postcommotiosyndrom
Portal
/
Laegehaandbogen
/
neurologi
/
tilstande-og-sygdomme
/
neurokirurgi
/
postcommotiosyndrom
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
alkoholrelaterede-sygdomme
arvelige-sygdomme
cerebrovaskulaert
hovedpine
infektioner
inflammatoriske-sygdomme
kramper
medfoedte-hjerneskader
muskelskelet
nervelaesioner
neurokirurgi
hypofysesygdomme
hovedtraume
subaraknoidalbloedning
hjernesvulster-hos-voksne
cyste-i-hjernen
subduralt-haematom-kronisk
nakkebrud-mistanke-om
postcommotiosyndrom
kraniosynostose
epiduralt-haematom
akustikusneurinom
hydrocefalus
hjernesvulster-hos-boern
neuropatier
oevrige-sygdomme
rygmarv
soevnsygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{E854E1FA-D1C0-4238-8DB9-24E97A836CCD}" Name="postcommotiosyndrom" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{0A9684BA-58A4-4297-B549-C6EA3DB983D1}" SortOrder="700" PublishDate="2010-11-08T09:43:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier<a href="https://files.magicapp.org/guideline/adaee090-13ea-4f32-bcd6-c1ddb8bfe064/published_guideline_4774-0_5.pdf" data-type="other-reference" data-value="Sundhedsstyrelsen, NKR, Non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse, 2021" data-url="https://files.magicapp.org/guideline/adaee090-13ea-4f32-bcd6-c1ddb8bfe064/published_guideline_4774-0_5.pdf" title="Sundhedsstyrelsen, NKR, Non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse, 2021"><sup>1</sup></a></h3> <ul> <li>Diagnosen baseres på typisk sygehistorie og kliniske fund</li> <li>Der skal være et forudgående direkte hovedtraume efter skade, der forårsager voldsom rysten på hovedet efterfulgt af umiddelbare symptomer</li> <li>Afhængig af traumets sværhedsgrad kan der være behov for billeddiagnostik eller neuropsykologisk test</li> </ul> <h3>Sygehistorie </h3> <ul> <li>De hyppigste symptomer er hovedpine, svimmelhed, udmattelse, irritabilitet, angst, søvnforstyrrelse, koncentrationsproblemer, øget glemsomhed, øget lydfølsomhed</li> <li>Forekomsten af hvert af disse symptomer varierer, men er omkring 50 - 80 %</li> <li>Blandt patienter henvist til en hovedpineklinik, havde halvdelen kognitive problemer og en fjerdedel psykologiske problemer<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Baandrup L, Jensen R, Chronic post-traumatic headache--a clinical analysis in relation to the International Headache Classification 2nd Edition. Cephalalgia 2005;25: 132-8" data-value-piped="Baandrup L, Jensen R|Chronic post-traumatic headache--a clinical analysis in relation to the International Headache Classification 2nd Edition.|Cephalalgia|2005|25|132-8|15658950" data-url="reference-link" data-pubmedid="15658950" title="Baandrup L, Jensen R, Chronic post-traumatic headache--a clinical analysis in relation to the International Headache Classification 2nd Edition. Cephalalgia 2005;25: 132-8"><sup>2</sup></a></li> </ul> <h4>Hovedpine</h4> <ul> <li>Forekommer hos 30-80 % i det akutte forløb efter mild hjerneskade<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Baandrup L, Jensen R, Chronic post-traumatic headache--a clinical analysis in relation to the International Headache Classification 2nd Edition. Cephalalgia 2005;25: 132-8" data-value-piped="Baandrup L, Jensen R|Chronic post-traumatic headache--a clinical analysis in relation to the International Headache Classification 2nd Edition.|Cephalalgia|2005|25|132-8|15658950" data-url="reference-link" data-pubmedid="15658950" title="Baandrup L, Jensen R, Chronic post-traumatic headache--a clinical analysis in relation to the International Headache Classification 2nd Edition. Cephalalgia 2005;25: 132-8"><sup>2</sup></a></li> <li>Op til 25 % af disse får kroniske gener</li> <li>Prævalens og varighed er højest efter mild hjerneskade</li> <li>Mange har haft primære hovedpinetyper, før skaden indtrådte</li> <li>Hovedpinen har oftest karakter af spændingshovedpine eller migrænelignende hovedpine</li> </ul> <h4>Svimmelhed</h4> <ul> <li>Omkring halvdelen får svimmelhed efter mild hovedskade</li> <li>Svimmelheden er ofte uspecifik</li> <li>Ved betydelig svimmelhed skal der mistænkes skade på vestibulærapparatet</li> </ul> <h4>Psykologiske og kognitive symptomer<a href="https://www.uptodate.com/contents/acute-mild-traumatic-brain-injury-concussion-in-adults" data-type="other-reference" data-value="Evans RW, Aminoff MJ, Wilterdink JL. Postconcussion syndrome. UpToDate, Last updated February 1, 2008. " data-url="https://www.uptodate.com/contents/acute-mild-traumatic-brain-injury-concussion-in-adults" title="Evans RW, Aminoff MJ, Wilterdink JL. Postconcussion syndrome. UpToDate, Last updated February 1, 2008. "><sup>3</sup></a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Katz DI, Cohen SI, Alexander MP, Mild traumatic brain injury. Handb Clin Neurol 2015;127: 131-56" data-value-piped="Katz DI, Cohen SI, Alexander MP|Mild traumatic brain injury.|Handb Clin Neurol|2015|127|131-56|25702214" data-url="reference-link" data-pubmedid="25702214" title="Katz DI, Cohen SI, Alexander MP, Mild traumatic brain injury. Handb Clin Neurol 2015;127: 131-56"><sup>4</sup></a></h4> <ul> <li>Over halvdelen rapporterer om personlighedsændring, irritabilitet, angst og depression efter milde hjerneskader</li> <li>De oplever, at de ikke tåler støj, stærke følelsesmæssige belastninger, større forsamlinger og udvikler intolerance overfor alkohol</li> <li>Familiemedlemmer kan fortælle, at patienten er blevet mere irritabel</li> <li>Hukommelse og koncentration kan være forstyrret</li> <li>Udmattelse (<a href="~/link.aspx?_id=90F1EFF0A34740A089099033B9FC4EBA&_z=z">kronisk træthedssyndrom</a>) og søvnforstyrrelse forekommer også</li> <li>15-20 % udvikler akut stress, posttraumatisk stresslidelse, angst, panikforstyrrelse eller <a href="~/link.aspx?_id=D4645C30301C44A9A52178A907940C23&_z=z">depression</a></li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Søg efter tegn på objektiv neurologisk skade</li> </ul> <h4>Evt. neurologisk status</h4> <ul> <li>Kranienerverne specielt nystagmus eller øjenmotilitetsforstyrrelse?</li> <li>Gangbesvær?</li> <li>Ekstremitetsparese?</li> <li>Synsforstyrrelse?</li> <li>Koordinationsforstyrrelse?</li> <li>Sensibilitetstab?</li> <li>Taleforstyrrelse?</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Ingen som er af diagnostisk betydning</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus</h3> <ul> <li>Behovet for yderligere diagnostik skal vurderes individuelt</li> <li>Neuropsykologisk test <ul> <li>Kan være nyttig hos nogle patienter med fremtrædende kognitive eller psykologiske gener</li> <li>Testresultater kan være normale eller unormale. Hvis de er unormale, følger de ikke noget konsistent mønster</li> </ul> </li> <li>Psykiatrisk vurdering <ul> <li>Bør foretages ved fremtrædende psykiatriske symptomer</li> </ul> </li> <li>Hjerneskanning <ul> <li>CT og/eller MR er ofte foretaget initialt</li> <li>Ca. 10 % af CT-billeder ved mild hjerneskade viser unormale fund som let subaraknoidalblødning, subduralblødning eller kontusion</li> <li>MR er mere sensitiv og viser abnorme fund hos ca. 30 % af dem med normale CT-billeder</li> </ul> </li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=90F1EFF0A34740A089099033B9FC4EBA&_z=z">Kronisk træthedssyndrom</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=272BA9DEE8F84E0E89FBCC607FBC2C5B&_z=z">Posttraumatisk stresslidelse</a></li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Fuld fysisk og psykisk restitution</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Nelson Sheese AL, Hammeke TA, Rehabilitation from postconcussion syndrome: nonpharmacological treatment. Prog Neurol Surg 2014;28: 149-60" data-value-piped="Nelson Sheese AL, Hammeke TA|Rehabilitation from postconcussion syndrome: nonpharmacological treatment.|Prog Neurol Surg|2014|28|149-60|24923400" data-url="reference-link" data-pubmedid="24923400" title="Nelson Sheese AL, Hammeke TA, Rehabilitation from postconcussion syndrome: nonpharmacological treatment. Prog Neurol Surg 2014;28: 149-60"><sup>5</sup></a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Kolias AG, Guilfoyle MR, Helmy A, Allanson J, Hutchinson PJ, Traumatic brain injury in adults. Pract Neurol 2013;13: 228-35" data-value-piped="Kolias AG, Guilfoyle MR, Helmy A, Allanson J, Hutchinson PJ|Traumatic brain injury in adults.|Pract Neurol|2013|13|228-35|23487823" data-url="reference-link" data-pubmedid="23487823" title="Kolias AG, Guilfoyle MR, Helmy A, Allanson J, Hutchinson PJ, Traumatic brain injury in adults. Pract Neurol 2013;13: 228-35"><sup>6</sup></a></h3> <ul> <li>Behandlingen individualiseres i forhold til den enkelte patients gener</li> <li>Den vigtigste behandling er at informere om, at de fleste bliver raske i løbet af få måneder<a href="https://www.uptodate.com/contents/acute-mild-traumatic-brain-injury-concussion-in-adults" data-type="other-reference" data-value="Evans RW, Aminoff MJ, Wilterdink JL. Postconcussion syndrome. UpToDate, Last updated February 1, 2008. " data-url="https://www.uptodate.com/contents/acute-mild-traumatic-brain-injury-concussion-in-adults" title="Evans RW, Aminoff MJ, Wilterdink JL. Postconcussion syndrome. UpToDate, Last updated February 1, 2008. "><sup>3</sup></a></li> <li>Langvarige tilfælde vil ofte kræve en multidisciplinær tilgang</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Tilstanden håndteres i almen praksis - ved mistanke om underliggende neurologisk årsag henvises til neurolog</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Kendskab til det normale godartede forløb synes at påvirke forløbet af syndromet i en gunstig retning</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>[DliActiveSubstance;5083;Amitriptylin]<br> <ul> <li>Kan dæmpe såvel hovedpine, svimmelhed og søvnbesvær samt tristhed. Gives bedst til natten grundet sedation</li> </ul> </li> <li>Forskellige medikamenter kan forsøges ud fra hovedpinetypen, f.eks. <a href="~/link.aspx?_id=24D195F4E9694838B4303B16600DE331&_z=z">hovedpine af spændingstype</a></li> <li>Det er vigtigt at være opmærksom på risikoen for at udvikle medicininduceret hovedpine</li> </ul> <h3>Anden behandling<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Nelson Sheese AL, Hammeke TA, Rehabilitation from postconcussion syndrome: nonpharmacological treatment. Prog Neurol Surg 2014;28: 149-60" data-value-piped="Nelson Sheese AL, Hammeke TA|Rehabilitation from postconcussion syndrome: nonpharmacological treatment.|Prog Neurol Surg|2014|28|149-60|24923400" data-url="reference-link" data-pubmedid="24923400" title="Nelson Sheese AL, Hammeke TA, Rehabilitation from postconcussion syndrome: nonpharmacological treatment. Prog Neurol Surg 2014;28: 149-60"><sup>5</sup></a></h3> <ul> <li>Non-farmakologisk behandling inkluderer systematiseret information og rådgivning, gradueret fysisk træning, vestibulær træning, manuel behandling af nakke og ryg, optometrisk samsynstræning, psykologisk behandling, og tværfaglig koordineret rehabiliterende indsats<a href="https://files.magicapp.org/guideline/adaee090-13ea-4f32-bcd6-c1ddb8bfe064/published_guideline_4774-0_5.pdf" data-type="other-reference" data-value="Sundhedsstyrelsen, NKR, Non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse, 2021" data-url="https://files.magicapp.org/guideline/adaee090-13ea-4f32-bcd6-c1ddb8bfe064/published_guideline_4774-0_5.pdf" title="Sundhedsstyrelsen, NKR, Non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse, 2021"><sup>1</sup></a></li> <li>Generelt er evidens og effekt af non-farmakologisk behandling beskeden<a href="https://files.magicapp.org/guideline/adaee090-13ea-4f32-bcd6-c1ddb8bfe064/published_guideline_4774-0_5.pdf" data-type="other-reference" data-value="Sundhedsstyrelsen, NKR, Non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse, 2021" data-url="https://files.magicapp.org/guideline/adaee090-13ea-4f32-bcd6-c1ddb8bfe064/published_guideline_4774-0_5.pdf" title="Sundhedsstyrelsen, NKR, Non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse, 2021"><sup>1</sup></a> </li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Henvisning til neurolog bør overvejes, hvis der ikke kommer spontan remission af symptomerne efter nogle få måneder</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <ul> <li>Afdækning af strukturel hjerneskade</li> <li>Information om den godartede natur af tilstanden</li> <li>Det vigtigste er at give patienten psykisk støtte</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Symptomer og ubehag knyttet til postcommotiosyndromet er for de fleste mest fremtrædende de første 7-10 dage</li> <li>Efter 1 måned er symptomerne bedret og i mange tilfælde borte</li> <li>De fleste er raske efter 3 måneder</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=90F1EFF0A34740A089099033B9FC4EBA&_z=z">Kronisk træthedssyndrom</a></li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>De fleste er raske efter tre måneder</li> <li>En minoritet, 5-15 %, har symptomer som vedvarer et år eller længere. Muligvis er dette et for højt estimat</li> <li>Der er ingen klar sammenhæng mellem grad af traumatisk hjerneskade og risiko for postcommotiosyndrom</li> </ul> <h4>Vedvarende postcommotiosyndrom<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Katz DI, Cohen SI, Alexander MP, Mild traumatic brain injury. Handb Clin Neurol 2015;127: 131-56" data-value-piped="Katz DI, Cohen SI, Alexander MP|Mild traumatic brain injury.|Handb Clin Neurol|2015|127|131-56|25702214" data-url="reference-link" data-pubmedid="25702214" title="Katz DI, Cohen SI, Alexander MP, Mild traumatic brain injury. Handb Clin Neurol 2015;127: 131-56"><sup>4</sup></a></h4> <ul> <li>Disponerende risikofaktorer er omdiskuteret<a href="https://www.uptodate.com/contents/acute-mild-traumatic-brain-injury-concussion-in-adults" data-type="other-reference" data-value="Evans RW, Aminoff MJ, Wilterdink JL. Postconcussion syndrome. UpToDate, Last updated February 1, 2008. " data-url="https://www.uptodate.com/contents/acute-mild-traumatic-brain-injury-concussion-in-adults" title="Evans RW, Aminoff MJ, Wilterdink JL. Postconcussion syndrome. UpToDate, Last updated February 1, 2008. "><sup>3</sup></a> </li> <li>En analyse konkluderede, at følgende faktorer spiller ind: <ul> <li>Erstatningsspørgsmål</li> <li>Gentagne kontusioner</li> <li>Præmorbid disposition og komorbiditet</li> </ul> </li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger </h2> <h3>Definition<a title="Reuben A, Sampson P, Harris AR, Williams H, Yates P, Postconcussion syndrome (PCS) in the emergency department: predicting and pre-empting persistent symptoms following a mild traumatic brain injury. Emerg Med J 2014;31: 72-7" href=" " data-type="journal-reference" data-value="Reuben A, Sampson P, Harris AR, Williams H, Yates P, Postconcussion syndrome (PCS) in the emergency department: predicting and pre-empting persistent symptoms following a mild traumatic brain injury. Emerg Med J 2014;31: 72-7" data-value-piped="Reuben A, Sampson P, Harris AR, Williams H, Yates P|Postconcussion syndrome (PCS) in the emergency department: predicting and pre-empting persistent symptoms following a mild traumatic brain injury|Emerg Med J|2014|31|72-7" data-url="reference-link"><sup>7</sup></a></h3> <ul> <li>Vedvarende symptomer efter direkte og indirekte hovedtraumer (hjernerystelse)</li> <li>Symptomer efter hjernerystelse inkluderer: Hovedpine, svimmelhed, træthed, irritabilitet, angst, søvnløshed, tab af koncentration og hukommelse, ringen i ørerne, sløret syn, støj og lysfølsomhed, nedsat smag og lugtesans (sjældent)</li> <li>Hovedpine efter hjernerystelse kan variere, oftest er det hovedpine af spændingstype</li> <li>Der kan være symptomer på nakkeskade, der opstået på samme tid som hovedskaden</li> <li>Vedvarende symptomer ses hyppigst efter et mildt hovedtraume, men syndromet "postcommotiosyndrom" er omdiskuteret</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Incidens <ul> <li>30-80 % af patienter med hoved- eller nakketraume har hovedpine efter ulykken </li> <li>Af disse udvikler op til 5-15 % kronisk hovedpine udover de 3 måneder </li> <li>Den store spredning i forekomst er udtryk for forskellige diagnostiske kriterier</li> </ul> </li> <li>Kvinder og ældre personer er mere udsatte for at få vedvarende symptomer</li> <li>Præmorbid forekomst af hovedpine, muskulo-skeletale eller psykiske symptomer kan øge risikoen for langvarige symptomer</li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>De præcise mekanismer for udvikling af vedvarende symptomer kendes ikke </li> <li>Ofte er der størst risiko ved mindre skader</li> </ul> <h4>Patofysiologi<a href="https://www.uptodate.com/contents/acute-mild-traumatic-brain-injury-concussion-in-adults" data-type="other-reference" data-value="Evans RW, Aminoff MJ, Wilterdink JL. Postconcussion syndrome. UpToDate, Last updated February 1, 2008. " data-url="https://www.uptodate.com/contents/acute-mild-traumatic-brain-injury-concussion-in-adults" title="Evans RW, Aminoff MJ, Wilterdink JL. Postconcussion syndrome. UpToDate, Last updated February 1, 2008. "><sup>3</sup></a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Jordan BD, The clinical spectrum of sport-related traumatic brain injury. Nat Rev Neurol 2013;9: 222-30" data-value-piped="Jordan BD|The clinical spectrum of sport-related traumatic brain injury.|Nat Rev Neurol|2013|9|222-30|23478462" data-url="reference-link" data-pubmedid="23478462" title="Jordan BD, The clinical spectrum of sport-related traumatic brain injury. Nat Rev Neurol 2013;9: 222-30"><sup>8</sup></a></h4> <ul> <li>Der er forskellige teorier om patogenesen </li> <li>Kan opstå i relation til gentagne milde hovedtraumer bl.a. ved kontaktsport, eller ved et enkeltstående hovedtraume</li> <li>Nogle mener, der er en strukturel og biokemisk forklaring, der er opstået i forbindelse med hjerneskaden </li> <li>Neurobiologiske faktorer <ul> <li>Muligvis central sensibilisering som følge af den akutte smerte</li> </ul> </li> <li>Psykogene faktorer <ul> <li>Symptomerne hovedpine, svimmelhed, søvnforstyrrelser er de samme som ved funktionelle tilstande</li> <li>Angst og depression kan fremkalde de samme subjektive og objektive kognitive deficit som vedvarende symptomer efter hovedtraume</li> <li>Ligesom ved psykiske lidelser bedres symptomerne med antidepressiva</li> <li> Ofte findes præmorbide symptomer hos dem, der får kroniske mén</li> <li>Nogle studier viser, at blandt dem med langvarige symptomer foreligger hyppigere psykologisk prædisposition, dårlige mestringsteknikker og mindre social støtte end hos patienter, hvor symptomerne forsvinder hurtigere</li> </ul> </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad bør du informere patienten om</h3> <ul> <li>Den gode prognose</li> </ul> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=7C69C00A9BE745D48AC1187AD07F6C52&_z=z">Senfølger efter hjernerystelse</a></li> <li>Dansk Center for Hjernerystelse: <a href="https://dcfh.dk/information-om-hjernerystelse-til-patienter-og-paaroerende/vejleding-om-hjernerystelse/">Vejledning om hjernerystelse</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li><a href="https://dcfh.dk/kontakt/dansk-center-for-hjernerystelse/">Dansk Center for Hjernerystelse</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<div> </div>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h4> Diagnose </h4> <ul> <li>Hjernerystelse er almindelig og er typisk godartet, men der er lille risiko for kort- og langsigtede symptomer</li> <li>De mest almindelige langsigtede symptomer efter hjernerystelse er hovedpine, svimmelhed, træthed, irritabilitet, angst, søvnløshed, koncentrations- og hukommelsesbesvær samt overfølsomhed for støj</li> </ul> <h4> Behandling </h4> <ul> <li>Non-farmakologisk behandling inkluderer <ul> <li>systematiseret information og rådgivning</li> <li>gradueret fysisk træning</li> <li>vestibulær træning</li> <li>manuel behandling af nakke og ryg</li> <li>optometrisk samsynstræning</li> <li>psykologisk behandling</li> <li>tværfaglig koordineret rehabiliterende indsats</li> </ul> </li> <li>Farmakologisk behandling fokuserer på behandling af hovedpine - der kan anvendes præparater, der også anvendes til behandling hovedpine af spændingstype. Det er vigtigt at være opmærksom på risikoen for at udvikle medicininduceret hovedpine</li> <li>Effekten og evidensen af både farmakologisk og non-farmakologisk behandling er begrænset</li> </ul> <h4> Henvisning </h4> <ul> <li>Ved mistanke om underliggende hjerneskade henvises til neurolog</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">28647</TextField> <TextField Name="PageTitle">Følgesymptomer efter hjernerystelse</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Følgesymptomer efter hjernerystelse</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-01-15T15:00:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{70C9DD30-A0BE-42D8-8D60-81C9FDDCE1E3}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">T90, T90.0, T90.5, T90.9, F45, F45.0, F45.1, F45.4, F45.8, F45.9</TextField> <TextField Name="ICPC2">N79, N80</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Postcommotiosyndrom kan være en følgetilstand efter direkte og in-direkte hovedtraumer af både mild og svær karakter. </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">hjernerystelse, hjerneskade, hovedskade, Postcommotiosyndrom, postconcussion syndrome, postcommotio, commotio</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
24.641 characters