oeresusen
Portal
/
Laegehaandbogen
/
oere-naese-hals
/
symptomer-og-tegn
/
oeresusen
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
symptomer-og-tegn
daarlig-aande
haeshed
haevelse-paa-halsen
halssmerter
hoerenedsaettelse
likvor
naesebloedning-symptom
naesetaethed
oeresekretion
oeresmerter
oeresusen
orale-manifestationer-af-systemisk-sygdom
snorken
svimmelhed
tand-og-kaebeskader
tungeforandringer
tilstande-og-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{47D7D99A-B39F-4AE5-90F8-4498D3119E55}" Name="oeresusen" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{5601B936-C328-4C24-83A8-2A2130B4F8A7}" SortOrder="1100" PublishDate="2010-06-01T12:01:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger<a href="/EditorPage.aspx?da=core&id=%7B47D7D99A-B39F-4AE5-90F8-4498D3119E55%7D&ed=FIELD5923499405&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H5923499490&us=sitecore%5Ctrva&mo&pe=0&fbd=1" data-type="book-reference" data-value="Ovesen T, Buchwald C (eds). Lærebog i øre-næse-halssygdomme og hoved-halskirurgi. København: Munksgaard; 2013" data-value-piped="Ovesen T, Buchwald C (eds)|Lærebog i øre-næse-halssygdomme og hoved-halskirurgi|København|Munksgaard|2013" data-url="reference-link" title="Ovesen T, Buchwald C (eds). Lærebog i øre-næse-halssygdomme og hoved-halskirurgi. København: Munksgaard; 2013">1</a><sup>,</sup><a href="https://dsohh.dk/wp-content/uploads/2022/04/DSOHH-KKR-tinnitus1.pdf" data-type="other-reference" data-value="Udredning og behandling af patienter med tinnitus. Klinisk retningslinje. Dansk Selskab for Otolaryngologi, Hoved og Halskirurgi. 2013" data-url="https://dsohh.dk/wp-content/uploads/2022/04/DSOHH-KKR-tinnitus1.pdf" title="Udredning og behandling af patienter med tinnitus. Klinisk retningslinje. Dansk Selskab for Otolaryngologi, Hoved og Halskirurgi. 2013">2</a></h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Tinnitus er en subjektiv lydoplevelse, uden at der er nogen ekstern lydkilde, og uden at patienten er hallucineret</li> <li>Kan vise sig som susen, hylen, brusen, motorlyd, ringende, pulserende eller klikkende lyd og være ledsaget af hørenedsættelse. Langt de fleste generes kun i let grad</li> <li>Kan være ensidig, dobbeltsidig eller central, konstant eller periodisk, akut eller kronisk (varighed over 6 mdr.) </li> <li>Tinnitus rubriceres af nogle som muligt patologisk, når lydindtrykket varer mere end fem minutter, oftere end én gang om ugen og som regel når der samtidig er nedsat hørelse</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Almindelig hos voksne, uden særlig kønsforskel. Tilstanden kan forekomme hos børn</li> <li>10 til 20 % af voksne angiver at have konstant eller næsten konstant tinnitus </li> <li>Blandt voksne der har konstant tinnitus angiver 6-8 %, at deres livskvalitet er påvirket</li> <li>Er hyppigere hos personer med støjskade i det indre øre, det gælder hyppigst mænd</li> <li>Kronisk tinnitus er hyppigere hos mennesker med hørenedsættelse</li> </ul> <h3>Diagnostisk tankegang</h3> <ul> <li>Der kan være en banal forklaring som f.eks. ørevoks </li> <li>Kronisk tinnitus kan være forårsaget af støjskade eller andre forhold, som har ført til hørenedsættelse </li> <li>Anfaldsvis tinnitus indgår i definitionen på Menières sygdom (triade med forbigående tinnitus, hørenedsættelse og svimmelhed)</li> <li>Pulserende tinnitus, ensidig tinnitus og tinnitus forbundet med ensidig hørenedsættelse, kan være forbundet med en tilgrundliggende sygdom</li> </ul> <h3>Hvorfor henvender patienten sig?</h3> <ul> <li>Kontaktårsagen er som regel ubehag og ængstelse for, at det er noget farligt</li> </ul> <h3>Diagnostiske faldgruber</h3> <ul> <li>Sygdom i større blodkar </li> <li>Bivirkning af medicin</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Differentialdiagnoser</h2> <h3>Tinnitus af ukendt årsag</h3> <p>Hos en stor del af patienterne med tinnitus, kan der ikke påvises nogen tilgrundliggende årsag</p> <h3><a href="~/link.aspx?_id=3BBA4687C0B84C0AB3772B8208060E9E&_z=z">Ørevoks</a> </h3> <ul> <li>Ofte forudgående episodisk tinnitus og propfornemmelse før total aflukning og hørenedsættelse </li> <li>Mange gange akut forværring i forbindelse med badning eller brusebad </li> <li>Ved inspektion ses øregangen aflukket af ørevoks</li> </ul> <h3>Okkluderet tuba Eustachii</h3> <ul> <li>Ved forkølelse </li> <li>I forbindelse med flyvning og dykning (descend)</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=B175099D79454D099FFB08649091C366&_z=z">Støjskade</a> </h3> <ul> <li>Akutte støjskader (impulsstøj), f.eks. skud, kan give højfrekvent pibelyd </li> <li>Kronisk støjskade fører ofte til højfrekvent, kontinuerlig og bilateral tinnitus</li> <li>Skaden bekræftes ved typisk mønster på audiometri - diskanttab (4-6 kHz), ved meget langvarig eksposition også reduceret hørelse i højere og lavere frekvenser</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=8A7DBA6275F24D41B1A48C648C507884&_z=z">Presbyakusis</a> </h3> <ul> <li>Ældre </li> <li>Bilateralt hørenedsættelse mest udtalt i diskanten, senere også i mellemtoneområdet - udvikler sociale høreproblemer </li> <li>Højfrekvent, kontinuerlig og bilateral tinnitus</li> <li>Typisk audiogram</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=9BF630AC53494DFB821BA28A98DE4838&_z=z">Menières sygdom</a> </h3> <ul> <li>Debuterer i 30-50 års alderen, initialt ensidig (90 %), senere får 30-50 % bilaterale gener. Omkring 10 % vil også have migræne. Hos 10 % forekommer tilstanden i familien </li> <li>Anfald med gyratorisk svimmelhed, hørenedsættelse og tinnitus, kvalme og opkastninger, patienten skal som regel lægge sig, anfaldene varer gerne flere timer </li> <li>Efterhånden udvikles en nærmest konstant, lavfrekvent, bølgebruslignende tinnitus og hørenedsættelse </li> <li>Spontan nystagmus til syge side under anfald</li> <li>Bør altid henvises til ØNH-læge på mistanke for nærmere udredning. Audiogram er ofte typisk (perceptivt bastab). MR cerebrum kan udelukke akustikusschwannom</li> <li>Hos omkring 95 % vil de svære svimmelhedsanfald aftage, men tinnitus og ubalance kan vedvare</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=713408FA32EF4B4E94412FA9CC463688&_z=z">Otit, kronisk</a> </h3> <ul> <li>Børn og voksne </li> <li>Kronisk patologi i trommehinde/mellemøre med eller uden perforation, evt. kolesteatom </li> <li>Symptomerne varierer - sekretion som kan blive ildelugtende, hørenedsættelse, sjældent smerter </li> <li>Evt. fund af perforation, evt. kolesteatom, øreflåd og evt. lugt</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=26C05BD4801D4EC089DC714F30BD7CA9&_z=z">Otosklerose</a> </h3> <ul> <li>Debuterer ofte i 30-40 års alderen, hyppigst blandt kvinder (2:1 ratio) </li> <li>Progredierende konduktiv hørenedsættelse, mest udtalt for lave frekvenser; nogle har let, ukarakteristisk svimmelhed; varierende grader af tinnitus</li> <li>Otoskopi normal, Weber lateraliserer til dårligste øre, Rinne negativ på det afficerede øre</li> <li>Audiometri bekræfter konduktiv hørenedsættelse (air-bone-gap)</li> <li>Impedansaudiometri viser patologiske eller ophævede stapediusreflekser på det afficerede øre</li> </ul> <h3>Øresusen forårsaget af medikamenter</h3> <ul> <li>Flere medikamenter kan give tinnitus, midlertidigt eller permanent <ul> <li>Ototoksiske stoffer kan skade hårceller i det indre øre, 8. hjernenerve eller de centrale hørebaner </li> <li>De almindeligste er salicylater, indometacin, propranolol, karbamazepin, aminofyllinpreparater, streptomycin, gentamicin </li> </ul> </li> <li>Skaderne kan vise sig som hørenedsættelse, svimmelhed eller tinnitus </li> </ul> <h3>Sudden deafness </h3> <ul> <li>Pludseligt indsættende høretab med tinnitus i varierende grader</li> <li>Kan ledsages af svimmelhed og lydforvrægning på det ramte øre</li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=7687D3B1239A45FAB273039BAED2E85C&_z=z">Vestibularisschwannom</a> (tidligere kaldet akustikusneurinom) </h3> <ul> <li>Benign, langsomtvoksende tumor, incidens ca. 2 pr 100.000 pr år</li> <li>Ensidig, progredierende hørenedsættelse, typisk i diskanten, nedsat diskrimination </li> <li>Andre symptomer er som regel vage, svimmelhed og tinnitus er som regel ikke så fremtrædende </li> <li>N. trigeminus kan være afficeret og medfører da reduceret kornearefleks og sensibilitet i ansigtet </li> <li>MR er i dag diagnostisk guldstandard og har de fleste steder afløst hjernestammeaudiometri (ABR)</li> </ul> <h3>Neurologisk sygdom eller hovedskade</h3> <ul> <li>Tinnitus kan ledsage forskellige neurologiske sygdomme </li> <li>Sygdomsbilledet domineres som regel af de andre neurologiske udfald</li> </ul> <h3>Hjerte-karsygdom</h3> <ul> <li>Årsager <ul> <li>Karotisstenose </li> <li>Aneurismer </li> <li>Glomustumor </li> <li>Arteriovenøse malformationer </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=9F347DAC32D64CF396374F9DF6892F09&_z=z">Hypertension</a> - ved meget høje værdier (diastolisk > 120 mm Hg)</li> </ul> </li> <li>Tinnitus er typisk pulserende og synkron med hjertefrekvensen, bemærkes ofte om natten </li> <li>Kan nogle gange give objektiv tinnitus, der kan høres med stetoskop, når det placeres over øregangsåbningen, på halsen eller over processus mastoideus</li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=685CAD967D30471B8FABF01275830FFB&_z=z">Stress</a> og <a href="~/link.aspx?_id=D4645C30301C44A9A52178A907940C23&_z=z">depression</a></h3> <ul> <li>Tinnitus kan også være en funktionel tilstand knyttet til psykisk belastning</li> </ul> <h3>Anden grundsygdom</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=3E0BE5773DAD45AEBB1BD38356541539&_z=z">Anæmi</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=A6F030DC72254F5FA59D5924937494D0&_z=z">Hypotyreose</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=6CBEC01CEEED40AFA06F20EC907798E6&_z=z">Diabetes mellitus type 1</a> og <a href="~/link.aspx?_id=DCFE14276A164929B46269AF2CAE5FA2&_z=z">Diabetes mellitus type 2</a> </li> <li>Atherosklerose </li> <li>Degenerative forandringer i nakkehvirvler </li> <li>Reumatologiske sygdomme</li> </ul> <h3>Metaboliske forstyrrelser</h3> <ul> <li>Eks. <a href="~/link.aspx?_id=A6F030DC72254F5FA59D5924937494D0&_z=z">hypotyreose</a>, <a href="~/link.aspx?_id=6F8C67265AD4418CBB1BA4514AE6EA53&_z=z">hypertyreose</a>, <a href="~/link.aspx?_id=95D88BDF22D24B7092E6CA5DB90D7A6B&_z=z">hyperlipidemi</a>, <a href="~/link.aspx?_id=5FCAB0AC3CA7470BAB5F482DBFE93E9C&_z=z">anæmi</a>, <a href="~/link.aspx?_id=56E43F0B7E5C4D568B42D790E6843C9F&_z=z">vitamin B12-mangel</a>, zink-mangel</li> </ul> <h2>Sygehistorie</h2> <h3>Centrale elementer</h3> <h4>Hvordan debuterede tinnitus?</h4> <ul> <li>Progredierende hørenedsættelse og bilateral tinnitus med alderen - tænk presbyakusis </li> <li>Hurtig debut - tænk støjtraume, sudden deafness eller hovedtraume</li> </ul> <ul> </ul> <h2>Klinisk undersøgelse</h2> <h3>Generelt</h3> <ul> <li>Tegn på hjerte- og karsygdom? <ul> <li>Stetoskopi over øret, processus mastoideus, kraniet og på halsen</li> </ul> </li> <li>Tegn på neurologisk sygdom? </li> </ul> <h3>Specielt</h3> <h4>Ørestatus </h4> <ul> <li>Otoskopi <ul> <li>Se efter tegn på cerumen, kronisk otit, perforation</li> </ul> </li> <li>Weber - lateralisering? <ul> <li>Ved ensidigt sensorineuralt (perceptivt) høretab lateraliseres til det raske øre </li> <li>Ved ensidigt konduktivt tab lateraliseres til det syge øre</li> </ul> </li> <li>Rinnes prøve <ul> <li>Luftledning høres bedst, Rinne positiv, normaltilstand, men ses også ved perceptivt høretab </li> <li>Benledning høres bedst, Rinne negativ, tyder på konduktivt høretab, f.eks. ørevoks, væske i mellemøret, defekt i trommehinden, otosklerose eller skade af mellemøreknogler</li> </ul> </li> </ul> <h2>Supplerende undersøgelser</h2> <h3>I almen praksis</h3> <ul> <li>Audiometri <ul> <li>Høretest - foreligger der hørenedsættelse? <ul> <li>Viser audiogrammet et mønster, som er typisk for støjskade, otosklerose, aldershøretab, Menières sygdom?</li> </ul> </li> </ul> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=2901FC3C47CB4FD599C8836DC4B41046&_z=z">Tympanometri</a> <ul> <li>Kan bruges til at afsløre væske i mellemøret, ændringer i trommehindens bevægelighed, eller myoclonus af stapediusmusklen</li> </ul> </li> <li>Det kan være aktuelt at udelukke anæmi, infektion, stofskifteforstyrrelser, hyperglykæmi og hyperlipidemi</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser</h3> <ul> <li>Udvidet høretest hos ØNH-læge </li> <li>Billeddiagnostik ved mistanke om cerebral årsag (via ØNH-specialist eller neurolog)</li> </ul> <h2>Tiltag og råd</h2> <h3>Henvisninger</h3> <ul> <li>Alvorlig tinnitus bør altid henvises til ØNH-specialist eller specialafdeling</li> </ul> <h3>Behandling og råd</h3> <ul> <li>Behandlingen er afhængig af årsag </li> <li>I de fleste tilfælde vil ØNH-undersøgelsen være normal eller påvise en hørenedsættelse af forklarlig grund. Tinnitus bør afdramatiseres og forklares som et almindeligt fysiologisk fænomen. Generne vil efter en grundig undersøgelse, som udelukker alvorlig sygdom, oftest aftage i løbet af ½ år</li> <li>Undgå situationer, som øger tinnitus <ul> <li>I forbindelse med kognitiv terapi kan eksponering for udløsende situationer dog bruges terapeutisk</li> </ul> </li> <li>Høreapparat <ul> <li>Tinnitus hos patienter med hørenedsættelse bliver ofte lindret ved brug af høreapparat, idet forstærkning af lyd fra omgivelserne maskerer tinnitus og ved at reducere et stressmoment fra kommunikationsproblemer</li> </ul> </li> <li>Kognitiv træning (tinnitus rehabiliteringsterapi) kan forsøges. Forklarer "habituering" som vigtig mental proces</li> <li>Maskering ved hjælp af høreapparter, der generer lyd (fx hvid støj). Forsøg på at aflede hjernen fra tinnitus-lyden</li> <li>Undgå total stilhed i sovesituationer <ul> <li>Søvnproblemer forværrer generne ved tinnitus. Tilstræb gode søvnvaner</li> <li>Tinnitus vil typisk forstærkes, når man skal hvile og slappe af. Kan imødegås ved at have en lydkilde ved hånden (f.eks. musik fra smartphone), som kan udsende en lav og neutral lyd og som slukker af selv, når man vil sove. </li> </ul> </li> <li>Stresstilstande forværrer generne ved tinnitus. Overvej livsstilsændringer</li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Plancher eller tegninger</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=0C799813EF25401CB0E89022155CC115&_z=z">Øreillustration</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=7E5C2B487F794C8BACDDA22086364A33&_z=z">Mellemøre, normalt, tegning</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=1F6E6400EDD04EE09A475B2DB65B1FAB&_z=z">Mellemøre med pus, tegning</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=5176CDD89E954F18B16C28193F61462E&_z=z">Trommehinde med dræn, tværsnit, tegning</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=5EFF733D1AD44C1DAA77B6A99F0DA38B&_z=z">Trommehinde med dræn</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=F5CA4309FEE3474AA30A67126C471900&_z=z">Indre øre - lydledningssystemet</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=5C5DF217C65042ED805DFB111A9A880E&_z=z">Cochlea og vestibulum</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=B82AC7A009144C7B8D73C7C943E2742A&_z=z">Buegange og nerve</a> </li> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad du bør informere patienten om</h3> <ul> <li>Patienten bør rådes til at undgå situationer, som øger tinnitus, såsom støjeksposition, stresstilstande, søvnmangel, store fysiske anstrengelser og undgå total stilhed i sovesituationer <ul> <li>Baggrundsstøj kan være nyttig for at maskere tinnitus eller aflede</li> </ul> </li> <li>Der findes flere patientforeninger. <a href="http://www.hoereforeningen.dk/">Høreforeningen</a> og de audiologiske afdelinger har skriftligt materiale </li> <li>Nogle audiologiske afdelinger og kommunale kommunikationscentre rådgiver og etablerer selvhjælpsgrupper for tinnituspatienter</li> </ul> <h3>Hvad findes af skriftlig information</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=6A70853F071B4207931A5B1F44293752&_z=z">Øresusen</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">3501</TextField> <TextField Name="PageTitle">Øresusen</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Øresusen</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-02-08T00:00:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{B6A1092D-F949-4FC6-9817-C458384E5F3C}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">h931</TextField> <TextField Name="ICPC2">H03</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Kan vise sig som let susen, hylen, brusen, motorlyd, ringende, pulserende eller klikkende lyd og være ledsaget af hørenedsættelse. Langt de fleste generes kun lidt. </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">tinnitus, ringen for ørerne, susen for ørerne</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
20.637 characters