syfilis
Portal
/
Laegehaandbogen
/
infektioner
/
tilstande-og-sygdomme
/
bakteriesygdomme
/
syfilis
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
bakteriesygdomme
aktinomykose
anaplasmose
anthrax
artrit-bakteriel
bakterielle-hudinfektioner
encephalitis
meningitis
borreliose
botulisme
campylobacter-tarminfektion
cellulit
clostridium-difficile-tarminfektion
difteri
endokarditis-infektioes
epididymitis
erysipelas
erysipeloid-svinerosen
follikulitis
gasgangraen
gas-infektioner
gonor
gruppe-b-streptokokker-og-graviditet
helicobacter-pylori
hidrosadenitis
impetigo
intravasale-katetre-infektioner
invasiv-pneumokokinfektion
kattekradssyge
kighoste
klamydiainfektion-hos-maend
klamydiapneumoni
legionella
lemierres-syndrom
listeriose
lungebetaendelse
mastit
meticillinresistente-staphylococcus-aureus-mrsa
mrsa-i-almen-praksis
mrsa-i-hjemmeplejen
mrsa-paa-plejehjem
mycoplasma-genitalium
mycoplasmapneumoni
nekrotiserende-bloeddelsinfektioner
nyrebaekkenbetaendelse
osteomyelitis
prostatitis-akut
proteseinfektion-i-knogler-og-led
psoasabsces
rottebidfeber
salmonella-tarminfektion
sepsis
shigella-tarminfektion
skarlagensfeber
streptokokhalsinfektion
syfilis
tetanus
toksisk-shock-syndrom-tss
tularaemi-harepest
underlivsbetaendelse-akut
vibrio-vulnificus
whipples-sygdom
yersiniainfektion
generelt
importsygdomme
mykobakterier
prionsygdomme
protozoer-og-ormer
svampeinfektioner
virusinfektioner
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{8AD99C97-3355-47CF-9109-6145BD7F6D16}" Name="syfilis" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{0195219C-97C6-4D43-AD34-3821315C697B}" SortOrder="5400" PublishDate="2009-07-02T12:06:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Diagnosen mistænkes ud fra anamnese og klinisk undersøgelse</li> <li>Bekræftes ved direkte påvisning af <em>Treponema pallidum </em>i læsioner og ved serologiske test</li> <li>Vurder også muligheden for andre seksuelt overførte infektioner som gonoré, klamydia, hepatitis B og HIV<a href="2020 European guideline on the management of syphilis." data-type="other-reference" data-value="Janier M, Unemo M, Dupin N, Tiplica GS, Potočnik M, Patel R" data-url="2020 European guideline on the management of syphilis." data-pubmedid="33094521" title="Janier M, Unemo M, Dupin N, Tiplica GS, Potočnik M, Patel R">1</a><sup>,</sup><a title="Dansk Dermatologisk Selskabs Guideline for Behandling af Syfilis. November 2012" href="http://2convert.dk/dds/wp-content/uploads/2012/08/Syfilis_guideline_seneste_udgave_januar_2012-1.pdf" data-type="other-reference" data-value="Dansk Dermatologisk Selskabs Guideline for Behandling af Syfilis. November 2012" data-url="http://2convert.dk/dds/wp-content/uploads/2012/08/Syfilis_guideline_seneste_udgave_januar_2012-1.pdf">2</a> </li> </ul> <h3>Sygehistorie og kliniske fund</h3> <h4>Primær syfilis</h4> <ul> <li>Seksuel kontakt i sygehistorien</li> <li>Primær chanker: <ul> <li>Uømt og indureret glat skinnende sår med eleveret randzone typisk på genitalier, perianalt, rektalt eller i mund/svælg ca. 2-6 uger efter eksponering. Uøm regional lymfadenitis hos ca. 70-80 %</li> </ul> </li> <li>Den klassiske chanker ses kun hos 60 % af patienterne og er almindeligvis smertefri, men kan også være smertefuld (specielt ved superinfektion) eller ikke indureret</li> <li>Der kan ses multiple chankere samt ”kissing lesion”, hvor f.eks. et chanker på glans ligger op ad præputium</li> <li>Bakteriel superinfektion og sjældnere samtidig herpes simplex eller ulcus molle kan ses (mixed chanker)</li> <li>Chankeren forsvinder spontant i løbet af 3-4 uger og kan efterlade en lille hvidlig cikatrice</li> </ul> <h4>Sekundær syfilis</h4> <ul> <li>Forekommer fra få uger og op til 6 måneder efter udvikling af chankeren</li> <li>Infektionen er i dette stadium dissemineret og kan give systemiske symptomer</li> <li>De hyppigste manifestationer er på hud eller slimhinder</li> <li>Hud: <ul> <li>Roseola i form af et blegrødt makulo-papuløst eksantem</li> <li>Papler i håndflader og fodsåler</li> </ul> </li> <li>Slimhinder: <ul> <li>Papler, erosioner eller eroderede papler</li> <li>Condylomata lata (bredbasede hypertrofiske væskende papler på fugtige områder af huden og slimhinder, specielt perianalt)</li> <li>Elementerne er meget infektiøse</li> </ul> </li> <li>Andre symptomer: <ul> <li>Almen symptomer: sygdomsfølelse, arthralgier, feber, universel lymfadenitis</li> <li>Meningitis, kranienervepareser, hepatitis, nefritis, ostitis, arthritis, iritits og uveitis kan forekomme</li> <li>Defluvium (mølædt pletskaldethed)</li> </ul> </li> <li>Læsionerne ved sekundær syfilis vil hele spontant i løbet af 4 – 6 uger, men recidiverende udbrud kan ses i løbet af de første to år</li> </ul> <h4>Latent syfilis</h4> <ul> <li>Latent syfilis er karakteriseret ved serologisk positivitet men uden kliniske manifestationer. Inddeles som anført i tidlig og sen latent syfilis ud fra, om infektionen er erhvervet for under et år siden eller for mere end et år siden. Endvidere latent syfilis af ukendt varighed, hvor der ikke foreligger tidligere serologi til sammenligning, og der ikke har været symptomer på syfilis i sygehistorien forud for det latente stadium</li> </ul> <h4>Tertiær syfilis</h4> <ul> <li>Sjælden i den vestlige del af verden, idet langt de fleste tilfælde af syfilis opdages i tidlige stadier</li> <li>Opstår oftest mange år efter primær og sekundær infektionen</li> <li>Forekommer hos en tredjedel af ubehandlede patienter med syfilis</li> <li>Forekommer i en lokaliseret og i en diffus form</li> <li>Lokaliseret sen syfilis (benign) <ul> <li>Gummata er en proliferativ, granulomatøs og inflammatorisk proces, der kan blive destruktiv. Ved ulceration ses langvarig sårheling og ardannelse samt risiko for disfigurering. Gummata i knogler kan give knoglesmerter, specielt om natten</li> </ul> </li> <li>Diffus sen syfilis <ul> <li>Neurosyfilis (sen): oculær, aurikulær, meningo-vaskulær, parenkymatøs (tabes dorsalis, dementia paralytica)</li> <li>Kardiovaskulær syfilis: aortaaneurismer, aortainsufficiens og aortitis</li> </ul> </li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <h4>Diagnostiske metoder</h4> <ul> <li>Serologisk påvisning af treponem specifikke antistoffer i kombination med ikke-treponem-specifikke antistoffer (anti-lipoidale antistoffer) <ul> <li><strong>Treponem specifikke antistoftest</strong> påviser antistoffer mod antigen komponenter på T. pallidum, er sædvanligvis specifikke og tyder på infektion med T pallidum eller andre treponemale organismer<a href="2020 European guideline on the management of syphilis." data-type="other-reference" data-value="Janier M, Unemo M, Dupin N, Tiplica GS, Potočnik M, Patel R" data-url="2020 European guideline on the management of syphilis." data-pubmedid="33094521" title="Janier M, Unemo M, Dupin N, Tiplica GS, Potočnik M, Patel R">1</a><sup></sup><sup></sup><a title="Dansk Dermatologisk Selskabs Guideline for Behandling af Syfilis. November 2012" href="http://2convert.dk/dds/wp-content/uploads/2012/08/Syfilis_guideline_seneste_udgave_januar_2012-1.pdf" data-type="other-reference" data-value="Dansk Dermatologisk Selskabs Guideline for Behandling af Syfilis. November 2012" data-url="http://2convert.dk/dds/wp-content/uploads/2012/08/Syfilis_guideline_seneste_udgave_januar_2012-1.pdf">2</a></li> <li>Ved behandling først i primærstadiet kan titrene blive negative, ved behandling senere ses et "serologisk ar" mange år efter afsluttet behandling</li> <li><strong>Ikke-treponemale eller cardiolipin antistoftest:</strong></li> <li>Analyser: WR (Wassermann komplementbindingsreaktion og RPR (rapid plasma reagin test)</li> <li>Disse tests reaktivitet varierer med sygdomsstadium og effekt af behandling</li> <li>I sen-stadiet af syfilis kan ses falsk negative reaktioner, formentlig pga. en gradvis reduktion af cardiolipin antistof over tid (færre bakterier)<a title="Statens seruminstitut. STD Test Syfilis ( serum fuld undersøgelse) (R-nr 322)" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B8AD99C97-3355-47CF-9109-6145BD7F6D16%7D&ed=FIELD1080186307&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H1080186366&us=sitecore%5Ctins&mo&pe=0&fbd=1" data-type="other-reference" data-value="Statens seruminstitut. STD Test Syfilis ( serum fuld undersøgelse) (R-nr 322)">3</a></li> <li>Falsk positive reaktioner er sjældne men kan ses ved visse infektioner samt vaccination og nogle autoimmune sygdomme (hvor antistoffer mod cardiolipin forekommer)<a title="Statens seruminstitut. STD Test Syfilis ( serum fuld undersøgelse) (R-nr 322)" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B8AD99C97-3355-47CF-9109-6145BD7F6D16%7D&ed=FIELD1080186307&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H1080186366&us=sitecore%5Ctins&mo&pe=0&fbd=1" data-type="other-reference" data-value="Statens seruminstitut. STD Test Syfilis ( serum fuld undersøgelse) (R-nr 322)">3</a></li> <li>Testene bliver positive tidligt i forløbet</li> <li>Ubehandlet aftager titrene, men ved aktiv infektion vil der i hele infektionens forløb kunne detekteres svagt positive reaktioner i de lipidserologiske tests</li> <li>Ved behandling af tidlig syfilis aftager titrene hurtigt og bliver negative i løbet af 6-12 måneder, egner sig derfor til vurdering af behandlingseffekt<a href="2020 European guideline on the management of syphilis." data-type="other-reference" data-value="Janier M, Unemo M, Dupin N, Tiplica GS, Potočnik M, Patel R" data-url="2020 European guideline on the management of syphilis." data-pubmedid="33094521" title="Janier M, Unemo M, Dupin N, Tiplica GS, Potočnik M, Patel R">1</a><sup>,</sup><a title="Dansk Dermatologisk Selskabs Guideline for Behandling af Syfilis. November 2012" href="http://2convert.dk/dds/wp-content/uploads/2012/08/Syfilis_guideline_seneste_udgave_januar_2012-1.pdf" data-type="other-reference" data-value="Dansk Dermatologisk Selskabs Guideline for Behandling af Syfilis. November 2012" data-url="http://2convert.dk/dds/wp-content/uploads/2012/08/Syfilis_guideline_seneste_udgave_januar_2012-1.pdf">2</a><sup>,</sup></li> <li>Serologiske tests kan være negative tidligt i primærstadiet, og bør derfor ved formodet mistanke gentages efter 1-2 uger og op til 3 måneder efter eksposition</li> </ul> </li> <li>PCR-DNA påvisning: Sekret taget med podepind fra chanker eller eroderede papler kan indsendes til påvisning af treponemale antigener (SSI blanket "bakterier", rekv. nr 677; prøvetagningskit: eSwab eller UTM (universal transport medium))</li> <li>Mørkefeltsmikroskopi (foretages på venerologisk afdeling): <ul> <li>Direkte prøve fra chanker, der overføres til objektglas</li> <li>Sensitiviteten afhænger af undersøgerens erfaring, antal levende treponemer og tilstedeværelsen af ikke-patogene treponemer i orale og anale læsioner</li> <li>Treponema pallidum kan identificeres ved sin karakteristiske morfologi og bevægelighed. Der kræves sædvanligvis tre negative undersøgelser fra tre forskellige dage for at konkludere, at testen er negativ</li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos speciallæge eller undersøgelse på sygehus</h3> <h4>Spinalvæskeundersøgelse</h4> <ul> <li>Indikation <ul> <li>Anbefales hos patienter med syfilis med neurologiske eller oftalmologiske symptomer og tegn, hos alle med tertiær syfilis og ved behandlingssvigt</li> </ul> </li> <li>Patologiske fund <ul> <li>I klassiske tilfælde ses øget totalprotein, øget celletal og positiv cerebrospinalvæske (CSV) antilipoidale antistof test (WR og RPR) samt FTA-ABS (flourescent treponemal antibody-absorption test)</li> <li>Falsk positive reaktioner i de antilipoidale antistof tests optræder sjældent i cerebrospinalvæske</li> </ul> </li> <li>Monitorering <ul> <li>Terapieffekt kan følges ved hjælp af kontrol CSV undersøgelser</li> </ul> </li> </ul> <h3>Biopsi</h3> <ul> <li>Indikation: ved hudlæsioner suspekte for syfilis kan der tages biopsi til histologisk undersøgelse, histologirekvisition anføres obs. syfilis</li> <li>Specialfarvning kan påvise spirokæter og plasmaceller </li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <h4>Syfilitisk chanker (primær syfilis)</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=5EF7A7DBAE8C4B1EA57504FA4F58886B&_z=z">Ulcus molle</a> (chancroid; skyldes Haemophilus ducreyi)</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=5A7BBC802A934A948BB416F3571E73AF&_z=z">Lymphogranuloma venerum</a> (skyldes Chlamydia trachomatis serotype L1, L2 og L3)</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=45A1010F584C4B4BBB068043EC0CEF54&_z=z">Herpes genitalis</a></li> <li>Neoplasme</li> </ul> <h4>Sekundær syfilis</h4> <ul> <li>Hudforandringerne kan ligne virale eksantemer, <a href="~/link.aspx?_id=27BF770FBBFB4308A33A8B18133B58E5&_z=z">pityriasis rosea</a> og <a href="~/link.aspx?_id=9258C698263D4B32965B08A283B64E6E&_z=z">medikamentelle udslæt</a></li> <li>Organmanifestationer kan imitere <a href="~/link.aspx?_id=34F6F097D2FC4697952AD64C3B96E10A&_z=z">nefritis</a> eller hepatitis af andre årsager</li> <li>Eroderede papler kan ligne after eller andre typer <a href="~/link.aspx?_id=5C027587D039426DA7389D1452842B9D&_z=z">faryngitis</a> samt <a href="~/link.aspx?_id=45A1010F584C4B4BBB068043EC0CEF54&_z=z">herpes genitalis</a></li> </ul> <h4>Tertiær syfilis</h4> <ul> <li>Neoplasmer i hud, lever, lunge, ventrikel og hjerne</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=F3A8C1841AE940BEB4FC3C18F07ACCB8&_z=z">Meningitis</a> af anden årsag</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=56B311F186C845338F9C3E76EEE99DF6&_z=z">Borrelia infektion</a>, perifer neuropati og andre former for præsenil demens og psykoser</li> </ul> <h3></h3> <h3>Særlige omstændigheder</h3> <h4>Syfilis og hiv infektion</h4> <ul> <li>Personer med HIV infektion får lettere chankere og oftere sekundær syfilis end HIV-negative</li> <li>Ulcero-nodulær kutan sygdom (lues maligna), en manifestation af sekundær syfilis, er hyppigere hos HIV-positive</li> <li>Accelereret klinisk forløb kan forekomme, specielt ved neurosyfilis, som kan optræde få måneder efter, at diagnosen er stillet</li> <li>Syfilis ved HIV infektion opfører sig serologisk som hos ikke HIV-inficerede</li> <li>Dog er falsk negative serologiske tests og forsinket immunologisk respons beskrevet, men ses sjældent. Man må i sådanne tilfælde tage biopsi eller prøver til PCR undersøgelse ved formodet mistanke<a href="2020 European guideline on the management of syphilis." data-type="other-reference" data-value="Janier M, Unemo M, Dupin N, Tiplica GS, Potočnik M, Patel R" data-url="2020 European guideline on the management of syphilis." data-pubmedid="33094521" title="Janier M, Unemo M, Dupin N, Tiplica GS, Potočnik M, Patel R">1</a></li> <li><sup></sup>Syfilis faciliterer HIV infektion, og partner bør testes for HIV og syfilis.</li> </ul> <h4>Syfilis og graviditet</h4> <ul> <li>Alle kvinder bliver tilbudt rutinemæssig screening for syfilis ved første graviditetskonsultation, ligesom de bliver tilbudt undersøgelse for HIV og hepatitis B</li> <li>Kvinder, som har øget risiko, bør re-testes i løbet af tredje trimester og evt. ved fødslen</li> <li>Syfilis kan eventuelt også overføres til barnet ved amning</li> </ul> <h4>Medfødt syfilis</h4> <ul> <li>Medfødt syfilis er en transplacentær infektion, som kan forekomme hos børn af ubehandlede eller inadækvat behandlede mødre med syfilis</li> <li>Prøver for medfødt syfilis skal tages, hvis mor er seropositiv og ikke er blevet behandlet</li> <li>Barnet følges med serologiske prøver. Da IgM antistoffer ikke passerer placenta, er påvisning af IgM hos barnet indikator for infektion hos barnet</li> <li>Behandling af mor i graviditeten behandler samtidig evt. føtal infektion</li> <li>Behandling og kontrol af kongenit syfilis er en specialistopgave, der bør varetages i pædiatrisk regi</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Eliminere infektionen</li> <li>Forebygge tertiær syfilis</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Behandlingen afhænger af sygdomsstadiet</li> <li>Penicillin er førstevalgspræparat ved alle stadier af sygdommen<a href="2020 European guideline on the management of syphilis." data-type="other-reference" data-value="Janier M, Unemo M, Dupin N, Tiplica GS, Potočnik M, Patel R" data-url="2020 European guideline on the management of syphilis." data-pubmedid="33094521" title="Janier M, Unemo M, Dupin N, Tiplica GS, Potočnik M, Patel R">1</a><sup>,</sup><a title="Dansk Dermatologisk Selskabs Guideline for Behandling af Syfilis. November 2012" href="http://2convert.dk/dds/wp-content/uploads/2012/08/Syfilis_guideline_seneste_udgave_januar_2012-1.pdf" data-type="other-reference" data-value="Dansk Dermatologisk Selskabs Guideline for Behandling af Syfilis. November 2012" data-url="http://2convert.dk/dds/wp-content/uploads/2012/08/Syfilis_guideline_seneste_udgave_januar_2012-1.pdf">2</a><sup>,</sup></li> <li>Af praktiske årsager bruges de fleste steder penicilliner med depoteffekt</li> <li>Behandling og kontrol varetages af dermatovenerologisk eller infektionsmedicinsk afdeling</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Patienter med påvist syfilis henvises videre til venerologisk klinik, ved mistanke om neurosyfilis til infektionsmedicinsk afdeling. Gravide med syfilis behandles tværfagligt ved obstetrisk og venerologisk regi. Børn med syfilis bør behandles i pædiatrisk regi.</li> <li>Alle seksualpartnere, hvor oral-, anal- og/eller vaginalsamleje har været involveret, bør undersøges serologisk og klinisk</li> <li>Gravide partnere kan eventuelt tilbydes epidemiologisk behandling og bør henvises til venerologisk klinik</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Det er vigtigt med partneropsporing</li> <li>Der anbefales seksuel afholdenhed under og 3 uger efter behandling for at begrænse smittespredning</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li><strong>Tidlig syfilis: primær, sekundær og tidlig latent syfilis</strong> <ul> <li>Benzathin penicillin 2.4 MIE i.m som engangsdosis (1.2 MIE i hver nates)</li> </ul> </li> <li><strong>Sen syfilis: sen latent syfilis, latent syfilis af ukendt varighed samt tertiær syfilis (gummatøs samt cardio-vaskulær syfilis)</strong> <ul> <li>Benzathin penicillin 2.4 MIE i.m. dag 0, 7 og 14, altså tre injektioner med en uges interval</li> <li>Nogle vælger at behandle cardio-vaskulær syfilis med et neurosyfilis regime</li> </ul> </li> <li><strong>Ved penicillinallergi:</strong> <ul> <li>Tablet [DliActiveSubstance;5273;doxycyclin] 100 mg x 2 i 14 dage (tidlig syfilis) og 21-28 dage (sen syfilis)</li> <li>Alternativt tablet [DliActiveSubstance;6184;tetracyclin] 500 mg x 4 i 14 dage (tidlig syfilis) og 28 dage (sen syfilis)</li> <li>[DliActiveSubstance;5205;Ceftriaxon] im. eller iv. nævnes som mulighed ved især tidlig syfilis, men den optimale dosis og behandlingsvarighed kendes ikke - specielt ikke for sen syfilis. Anafylaksi overfor penicillin er dog en absolut kontraindikation pga. signifikant krydsreaktion mellem cephalosporiner og penicillin<a href="2020 European guideline on the management of syphilis." data-type="other-reference" data-value="Janier M, Unemo M, Dupin N, Tiplica GS, Potočnik M, Patel R" data-url="2020 European guideline on the management of syphilis." data-pubmedid="33094521" title="Janier M, Unemo M, Dupin N, Tiplica GS, Potočnik M, Patel R">1</a><sup>,</sup><a title="Dansk Dermatologisk Selskabs Guideline for Behandling af Syfilis. November 2012" href="http://2convert.dk/dds/wp-content/uploads/2012/08/Syfilis_guideline_seneste_udgave_januar_2012-1.pdf" data-type="other-reference" data-value="Dansk Dermatologisk Selskabs Guideline for Behandling af Syfilis. November 2012" data-url="http://2convert.dk/dds/wp-content/uploads/2012/08/Syfilis_guideline_seneste_udgave_januar_2012-1.pdf">2</a><sup>,</sup></li> </ul> </li> <li><strong>Syfilis hos HIV-positive</strong>: Behandles som hos ikke HIV-inficerede</li> <li><strong>Behandlingssvigt</strong> <ul> <li>Kan forekomme og defineres som tilbagefald af kliniske symptomer ved sekundær syfilis, eller ved at titeren i de ikke-treponemale tests ikke falder eller stiger efter et initialt fald</li> <li>Tegn på vellykket behandling er ved tidlig syfilis (primær, sekundær og tidlig latent) faldende titre i de lipid-serologiske tests, som bliver negative efter 6 – 12 måneder, mens de treponemale specifikke antistoffer ofte forbliver positive, selv efter vellykket behandling</li> </ul> </li> <li><strong>Neurosyfilis</strong>: [DliActiveSubstance;5174;Benzylpenicillin] i høje doser iv. under indlæggelse</li> </ul> <h4>Komplikationer til behandlingen - Herxheimers reaktion</h4> <ul> <li>Man mener, at reaktionen skyldes en toksisk reaktion pga. et massivt henfald af treponemer med afgivelse af cytokiner</li> <li>Reaktionen kan komme nogle timer efter første penicillininjektion</li> <li>Viser sig ved influenzalignende symptomer, typisk 6-12 h efter behandlingen</li> <li>Symptomerne svinder i løbet af timer og kan forsøges behandlet symptomatisk med [DliActiveSubstance;8882;acetylsalicylsyre] eller [DliActiveSubstance;6381;paracetamol]</li> <li>Der kan ses en opblussen i udslæt under sekundærstadiet</li> <li>Skal ikke mistolkes som penicillinallergi</li> <li>Reaktionen ses oftest ved behandling af tidlig syfilis</li> <li>Er sjældnere ved behandling af de sene stadier af syfilis, men kan potentielt forværre kardiovaskulær eller neurologisk involvering. Man bør her forbehandle med tablet [DliActiveSubstance;5892;prednisolon] 20-60 mg i 3 dage, startende 24 timer før opstart af penicillinbehandling, og foretage behandlingen under indlæggelse</li> <li>Ved behandling af gravide med syfilis er beskrevet føtalt distress og præterm fødsel </li> </ul> <h3>Anden behandling</h3> <ul> <li>Der skal gennemføres partneropsporing af alle seksualpartnere, ved primær syfilis 3 måneder forud for diagnosetidspunktet, ved sekundær syfilis seks måneder, og ved klinisk reaktivering to år forud for diagnosetidspunkt</li> <li>Tilstanden er anmeldelsespligtig </li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Kondom kan virke beskyttende, men beskytter kun de tildækkede områder, og skal også bruges ved oralsex</li> </ul> <h4>Beskyttelse af seksualpartnere</h4> <ul> <li>Alle personer med tidlig smitsom syfilis bør afholde sig fra seksuelle aktiviteter helt til antibiotikabehandlingen er afsluttet, og de kutane manifestationer er ophelet, tidligst 3 uger efter behandling med depotpenicillin</li> <li>Kondom beskytter kun tildækkede områder</li> <li>Sekundær syfilis smitter også gennem f.eks. orale elementer</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Behandling af syfilis og efterfølgende kontrol bør foretages på venerologisk eller infektionsmedicinsk afdeling</li> <li>Tolkning af de serologiske tests for syfilis kan opbyde vanskeligheder, og ved tvivlstilfælde kontaktes venerologisk afdeling eller Statens Serum Institut</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <ul> <li>Et kontrolregime med serologiske prøver baseret på måling af antistoftiter i de lipid serologiske tests efter 3, 6, 12 og evt. 24 måneder <ul> <li>Ved behandling af tidlig syfilis vil disse tests næsten uden undtagelse blive negative i løbet af 1 – 2 år</li> <li>Serologiske prøver baseret på treponemspecifikke antistoffer kan forblive positive livslangt</li> <li>Ved behandling af sensyfilis er forløbet af de serologiske reaktioner mindre forudsigelige, og ofte kan også de non-treponemale reaktioner forblive positive livet ud</li> </ul> </li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Som hovedregel gælder det, at uden behandling vil: <ul> <li>1/3 af alle som bliver inficeret med syfilis blive spontant helbredt</li> <li>1/3 forblive i latent fase hele livet</li> <li>1/3 udvikle tertiær syfilis</li> </ul> </li> <li>Uden behandling vil 15 % af inficerede få benign (gummatøs) sensyfilis, 10 % vil få kardiovaskulær syfilis og 6-7 % vil få neurosyfilis</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>gummatøs sensyfilis</li> <li>kardiovaskulær syfilis</li> <li>neurosyfilis med dementia paralytica, tabes dorsalis, meningovaskulære og oculeer manifestationer, meningit.</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Læsionerne ved tidlig syfilis er selvbegrænsende og svinder spontant</li> <li>Ved tidlig behandling er prognosen god</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Syfilis er en seksuelt overførbar infektionssygdom, som skyldes <em>Treponema pallidum</em></li> <li>Det kliniske forløb kan inddeles i fire stadier: primær, sekundær, det latente stadium samt det tertiære stadium</li> <li>Det latente stadium inddeles i tidlig latent syfilis, erhvervet indenfor det sidste år, samt i sen latent syfilis erhvervet mere end et år forud herfor. Hvis man i det latente stadium ikke kan fastsætte smittetidspunkt, kaldes det "latent syfilis af ukendt varighed" og behandles som sen latent syfilis<a href="2020 European guideline on the management of syphilis." data-type="other-reference" data-value="Janier M, Unemo M, Dupin N, Tiplica GS, Potočnik M, Patel R" data-url="2020 European guideline on the management of syphilis." data-pubmedid="33094521" title="Janier M, Unemo M, Dupin N, Tiplica GS, Potočnik M, Patel R">1</a><sup>,</sup><a title="Dansk Dermatologisk Selskabs Guideline for Behandling af Syfilis. November 2012" href="http://2convert.dk/dds/wp-content/uploads/2012/08/Syfilis_guideline_seneste_udgave_januar_2012-1.pdf" data-type="other-reference" data-value="Dansk Dermatologisk Selskabs Guideline for Behandling af Syfilis. November 2012" data-url="http://2convert.dk/dds/wp-content/uploads/2012/08/Syfilis_guideline_seneste_udgave_januar_2012-1.pdf">2</a></li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <h4>Globalt</h4> <ul> <li>Syfilis er fortsat en forholdsvis hyppig tilstand i mange udviklingslande<a title="Morshed MG, Current trend on syphilis diagnosis:issues and challenges. Adv Exp Med Biol 2014;808: 51-64" href="%20" data-type="journal-reference" data-value="Morshed MG, Current trend on syphilis diagnosis:issues and challenges. Adv Exp Med Biol 2014;808: 51-64" data-url="reference-link" data-value-piped="Morshed MG|Current trend on syphilis diagnosis:issues and challenges|Adv Exp Med Biol|2014|808|51-64">4</a></li> <li>Prævalens er på verdensplan øget de senere år, særligt i visse risikogrupper: <ul> <li>Mænd, der har sex med mænd, hvoraf nogle samtidig er HIV-inficerede</li> <li>Kvindelige prostituerede</li> </ul> </li> </ul> <h4>I Danmark</h4> <ul> <li>Syfilis har i Danmark, ligesom på verdensplan, udvist øget forekomst gennem en årrække. Synes dog at være stagneret gennem de seneste par år med aktuelt ca. 500-600 tilfælde årligt</li> <li>De fleste tilfælde forekommer blandt mænd, der har sex med mænd<a title="Salado-Rasmussen K, Katzenstein TL, Larsen HK, [Syphilis]. Ugeskr Laeger 2018;180: " href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B8AD99C97-3355-47CF-9109-6145BD7F6D16%7D&ed=FIELD966032608&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H981135781&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Salado-Rasmussen K, Katzenstein TL, Larsen HK, [Syphilis]. Ugeskr Laeger 2018;180: " data-url="reference-link" data-value-piped="Salado-Rasmussen K, Katzenstein TL, Larsen HK|[Syphilis].|Ugeskr Laeger|2018|180||29798749" data-pubmedid="29798749">5</a></li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Smitte sker normalt ved seksuel kontakt, gennem små læsioner i hud eller slimhinder, ano-genitalt eller oralt </li> <li>Bakterien er sensitiv for varme og tørke, men kan overleve i væsker i flere døgn, og kan derfor i sjældne tilfælde overføres i blod fra inficerede personer</li> <li>Syfilis kan overføres via placenta fra mor til foster efter 10. svangerskabsuge, hvilket resulterer i medfødt syfilis</li> <li>Syfilis smitter i sygdommens første to år</li> <li>Ano-genitale og orale sår forårsaget af syfilis øger risikoen for overførsel af HIV og øger risikoen for transmission af <em>Treponema pallidum</em> til hiv-inficerede individer</li> <li>Syfilis hos HIV-inficerede patienter progredierer hurtigere over i senere stadier, og disse patienter har muligvis højere risiko for neurologiske komplikationer og behandlingssvigt</li> </ul> <h4>Immunologisk reaktion</h4> <ul> <li>Infektionen inducerer syntese af antistoffer, som reagerer specifikt med patogene <em>Treponema pallidum</em> og desuden uspecifikke antistoffer mod cardiolipin, lecithin og cholesterol, som er komponenter i organismens cellemembraner</li> <li>Antistof responset er ikke helbredende og beskytter ikke mod evt. reinfektion </li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Ubeskyttet sex, mænd som har sex med mænd, sex med prostituerede</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <div>[ICPC]</div> <ul></ul> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <div>[ICD10]</div> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad du bør informere patienten om</h3> <ul> <li>Prognosen er god ved tidlig behandling</li> <li>Partneropsporing er essentiel</li> </ul> <h3>Link til patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=F955C2D3794F4EC3908487A557E9718C&_z=z">Syfilis</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=4482352B4FF343798C5DADF65B5DF201&_z=z">Syfilis i graviditeten</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=AF49B7587A7545B0A8896A1CD4B05E00&_z=z">Om antibiotikabehandling</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li><a href="http://dds.nu/wp-content/uploads/2012/08/Syfilis-guideline.pdf">Dansk dermatologisk selskab retningslinje for Syfilis</a> </li> <li><a href="https://dds.nu/wp-content/uploads/2021/12/DDS-vejledning-SOI_version-1.1_22.12.2021.pdf">Dansk dermatologisk selskabs retningslinje vedrørende Seksuelt Overførbare Infektioner</a></li> <li>Sundhedsstyrelsen: <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/~/media/9881BB0E837B41DAAE0954A1A8D798B9.ashx" target="_blank">Anbefalinger om forebyggelse, diagnose og behandling af seksuelt overførbare infektioner, 2015</a></li> <li>Sundhedsstyrelsen, Institut for Rationel Farmakoterapi: <a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2017/rationel-farmakoterapi-5-2017/seksuelt-overfoerte-infektioner---udredning-og-behandling">Seksuelt overførte infektioner - udredning og behandling, 2017</a></li> <li>Statens Serum Institut: <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.ssi.dk/produkter-og-ydelser/diagnostik/diagnostiskhaandbog" target="_blank">Diagnostisk håndbog</a> </li> </ul> <h3>Socialmedicin</h3> <p>Syfilis er anmeldelsespligtig til Statens Serum Institut. Dette påhviler den behandlende læge. </p> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Foto</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=70FBB314D9B9474B99BF23DFDB0B7C0C&_z=z">Treponema pallidum</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3> Diagnose </h3> <ul> <li>Syfilis er en seksuelt overførbar infektionssygdom, forårsaget af bakterien <em>Treponema pallidum</em></li> <li>Syfilis kaldes den store imitator på grund af de mange forskelligartede symptomer</li> <li>Det kliniske forløb kan inddeles i fire stadier: primær, sekundær, det latente stadium samt det tertiære stadium</li> <li>Diagnosen mistænkes ud fra anamnese og klinisk undersøgelse, og bekræftes ved PCR eller påvisning af Treponema pallidum ved mørkefeldtsmikroskopi</li> <li>Serologisk undersøgelse bør ved smitterisiko gentages efter 3 måneder grundet risiko for falsk negative reaktioner</li> </ul> <h3> Behandling </h3> <ul> <li>Tilstanden behandles i venerologisk eller infektionsmedicinsk regi med inj. benzathin penicillin og følges med serologiske og kliniske kontroller</li> </ul> <h3> Henvisning </h3> <ul> <li>Patienter med påvist syfilis bør henvises til venerologisk klinik</li> <li>Ved mistanke om neurosyfilis henvises til infektionsmedicinsk afdeling</li> <li>Behandling af gravide og børn med syfilis er en specialistopgave</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1797</TextField> <TextField Name="PageTitle">Syfilis</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Syfilis</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-11-01T12:36:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{340883B9-9B9B-458A-8596-FCBCE135B7BA}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">A50, A50.0, A50.1, A50.2, A50.3, A50.4, A50.5, A50.6, A50.7, A50.9, A51, A51.0, A51.1, A51.2, A51.3, A51.4, A51.5, A51.9, A52, A52.0, A52.1, A52.2, A52.3, A52.7, A52.8, A52.9, A53, A53.0, A53.9</TextField> <TextField Name="ICPC2">X70, Y70</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Syfilis er en seksuelt overført infektionssygdom, som skyldes Treponema pallidum. Det kliniske forløb kan inddeles i fire stadier: primær-, sekundær-, det latente stadium samt det tertiære stadium. </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\hath</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">herxheimer, spirochaeta, Syfilis, syphilis, tabes dorsalis, Treponema pallidum</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
37.280 characters