</li> <li>Smerter i vulva og/eller underliv?</li> <li>Erektionsproblemer hos partneren?</li> </ul> </li> </ul> <h4>Seksualanamnese</h4> <ul> <li>Er problemet primært eller sekundært, partielt eller totalt, situationelt eller universelt?</li> <li>Har kvinden lyst til sex?</li> <li>Har kvinden lyst til partneren?</li> <li>Bliver hun seksuelt ophidset ved stimulation?</li> <li>Opnår hun orgasme? Med aktuelle partner, med tidligere partnere, ved masturbation?</li> <li>Kvaliteten af forholdet mellem de to partnere? Kan de tale om seksuelle problemer?</li> <li>Kvindens mentale og emotionelle tilstand?</li> <li>Kvindens samlede livssituation?</li> <li>Kvaliteten af tidligere seksuelle erfaringer?</li> <li>Har kvinden været seksuelt misbrugt?</li> <li>Specielle bekymringer knyttet til seksuel aktivitet?</li> <li>Har kvinden tilstrækkelig viden om kropslige og seksuelle funktioner?</li> <li>Tilstrækkeligt forspil? Er parret klar over, at de fleste kvinder opnår orgasme ved vedvarende stimulation af klitoris, men ikke ved samleje?</li> <li>Har kvinden seksuelle fantasier?</li> <li>Har partneren seksuelle vanskeligheder?</li> <li>Hvordan påvirker problemerne parforholdet?</li> <li>Kvindens (og evt. partners) forventninger til udredning og behandling?</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>GU er indiceret ved klager over orgasmerelateret ubehag og smerter - husk palpation af bækkenbundsmuskler</li> <li>Almindeligvis findes ingen organisk forklaring på seksuel dysfunktion</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Undgå specialundersøgelser og blodprøver <ul> <li>Måling af prolaktin ved mistanke om prolaktinom overlades til specialist - er normal forbundet med hypogonadisme og udsættende blødninger</li> </ul> </li> <li>Måling af østrogen eller testosteron har ingen diagnostisk værdi, med mindre man mistænker egentlig hypogonadisme eller andre forstyrrelse i hypotalamus-hypofyse-gonade-aksen. Hormonværdier korrelerer almindeligvis ikke med seksualfunktion</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist el undersøgelse på sygehus</h3> <ul> <li>Ingen</li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=D4645C30301C44A9A52178A907940C23&_z=z">Depression</a></li> <li>Relationsproblemer</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=BF43C438F520402F9003F17299AD1C05&_z=z">Multipel sklerose</a> (kan debutere med seksuel dysfunktion)</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A6F030DC72254F5FA59D5924937494D0&_z=z">Hypotyreose</a></li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>At bedre den seksuelle dysfunktion gennem stabilisering eller normalisering</li> <li>At kvinden/parret tager ansvar for sin/deres situation</li> <li>At facilitere selvindsigt samt åben og ærlig kommunikation i parforholdet</li> <li>At forebygge, at den seksuelle dysfunktion nedbryder parrets intime kontakt</li> </ul> <h3>Generelt om behandling</h3> <ul> <li>Behandlingen styres af kvindens sygehistorie</li> <li>Der findes få klinisk kontrollerede studier om relevante interventioner, men der kan ses gavn af rådgivning, samtalebehandling og sexologiske øvelser </li> <li>I internationale retningslinjer tilrådes opmærksomhed på både mental og generel sundhed og på relationelle og personlige psykologiske problemer</li> <li>Medikamentel behandling har hos de fleste ingen eller meget beskeden effekt på lyst, ophidselse eller orgasme, men placeboeffekten kan være stor</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Husk den bio-psyko-sociale tilgang </li> <li>Brug <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.dp.dk/decentrale-enheder/dansk-sundhedspsykologisk-selskab/wp-content/uploads/sites/48/2016/11/Sexologisk-behandling.pdf" target="_blank">plissit-modellen</a> for samtalen (eller endnu hellere ex-plissit, der giver mere dialog og mindre top-down rådgivning)</li> <li>Hvor langt du vil gå i rådgivningen, afhænger af din interesse for og dine kompetencer i emnet</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Afhænger af situationen</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>Testosteron<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Parish SJ, Simon JA, Davis SR, Giraldi A, Goldstein I, Goldstein SW, Kim NN, Kingsberg SA, Morgentaler A, Nappi RE, Park K, Stuenkel CA, Traish AM, Vignozzi L, International Society for the Study of Women's Sexual Health Clinical Practice Guideline for the Use of Systemic Testosterone for Hypoactive Sexual Desire Disorder in Women. J Sex Med 2021;18: 849-867" data-value-piped="Parish SJ, Simon JA, Davis SR, Giraldi A, Goldstein I, Goldstein SW, Kim NN, Kingsberg SA, Morgentaler A, Nappi RE, Park K, Stuenkel CA, Traish AM, Vignozzi L|International Society for the Study of Women's Sexual Health Clinical Practice Guideline for the Use of Systemic Testosterone for Hypoactive Sexual Desire Disorder in Women.|J Sex Med|2021|18|849-867|33814355" data-url="reference-link" data-pubmedid="33814355" title="Parish SJ, Simon JA, Davis SR, Giraldi A, Goldstein I, Goldstein SW, Kim NN, Kingsberg SA, Morgentaler A, Nappi RE, Park K, Stuenkel CA, Traish AM, Vignozzi L, International Society for the Study of Women's Sexual Health Clinical Practice Guideline for the Use of Systemic Testosterone for Hypoactive Sexual Desire Disorder in Women. J Sex Med 2021;18: 849-867">#</a><br> <ul> <li>Der er ikke pt. et godkendt præparat til kvinder. Der må bruges transdermale præparater til mænd i betydeligt reduceret mængde, svarende til 5 mg daglig. </li> <li>Der er nogen evidens for, at behandlingen gavner sexlivet hos postmenopausale kvinder</li> <li>Der kan gå op til tre måneder, før behandlingen virker</li> <li>Langtidseffekten, f.eks. på hjertekar-sygdom og bryst, er ukendt</li> <li>Testosteronbehandling uden østrogen vil hæve den postmenopausale kvindes i forvejen forøgede androgen/østrogen-ratio med risiko for viriliserede effekt</li> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;6177;Sildenafil] og andre <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/318483">PDE5-hæmmere</a><a title="Leddy LS, Yang CC, Stuckey BG, Sudworth M, Haughie S, Sultana S, Maravilla KR., Influence of sildenafil on genital engorgement in women with female sexual arousal disorder.. J Sex Med 2012;9(10): 2693-7" href="%20" data-value-piped="Leddy LS, Yang CC, Stuckey BG, Sudworth M, Haughie S, Sultana S, Maravilla KR.|Influence of sildenafil on genital engorgement in women with female sexual arousal disorder.|J Sex Med|2012|9(10)|2693-7" data-url="reference-link" data-value="Leddy LS, Yang CC, Stuckey BG, Sudworth M, Haughie S, Sultana S, Maravilla KR., Influence of sildenafil on genital engorgement in women with female sexual arousal disorder.. J Sex Med 2012;9(10): 2693-7" data-type="journal-reference">5</a> <ul> <li>Seksuel dysfunktion hos kvinder er ikke en registreret indikation</li> <li>Øget gennemblødning i genitalia (med bedret lubrikation og klitoriserektion) er fundet i nogle undersøgelser, men retfærdiggør ikke rutinemæssig behandling</li> <li>I to store studier af kvinder med manglende lyst og ophidselse fandt man ingen effekt på seksuel lyst, seksuel oplevelse, lubrikation eller tilfredsstillelse</li> <li>Præparaterne bør ikke bruges til kvinder</li> </ul> </li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315307">Lokalbehandling med østrogen</a> eller [DliActiveSubstance;8831;prasteron] <br> <ul> <li>Kan bruges til stort set alle postmenopausale kvinder uden risiko for bivirkninger</li> </ul> </li> <li>Systemisk østrogen<br> <ul> <li>Næppe effekt på seksuel lyst, ophidselse eller orgasme</li> </ul> </li> <li>Antidepressiva <ul> <li>SSRI præparater øger forekomsten af seksuel dysfunktion, muligvis er [DliActiveSubstance;5194;bupropion] at foretrække, skønt stoffet ikke er indregistreret til sexologisk brug</li> </ul> </li> <li>Dosisreduktion og evt. præparatskift ved medikamentelt udløste dysfunktioner</li> </ul> <h3>Anden behandling</h3> <ul> <li>Seksuelle problemer betragtes overvejende som et parforholdsproblem, og begge parter bør af samme grund inddrages i løsningen</li> <li>Realistiske forventninger, kommunikation og viden om hinandens funktion og lyst er afgørende i en relation</li> <li>Information om anatomi, fysiologi og seksualfunktion </li> <li>Misforståelser, tvivl og urealistiske (kulturelle) idealer afdækkes og korrigeres</li> <li>Kvinder med god fornemmelse af deres bækkenbund (opnået gennem regelmæssige bækkenbundsøvelser) har formentlig lettere ved at kontrollere deres seksuelle situation, og knibeøvelser har også muligvis positiv effekt på vaginalslimhinden postmenopausalt</li> </ul> <h4>Psykologiske interventioner</h4> <ul> <li>Kognitiv adfærdsterapi <ul> <li>Fokuserer på at identificere og modificere faktorer som bidrager til seksuel dysfunktion. Det gælder fx uhensigtsmæssige tanker, præstationsangst, nedsat selvværd, urimelige forventninger samt adfærd der reducerer partnerens interesse og tillid </li> <li>Strategien har til formål at bedre parrets emotionelle nærhed og kommunikation, samt at forstærke den erotiske stimulation</li> <li>Antal sessioner varierer (ofte 3-6), og almindeligvis bør begge parter deltage</li> </ul> </li> <li>Sexologiske øvelser <ul> <li><a href="https://www.auh.dk/patientvejledninger/urinvejskirurgi/rejsningsproblemer/sensualitetstraning-intimovelser/">Sensualitetstræning</a> består af ikke-seksualiseret berøring, som gradvis øges til seksuel berøring og egentligt samleje</li> <li>Partnerne opfordres til at berøre hinanden efter tur og give feedback på kærtegnene</li> <li>Disse teknikker bidrager til at fjerne fokus fra et præstationsmål (fx orgasmen) og til at skabe relationel åbenhed og tryghed</li> </ul> </li> <li>Klinisk kontrollerede studier er generelt en mangelvare, men i et studie, hvor disse to metoder blev kombineret, angav tre fjerdedele af kvinderne bedret seksuel og relationel tilfredshed</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Åben og tillidsfuld samtale mellem parter i en seksuel relation </li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Hvis den praktiserende læge ikke selv er i stand til at håndtere problemet. Dette vil typisk gælde ved svær somatisk/psykisk sygdom, senfølger efter seksuelle overgreb samt ved komplekse samlivskonflikter</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <ul> <li>Al terapi inden for dette område bør følges op med samtaler og evt. undersøgelser</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer, prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Prognosen for seksuelle dysfunktioner afhænger af problemernes styrke, varighed og årsag. Generelt er det vanskeligt at behandle senfølger efter seksuelle overgreb og svære samlivskonflikter (typisk en psykologisk/sexologisk specialopgave), mens problemer, som skyldes fx uvidenhed, manglende erfaring, lægemiddelbivirkninger og lettere parforholdsproblemer, som regel kan normaliseres eller stabiliseres i almen praksis</li> <li>Flere problemer kan bedres relativt enkelt af en åben, nysgerrig og interesseret læge</li> <li>Nogle patienter kan kun i begrænset omfang hjælpes, men alle patienter kan støttes og ydes hjælp til at tackle deres seksuelle vanskeligheder i et trygt samspil med en evt. partner</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Til tilstanden <ul> <li>Lav selvopfattelse og trivsel samt utilfredshed med egen krop</li> <li>Relationelle problemer og gradvis udtynding af intime kompetencer</li> <li>Manglende ressourcer til at håndtere tilgrundliggende sygdom</li> <li>Infertilitet</li> </ul> </li> <li>Til behandlingen <ul> <li>Lægemiddelbivirkninger</li> <li>Psykoterapi kan i sjældne tilfælde give emotionelle reaktioner og kriser</li> <li>Risiko for sygeliggørelse</li> </ul> </li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Uforudsigelig og afhænger af problemets sværhedsgrad, varighed og årsager samt kvindens/parrets lyst og evne til at håndtere situationen</li> <li>Generelt dårlige resultater ved psykiske lidelser, senfølger efter seksuelle overgreb og svære samlivskonflikter</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Nedsat eller manglende seksuel lyst (libido) er den hyppigste seksuelle klage hos kvinder</li> <li>Andre dysfunktioner er <ul> <li>Manglende ophidselse ("arousal") ved adækvat stimulation</li> <li>Smerter eller ubehag ved samleje (dyspareuni) </li> <li>Orgasmeproblemer</li> <li>Vaginisme (skedekrampe) </li> </ul> </li> <li>Problemerne hænger ofte sammen, og nedsat lyst ledsages hyppigt af nedsat ophidselse og nydelse og sjældne orgasmer</li> </ul> <h4>Generelt</h4> <ul> <li><strong></strong>Almen seksuel dysfunktion indeholder forskellige grader af nedsat lyst, ophidselse (evt. med manglende lubrikation af skeden) og hæmmet orgasme </li> <li>Enkelte har aversion mod enhver form for seksuelt samliv. Andre kan nyde kærtegn, selvom de kæmper med at abstrahere fra andre tanker eller give sig hen </li> <li>Ofte er begge parter i et parforhold berørt af en seksuel dysfunktion. Seksuel dysfunktion bør derfor ses i et systemisk perspektiv, og i nogle tilfælde er patienten en "symptombærer", som udviser en relevant reaktion på en usund situation</li> </ul> <h4>Tre hovedgrupper af dysfunktion</h4> <ul> <li>Seksuel lyst-forstyrrelse <ul> <li>Der er generelt nedsat lyst til sex, inkl. onani, og få eller ingen seksuelle tanker eller fantasier</li> <li>Der er ingen motivation for at tage initiativ til sex, eller blive ved med en seksuel handling igangsat af partneren</li> <li>Tilstanden er ikke nødvendigvis en seksuel dysfunktion, men kan afspejle naturlige fluktuationer i lyst og ophidselse </li> </ul> </li> <li>Manglende subjektiv ophidselse (arousal) <ul> <li>Kvinden føler sig ikke seksuelt ophidset, evt. til trods for et fysiologisk respons og til trods for passende stimulation </li> </ul> </li> <li>Orgasmeforstyrrelse <ul> <li>Vedvarende eller tilbagevendende forsinket, fraværende eller forstyrret orgasme trods normal seksuel ophidselse og adækvat stimulation </li> <li>Fravær af orgasme kan være sekundær til manglende ophidselse</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Manglende seksuel lyst <ul> <li>Rapporteres i højst varierende grad i forskellige studier, hvilket antagelig både skyldes skiftende målgruppe og spørgeteknik </li> <li>Hos kvinder i etablerede parforhold er seksuel lyst ikke nødvendigvis det væsentligste motiv for at have sex, og i et amerikansk studie rapporterede 40 % af kvinderne, at de sjældent eller aldrig følte spontan lyst til sex, mens de fleste alligevel blev seksuelt ophidsede</li> </ul> </li> <li>Seksuelle tanker <ul> <li>Kvinder, der sjældent har seksuelle tanker og fantasier, kan godt have et tilfredsstillende seksualliv</li> </ul> </li> <li>Manglende orgasme <ul> <li>Omkring 10 % af kvinder har problemer med at opnå orgasme</li> </ul> </li> <li>Manglende seksuel ophidselse (arousal) <ul> <li>Prævalensen er usikker, der angives 5 % i et amerikansk studie og 17 % i et britisk studie</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Forhold som forventninger, personlighed, kultur, partnerrelation, selvværd samt somatisk og psykisk livsstil og sundhedstilstand er centrale </li> <li>Den fysiologiske basis for seksuel lyst og ophidselse er ikke fuldt ud forstået, men synes at involvere interaktioner mellem neurotransmittere og hormoner, miljøfaktorer, personlighed etc.<a title="Brotto LA, Petkau AJ, Labrie F, Basson R, Predictors of sexual desire disorders in women. J Sex Med 2011;8(3): 742-53" href="%20" data-value-piped="Brotto LA, Petkau AJ, Labrie F, Basson R|Predictors of sexual desire disorders in women|J Sex Med|2011|8(3)|742-53" data-url="reference-link" data-value="Brotto LA, Petkau AJ, Labrie F, Basson R, Predictors of sexual desire disorders in women. J Sex Med 2011;8(3): 742-53" data-type="journal-reference">1</a></li> <li>Post-SSRI seksuel dysfunktion er en tilstand, der kan ramme både mænd og kvinder efter behandling med SSRI og SNRI. Det medfører nedsat libido, genital følelsesløshed og problemer med ophidselse, lubrikation og orgasme. Tilstanden kan være langvarig og bevirke en betydelig hæmning af den seksuelle funktion.<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Reisman Y, Post-SSRI sexual dysfunction. BMJ 2020;368: m754" data-value-piped="Reisman Y|Post-SSRI sexual dysfunction.|BMJ|2020|368|m754|32107204" data-url="reference-link" data-pubmedid="32107204" title="Reisman Y, Post-SSRI sexual dysfunction. BMJ 2020;368: m754">#</a></li> </ul> <h4>Fysiologi</h4> <ul> <li>Genital blodfylde <ul> <li>Indtræder hos kvinder i løbet af sekunder efter erotisk stimulation</li> <li>Er et resultat af parasympatisk og sympatisk nervestimulation, som påvirker karvæggens glatte muskelceller og indebærer både vasodilatation og -konstriktion</li> </ul> </li> <li>Relaksation af glat muskulatur i vagina <ul> <li>Fører til vagina udvides og arterioler dilateres, hvilket øger udskillelsen af transudat, som giver lubrikation</li> </ul> </li> <li>Østrogen <ul> <li>Effekten af østrogen på seksualfunktionen er kompleks<a title="Cappelletti M, Warren K, Increasing women's sexual desire: The comparative effectiveness of estrogens and androgens. Horm Behav 2016;78: 178-93" href="%20" data-value-piped="Cappelletti M, Warren K|Increasing women's sexual desire: The comparative effectiveness of estrogens and androgens|Horm Behav|2016|78|178-93" data-url="reference-link" data-value="Cappelletti M, Warren K, Increasing women's sexual desire: The comparative effectiveness of estrogens and androgens. Horm Behav 2016;78: 178-93" data-type="journal-reference">2</a> </li> <li>Selv om lave østrogenniveauer og vaginal atrofi giver lav vaginal blodtilstrømning, når kvinden ikke stimuleres, så er responset på erotiske stimuli formentlig uafhængig af østrogenniveau</li> <li>Tilsvarende er blodtilførslen til genitalia som respons på seksuel stimulation ofte uændret i og efter menopausen</li> <li>Ved østrogenmangel kan der være adækvat lubrikation, hvis der er tilstrækkelig stimulation </li> <li>Vaginal atrofi har dog samlet set en ugunstig effekt på seksualfunktionen, især som følge af ubehag eller smerter ved samleje </li> </ul> </li> <li>Subjektiv ophidselse <ul> <li>Er dårligt korreleret med det observerede genitale respons </li> <li>F.eks. er det genitale respons på erotiske videoer (i form af øget genital blodtilførsel) i visse studier vist at være det samme hos kvinder med og uden selvoplevet seksuel ophidselse<a title="Chivers ML, Seto MC, Lalumière ML, Laan E, Grimbos T, Agreement of self-reported and genital measures of sexual arousal in men and women: a meta-analysis. Arch Sex Behav 2010;39(1): 5-56" href=" " data-value-piped="Chivers ML, Seto MC, Lalumière ML, Laan E, Grimbos T|Agreement of self-reported and genital measures of sexual arousal in men and women: a meta-analysis|Arch Sex Behav|2010|39(1)|5-56" data-url="reference-link" data-value="Chivers ML, Seto MC, Lalumière ML, Laan E, Grimbos T, Agreement of self-reported and genital measures of sexual arousal in men and women: a meta-analysis. Arch Sex Behav 2010;39(1): 5-56" data-type="journal-reference">3</a></li> <li>Der er også dårlig korrelation til hjerneaktivitet i områder, som kontrollerer det genitale respons</li> </ul> </li> <li>Testosteron og dopamin? <ul> <li>Synes at spille en rolle som facilitatorer af det seksuelle respons</li> <li>Store befolkningsstudier har imidlertid ikke kunnet vise stabile korrelationer mellem seksualfunktion og s-testosteron</li> </ul> </li> </ul> <h4>Patofysiologi</h4> <ul> <li>En række faktorer er forbundet med reduceret lyst og ophidselse </li> <li>Psykiske <ul> <li>Negative faktorer inkluderer præstationsangst, negativt selvbillede og nedsat selvværd, distraktioner, negative forventninger, krops- og seksualangst, stress, træthed, tristhed og depression </li> <li>Positive faktorer er stabil tidligere og nuværende mental sundhed, positivt selvbillede, gode tidligere seksuelle erfaringer, positive følelser for partneren</li> <li>Partnerrelaterede faktorer (fx seksuel dysfunktion, stress, belastende infertilitet, og relationelle konflikter) er alle forbundet med nedsat seksuel lyst </li> </ul> </li> <li>Medikamenter <ul> <li>En række lægemidler kan påvirke den seksuelle funktion negativt, bl.a. selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI), betablokkere og p-piller</li> <li>P-piller øger mængden af sexhormonbindende globulin, som igen reducerer mængden af frit testosteron. Det antages, at nogle kvinder er specielt følsomme for disse virkninger, som kan være langvarige</li> </ul> </li> </ul> <h4>Somatiske tilstande</h4> <ul> <li>Generelle sygdomme <ul> <li>Alle kroniske lidelser kan påvirke den seksuelle funktion, enten på grund af patofysiologiske effekter (og behandlingsbivirkninger) eller som følge af sygdommens psykosociale konsekvenser </li> <li>Blandt sygdomme med velbeskrevne seksuelle komplikationer er diabetes, nefropati, MS, Parkinsons sygdom, spinalskader, epilepsi og prolaktinom </li> <li>Aldersrelaterede vaskulære sygdomme fører ikke i samme grad som hos mænd til reduceret seksuel tilfredsstillelse </li> </ul> </li> <li>Præmatur menopause <ul> <li>Optræder idiopatisk, ved sjældne sygdomme samt efter kræftbehandling eller ooforektomi og øger risikoen for seksuel dysfunktion, formentlig som følge af den efterfølgende androgen-insufficiens. Påvirkning af selvbilledet er også en mulig forklaring </li> </ul> </li> <li>Lokale sygdomme i vulva og genitalia interna <ul> <li>Vulvitis, <a href="~/link.aspx?_id=0E6622D0DFC1449D9D4DD4F41936FAD3&_z=z">lichen sclerosus et atroficus</a>, <a href="~/link.aspx?_id=FF5F258E2AEF42B2B5ACCC0F79B13C8B&_z=z">atrofi </a>og vestibulitis </li> <li>Smertefulde ar efter episiotomi </li> <li>Følger efter <a href="~/link.aspx?_id=51966649655642E786DAD23EDC531005&_z=z">omskæring</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=097177364DA84C79931EC09A189661C3&_z=z">Endometriose</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3FE398B98D7246A496B94FA63E730BC3&_z=z">Cervicit</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B98516C258E8440A9680F08970B0B0C4&_z=z">Vulvodyni</a></li> </ul> </li> <li>Tidligere sygdomme <ul> <li>Descensus-operationer </li> <li>Tidligere operationer på kolon/rektum </li> <li>Kræft <ul> <li>Forstyrret selvbillede og nedsat selvværd ("body image disorder") </li> <li>Angst og andre psykiske senfølger </li> <li>Ændret parforholdsrelation </li> <li>Smerter </li> <li>Træthed </li> <li>Følger efter kemoterapi, kirurgi eller strålebehandling </li> <li>Atrofi ved østrogenmangel</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <ul> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Se ovenfor </li> <li>Fysisk/psykisk traume </li> <li>Seksuelle overgreb </li> <li>Seksuel dysfunktion hos partner </li> <li>Nedsat psykisk robusthed eller egentlig psykisk sygdom </li> <li>Samlivskonflikter – eller manglende åbenhed og dårlig kommunikation i parforholdet</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <div>[ICPC]</div> <ul></ul> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <div>[ICD10]</div> <ul> </ul> <ul> </ul> <ul> </ul> <ul> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Link til patientinformation</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=14C2694ADB744529915593984F7CD14F&_z=z">Seksuel dysfunktion hos kvinder</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=E4CF04372D384096A878FD89FA990D42&_z=z">Seksuelle problemer i overgangsalderen</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=741D1BFE64C14AA1BB0E1DFFF7089742&_z=z">Ældre og seksualitet</a> </li> </ul> <h3>Animation</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=876469613D9A4372BA0B2310F05DC66C&_z=z">Ophør af menstruation (menopause)</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=6D27C3DAB3D644CA994F9B7EACBE81B0&_z=z">Medicin mod manglende erektion</a> </li> </ul> <h2>Link til vejledninger </h2> <ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://static1.squarespace.com/static/5467abcce4b056d72594db79/t/599eaccd9f7456a4e6c4ac07/1503571152918/sexologi+udkast.pdf" target="_blank">Sexologiske problemer i relation til gynækologisk sygdom (DSOG 2017)</a></li> <li>Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb [ICPC]</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li> En seksuel dysfunktion er en sexologisk problemstilling, der generer patienten</li> <li>Problemet er vedvarende</li> <li>Biologiske, psykologiske og sociale faktorer spiller ind </li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li> Information og psykoedukation</li> <li>Støtte kvinden i kommunikation med partneren</li> <li>Sanseøvelser </li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li> Evt. henvisning til sexolog/parterapeut</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">17436</TextField> <TextField Name="PageTitle">Seksuel dysfunktion hos kvinder</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Seksuel dysfunktion hos kvinder</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-04-05T10:03:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{38B2D2B6-5BD9-4F55-8936-8D620762128E}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">F52, F52.0, F52.1, F52.2, F52.3, F52.5, F52.6, F52.7, F52.9, N94, N94.1, N94.2, Z70.9, Z63.0</TextField> <TextField Name="ICPC2">P07, P08</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Nedsat eller manglende seksuel lyst (libido) er den hyppigste seksuelle klage hos kvinder.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\hath</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">seksualitet, manglende sexlyst, seksuelle problemer, post SSRI seksuel dysfunktion</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
32.424 characters