test
Portal
/
Laegehaandbogen
/
hjerte-kar
/
tilstande-og-sygdomme
/
oevrige-sygdomme
/
test
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
arytmier
apopleksi-og-tia
hjertemuskelsygdom
hjertesvigt
infektioner
karsygdomme
klapsygdomme
koronarsygdom
medfoedte-hjertefejl
metaboliske-og-elektrolytforstyrrelser
tromboembolisk-sygdom
fysisk-aktivitet-profylakse
oevrige-sygdomme
brystsmerter-ikke-kardiale
hypertension
hypovolaemisk-shock
interkostal-myalgi
lymfoedem
marfans-syndrom
nethindeforandringer-ved-arteriel-hypertension
perikardit
refleksmedieret-synkope
reumatisk-feber
test
shock
tietzes-syndrom
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{DDD8A178-119D-42D0-BEAB-A6BFA1D874AA}" Name="test" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{11237726-7C4F-4D5C-A5E1-9B626224DDA5}" SortOrder="1000" PublishDate="2008-10-22T10:49:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Diagnosen stilles ud fra forekomst af de såkaldte Jones kriterier og påvisning af aktuel eller nylig infektion med gruppe A streptokokker</li> </ul> <h4>Jones kriterierne <a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BE0E25FEF-6628-4594-ACB1-D551B4702019%7D&ed=FIELD838910592&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H838910648&us=sitecore%5Cjekj&mo&pe=0&fbd=1" data-type="book-reference" data-value=". Medicinsk Kompendium 17. udgave 2009. Købehavn: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2009" data-value-piped="|Medicinsk Kompendium 17. udgave 2009|Købehavn|Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck|2009" data-url="reference-link" title=". Medicinsk Kompendium 17. udgave 2009. Købehavn: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2009"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Webb RH, Grant C, Harnden A, Acute rheumatic fever.. BMJ 2015;351: h3443" data-value-piped="Webb RH, Grant C, Harnden A|Acute rheumatic fever.|BMJ|2015|351|h3443|26175053" data-url="reference-link" data-pubmedid="26175053" title="Webb RH, Grant C, Harnden A, Acute rheumatic fever.. BMJ 2015;351: h3443"><sup>2</sup></a></h4> <ul> <li>For at kunne stille diagnosen skal 2 majorkriterier eller 1 majorkriterium og 2 minorkriterier være opfyldt</li> <li>Majorkriterier <ul> <li>Kardit / klapsygdom</li> <li>Polyartrit</li> <li>Korea</li> <li>Erythema marginatum</li> <li>Subkutane noduli</li> </ul> </li> <li>Minorkriterier <ul> <li>Artralgier</li> <li>Feber</li> <li>1'ste grad AV blok (OBS: børn har normalt kortere PQ interval end voksne)</li> <li>Forhøjet SR og CRP</li> <li>Tegn på tidligere streptokokinfektion</li> </ul> </li> </ul> <h3>Sygehistorie <a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BE0E25FEF-6628-4594-ACB1-D551B4702019%7D&ed=FIELD838910592&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H838910648&us=sitecore%5Cjekj&mo&pe=0&fbd=1" data-type="book-reference" data-value=". Medicinsk Kompendium 17. udgave 2009. Købehavn: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2009" data-value-piped="|Medicinsk Kompendium 17. udgave 2009|Købehavn|Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck|2009" data-url="reference-link" title=". Medicinsk Kompendium 17. udgave 2009. Købehavn: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2009"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Webb RH, Grant C, Harnden A, Acute rheumatic fever.. BMJ 2015;351: h3443" data-value-piped="Webb RH, Grant C, Harnden A|Acute rheumatic fever.|BMJ|2015|351|h3443|26175053" data-url="reference-link" data-pubmedid="26175053" title="Webb RH, Grant C, Harnden A, Acute rheumatic fever.. BMJ 2015;351: h3443"><sup>2</sup></a></h3> <ul> <li>Kardit (tilstede hos 80-90 %) <ul> <li>Pankardit</li> <li>Kan manifestere sig som brystsmerter, arytmi og hjertesvigt (ved højresidig med hepatomegali)</li> <li>Hyppigst til stede hos børn og unge</li> </ul> </li> <li>Ledaffektion <ul> <li>Optræder hos 2/3 af patienterne og opstår 2-4 uger efter streptokokinfektion</li> <li>Varer 1-5 uger og opheler sædvanligvis helt</li> <li>Migrerende præg, ofte varer synovitten i det enkelte led kun nogle få dage, for så at sprede sig til næste led</li> </ul> </li> <li>Erythema marginatum <ul> <li>Kløende udslæt med skarp afgrænsning mod periferien og mere diffus afgrænsning mod centrum</li> <li>Kan være intermitterende til stede</li> </ul> </li> <li>Subkutane noduli <ul> <li>Usædvanlige, bortset fra hos børn</li> <li>Persisterer i dage eller uger og kan recidivere</li> </ul> </li> <li>Sydenhams korea <ul> <li>Kan være den eneste manifestation (kun halvdelen har andre tydelige tegn på reumatisk feber)</li> <li>Hyppigere hos piger og ses sjældent hos voksne</li> <li>Mindst hyppige manifestation (rapporteret med varierende hyppighed mellem 5 og 35%), men er diagnostisk for reumatisk feber</li> <li>Abrupte, formålsløse og ufrivillige bevægelser, samt muskelsvækkelse</li> <li>Ledsages ofte af emotionel ustabilitet og evt. psykotiske episoder</li> </ul> </li> <li>Artralgi</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Kardit <ul> <li>Mislyd</li> <li>Kan efterlade varige klapfejl i form af stenose eller insufficiens i mitral- og aortaklap</li> <li>Sinustakykardi som persisterer i søvne og øges markant ved let aktivitet</li> </ul> </li> <li>Ledaffektion <ul> <li>Migrerende asymmetrisk oligo- eller polyartrit</li> <li>Hyppigst afficeres knæ og ankler, sjældnere albuer og håndled</li> <li>Artritten ødelægger ikke brusk og knogle, men MCP-leddene kan blive sæde for ulnar deviation pga. periartikulær fibrose, såkaldte Jaccoud-led</li> </ul> </li> <li>Erythem marginatum <ul> <li>Begynder som hurtigt voksende makler som antager annulær eller halvmåneform med opklaring centralt og skarp afgrænsning mod periferien <br> Kan være eleverede og kan konfluere</li> <li>Kløende</li> </ul> </li> <li>Subkutane noduli <ul> <li>Faste, uømme knuder med diameter op til 2 cm</li> <li>Fæstet til fascie eller sene over benfremspring, hyppigst i albueregionen eller på underarmens strækkeside</li> </ul> </li> <li>Sydenhams korea <ul> <li>Ufrivillige koreoatetotiske bevægelser som primært rammer ansigt, tunge og overekstremiteter</li> </ul> </li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Labprøver <ul> <li>Svælgdyrkning/hurtigtest for streptokokker (ofte negativ)</li> <li>Streptokokantistoftiter (antistreptolysin O og anti-DNAse B) er ofte høj eller stigende (højest ved debut af ledsymptomer), men er negativ hos 10 %</li> <li>Forhøjet SR og CRP er hyppige fund ved aktive reumatisk feber</li> </ul> </li> <li>EKG <ul> <li>Forlængelse af PR-intervallet</li> <li>Ændret kontur af P-takker eller invertion af T-takker er mere uspecifikke tegn</li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist</h3> <ul> <li>Ekkokardiografi <ul> <li>Vurdering af klapper, myokardiefunktion og størrelsen af eventuelt perikardieksudat</li> </ul> </li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li>Ved feber og polyartikulær synovit skal <a href="~/link.aspx?_id=540857B1EC2543868083708EB88B94BF&_z=z">septisk artrit</a> udelukkes <ul> <li>Med undtagelse af gonokokartrit vil septisk artrit hyppigst være monoartikulær</li> </ul> </li> <li>Migrerende polyartikulært ledengagement skal adskilles fra HLA-B27 associerede <a href="~/link.aspx?_id=92496EEEB72A4D9C927249BFC8D19644&_z=z">reaktive artritter</a> <ul> <li>HLA-B27 associerede artritter vil hyppigst være oligoartikulære og begrænset til led i underekstremiteterne</li> </ul> </li> <li>Jaccoudled (periartikulær fibrose) kan forekomme ved <a href="~/link.aspx?_id=68262A579C404E3B83DEDB66EB738254&_z=z">systemisk lupus erythematosus</a></li> <li>Andre differentialdiagnoser <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=939AB6BE2EA74C2890648DEA4AF5E6C6&_z=z">Reumatoid artrit</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B3A398199D0146ED8B5184C8BC3A21F9&_z=z">Osteomyelit</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=236AB7356E084412B05B180575D81C86&_z=z">Endokardit, infektiøs</a></li> <li>Kronisk meningokokæmi</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=56B311F186C845338F9C3E76EEE99DF6&_z=z">Borreliose</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=F910EDA42B9049299749179532329DF2&_z=z">Seglcelleanæmi</a></li> </ul> </li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Dæmpe betændelsen for at forebygge komplikationer</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Primær infektionen eradikeres med penicillin der gives i 10 dage <a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BE0E25FEF-6628-4594-ACB1-D551B4702019%7D&ed=FIELD838910592&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H838910648&us=sitecore%5Cjekj&mo&pe=0&fbd=1" data-type="book-reference" data-value=". Medicinsk Kompendium 17. udgave 2009. Købehavn: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2009" data-value-piped="|Medicinsk Kompendium 17. udgave 2009|Købehavn|Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck|2009" data-url="reference-link" title=". Medicinsk Kompendium 17. udgave 2009. Købehavn: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2009"><sup>1</sup></a></li> <li>Behandling med korticosterioder er omstridt <ul></ul> </li> <li>Antiinflammatoriske midler <ul> <li>Kan anvendes mod ledgener <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Webb RH, Grant C, Harnden A, Acute rheumatic fever.. BMJ 2015;351: h3443" data-value-piped="Webb RH, Grant C, Harnden A|Acute rheumatic fever.|BMJ|2015|351|h3443|26175053" data-url="reference-link" data-pubmedid="26175053" title="Webb RH, Grant C, Harnden A, Acute rheumatic fever.. BMJ 2015;351: h3443"><sup>2</sup></a></li> </ul> </li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Gigtfeber-behandling er en specialist opgave. Ved symptomer og fund forenelige med gigtfeber bør patienten henvises til sygehus</li> <li>Særligt opmærksomhed bør haves på danske af ikke-vestlig herkomst, da sygdommen er hyppigere i disse segmenter</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Patienten bør holde sengen ved moderat til svær karditis</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>Antiinflammatorisk behandling? <ul> <li>Førstevalg er <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/213010">NSAID</a>, [DliActiveSubstance;6368;naproxen] har været afprøvet <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Webb RH, Grant C, Harnden A, Acute rheumatic fever.. BMJ 2015;351: h3443" data-value-piped="Webb RH, Grant C, Harnden A|Acute rheumatic fever.|BMJ|2015|351|h3443|26175053" data-url="reference-link" data-pubmedid="26175053" title="Webb RH, Grant C, Harnden A, Acute rheumatic fever.. BMJ 2015;351: h3443"><sup>2</sup></a></li> </ul> </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/213070">Kortikosteroider</a> anvendes af nogle, men virkningen er ikke veldokumenteret</li> <li>Antibiotika <ul> <li>Hvis der er påvist streptokokker ved dyrkning fra svælget, behandles med [DliActiveSubstance;6171;peroral penicillin] 1 million enheder x 2-3 dagligt i 10 dage</li> <li>Ved recidivrisiko behandles i mindst 5 år, hos voksne i mindst 1 år <ul> <li>[DliActiveSubstance;6171;Peroral penicillin] 300.000 enheder x 2 daglig er førstevalg</li> <li>Ved penicillinallergi kan [DliActiveSubstance;6057;erytromycin] benyttes</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Tidlig behandling af streptokokfaryngit</li> <li>Hindring af recidiv med profylaktisk antibiotikabehandling <ul> <li>Recidiv er typisk for patienter som har haft kardit ved første episode og hos børn (20 % vil have en anden episode inden 5 år)</li> <li>Recidiv er sjælden efter 5 år og hos personer over 25 år</li> </ul> </li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Ved mistanke om diagnosen</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <ul> <li>På sigt vil hjerteklapaffektionen ofte kunne udvikles, hvorfor lægen bør være opmærksom på symptomer på dette: dyspnø, faldende funktionsevne og evt. infektion som tegn på endokarditis</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Første episode af reumatisk feber kan vare i måneder hos børn og uger hos voksne</li> <li>Ledlidelsen går næsten altid i remission, undtagen i de tilfælde hvor der udvikles Jaccoudartropati, en deformerende non-erosiv ledsygdom som skyldes tenosynovitter</li> <li>Karditten er forbundet med øget mortalitet både i den akutte fase (myokarditis) og i efterforløbet (klapfejl)</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Hjertesvigt</li> <li>Stenose og insufficiens, særlig i mitral- og aortaklappen</li> <li>Jaccoudled</li> <li>Arytmier</li> <li>Perikarditis med effusion</li> <li>Reumatisk pneumonitis</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Umiddelbar dødelighed er 1-2 %</li> <li>30 % af afficerede børn dør inden 10 år efter det første angreb</li> <li>80 % af afficerede børn når voksenalderen. Halvdelen af disse har ingen eller få begrænsninger i evnerne til fysisk aktivitet</li> <li>Efter 10 år har 2/3 af patienterne klapsygdom</li> <li>Hos voksne ses sekvelae i hjertet hos færre end 20 %. Mitralinsufficiens og stenose er hyppig, og aortainsufficiens er hyppigere end hos børn</li> <li>I udviklingslande optræder reumatisk feber tidligere i livet, og udviklingen af kronisk klapsygdom går hurtigere</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Akut reumatisk feber <ul> <li>Reumatisk feber (gigtfeber) er et systemisk immunrespons, som ses i efterforløbet af en halsinfektion med gruppe A betahæmolytiske streptokokker <a href=" " data-type="book-reference" data-value=". Medicinsk Kompendium 17. udgave 2009. Købehavn: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2009" data-value-piped="|Medicinsk Kompendium 17. udgave 2009|Købehavn|Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck|2009" data-url="reference-link" title=". Medicinsk Kompendium 17. udgave 2009. Købehavn: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2009"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Webb RH, Grant C, Harnden A, Acute rheumatic fever.. BMJ 2015;351: h3443" data-value-piped="Webb RH, Grant C, Harnden A|Acute rheumatic fever.|BMJ|2015|351|h3443|26175053" data-url="reference-link" data-pubmedid="26175053" title="Webb RH, Grant C, Harnden A, Acute rheumatic fever.. BMJ 2015;351: h3443"><sup>2</sup></a></li> <li>Sygdommen indebærer en diffus inflammatorisk sygdom i led, hjerte, blodkar, hud, CNS og subkutant væv </li> <li>De dominerende symptomer er polyartrit, pankardit, subkutane noduli, erythema marginatum og <a href="~/link.aspx?_id=31BDC62F1BDF4DB4B29A5277C89D1CE7&_z=z">Sydenhams korea</a> </li> <li>Selv om den akutte sygdom kan forårsage betydelig sygelighed og endog død, så er det langtidsskaderne på hjerteklapperne, som udgør den store kliniske belastning - reumatisk hjertesygdom </li> <li>Reumatisk feber tilhører gruppen af ikke-HLA-B27 associerede reaktive artritter<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Webb RH, Grant C, Harnden A, Acute rheumatic fever.. BMJ 2015;351: h3443" data-value-piped="Webb RH, Grant C, Harnden A|Acute rheumatic fever.|BMJ|2015|351|h3443|26175053" data-url="reference-link" data-pubmedid="26175053" title="Webb RH, Grant C, Harnden A, Acute rheumatic fever.. BMJ 2015;351: h3443"><sup>2</sup></a></li> </ul> </li> <li>Reumatisk hjertesygdom <ul> <li>Skyldes sædvanligvis de kumulative skader fra recidiverende episoder af akut reumatisk feber, dog kan førstegangsinfektion nogle gange føre direkte til reumatisk sygdom <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Webb RH, Grant C, Harnden A, Acute rheumatic fever.. BMJ 2015;351: h3443" data-value-piped="Webb RH, Grant C, Harnden A|Acute rheumatic fever.|BMJ|2015|351|h3443|26175053" data-url="reference-link" data-pubmedid="26175053" title="Webb RH, Grant C, Harnden A, Acute rheumatic fever.. BMJ 2015;351: h3443"><sup>2</sup></a></li> <li>Blandt yngre patienter er mitralinsufficiens den dominerende kardiale læsion, mens mitralstenose i tiltagende grad bliver den hyppige tilstand ved højere alder</li> </ul> </li> <li>Sjældne sygdomme <ul> <li>Eftersom levestandarden er ændret med bedre hygiejne og boligforhold, og adgangen til sundhedstjenester er bedret, er akut reumatisk feber og reumatisk hjertesygdom blevet sjældne sygdomme i udviklede lande <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Webb RH, Grant C, Harnden A, Acute rheumatic fever.. BMJ 2015;351: h3443" data-value-piped="Webb RH, Grant C, Harnden A|Acute rheumatic fever.|BMJ|2015|351|h3443|26175053" data-url="reference-link" data-pubmedid="26175053" title="Webb RH, Grant C, Harnden A, Acute rheumatic fever.. BMJ 2015;351: h3443"><sup>2</sup></a></li> <li>Introduktionen af antibiotika har også bidraget til at begrænse omfanget af sygdommene, men dog i mindre grad end de ovennævnte faktorer</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Akut reumatisk feber og reumatisk hjertesygdom forekommer i dag stort set kun i udviklingslande </li> <li>Tallene nedenfor er fra World Heart Foundation </li> <li>Prævalens<a href="https://world-heart-federation.org/what-we-do/rheumatic-heart-disease/" data-type="other-reference" data-value="World Heart Federatin. Rheumatic Heart Disease." data-value-piped="World Heart Federatin. Rheumatic Heart Disease.|https://world-heart-federation.org/what-we-do/rheumatic-heart-disease/" data-url="https://world-heart-federation.org/what-we-do/rheumatic-heart-disease/" data-pubmedid="undefined" title="World Heart Federatin. Rheumatic Heart Disease."><sup>3</sup></a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Dougherty S, Okello E, Mwangi J, Kumar RK, Rheumatic Heart Disease: JACC Focus Seminar 2/4. J Am Coll Cardiol 2023;81: 81-94" data-value-piped="Dougherty S, Okello E, Mwangi J, Kumar RK|Rheumatic Heart Disease: JACC Focus Seminar 2/4.|J Am Coll Cardiol|2023|81|81-94|36599614" data-url="reference-link" data-pubmedid="36599614" title="Dougherty S, Okello E, Mwangi J, Kumar RK, Rheumatic Heart Disease: JACC Focus Seminar 2/4. J Am Coll Cardiol 2023;81: 81-94"><sup>4</sup></a> <br> <ul> <li>Mere end 40 millioner mennesker i verden lever med reumatisk hjertesygdom</li> <li>Reumatisk hjertesygdom er den hyppigste årsag til hjertesygdom og dødelighed af hjertesygdom blandt unge på verdensplan</li> <li>Prævalens er højest i afrikanske lande syd for Sahara, i Sydasien på Stillehavsøer og hos den oprindelige befolkning i Australien og New Zealand </li> <li>Prævalens af reumatisk hjertesygdom øges med alderen og når sit højeste niveau i aldersgruppen 25-34 år, hvilket reflekterer aktiviteten af akut reumatisk feber i de forudgående dekader</li> </ul> </li> <li>Incidens <ul> <li>0,5 millioner mennesker får akut reumatisk feber årligt. Af disse får 300.000 reumatisk hjertesygdom <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Webb RH, Grant C, Harnden A, Acute rheumatic fever.. BMJ 2015;351: h3443" data-value-piped="Webb RH, Grant C, Harnden A|Acute rheumatic fever.|BMJ|2015|351|h3443|26175053" data-url="reference-link" data-pubmedid="26175053" title="Webb RH, Grant C, Harnden A, Acute rheumatic fever.. BMJ 2015;351: h3443"><sup>2</sup></a></li> <li>I nogle lande overstiger incidensen hos børn 50 pr. 100.000. De højeste forekomster er rapporteret hos den oprindelige befolkning i Australien, New Zealand og på Stillehavsøer <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Webb RH, Grant C, Harnden A, Acute rheumatic fever.. BMJ 2015;351: h3443" data-value-piped="Webb RH, Grant C, Harnden A|Acute rheumatic fever.|BMJ|2015|351|h3443|26175053" data-url="reference-link" data-pubmedid="26175053" title="Webb RH, Grant C, Harnden A, Acute rheumatic fever.. BMJ 2015;351: h3443"><sup>2</sup></a></li> </ul> </li> <li>Mortalitet <ul> <li>Knap 300.000 dødsfald pr. år tilskrives reumatisk hjertesygdom, 95 % af disse forekommer i lav- eller mellemindkomstlande <a href="https://world-heart-federation.org/what-we-do/rheumatic-heart-disease/" data-type="other-reference" data-value="World Heart Federatin. Rheumatic Heart Disease." data-url="https://world-heart-federation.org/what-we-do/rheumatic-heart-disease/" title="World Heart Federatin. Rheumatic Heart Disease."><sup>3</sup></a></li> </ul> </li> <li>Alder <a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BE0E25FEF-6628-4594-ACB1-D551B4702019%7D&ed=FIELD838910592&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H838910648&us=sitecore%5Cjekj&mo&pe=0&fbd=1" data-type="book-reference" data-value=". Medicinsk Kompendium 17. udgave 2009. Købehavn: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2009" data-value-piped="|Medicinsk Kompendium 17. udgave 2009|Købehavn|Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck|2009" data-url="reference-link" title=". Medicinsk Kompendium 17. udgave 2009. Købehavn: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2009"><sup>1</sup></a><br> <ul> <li>Akut reumatisk feber er en sjælden tilstand blandt de yngste børn. Kun 5 % af tilfældene opstår blandt børn under 5 år. Tilstanden er stort set ukendt blandt børn under 2 år</li> <li>Den første episode med gigtfeber er typisk lige før puberteten, aftager ved slutningen af teenageårene og er sjælden blandt voksne over 35 år</li> <li>Recidiverende episoder er særlig hyppige blandt teenagere og i tidlig voksenalder</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Tegn til reumatisk feber kommer sædvanligvis 2-3 uger efter halsinfektion med streptokokker, men kan komme så tidligt som efter 1 uge og så sent som efter 5 uger </li> <li>Den fremherskende hypotese er, at reumatisk feber opstår som følge af en postinfektiøs autoimmun proces udløst af halsinfektion med gruppe A streptokokker (akut reumatisk feber) <a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BE0E25FEF-6628-4594-ACB1-D551B4702019%7D&ed=FIELD838910592&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H838910648&us=sitecore%5Cjekj&mo&pe=0&fbd=1" data-type="book-reference" data-value=". Medicinsk Kompendium 17. udgave 2009. Købehavn: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2009" data-value-piped="|Medicinsk Kompendium 17. udgave 2009|Købehavn|Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck|2009" data-url="reference-link" title=". Medicinsk Kompendium 17. udgave 2009. Købehavn: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2009"><sup>1</sup></a></li> <li>Karditis <ul> <li>Er den alvorligste manifestation af sygdommen</li> <li>Tilstanden kan kulminere i kronisk klapsygdom, som kan føre til hjertesvigt og til sidst død</li> <li>Mitralklappen angribes i 75-80 % af tilfælde, aortaklappen i 30 % (men sjældent som den eneste klap) og trikuspidal- og pulmonalklapperne i under 5 %</li> </ul> </li> </ul> <h4>Antaget patofysiologi</h4> <ul> <li>Reumatisk feber opstår fortrinsvis efter infektion med visse M-serotyper som derfor kaldes "reumatogene" <a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BE0E25FEF-6628-4594-ACB1-D551B4702019%7D&ed=FIELD838910592&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H838910648&us=sitecore%5Cjekj&mo&pe=0&fbd=1" data-type="book-reference" data-value=". Medicinsk Kompendium 17. udgave 2009. Købehavn: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2009" data-value-piped="|Medicinsk Kompendium 17. udgave 2009|Købehavn|Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck|2009" data-url="reference-link" title=". Medicinsk Kompendium 17. udgave 2009. Købehavn: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2009"><sup>1</sup></a></li> <li>Disse serotyper giver først og fremmest halsinfektion og sjældent hudinfektion/impetigo </li> <li>De har en veludviklet hyaluronsyrekapsel som medfører, at de danner mukoide kolonier og vokser i korte kæder </li> <li>De smitter ved personkontakt (dråbesmitte) </li> <li>M-proteinmolekylerne udviser stor grad af strukturel homologi og immunologisk krydsaktivitet med antigener i humane væv (bl.a. led-, hjerte- og hjernevæv) </li> <li>Krydsreagerende antistoffer kan udløse en autoimmun inflammation</li> <li>Processen forstærkes muligvis af, at streptokok M-protein også kan fungere som superantigen og derved aktivere T-celler uspecifikt og forstærke immunresponset</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Forudgående (ubehandlet) halsinfektion med gruppe A streptokokker</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig information</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=C5151B6B820B4D3985975F7CD7056590&_z=z">Gigtfeber</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=DA9DB0E4500C403DA6F89CCD38C48484&_z=z">Sydenhams korea</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger </h2> <ul> <li>Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb [ICPC] </li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<div> </div>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Gigtfeber er en syndromdiagnose der kræver tilstedeværelse af flere tegn og fund</li> <li>Ledbetændelse i flere led, hjertepåvirkning, eksanthem, ufrivillige bevægelser (Korea) er blandt de vigtigste </li> <li>Streptokokinfektion, der ofte vil være overstået</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Ved aktiv streptokokinfektion behandles med penicillin</li> <li>Steroid og NSAID kan anvendes, indtil sygdommen går i ro</li> <li>På sigt vil hjerteklapaffektion skulle følges og eventuelt behandles</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Ved mistanke om gigtfeber henvises til hospital til udredning og behandling</li> <li>Ved mistanke om hjerteklapsygdom henvises til kardiologisk udredning</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1587</TextField> <TextField Name="PageTitle">Reumatisk feber</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Reumatisk feber</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">false</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-11-27T10:17:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{5AFB55BE-782F-4F52-999C-070098F3A446}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">I00, I01, I01.8, I01.9</TextField> <TextField Name="ICPC2">K71</TextField> <LinkListField Name="MetaInformation"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> <LinkField linktype="internal">3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Reumatisk feber (gigtfeber) er et systemisk immunrespons, som ses i efterforløbet af en halsinfektion med gruppe A betahæmolytiske streptokokker.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\tsa</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Gigtfeber,akut reumatisk hjertesygdom, rheumatisk, sydenham, sydenhams korea, Jaccoudled, mitralprolaps, mitralstenose</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
31.815 characters