psoasabsces
Portal
/
Laegehaandbogen
/
infektioner
/
tilstande-og-sygdomme
/
bakteriesygdomme
/
psoasabsces
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
bakteriesygdomme
aktinomykose
anaplasmose
anthrax
artrit-bakteriel
bakterielle-hudinfektioner
encephalitis
meningitis
borreliose
botulisme
campylobacter-tarminfektion
cellulit
clostridium-difficile-tarminfektion
difteri
endokarditis-infektioes
epididymitis
erysipelas
erysipeloid-svinerosen
follikulitis
gasgangraen
gas-infektioner
gonor
gruppe-b-streptokokker-og-graviditet
helicobacter-pylori
hidrosadenitis
impetigo
intravasale-katetre-infektioner
invasiv-pneumokokinfektion
kattekradssyge
kighoste
klamydiainfektion-hos-maend
klamydiapneumoni
legionella
lemierres-syndrom
listeriose
lungebetaendelse
mastit
meticillinresistente-staphylococcus-aureus-mrsa
mrsa-i-almen-praksis
mrsa-i-hjemmeplejen
mrsa-paa-plejehjem
mycoplasma-genitalium
mycoplasmapneumoni
nekrotiserende-bloeddelsinfektioner
nyrebaekkenbetaendelse
osteomyelitis
prostatitis-akut
proteseinfektion-i-knogler-og-led
psoasabsces
rottebidfeber
salmonella-tarminfektion
sepsis
shigella-tarminfektion
skarlagensfeber
streptokokhalsinfektion
syfilis
tetanus
toksisk-shock-syndrom-tss
tularaemi-harepest
underlivsbetaendelse-akut
vibrio-vulnificus
whipples-sygdom
yersiniainfektion
generelt
importsygdomme
mykobakterier
prionsygdomme
protozoer-og-ormer
svampeinfektioner
virusinfektioner
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{3D4EBD7D-3995-4B62-AB7A-293EB4274465}" Name="psoasabsces" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{0195219C-97C6-4D43-AD34-3821315C697B}" SortOrder="4700" PublishDate="2010-08-23T09:50:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Diagnosen er vanskelig at stille på klinikken alene og verificeres normalt ved CT- eller MR-scanning</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Symptomerne kan være uspecifikke</li> <li>Feber, ryg-/flanke-/lyskesmerter (som giver mistanke om hofteledssygdom), mavesmerter</li> <li>Eftersom psoasmusklen er innerveret af L2-L4, kan smerten stråle ud til forsiden af hoften og låret</li> <li>Almen sygdomsfølelse, nattesved og vægttab</li> <li>Symptomerne har ofte været til stede i flere uger, når patienten søger læge</li> <li>Særligt hos børn<br> <ul> <li>Klassisk præsentationsform med triaden feber, haltende gang og hoftesmerter</li> <li>Kan pga. psoasmusklens nære relation til hofteleddet være vanskeligt at skelne mellem primær sygdom i hoften og en psoasabsces</li> </ul> </li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Patienten foretrækker liggende stilling og kan præsentere sig med et flekteret og udadroteret hofteled i kombination med lumbal lordosering</li> <li>Den distale del af psoasabscessen kan vise sig som en udfyldning i lysken</li> <li>Passiv rotation af et flekteret hofteled er mulig ved en psoasabsces - ved primærsygdom i hofteleddet (f.eks. septisk artritis) vil der foreligge modstand på grund af hævelse og stærke smerter</li> <li>Dysfunktion af hofteleddet er meget variabel og kan variere fra fuldstændig pseudoparalyse til normal bevægelighed</li> <li>Isometrisk psoastest (psoastegnet), hvor fleksion og extension af den inflammerede psoasmuskel udløser smerte</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Forhøjede infektionstal (CRP og leukocytter)</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelser på sygehus</h3> <ul> <li>Billeddiagnostik er vigtig for at kunne stille en præcis diagnose ved denne relativt sjældne tilstand</li> <li>Bloddyrkning - kan evt. identificere mikrobiologisk agens. Forventes at være positive i 41-68% at tilfældene</li> <li>CT-scanning<br> <ul> <li>Anbefales som primærundersøgelse og opgives at have en høj sensitivitet (dog lavere meget tidligt i forløbet)</li> <li>Kan påvise underliggende årsager som Crohns sygdom og appendicitis</li> </ul> </li> <li>Ultralyd-scanning har lavere sensitivitet, men tillader drænage og derved mulighed for mikrobiologiske undersøgelser (dyrkning og resistens, 16S og TB-diagnostik når relevant) i samme seance</li> <li>MR-scanning er næppe mere sensitiv end CT-scanning, men MR-scanning er førstevalgsundersøgelse ved mistanke om spredning fra vertebral osteomyelitis/spondylodiskitis</li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=0158B7D455C842B884BF06183E6CE455&_z=z">Serøs coxitis</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E666CD5F2753479CA957375F16C73E2D&_z=z">Mb Calvé-Legg-Perthes</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=F4FCDC4BC93747BAB9A9B384DDBDE7D9&_z=z">Nyrebækkenbetændelse</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B3A398199D0146ED8B5184C8BC3A21F9&_z=z">Osteomyelitis</a></li> <li>Neoplasme/metastaser</li> <li>Appendicit</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Eliminering af infektion og drænage af abscessen. Kontrol over andre infektionsfoci ved sekundær absces</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Består af langvarig antibiotisk behandling og drænage<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B3D4EBD7D-3995-4B62-AB7A-293EB4274465%7D&ed=FIELD26460087768&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H26460087826&us=sitecore%5Cmapa&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Navarro López V, Ramos JM, Meseguer V, Pérez Arellano JL, Serrano R, García Ordóñez MA, Peralta G, Boix V, Pardo J, Conde A, Salgado F, Gutiérrez F, GTI-SEMI Group., Microbiology and outcome of iliopsoas abscess in 124 patients. Medicine (Baltimore) 2009;88: 120-30" data-value-piped="Navarro López V, Ramos JM, Meseguer V, Pérez Arellano JL, Serrano R, García Ordóñez MA, Peralta G, Boix V, Pardo J, Conde A, Salgado F, Gutiérrez F, GTI-SEMI Group.|Microbiology and outcome of iliopsoas abscess in 124 patients.|Medicine (Baltimore)|2009|88|120-30|19282703" data-url="reference-link" data-pubmedid="19282703" title="Navarro López V, Ramos JM, Meseguer V, Pérez Arellano JL, Serrano R, García Ordóñez MA, Peralta G, Boix V, Pardo J, Conde A, Salgado F, Gutiérrez F, GTI-SEMI Group., Microbiology and outcome of iliopsoas abscess in 124 patients. Medicine (Baltimore) 2009;88: 120-30">2</a></li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Henvisning ved mistanke om tilstanden</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Intet særligt</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>Antibiotika:<br> <ul> <li>Empiri styrer det initiale præparatvalg, men hvis patienten er uafklaret, bør behandlingen indeholde <em>s aureus</em>-dække og dække af aerobe og anaerobe tarmbakterier. Efterfølgende i henhold til dyrkningsresultat </li> <li>Antibiotisk behandling bør sjældent stå alene - og aldrig til større abscesser (>3cm)</li> <li>Varigheden af antibiotikabehandling skal individualiseres, og doseringen styres af kliniske tegn og eventuel involvering af andre lokalisationer, f.eks. samtidig knogleinfektion<a href="http://www.infmed.dk/guidelines" data-type="other-reference" data-value="Guidelines for diagnostik og behandling af spondylodiskitis (2018). Dansk Selskab for Infektionsmedicin." data-url="http://www.infmed.dk/guidelines" title="Guidelines for diagnostik og behandling af spondylodiskitis (2018). Dansk Selskab for Infektionsmedicin.">3</a></li> <li>Ved primær psoasabsces er 3-6 ugers samlet behandling efter drænage er formentlig sufficient.</li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre medicinske behandlinger </h3> <ul> <li>Analgetika</li> </ul> <h3>Anden behandling</h3> <ul> <li>Ultralydsvejledt drænage (effektivt i ca. 90% af tilfældene)</li> </ul> <h3>Kirurgi</h3> <ul> <li>Åben drænage af abscessen gennem en McBurney- eller hoftekams-incision er et alternativ til ultralydvejledt drænage<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B3D4EBD7D-3995-4B62-AB7A-293EB4274465%7D&ed=FIELD26460087768&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H26460087826&us=sitecore%5Cmapa&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Hsieh MS, Huang SC, Loh el-W, Tsai CA, Hung YY, Tsan YT, Huang JA, Wang LM, Hu SY, Features and treatment modality of iliopsoas abscess and its outcome: a 6-year hospital-based study. BMC Infect Dis 2013;13: 578" data-value-piped="Hsieh MS, Huang SC, Loh el-W, Tsai CA, Hung YY, Tsan YT, Huang JA, Wang LM, Hu SY|Features and treatment modality of iliopsoas abscess and its outcome: a 6-year hospital-based study.|BMC Infect Dis|2013|13|578|24321123" data-url="reference-link" data-pubmedid="24321123" title="Hsieh MS, Huang SC, Loh el-W, Tsai CA, Hung YY, Tsan YT, Huang JA, Wang LM, Hu SY, Features and treatment modality of iliopsoas abscess and its outcome: a 6-year hospital-based study. BMC Infect Dis 2013;13: 578">4</a></li> <li>Åben kirurgisk drænage tillader samtidig behandling af den underliggende patologi ved sekundære abscesser</li> <li>Drænage bør fortsætte til abscessen er lukket, og der foreligger klinisk bedring</li> </ul> <h3> Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Ikke relevant</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Indlæggelse ved mistanke om tilstanden</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <ul> <li>En patient med færdigbehandlet psoasabsces bør følges over en længere periode på grund af høj recidivfrekvens</li> </ul> <h3>Hvad bør man kontrollere?</h3> <ul> <li>Klinisk tilstand, blodprøver (infektionstal), og CT- eller MR-scanning</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Subakut infektion som ofte recidiverer</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Ruptur ind i hofteleddet</li> <li>Perforation til huden med fisteldannelse</li> <li>Septisk shock</li> <li>Dyb venetrombose pga. kompressions af karrene</li> <li>Hydronefrose ved kompression af ureter</li> <li>Ileus</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Primær psoasabsces har bedre prognose end sekundær psoasabsces med en mortalitet på få procent versus knap 20 %</li> <li>Hovedårsagen til død er forsinket eller inadækvat behandling og den underliggende abdominale patologi, der ligger til grund for sekundære psoasabscesser</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>En psoasabsces er lokaliseret til psoasmusklen og kan klassificeres som primær eller sekundær <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Babic M, Simpfendorfer CS, Infections of the Spine. Infect Dis Clin North Am 2017;31: 279-297" data-value-piped="Babic M, Simpfendorfer CS|Infections of the Spine.|Infect Dis Clin North Am|2017|31|279-297|28366222" data-url="reference-link" data-pubmedid="28366222" title="Babic M, Simpfendorfer CS, Infections of the Spine. Infect Dis Clin North Am 2017;31: 279-297">1</a></li> <li>Ved primær psoasabsces forstås hæmatogent udsæd i psoasmusklen ved bakteriæmi</li> <li>Ved sekundær psoasabsces foreligger en direkte spredning af infektion fra et naboorgan</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Tilstanden er sjælden, men formentlig også underrapporteret</li> <li>Incidensen er i stigning som følge af bedre diagnostiske muligheder (CT- og MR-scanninger), og som følge af stigende anvendelse af immunsupprimerende medicin</li> <li>Geografi:<br> <ul> <li>I lavindkomstlande med høj forekomst af tuberkulose er de fleste tilfælde primære og skyldes hæmatogen spredning af stafylokokker og tuberkulose til psoasmusklen</li> <li>I Vesteuropa og andre lande med lav forekomst af tuberkulose, og med samtidig stigende levealder, er de fleste tilfælde sekundære og skyldes direkte spredning fra lokale inflammatoriske eller maligne processer</li> </ul> </li> </ul> <h3>Klinisk anatomi</h3> <ul> <li>Psoasmusklen befinder sig retroperitonealt; den har sit udspring fra lateralsiden af columna fra Th12 til L5 og hæfter på trochanter minor</li> <li>Psoasmusklen er innerveret fra nerverødderne L2, L3 og L4</li> <li>Psoasmusklen er en enkel struktur, musculus psoas major, hos 70 %, mens 30 % har en mindre musculus psoas minor, som ligger foran musculus psoas major, men med samme forløb</li> <li>I nedre halvdel af musculus psoas minors forløb går den langs musculus iliacus og løber sammen med denne i en fælles sene, som fæster på trochanter minor; sammen udgør de musculus iliopsoas</li> <li>M. Iliopsoas ligger i nær relation til mange organer som f.eks. colon sigmoideum, appendix, ureteres, aorta, nyrepelvis, lymfeknuder og columna - infektioner i disse organer kan sprede sig direkte til psoasmusklen</li> <li>En rig blodforsyning antages at bidrage til hæmatogen spredning fra infektiøse foci</li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Mikrobiologi<br> <ul> <li>Primær psoasabsces er hyppigst forårsaget af én mikroorganisme mens sekundær psoasabsces kan være monomikrobiel eller polymikrobiel</li> <li>Tidligere skyldtes psoasabscesser først og fremmest spinal tuberkulose (Potts sygdom), men nedsat prævalens af tuberkulose i de vestlige lande gør, at de hyppigst forekommende mikrober ved psoasabsces i vore dage kommer fra sygdomsprocesser i fordøjelseskanalen</li> </ul> </li> <li>Primære årsager er forårsaget af hæmatogen spredning eller spredning via lymfesystemet fra uerkendt infektion: <ul> <li><em>Staphylococcus aureus</em> er den hyppigst isolerede mikroorganisme ved primærsygdom. Andre relevante (omend sjældnere) mikroorganismer - afhængigt af rejseanamnese/immunosuppression: <em>Streptococcus pneumoniae</em>, <em>Streptobacillus moniliformis</em>, <em>Staphylococcus lugdunensis</em>, <em>Actinomyces israelii</em>, <em>nocardia</em>, <em>Salmonella</em> (hyppigst non-typhi), <em>Candida albicans</em>, <em>Brucella</em>, kronisk Q-feber, blastomycosis, atypiske mycobacterier</li> <li>I tuberkuloseendemiske områder er TB fortsat en hyppig årsag til psoasabsces</li> </ul> </li> <li>Sekundære årsager hvorved forstås direkte spredning af infektion til psoasmusklen fra naboorganer: <ul> <li>Morbus Crohn, appendicitis, ulcerøs colitis, divertikulitis, coloncancer, pancreas, inficeret aortaaneurisme, hofte-proteseinfektion og vertebral osteomyelitis</li> <li>Ved fokus i tarmsystem og urinveje er de hyppigst isolerede mikroorganismer <em>E. coli</em> og <em>Bacteroides</em></li> </ul> </li> <li>Den ileopectinale bursa, som skiller senen fra hofteleddet, kommunikerer hos en mindre procentdel af befolkningen med hofteledskapslen, hvilket gør det muligt for en infektion at sprede sig til hofteleddet</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Intravenøst stofmisbrug</li> <li>Immundefekt, medfødt eller erhvervet/iatrogen</li> <li>Diabetes</li> <li>Nyresvigt</li> <li>Forudgående traume og hæmatom kan disponere</li> <li>Hyppigere hos mænd</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <div>[ICPC]</div> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <div>[ICD10]</div> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Link til patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=80D6E4C4DD234D80AEA323BA754CD66A&_z=z">Psoasabsces</a></li> </ul> <h4>Animation</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=1B9BE5A9E1B54B4BA3E2164AB9684A96&_z=z">Knogleskintigrafi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=570BD8062EAC49029B81A2E526BF78D1&_z=z">CT-skanning</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3025D95BCC19450DBCE014132FDC0BBC&_z=z">MR-skanning</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=4D6A85643C5147149D9B8696993EB73A&_z=z">Røntgen</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li><strong></strong>Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb [ICPC]</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3> Diagnose </h3> <ul> <li>Mistanken opstår typisk ved feber og hoftesmerter</li> <li>CT-scanning bekræfter diagnosen</li> </ul> <h3> Behandling </h3> <ul> <li>Langvarig antibiotikabehandling</li> <li>Drænage - ultralydvejledt eller kirurgisk</li> </ul> <h3> Henvisning </h3> <ul> <li>Ved mistanke om tilstanden</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">29731</TextField> <TextField Name="PageTitle">Psoasabsces</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Psoasabsces</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-07-05T13:15:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{BF3B1396-E7F6-403B-9F8A-6E8A0F54B129}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">K65.0J</TextField> <TextField Name="ICPC2">A78, A87, D99</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Psoasabsces er lokaliseret til psoasmusklen og kan klassificeres som primær eller sekundær</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Psoasabsces, psoasabscess, sænkningsabscess, potts sygdom, psoas abscess</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
18.616 characters