dyb-venetrombose-dvt
Portal
/
Laegehaandbogen
/
hjerte-kar
/
tilstande-og-sygdomme
/
tromboembolisk-sygdom
/
dyb-venetrombose-dvt
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
arytmier
apopleksi-og-tia
hjertemuskelsygdom
hjertesvigt
infektioner
karsygdomme
klapsygdomme
koronarsygdom
medfoedte-hjertefejl
metaboliske-og-elektrolytforstyrrelser
tromboembolisk-sygdom
antikoagulationsbehandling
antikoagulationsbehandling-med-warfarin
dyb-venetrombose-dvt
lungeemboli
overfladisk-tromboflebit
thromboemboliske-sygdomme-og-cancer
posttrombotisk-syndrom
tromboemboli-under-graviditet
tromboseprofylakse-flyrejser
tromboseprofylakse-medicin
fysisk-aktivitet-profylakse
oevrige-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{BF5E7B69-3122-49EE-9C53-E047D232216C}" Name="dyb-venetrombose-dvt" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{E223EB38-BB80-4F95-B826-C69C5BB88ECB}" SortOrder="300" PublishDate="2011-03-30T14:29:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <table> <tbody> <tr> <td style="background-color: #dbe5f1; text-align: left;"> <p><strong>Diagnose</strong></p> <ul> <li>Ensidig hævelse af underekstremiteten, oftest ledsaget af smerter og funktionsbegrænsning</li> <li>Prætest sandsynlighed for DVT kan vurderes ved scoringsværktøjer</li> <li>Ultralyd af benets blodårer er hyppigste anvendte metode</li> </ul> <p><strong>Behandling</strong></p> <ul> <li>Mobilisering</li> <li>Blodfortyndende behandling med lavmolekylært heparin, AK-behandling eller DOAK</li> </ul> <p><strong>Henvisning</strong></p> <ul> <li>Ved mistanke om DVT henvises til akut udredning på hospital</li> <li>Behandling startes generelt ikke før diagnosen er stillet</li> </ul> </td> </tr> </tbody> </table> <h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>De kliniske symptomer er ikke specifikke for DVT. Den kliniske vurdering er derfor usikker og skal derfor suppleres med en eller flere parakliniske undersøgelser</li> <li>Diagnosen stilles ved ultralyd af venerne i bækkenet, låret/crus eller på overarmen <ul> <li>Intravenøs flebografi anvendes ikke længere</li> <li>CT og MR anbefales heller ikke i den rutinemæssige udredning</li> </ul> </li> </ul> <h4>Diagnostiske algoritmer</h4> <ul> <li>Vurdering af klinisk sandsynlighed (præ-test sandsynlighed) for DVT: <ul> <li>Symptomer og fund er hverken sensitive eller specifikke og er alene non-diagnostiske for DVT</li> <li>Standardiseret vurdering anbefales, se tabeller herunder</li> </ul> </li> <li>Vurdering af D-dimer: tages ved lav eller moderat klinisk sandsynlighed for DVT <ul> <li>D-dimer positiv eller negativ: værdi over eller under cut-off</li> </ul> </li> <li>Vurdering af behov for billeddiagnostik (endelig algoritme): <ul> <li>Det anbefales at anvende en sekventiel diagnostisk tilgang i form af en algoritme. Det vil reducere behovet for billeddiagnostik</li> <li>Billeddiagnostisk undersøgelse foretages, hvis der er stor klinisk sandsynlighed for DVT, eller ved lav til moderat klinisk sandsynlighed for DVT og samtidig positiv D-dimer</li> <li>Ved kendt kræftsygdom kan Wells score og neg D-dimer IKKE udelukke DVT, og der bør foretages billeddiagnostik. </li> </ul> </li> </ul> <strong>DVT - Klinisk scoringssystem (Wells score)<a href="https://nbv.cardio.dk/lungeemboli" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2020. Kap 12: Dyb venetrombose" data-url="https://nbv.cardio.dk/lungeemboli" title="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2020. Kap 12: Dyb venetrombose">1</a><br> </strong> <table> <tbody> <tr> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Aktiv cancer (aktiv/pallierende beh)<br> </td> <td style="text-align: left;">+1</td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Paralyse, parese eller nylig immobilisering af underekstremitet<br> </td> <td style="text-align: left;">+1</td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Nyligt sengeleje >3 dage eller major kirurgi 12 uger<br> </td> <td style="text-align: left;">+1</td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Tidligere DVT</td> <td style="text-align: left;">+1</td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Smerter langs dybe vener<br> </td> <td style="text-align: left;">+1</td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Ensidig hævelse i hele underekstremiteten (omfang skal måles)</td> <td style="text-align: left;">+1</td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Ensidig hævelse i læggen > 3 cm sammenlignet med asymptomatiske side (måles 10 cm under tuberositas tibiae)</td> <td style="text-align: left;">+1</td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Pittingødem, i den aktuelle underekstremitet</td> <td style="text-align: left;">+1</td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Dilatation af de overfladiske vener i den aktuelle underekstremitet (ikke varikøse)</td> <td style="text-align: left;">+1</td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Alternativ diagnose mere sandsynlig end DVT</td> <td style="text-align: left;">-2</td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Total score</td> <td style="text-align: left;"></td> </tr> </tbody> </table> <table> <tbody> <tr> <td style="text-align: left;"><strong>Tolkning af Wells score</strong></td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Score</td> <td style="text-align: left;">DVT sandsynlighed</td> <td style="text-align: left;">DVT sandsynlighed</td> <td style="text-align: left;">Andel af patienterne</td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">≥ 3</td> <td style="text-align: left;">Høj</td> <td style="text-align: left;">50-75 %</td> <td style="text-align: left;">ca. 20 %</td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">1-2</td> <td style="text-align: left;">Middel</td> <td style="text-align: left;">15-20 %</td> <td style="text-align: left;">ca. 35 %</td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">0</td> <td style="text-align: left;">Lav</td> <td style="text-align: left;">3-5 %</td> <td style="text-align: left;">ca. 45 %</td> </tr> </tbody> </table> <p><strong>Udredningsalgoritme</strong></p> <ul> <li>Wells score er valideret i flere studier og dermed den mest brugte</li> <li>Når prævalensen af DVT øges i den population som skal undersøges, kan man i mindre grad stole på en negativ D-dimer</li> </ul> <h4>Diagnostisk procedure</h4> <ul> <li>Høj Wells score: altid ultralyd uanset D-dimer </li> <li>Lav/middel Wells score og negativ D-dimer <ul> <li>Diagnosen udelukkes (i praksis), undtagen for patienter med cancer <a title="Geersing GJ, Zuithoff NP, Kearon C, Anderson DR, Ten Cate-Hoek AJ, Elf JL, Bates SM, Hoes AW, Kraaijenhagen RA, Oudega R, Schutgens RE, Stevens SM, Woller SC, Wells PS, Moons KG, Exclusion of deep vein thrombosis using the Wells rule in clinically important subgroups: individual patient data meta-analysis. BMJ 2014;348: g1340" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BBF5E7B69-3122-49EE-9C53-E047D232216C%7D&ed=FIELD11272339086&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H11272339243&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-url="reference-link" data-value="Geersing GJ, Zuithoff NP, Kearon C, Anderson DR, Ten Cate-Hoek AJ, Elf JL, Bates SM, Hoes AW, Kraaijenhagen RA, Oudega R, Schutgens RE, Stevens SM, Woller SC, Wells PS, Moons KG, Exclusion of deep vein thrombosis using the Wells rule in clinically important subgroups: individual patient data meta-analysis. BMJ 2014;348: g1340" data-pubmedid="24615063" data-value-piped="Geersing GJ, Zuithoff NP, Kearon C, Anderson DR, Ten Cate-Hoek AJ, Elf JL, Bates SM, Hoes AW, Kraaijenhagen RA, Oudega R, Schutgens RE, Stevens SM, Woller SC, Wells PS, Moons KG|Exclusion of deep vein thrombosis using the Wells rule in clinically important subgroups: individual patient data meta-analysis.|BMJ|2014|348|g1340|24615063">2</a></li> </ul> </li> <li>Lav/middel Wells score og positiv D-dimer <ul> <li>Henvis til ultralyd af vener <ul> <li>Positiv ultralyd af vene er diagnostisk for DVT</li> </ul> </li> <li>Hvis negativ kompressions-ultralyd: vurder kontrol ultralyd om en uge, alternativt CT (eller MR) venografi</li> </ul> </li> </ul> <h4>D-dimer og billeddiagnostik (førstelinje vurdering - akut modtagelse)</h4> <ul> <li>D-dimer og billedundersøgelse: <ul> <li>Ved lav/moderat klinisk sandsynlighed og samtidig negativ D-dimer afstås generelt fra billeddiagnostik</li> <li>Ultralyd af vener er førstevalg</li> </ul> </li> <li>Risikoscore for DVT ved atypiske patienter, fx de med tidligere DVT <ul> <li>Er Wells score lav, og er d-dimer negativ, kan DVT udelukkes</li> <li>Der opfordres til forsigtighed ved graviditet eller klinisk mistanke om lungeemboli.</li> <li>Ved kendt kræftsygdom kan Wells score og neg D-dimer IKKE udelukke DVT <a title="Geersing GJ, Zuithoff NP, Kearon C, Anderson DR, Ten Cate-Hoek AJ, Elf JL, Bates SM, Hoes AW, Kraaijenhagen RA, Oudega R, Schutgens RE, Stevens SM, Woller SC, Wells PS, Moons KG, Exclusion of deep vein thrombosis using the Wells rule in clinically important subgroups: individual patient data meta-analysis. BMJ 2014;348: g1340" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BBF5E7B69-3122-49EE-9C53-E047D232216C%7D&ed=FIELD11272339086&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H11272339243&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-url="reference-link" data-value="Geersing GJ, Zuithoff NP, Kearon C, Anderson DR, Ten Cate-Hoek AJ, Elf JL, Bates SM, Hoes AW, Kraaijenhagen RA, Oudega R, Schutgens RE, Stevens SM, Woller SC, Wells PS, Moons KG, Exclusion of deep vein thrombosis using the Wells rule in clinically important subgroups: individual patient data meta-analysis. BMJ 2014;348: g1340" data-pubmedid="undefined" data-value-piped="Geersing GJ, Zuithoff NP, Kearon C, Anderson DR, Ten Cate-Hoek AJ, Elf JL, Bates SM, Hoes AW, Kraaijenhagen RA, Oudega R, Schutgens RE, Stevens SM, Woller SC, Wells PS, Moons KG|Exclusion of deep vein thrombosis using the Wells rule in clinically important subgroups: individual patient data meta-analysis.|BMJ|2014|348|g1340|24615063">2</a> </li> </ul> </li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Typiske tegn på betændelse som smerte, varme, rødme, hævelse og nedsat funktion - men er ikke altid tilstede</li> <li>Patienten klager ofte over ømhed eller smerter, når han står eller går</li> <li>Almindeligvis lindres smerterne ved hvile af det afficerede ben</li> <li>Det er vigtigt at afdække risikofaktorer, se diagnostiske kriterier og disponerende faktorer ligesom evt. familiær forekomst er relevant at afdække</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <p>Husk at den kliniske diagnose er usikker, og at den ikke kan stå alene.</p> <ul> <li>Smerte i ro og ved gang</li> <li>Ensidigt ødem af underbenet (størst sensitivitet), rødme og varme på den afficerede side</li> <li>Venestase/fremstående overfladiske vener</li> <li>Ømhed ved palpation af læggen (svarende til den afficerede sides dybe veners anatomiske forløb)</li> <li>Positivt Homans tegn (passiv dorsalfleksion af foden udløser smerte) er en upålidelig diagnostisk test</li> <li>Subfebrilitet er hyppig</li> <li>DVT kan debutere som lungeemboli</li> <li>Typiske betændelsestegn, som smerte, varme, rødme, hævelse og nedsat funktion, er ikke altid til stede</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <h4>Blodprøver</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=D5F01FDA5B9C4E1BAA49560AA3AF3317&_z=z">D-dimer</a><br> <ul> <li>Forudsætter at patienten kan få den taget akut i laboratoriet på sygehuset med straks svar til egen læge </li> <li>Almen praksis: sensitivitet på 96 - 98 %, men lav specificitet (ca. 45 %)</li> <li>Negativ D-dimer test taler mod akut venetrombose (prævalens DVT <30 %), altså høj negativ prædiktiv værdi (97 %)</li> <li>Prøven er usikker hos patienter i antikoagulationsbehandling, ligesom friske traumer, operationer mm. giver forhøjede værdier</li> <li>Flere sygehuse har et "DVT forløb", hvor patienten henvises til sygehus til D-Dimer og vurdere indikationen for billeddiagnostik</li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre undersøgelser på sygehus</h3> <h4>Blodprøver</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=D5F01FDA5B9C4E1BAA49560AA3AF3317&_z=z">D-dimer</a><br> <ul> <li>Akut modtagelse: sensitivitet på 96 - 98 %, men lav specificitet (ca. 45 %)</li> <li>Negativ D-dimer test taler mod akut venetrombose (prævalens DVT 10-30 %)</li> <li>Prævalens af DVT > 30-40% (sygehusmateriale, dvs. indlagte patienter) giver D-dimer en negativ prædiktiv værdi 85 %, og således klinisk ikke så anvendelig</li> <li>Differentialdiagnostik: forhøjet ved andre sygdomme (bl.a. pneumoni og urinvejsinfektion). Positiv test kan derfor ikke adskille akut trombose fra anden sygdom, og positiv test har således ringe klinisk værdi (lav positiv prædiktiv værdi for én bestemt sygdom)</li> <li>En betydelig øget D-dimer har øget positiv prædiktiv værdi for DVT, sammenlignet med en mindre forhøjet værdi. Dog ses meget høje værdier også ved <a href="~/link.aspx?_id=490B5B81B570432CA8DA0B4CC5397E47&_z=z">aortadissektion</a></li> </ul> </li> <li>Andre blodprøver <ul> <li>Hb, trombocytter, INR og APTT anbefales kontrolleret før opstart behandling</li> <li>Trombofili: Faktor V Leiden, trombinvariant, Protein-S, protein-C, antitrombin, lupusantikoaglulant, antifosfolipid antistoffer, bør generelt tages før behandling eller 4 uger efter endt behandling (gentest kan udføres uafhængig af behandling)</li> </ul> </li> </ul> <h4>Billeddiagnostik</h4> <ul> <li>Ultralyd af vener i underekstremiteter (proksimal DVT) <ul> <li>Tre forskellige teknikker anvendes: Kompressionsultralyd, duplex ultrasonografi og farve-duplex ultrasonografi. Den teknologiske udvikling har gjort alle tre teknikker tilgængelige i dagens ultralydapparatur</li> <li>Ultralyd har høj sensitivitet (> 90 %) og specificitet (> 95 %) for DVT i v. femoralis og v. poplitea <ul> <li>Præcision er afhængig af, hvor trænet undersøgeren er - især kan undersøgelse af crusvener være vanskelig</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>CT og MR venografi er alternativer, men benyttes ikke rutinemæssigt <ul> <li>Er nøjagtig og reproducerbar ved isolerede læg- og proksimal-DVT</li> </ul> </li> </ul> <h3>Udredning af underliggende årsager</h3> <ul> <li>Siden DVT ofte er sekundært til en protrombotisk tilstand, <a href="~/link.aspx?_id=BB0225CB40D04801A3FA1FF72A8251CA&_z=z">trombofili</a>, underliggende sygdom eller specielle udløsende årsager, kan det være aktuelt at gå videre i udredningen - især hos yngre personer</li> </ul> <h4>Udredning af trombosetendens</h4> <ul> <li>For patienter under 50 år: <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=639DC031C1934277BF89BE0EC7B6E36E&_z=z">APC-resistens</a> (Faktor V Leiden mutation), <a href="~/link.aspx?_id=6D791FF6F20141DDA426C302F0F20ECC&_z=z">antitrombin III</a> (AT) mangel, <a href="~/link.aspx?_id=3BBC4B90B1D34C6FA530B795E80B8748&_z=z">protein C</a> (PC) mangel, <a href="~/link.aspx?_id=191B748DA24449F397A936273A59DEF2&_z=z">protein S</a> (PS)-mangel, trombinvariant 20210 (protrombinmutation), lupus antikoagulant eller fosfolipidantistoffer, <a href="~/link.aspx?_id=D04A9CDA27624A36946213C381814AEA&_z=z">homocystein</a> <ul> <li>Konferer gerne med hæmatolog eller koagulations kyndig specialist med aktuel erfaring for indikation og prøvetagningsprocedure, for at undgå unødig screening</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h4>Udredning af mulig underliggende kræfttilstand</h4> <ul> <li>Malignitetsudredning anbefales kun ved klinisk mistanke om malign sygdom baseret på <ul> <li>Anamnese (organspecifikke og generelle symptomer på mulig systemisk/malign lidelse,</li> <li>Objektiv undersøgelse (mammae, testes, prostata, lymfeknuder, etc.),</li> <li>Biokemi (levertal, hæmatologi, evt. PSA og cancermarkører) og</li> <li>Røntgen/CT af thorax</li> </ul> </li> <li>Ved VTE hos patienter med tidligere malign sygdom overvejes risikoen for recidiv</li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li>Overfladisk tromboflebit <ul> <li>Lokaliseret rødme, varme, ømhed og infiltrat langs overfladisk vene</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=69DC3DA446574CBBA380F9EB156B7878&_z=z">Erysipelas</a> <ul> <li>Oftest mere typisk kliniske tegn på infektion med ømhed, oftest høj feber, rødme og infiltration - skarp overgang til friskt væv</li> </ul> </li> <li>Akutte bløddelsskader <ul> <li>Som regel sygehistorie med stumpt traume mod den aktuelle kropsdel, mere lokaliseret hævelse og ømhed. Vær opmærksom på, at sådan en skade kan disponere for DVT</li> </ul> </li> <li>Fibersprængning <ul> <li>Oplysninger om traume og fund af kontinuitetsbrud i muskulaturen kan oftest palperes. Vær opmærksom på at en sådan skade kan disponere til DVT</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=2CEE72AC17744091A46C4235932C4A5E&_z=z">Bakercyste</a> (rumperet) <ul> <li>Oplysninger om hævelse særlig bag knæet, gerne pludselig indsættende smerter når cysten rumperer. Vær opmærksom på at en sådan skade kan disponere til DVT</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3EA9AFEB17F04EE2876045A9FB53DBDC&_z=z">Ødem/hjertesvigt</a> <ul> <li>Oftest kendt hjertesygdom, dobbeltsidige deklive ødemer</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=8521B6D2E02A41AFAA0E7C3D6D9C7FD6&_z=z">Posttrombotisk syndrom</a> <ul> <li>Ved tidligere gennemgået DVT og posttrombotisk syndrom med meget hævelse, kan recidiv af DVT være specielt vanskelig at diagnosticere klinisk. Det er da nødvendigt med en ny ultralyd, CT eller MR for at sammenligne med forrige undersøgelse</li> <li>Oplysninger om nye ødemer og smerter kan give holdepunkter for ny DVT</li> </ul> </li> <li>Arteriel emboli/<a href="~/link.aspx?_id=BF2B8FD344AD4A06926FC058212FF3EA&_z=z">akut arteriel insufficiens</a> <ul> <li>Tegn på arteriel svigt med smerter, paræstesier, bleghed, manglende puls i aa. dorsalis pedis, lokalt nedsat hudtemperatur, gerne reaktiv hyperæmi ved nedsænkning af foden. Sjældent ødemer</li> </ul> </li> <li>Medikamenter, NSAID, steroider etc.</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Forhindre spredning af den venøse trombose, specielt lungeemboli, recidiv af DVT samt posttrombotisk syndrom</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Hurtig diagnose og start af behandling er vigtig. Derfor skal patienten henvises akut for diagnostik og vurdering af antikoagulations-behandling</li> <li>Vigtige elementer er: <ul> <li>Akut aflastning og elevation</li> <li>Tidlig mobilisering (fra 1. dag)</li> <li>Graderet kompressionsstrømpe (fra 1. dag)</li> <li>Antikoagulationsbehandling</li> <li>Stillingtagen til trombolyse</li> <li>Smertelindring</li> </ul> </li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Ved mistanke om DVT henvises til udredning. Blodfortyndende behandling er en hjørnesten i behandlingen og DOAK vil oftest være at foretrække. Opfølgning af symptomer og henvisning til vurdering af venøs insufficiens ved forsatte gener (efter måneder) kan være relevante.</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <h4>Generelt</h4> <ul> <li>Aflastning af aktuelle ben og elevation når vedkommende sidder ned</li> <li>Elastiske kompressions strømper</li> <li>Kontinuerlig brug af individuelt tilpassede elastiske strømper ved førstegangs proksimal DVT reducerer risikoen for at udvikle posttrombotisk syndrom</li> <li>Tidlig mobilisering</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <p><strong>På hospital</strong></p> <ul> <li>Patienten bør opstartes i <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/318642">DOAK</a> frem for warfarin. Af patients sikkerhedsmæssige årsager er det god praksis at anvende [DliActiveSubstance;6442;apixaban] eller [DliActiveSubstance;5619;rivaroxaban] frem for dabigatran eller edoxban (Kan opstartes direkte i apixaban/rivaroxaban uden brug af lav molekylært heparin(LMH)) <a href="https://medicinraadet.dk/media/jssls5xq/bgr-vte-20-april-2017_adlegacy.pdf" data-type="other-reference" data-value="Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, Behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli, april 2017" data-url="https://medicinraadet.dk/media/jssls5xq/bgr-vte-20-april-2017_adlegacy.pdf" title="Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, Behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli, april 2017">3</a> <ul> <li>[DliActiveSubstance;5619;Rivaroxaban], 15 mg 2 gange dagligt i 3 uger, herefter 20 mg dgl.</li> <li>[DliActiveSubstance;6442;Apixaban], 10 mg 2 gange daglig i en uge, derefter 5 mg 2 gange dagligt</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=FF0591937A844B919E8FC9D1548A64E3&_z=z">Dabigatranetexilat</a>, 150 mg 2 gange dagligt forudgået af <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">LMH</a> i 5 dage</li> <li>[DliActiveSubstance;8099;Edoxaban], 60 mg 1 gange dagligt forudgået af <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">LMH</a> i 5 dage</li> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;5885;Warfarin] bør tilbydes patienter med GFR < 15 ml/min, og behandlingen opstartes under dække af LMH</li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">Lavmolekylært heparin</a> <ul> <li>Alternative præparater og dosering - alle tre doseres 1 gang dagligt, baseret på patientens vægt: <ul> <li>[DliActiveSubstance;5237;Dalteparin]: 200 enh/kg legemsvægt sc </li> <li>[DliActiveSubstance;5290;Enoxaparin]: 1,5 mg/kg sc</li> <li>[DliActiveSubstance;5692;Tinzaparin]: 175 enh/kg sc</li> </ul> </li> <li>Anbefalet behandling i mindst 5 døgn og seponeres, når INR er i det terapeutiske interval 2,0-3,0 (i mere end 70 % af tiden) i mindst to døgn</li> <li>Ikke påkrævet at måle antikoagulationseffekt med anti-Xa generelt. Dog skal det overvejes hos gravide og patienter med nedsat nyrefunktion</li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">LMH</a> kan give trombocytopeni, hvorfor trombocyttallet måles efter 5-7 dag</li> </ul> </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/63030">Heparin, ufraktioneret eller "almindelig" heparin </a>(UFH) i.v./s.c. i terapeutiske doser i henhold til P-APTT, som tilstræbes forlænget mellem 1,5 og 2,5 gange <ul> <li>Bolus på 5000 IE iv, efterfulgt af 14 IE/kg/t som infusion</li> <li>Justeres efter APTT eller ACT der måles før opstart og efter 4-6 timer, samt 6 timer efter dosisjustering</li> </ul> </li> <li>Samtidig med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">LMH</a>, startes peroral behandling med [DliActiveSubstance;5885;warfarin], der doseres til INR på 2,0-3,0</li> <li>Ambulant udredning for DVT og opstart af behandling er nu etableret procedure ved de fleste hospitaler</li> </ul> <h4>I almen praksis</h4> <p>Inden opstart af behandling bør diagnosen være stillet. Ofte vil behandlingen være opstartet på sygehus, når diagnosen er stillet.</p> <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/318642">Direkte orale antikoagulantia</a> (DOAK) <ul> <li>[DliActiveSubstance;5619;Rivaroxaban], 15 mg 2 gange dagligt i 3 uger, herefter 20 mg dgl 1 gang dagligt.</li> <li>[DliActiveSubstance;6442;Apixaban], 10 mg 2 gange daglig i en uge, derefter 5 mg 2 gange dagligt</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=FF0591937A844B919E8FC9D1548A64E3&_z=z">Dabigatranetexilat</a>, 150 mg 2 gange dagligt forudgået af <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">LMH</a> i 5 dage </li> <li>[DliActiveSubstance;8099;Edoxaban], 60 mg 1 gange dagligt forudgået af <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">LMH</a> i 5 dage</li> </ul> </li> <li>Peroral antikoagulation med [DliActiveSubstance;5885;warfarin] <ul> <li>Startes samtidig med eller inden for 12-24 timer efter start med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">LMH</a></li> <li>[DliActiveSubstance;5885;Warfarin] indledes med 5 mg (2 tbl) dgl. i 4 dage, hvorefter INR kontrolleres: Er INR<1,8, gives uændret 5 mg dgl i 3 dage. Er INR 1,8-2,4, gives 3,75 mg dgl. Er INR 2,5-3,0, gives 2,5 mg dgl osv. INR gentages 8. dag, og doseringen justeres i henhold til skema. Se også <a href="~/link.aspx?_id=9227A86BBC2746F79DF38F1567CECB91&_z=z">antikoagulationsbehandling</a></li> <li>INR mål 2,0-3,0 i mere end 70% af tiden i hele behandlingsperioden</li> <li>Samtidig brug af ASA eller NSAID bør generelt undgås. Man bør nøje vurdere for eller mod, hvis ASA eller NSAID findes indiceret</li> </ul> </li> </ul> <h4>Behandlingsvarighed</h4> <p>Beslutningen om antikoagulationsbehandlingen skal strækkes ud over 3 måneder afhænger af en afvejning af risikoen for recidiv af venøs tromboembolisme og blødningsrisikoen ved fortsat antikoagulationsbehandling <a href="https://www.sst.dk/da/rationel-farmakoterapi/maanedsbladet/2009/~/media/E8075765DFD533470F19ED72938E10B7.ashx" data-type="other-reference" data-value="Husted SE og Nielsen HK. Dyb venøs trombose, epidemiologi, diagnose og behandling. Institut for Rationel Farmakoterapi. 2009" data-url="https://www.sst.dk/da/rationel-farmakoterapi/maanedsbladet/2009/~/media/E8075765DFD533470F19ED72938E10B7.ashx" title="Husted SE og Nielsen HK. Dyb venøs trombose, epidemiologi, diagnose og behandling. Institut for Rationel Farmakoterapi. 2009">4</a></p> <ul> <li>Recidivrisiko for DVT med temporære risikofaktorer, permanente risikofaktorer og idiopatiske tilfælde er hhv 3, 14 og 8 %</li> <li>Risiko for alvorlige blødninger er 1-2 % per år, hvoraf ca. 10% er fatale med størst blødningsrisiko de første 3 måneder</li> </ul> <p>På den baggrund er anbefalingen:</p> <ul> <li><strong>Ved temporære risikofaktorer</strong> <ul> <li>første tilfælde: 3 måneder</li> <li>recidiv: som ved permanente risikofaktorer</li> </ul> </li> <li><strong>Ved permanente risikofaktorer</strong> <ul> <li>første tilfælde: 6 måneder</li> <li>langvarig behandling overvejes ved <ul> <li>cancer (her overvejes DOAK som behandlingsalternativ til LMH)</li> <li>recidiv af VTE</li> <li>trombofili</li> </ul> </li> </ul> </li> <li><strong>Ved idiopatiske tilfælde</strong> <ul> <li>som ved permanente risikofaktorer</li> <li>overvej langvarig behandling hvis D-dimer efter 4-6 uger efter behandlingsophør stadig er høj, eller der er påvist rest-tromber hos symptomatiske patienter</li> </ul> </li> </ul> <h4>Kræftpatienter</h4> <ul> <li>Der er kommet nye studie der tyder på at NOAK et et ligeværdigt og eventuelt mere sikkert behandlingsalternativ til LMWH. NOAK behandling er oftest lettere for patienten <a href="https://nbv.cardio.dk/lungeemboli" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2020. Kap 12: Dyb venetrombose" data-url="https://nbv.cardio.dk/lungeemboli" title="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2020. Kap 12: Dyb venetrombose">1</a></li> <li>Den generelle anbefaling er <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">LMH</a> alene, fx vægtbaseret [DliActiveSubstance;5237;dalteparin] eller [DliActiveSubstance;5692;tinzaparin]</li> </ul> <h4>Gravide</h4> <ul> <li>Gravide må som udgangspunkt ikke få [DliActiveSubstance;5885;warfarin], da det er teratogent og i modsætning til heparin passerer placentabarrieren. Warfarin kan dog anvendes i dele af graviditeten</li> <li>Blodfortyndende behandling under graviditet er en specialistopgve</li> <li>Hos gravide kan <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">LMH</a> bruges både i profylakse og behandling <ul> <li>Husk at vurdere anti-Xa måling ved profylakse og behandling</li> </ul> </li> <li>Behandling skal fortsætte mindst 6 uger efter fødslen med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">LMH</a> eller [DliActiveSubstance;5885;warfarin]</li> </ul> <h4>Iliofemoral trombose</h4> <ul> <li>Trombolyse (eller kirurgi) vurderes af specialist ved alvorlig DVT, oftest iliofemoral trombose (evt. ekstensiv vena cava trombose, specielt ved suprarenal lokalisation), for at hindre livstruende, ekstremitetstruende eller organtruende komplikationer af DVT (phlegmasia cerulea dolens og progredierende proksimal DVT)</li> <li>Hos patienter < 60 år og uden øget blødningsrisiko, overvej trombolyse (kateterbaseret lokal venøs trombolyse). Trombolysebehandling af iliofemoral venetrombose er centraliseret til Karkirurgisk klinik, Rigshospitalet og Sygehus Lillebælt (Kolding) karkirurgisk afdeling<br> <ul> <li>Trombolyse kan give bedret venøs cirkulation og reducere udvikling af phlegmasia cerulea dolens og posttrombotisk syndrom, men er ikke vist at kunne reducere mortalitet <ul> <li>Trombolyse kan derimod give alvorlige blødninger (specielt ved systemisk administration)</li> </ul> </li> <li>Det er de senere år kommet dokumentation for, at lokal venøs trombolyse er sikkert og kan være at foretrække frem for systemisk trombolyse</li> <li>Lokal venøs trombolyse kan vurderes primært eller ved progression under traditionel antikoagulation</li> </ul> </li> </ul> <h4>Isoleret crusvene trombose</h4> <ul> <li>Værdien af antikoagulationsbehandling er usikker ved isoleret crusvene trombose (under v. poplitea), bl.a. fordi risiko for recidiv og risiko for proximal udbredelse er lille (1-5 %). De få eksisterende studier har ikke kunne vise, at terapeutisk antikoagulationsbehandling nedsætter risikoen for proximal udbredelse, men det er forbundet med øget blødningsrisiko <a href="https://nbv.cardio.dk/lungeemboli" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2020. Kap 12: Dyb venetrombose" data-url="https://nbv.cardio.dk/lungeemboli" title="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2020. Kap 12: Dyb venetrombose">1</a> <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Robert-Ebadi H, Righini M, Management of distal deep vein thrombosis. Thromb Res 2017;149: 48-55" data-value-piped="Robert-Ebadi H, Righini M|Management of distal deep vein thrombosis.|Thromb Res|2017|149|48-55|27889688" data-url="reference-link" data-pubmedid="27889688" title="Robert-Ebadi H, Righini M, Management of distal deep vein thrombosis. Thromb Res 2017;149: 48-55">5</a></li> </ul> <h3>Anden behandling</h3> <ul> <li>Hurtig mobilisering, i første døgn</li> <li>Elastisk kompressionsstrømpe grad 2 til 3 <ul> <li>Ved tendens til ødem i underekstremiteten</li> <li>Er vist at reducere forekomsten af posttrombotisk syndrom med 50 %</li> </ul> </li> <li>Vena cava inferior filter <ul> <li>Bruges meget sjældent i Danmark - modsat i USA<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Duffett L, Carrier M, Inferior vena cava filters.. J Thromb Haemost 2017;15: 3-12" data-value-piped="Duffett L, Carrier M|Inferior vena cava filters.|J Thromb Haemost|2017|15|3-12|28019712" data-url="reference-link" data-pubmedid="28019712" title="Duffett L, Carrier M, Inferior vena cava filters.. J Thromb Haemost 2017;15: 3-12">6</a></li> <li>Et nyere lodtrækningsforsøg viste ikke gavnlig effekt af Cava-filtre <a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BBF5E7B69-3122-49EE-9C53-E047D232216C%7D&ed=FIELD16444879272&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H16444879330&us=sitecore%5Cjekj&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Mismetti P, Laporte S, Pellerin O, Ennezat PV, Couturaud F, Elias A, Falvo N, Meneveau N, Quere I, Roy PM, Sanchez O, Schmidt J, Seinturier C, Sevestre MA, Beregi JP, Tardy B, Lacroix P, Presles E, Leizorovicz A, Decousus H, Barral FG, Meyer G, PREPIC2 Study Group., Effect of a retrievable inferior vena cava filter plus anticoagulation vs anticoagulation alone on risk of recurrent pulmonary embolism: a randomized clinical trial. JAMA 2015;313: 1627-35" data-value-piped="Mismetti P, Laporte S, Pellerin O, Ennezat PV, Couturaud F, Elias A, Falvo N, Meneveau N, Quere I, Roy PM, Sanchez O, Schmidt J, Seinturier C, Sevestre MA, Beregi JP, Tardy B, Lacroix P, Presles E, Leizorovicz A, Decousus H, Barral FG, Meyer G, PREPIC2 Study Group.|Effect of a retrievable inferior vena cava filter plus anticoagulation vs anticoagulation alone on risk of recurrent pulmonary embolism: a randomized clinical trial.|JAMA|2015|313|1627-35|25919526" data-url="reference-link" data-pubmedid="25919526" title="Mismetti P, Laporte S, Pellerin O, Ennezat PV, Couturaud F, Elias A, Falvo N, Meneveau N, Quere I, Roy PM, Sanchez O, Schmidt J, Seinturier C, Sevestre MA, Beregi JP, Tardy B, Lacroix P, Presles E, Leizorovicz A, Decousus H, Barral FG, Meyer G, PREPIC2 Study Group., Effect of a retrievable inferior vena cava filter plus anticoagulation vs anticoagulation alone on risk of recurrent pulmonary embolism: a randomized clinical trial. JAMA 2015;313: 1627-35">7</a>, hvorfor det anvendes i stadigt mindre omfang <a href="https://nbv.cardio.dk/lungeemboli" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2020. Kap 12: Dyb venetrombose" data-url="https://nbv.cardio.dk/lungeemboli" title="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2020. Kap 12: Dyb venetrombose">1</a></li> <li>Indikationerne er <ul> <li>Lungeemboli hvor antikoagulation er kontraindiceret</li> <li>Gentagne lungeembolier trods adækvat antikoagulation</li> </ul> </li> <li>Filteret bør fjernes efter ca. 3 uger for at mindske risiko for DVT og filter trombose</li> </ul> </li> </ul> <h4>I almen praksis</h4> <ul> <li>Sekundærprofylakse med peroral antikoagulationsbehandling gennemføres i almen praksis - behandlingsvarighed, se ovenfor</li> <li>Kombinations-p-piller anbefales ikke efter LE/DVT, heller ikke østrogensubstitution i klimakteriet eller senere</li> <li>Udredning af trombosetendens er aktuelt ved LE/DVT optræden < 50 år (se afsnittet om trombofili)</li> </ul> <h4>Antikoagulationsbehandling</h4> <ul> <li>Sekundærprofylakse med peroral antikoagulationsbehandling med [DliActiveSubstance;5885;warfarin] gennemføres i almen praksis <ul> <li>INR med behandlingsmål 2,5 (2,0-3,0) tilsammen i 3-6-12 måneder, evt. permanent, afhængig af niveau af trombose og årsag, evt. idiopatisk eller medvirkende trombofili</li> </ul> </li> <li>Hos gravide kan warfarin generelt ikke bruges - i stedet bruges <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">LMH</a> både i profylakse og behandling. Warfarin anvendes i nogle dele af graviditeten <ul> <li>Husk anti Xa-måling ved behandling</li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">Lavmolekylært heparin</a> (LMH) er mindst lige effektivt som [DliActiveSubstance;5885;warfarin] som venøs tromboseprofylakse</li> </ul> </li> <li>Bridging af antikoagulationsbehandling <ul> <li>Permanent antikoagulationsbehandling og operation kan frembyde en vanskelig afvejning mellem behov for antikoagulation overfor risikoen for blødningskomplikationer</li> <li>Dette er aktuelt ved en række tromboemboliske tilstande og forskellige operationer, men også hos gravide og ved fødsel</li> <li>Ved behov for kirurgi eller intervention anbefales Dansk Selskab for trombose og hæmostase <a href="http://dsth.dk/bridging2018/">bridging app</a> </li> </ul> </li> </ul> <h4>Ved længere flyrejser (> 4 timer)</h4> <ul> <li>Anbefales generelt støtte strømper med kompressions grad 1</li> <li>Patienter med risikofaktorer anbefales at spørge egen læge om behandling med LMWH eller tablet ved flyrejser > 6 timer, se <a href="~/link.aspx?_id=100792B8B2A64124BA7690C5DD53EC94&_z=z">lange-flyrejser</a></li> </ul> <h4>Generelle forholdsregler</h4> <ul> <li>Bevæg dig, forsøg at gå 10 min. hver time, og at du bruger lægmusklerne: foden løftes, hvorefter vristen strækkes. Dette gentages rytmisk nogle minutter hver time</li> <li>Undgå at sove i sammenkrøbet stilling</li> <li>Drik rigeligt for at undgå dehydrering <ul> <li>Vær forsigtig med alkohol også pga. vanddrivende virkning</li> </ul> </li> <li>Brug af elastiske kompressionsstrømper til lige under knæene er vist at forebygge dyb venetrombose</li> <li>Medikamentel profylakse med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">LMH</a> kan overvejes hos personer med høj risiko for trombose</li> <li>Acetylsalicylsyre har ingen effekt</li> </ul> <h4><a href="~/link.aspx?_id=CEA809572B5045BCA7EEDCB1717564DD&_z=z">Præ- og postoperativ profylakse</a></h4> <ul> <li>Tidlig mobilisering <ul> <li>Tidlig postoperativ mobilisering er vigtig, men ofte utilstrækkelig for at forebygge trombose hos trombosedisponerede individer</li> </ul> </li> <li>Kompression <ul> <li>Mekaniske hjælpemidler som intermitterende pneumatisk kompression af læggen eller brug af graderet elastisk kompressionsstrømpe (TED-strømpe) reducerer incidensen af postoperativ venetrombose, men har mindre effekt end medikamentel profylakse (<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">LMH</a> s.c.)</li> </ul> </li> <li>Indikationer for medikamentel postoperativ profylakse: <ul> <li>Tidligere venøs tromboembolisme</li> <li>Overvægt</li> <li>Alder over 40 år</li> <li>Malign sygdom</li> <li>P-pillebrug</li> <li>Langvarigt indgreb eller immobilisering afhængig af <ul> <li>Operationstid</li> <li>Operationstype</li> </ul> </li> <li>Kendt arvelig trombosedisposition</li> <li>Hoftekirurgi (50 % risiko for DVT)</li> </ul> </li> <li>Terapeutiske vurderinger <ul> <li>Det skelnes mellem lav/høj risiko i forhold til lav/høj profylaktisk dosis</li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">Lavmolekylært heparin</a> er rapporteret at have bedre effekt end standard heparin.</li> <li>Forebyggende behandling med NOAK i lavere dosis anvendes nogle steder</li> </ul> </li> </ul> <h4>Forebyggelse af posttrombotisk syndrom</h4> <ul> <li>Posttrombotisk syndrom udvikles hos op til 1/3 af de patienter, som har haft en symptomatisk proksimal dyb venetrombose</li> <li>Brug af en graderet kompressionsstrømpe nedenfor knæet reducerer den kumulative incidens af posttrombotisk syndrom med over 50 % over 2 år</li> <li>Patienter med trombose bør tilrådes at bruge sådanne strømper efter, at den akutte behandling er overstået</li> <li>Strømperne bør skiftes hvert halve år</li> </ul> <h2>Hvornår skal patienten henvises</h2> <ul> <li>Ved klinisk og anamnestisk mistanke om DVT skal patienten henvises akut til hospital (specialistudredning)</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <ul> <li>Sekundærprofylakse med peroral antikoagulationsbehandling eller NOAK kan gennemføres i almen praksis</li> </ul> <h3>Hvad bør man kontrollere</h3> <h4>INR</h4> <ul> <li>Anbefalet INR mellem 2,0-3,0 i 3-6-12 måneder, evt. permanent, afhængig af niveau af trombose og årsag, evt. idiopatisk eller medvirkende trombofili</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Begynder klassisk som smerte og ømhed i det afficerede område</li> <li>DVT kan give lungeemboli, især hvis tilstanden ikke behandles, og hvis tromben sidder i de store vener i låret eller i bækkenet</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=8521B6D2E02A41AFAA0E7C3D6D9C7FD6&_z=z">Posttrombotisk syndrom</a> <ul> <li>Kronisk ødem, varicer, hyperpigmentering, eksem, sårdannelser (ulcus cruris)</li> <li>Ved distal DVT: 20-40 %</li> <li>Ved proksimal DVT: 40-60 %</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=6124655D733A4DA5B3D079E1B6FAB801&_z=z">Lungeemboli</a></li> <li>Akut død mulig ved store og centrale tromber og store lungeembolier</li> <li>Blødninger (10-15 % første 6-12 mnd)</li> </ul> <h4>Komplikationer til antikoagulationsbehandling<a title="Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin. Blødning under antitrombotisk behandling. januar 2016" href="http://www.regioner.dk/media/1841/bloedningsbilag-januar-2016-230690_1.pdf" data-type="other-reference" data-url="http://www.regioner.dk/media/1841/bloedningsbilag-januar-2016-230690_1.pdf" data-value="Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin. Blødning under antitrombotisk behandling. januar 2016">8</a></h4> <ul> <li>Blødningskomplikationer (5-30 %) afhænger af alder, underliggende sygdom, antikoagulationsniveau og behandlingsvarighed</li> <li>[DliActiveSubstance;5885;Warfarin] er et af de præparater med flest medicin-associerede dødsfald i Danmark <ul> <li>Alvorlige blødninger indtræder hos 1-2 % per år, hvoraf ca. hver 10. er fatal</li> </ul> </li> <li>Recidivtrombose ved for lavt antikoagulationsniveau</li> <li>Kræftrelateret venøs trombose er oftere resistent for antikoagulationsbehandling med [DliActiveSubstance;5885;warfarin]. I den situation er <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">LMH</a> et bedre alternativ. Der er kommet nye studie der tyder på at DOAK et ligeværdigt og eventuelt mere sikkert behandlingsalternativ til LMWH</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>DVT i arm/skulder har lavere risiko for lungeemboli</li> <li>Der er kun lille risiko for lungeemboli i forbindelse med lægvenetrombose, men 1/3 af tilfældene progredierer til proksimal DVT, hvor risikoen for lungeemboli er højere</li> <li>DVT i lår og bækken giver sandsynligvis asymptomatisk lungeemboli hos 50 % af patienterne</li> <li>Mortaliteten (fatale lungeembolier) ved DVT er ca. 1 %</li> <li>Omkring en femtedel af patienterne vil senere få posttrombotisk syndrom med kronisk ødem, varicer, misfarvning og ulcus cruris</li> <li>Recidiv-trombose er øget hos mænd, hos kvinder som bruger peroral prævention, og hvor årsagen er ukendt</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Trombedannelse i de dybe vener, DVT, i lår, bækken og evt v. cava</li> <li>Lungeemboli (LE) kan påvises i op til 50 % af tilfældene (med/uden symptomer) </li> <li>Venøs tromboembolisme, VTE, er en samlet betegnelse for DVT og LE </li> <li>Forløbet kan spænde fra ingen symptomer til pludselig død på grund af lungeemboli </li> <li>VTE er forbundet med udvikling af senkomplikationer i form af posttrombotisk syndrom og pulmonal hypertension</li> <li>VTE er den tredjehyppigste kardiovaskulære dødsårsag efter myokardieinfarkt og apopleksi</li> </ul> <h3>Forekomst </h3> <ul> <li>Den gennemsnitlige incidens af venøs trombose er 1-2 tilfælde per 1.000 indbyggere per år<a title="Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin. Baggrundsnotat for behandling af venøs tromboembolisme og sekundær profylakse mod venøs tromboembolisme. nov 2014" href="%20http://www.regioner.dk/media/2088/vte-baggrundsnotat-bilag-1234567.pdf" data-type="other-reference" data-url=" http://www.regioner.dk/media/2088/vte-baggrundsnotat-bilag-1234567.pdf" data-value="Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin. Baggrundsnotat for behandling af venøs tromboembolisme og sekundær profylakse mod venøs tromboembolisme. nov 2014">9</a></li> <li>Incidens for mænd er omkring 130/100 000/år og 110/100 000/år for kvinder. Mænd har noget forøget frekvens af retrombose </li> <li>Incidensen øges betydelig med alderen fra ca. 1/10.000 for individer under 40 år til ca. 1/100 hos individer over 60 år<a title="Lungeemboli og dyb venetrombose. Dansk Cardiologisk Selskab 2016" href="http://nbv.cardio.dk/lungeemboli" data-type="other-reference" data-url="http://nbv.cardio.dk/lungeemboli" data-value="Lungeemboli og dyb venetrombose. Dansk Cardiologisk Selskab 2016">10</a></li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Patogenesen er multifaktoriel og resultatet af en protrombotisk tilstand i blodet kombineret med venøs stase <a href="https://www.cardio.dk/antitrombotisk-behandling-ved-kardiovaskulaere-sygdomme-trombokardiologi" data-type="other-reference" data-value="Antitrombotisk behandling ved kardiovaskulære sygdomme, »Trombokardiologi« DCS Vejledning 2012" data-url="https://www.cardio.dk/antitrombotisk-behandling-ved-kardiovaskulaere-sygdomme-trombokardiologi" title="Antitrombotisk behandling ved kardiovaskulære sygdomme, »Trombokardiologi« DCS Vejledning 2012">#</a></li> <li>Disponerende faktorer: <ul> <li>Prædisponerende, disponerende og akut udløsende tilstande </li> </ul> </li> <li>Mekanismer for patologisk blodpropdannelse (Virchows triade): <ul> <li>Blodets sammensætning (sekundær hæmostase = koagulation, og fibrinolyse) </li> <li>Venevæggen og blodpladeinteraktioner (endotel og primærhæmostase) </li> <li>Blodets strømningsforhold (rheologi) - venøs stase (kompromitteret blodstrømning) </li> </ul> </li> </ul> <h3>Risikofaktorer</h3> <h4>Generelt<sup>,</sup><strong><a href="https://nbv.cardio.dk/lungeemboli" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2020. Kap 12: Dyb venetrombose" data-url="https://nbv.cardio.dk/lungeemboli" title="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2020. Kap 12: Dyb venetrombose">1</a></strong></h4> <ul> <li>Samme som ved lunge emboli (PE)<a href="https://nbv.cardio.dk/lungeemboli" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2020. Kap 12: Dyb venetrombose" data-url="https://nbv.cardio.dk/lungeemboli" title="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2020. Kap 12: Dyb venetrombose">1</a></li> <li>Risikoprofil afhænger af alder og køn </li> <li>Disponerende faktorer, se nedenfor</li> </ul> <h4>Temporære faktorer</h4> <ul> <li>Traume eller kirurgi, specielt i bækken, kræft- og ortopædkirurgi</li> <li>Svære infektioner</li> <li>P-piller/østrogenbehandling</li> <li>Graviditet</li> <li>Puerperium</li> <li>Lange flyrejser</li> <li>Immobilisering</li> <li>Dehydrering</li> </ul> <h4>Permanente, medfødte faktorer</h4> <ul> <li>Tromboembolisme i familien</li> <li> Faktor V Leiden mutation (og APC resistens) </li> <li> Protrombin genmutation (trombinvariant 20210) </li> <li> Hyperhomocysteinæmi (medfødt eller erhvervet) </li> <li> Antitrombin III-, protein C- eller protein S-mangel (mangel på koagulationshæmmere) </li> </ul> <h4>Permanente, erhvervede faktorer</h4> <ul> <li>Alder > 40 år</li> <li>Svær overvægt (BMI > 35)</li> <li>Tidligere VTE </li> <li>Pulmonal hypertension</li> <li>Venøs insufficiens</li> <li>Antifosfolipidantistof-syndrom (APA-syndrom med anticardiolipinantistof og/eller lupusantikoagulant)</li> <li>Autoimmun sygdom</li> <li>Aktiv kræftsygdom</li> <li>Myeloproliferativ sygdom</li> <li>Hjertesvigt - især højresidigt</li> <li>Parese/paralyse af underekstremiteter</li> <li>Inflammatorisk tarmsygdom</li> <li>Kronisk immobilisation</li> </ul> <p><strong>Specielt for kvinder</strong></p> <ul> <li>P-piller </li> <li>Postmenopausal hormonbehandling (HRT) </li> <li>Svangerskab, fødsel eller abort (puerperiet) </li> <li>Østrogene agonister-antagonister som tamoxifen</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Akut udløsende/temporære: 20-30 % - fraktur, infektion, traume, operation (sidste 1-3 måned)</li> <li>Permanente, erhvervede: 20-30 % - alder, tidligere DVT og sygdom, specielt kræftsygdom</li> <li>Permanente, kongenitte: 20-30 % - trombofili, specielt patienter der er yngre end 50 år </li> <li>Idiopatisk: minimum 20-30 %, ukendt årsag trods udredning</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <div>[ICPC]</div> <ul> </ul> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <div>[ICD10]</div> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad du bør informere patienten om</h3> <ul> <li>Hvad DVT er - årsag, forløb, prognose</li> <li>Behandling</li> <li>Komplikationer til DVT</li> <li>Tæt antikoagulationsopfølgning (INR)</li> <li>God kontaktmulighed med læge (info)</li> <li>Information om warfarin</li> <li>Forholdsregler ved operation, f.eks. tandudtrækning <ul> <li>Nedjustere INR</li> <li>INR-niveau afhængig af intervention/indgreb, konsulter evt. specialist</li> </ul> </li> </ul> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=FDD5490AE3D14B4BB4B8ED5C3654A6E2&_z=z">Information om dyb venetrombose</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=1AF84D9540FE405BB85EA691CA97D25F&_z=z">Om antikoagulationsbehandling</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=AD15F93D109244F9B2C422CDCA56D1D3&_z=z">Om trombosetendens</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li><a href="https://www.nbv.cardio.dk/lungeemboli#122-dyb-venetrombose">National behandlingsvejledning fra Dansk Kardiologisk selskab</a> </li> <li><a href="https://medicinraadet.dk/media/jssls5xq/bgr-vte-20-april-2017_adlegacy.pdf">Behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli, april 2017, RADS, Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin</a></li> <li>European Society of Cardiology, feb. 2017: <a href="https://academic.oup.com/eurheartj/article-abstract/39/47/4208/3002647?redirectedFrom=fulltext" target="_blank">Diagnosis and management of acute deep vein thrombosis</a></li> <li>Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb [ICPC]</li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Plancher eller tegninger</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=5030DA569DEB4FD0AAFF6CEE059CE2C1&_z=z">Vener i underekstremiteter</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=5F252FC55CA14E5ABA5AFCBCF78EC836&_z=z">Vener og venepumpen</a> </li> </ul> <h2>Undervisning</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=90360CFF2D9243C1A98822C25849A46E&_z=z">Om dyb venetrombose</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1564</TextField> <TextField Name="PageTitle">Dyb venetrombose (DVT)</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Dyb venetrombose (DVT)</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2021-07-05T15:20:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{FCF5AD60-CAC7-484A-9636-68BBF67042F9}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{B4F0F922-1563-47FD-9E7C-8800B1DF2394}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">I80, I80.2, O22, O22.3, O87, O87.1, O871A, O87.9</TextField> <TextField Name="ICPC2">K94</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\hath</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">blodprop, dvt, Dyb venetrombose, dyb venetrombose (dvt), flebit, tromboflebit, venetrombose,venøs tromboemboli, venøs tromboembolisme, VTE</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
58.968 characters