obstruktiv-soevnapnoe
Portal
/
Laegehaandbogen
/
oere-naese-hals
/
tilstande-og-sygdomme
/
soevn
/
obstruktiv-soevnapnoe
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
oevrige-sygdomme
mundhulen
spytkirtlerne
svaelget-oevre-del
svaelget-midterste-del
svaelget-nederste-del
naese-og-bihuler
indre-oere
mellemoere
ydre-oere-og-oeregang
nervesygdomme
odontologi
soevn
den-normale-soevn
forsinket-soevnfase-type
narkolepsi
obstruktiv-soevnapnoe
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{706F39DE-8105-4C9A-8185-69B73D1FF9BB}" Name="obstruktiv-soevnapnoe" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{2320B0A1-FBD7-4E88-85E7-C61F4DA171B5}" SortOrder="400" PublishDate="2011-03-03T15:22:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <ul> <li>Der er ingen blodprøver, spørgeskemaer eller andre kliniske parametre, som har en diagnostisk værdi til at stille diagnosen</li> <li>Ved mistanke om søvnapnø, skal der udføres enten en CRM eller PSG, somme tider gennem flere nætter, for sikkert at stille diagnosen</li> <li>Der er en risiko for 'første nats effekt'. Dvs. at patienten er forstyrret af måleudstyret og sover mere overfladisk end normalt, eventuelt ligger vågen en stor del af natten. En sådan registrering er ikke repræsentativ og må gøres om</li> </ul> <ul> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Der er en række symptomer som kan manifestere sig hos den enkelte patient <br> om dagen i vågen tilstand. En pårørende kan herudover: <ul> <li>observere en række symptomer hos den pågældende patient, når denne sover</li> <li>være forstyrret af patientens snorken-apnøer, og patientens nedsatte funktionalitet i vågentiden</li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>Symptomer om dagen: <ul> <li>Ikke udhvilet om morgenen</li> <li>Morgenhovedpine</li> <li>Dårligt humør</li> <li>Øget irritabilitet, kort lunte</li> <li>Nedsat koncentrationsevne</li> <li>Dårlig hukommelse</li> <li>Nedstemthed - depression</li> <li>Manglende energi</li> <li>Træthed</li> <li>Søvnanfald, særligt i monotone situationer</li> <li>Nedsat libido</li> <li>Nedsat erektionsevne</li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>Symptomer om natten <ul> <li>Uregelmæssig snorken med pauser</li> <li>Urolig motorik</li> <li>Natlig sveden</li> <li>Nykturi</li> <li>Kortvarige opvågninger</li> <li>Opvågninger med kvælningsfornemmelser, åndenød og hjertebanken</li> </ul> </li> </ul> <p>Den enkelte patient oplever kun dele af symptomkomplekset, og i nogle tilfælde ingen natsymptomer.</p> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>I mange tilfælde finder man: <ul> <li>normale fund</li> <li>kun diskrete fund, såsom retrognathi eller hypoplasi af maxil/mandibel</li> <li>evt. mindskede dimensioner for maxil-mandibel i frontalplan (højt hvælvet gane)</li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>Herudover finder man hos mange: <ul> <li>stor tunge</li> <li>lang hævet uvula</li> <li>hypertrofiske tonsiller</li> <li>prominerende sidestrenge</li> <li>septumdeviation</li> <li>hævede nasalslimhinder</li> <li>øget halsomfang</li> <li>overvægt</li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>Patienter med søvnapnø har øget forekomst af<a href="~/link.aspx?_id=9F347DAC32D64CF396374F9DF6892F09&_z=z"> hypertension</a>, <a href="~/link.aspx?_id=DCFE14276A164929B46269AF2CAE5FA2&_z=z">diabetes 2</a> og hjerte-kar-sygdomme, og ved disse lidelser bør man altid overveje at foretage en CRM- undersøgelse for at udelukke søvnapnø</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Prøverne bruges ikke diagnostisk, men mest for at udelukke andre lidelser <ul> <li>Hb, røde blodlegemer og Hct</li> <li>Lungefunktionsundersøgelse</li> <li>FT4 og TSH bør tages for at udelukke <a href="~/link.aspx?_id=A6F030DC72254F5FA59D5924937494D0&_z=z">hypotyreose</a></li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos ØNH-specialist eller på sygehus</h3> <p>CRM: Cardio Respiratorisk Monitorering, omfatter 4 parametre:</p> <ul> <li>Flow gennem næste/mund</li> <li>Vejrtrækningsbevægelser fra brystkasse og mave</li> <li>Transkutan iltmætning (sat O2 og puls)</li> <li>Position (ryg eller sideleje)</li> <li>Udføres som regel ambulant, patienten sover i sin egen seng. Der indgår som regel også en ukalibreret lydmåling, som angiver om patienten snorker</li> </ul> <p>PSG: Poly Somno Grafi, omfatter ovenstående parametre plus parametre til at vurdere søvnstadier:</p> <ul> <li>EEG (Elektro-Encephalo-grafi)</li> <li>EOG (Elektro-Oculo-Grafi)</li> <li>EMG (Elektro-Myo-Grafi)</li> <li>Flow gennem næse/mund</li> <li>Vejrtrækningsbevægelser fra brystkasse og mave</li> <li>Transkutan iltmætning (sat O2 og puls)</li> <li>Position (ryg eller sideleje)</li> <li>Tidligere foregik denne undersøgelse under indlæggelse på specialafdeling, men der er nu udstyr som kan registrere disse parametre ambulant og da uobserveret</li> <li>Ved denne undersøgelse kan man afgøre, om patienten er vågen eller sover og i hvilket søvnstadie, han/hun befinder sig</li> <li>Det er muligt at supplere med andre parametre og med videoovervågning, men det gælder for andre problematikker end obstruktiv søvnapnø. Indikationen for denne mere avancerede undersøgelse er ofte mistanke om flere samtidige søvnsygdomme eller anden søvnsygdom end obstruktiv søvnapnø. </li> </ul> <p>Ved begge undersøgelser registreres:</p> <ul> <li>Længden af den skønnede søvnlængde</li> <li>Antal apnøer og hypopnøer</li> <li>Antal desaturationer</li> <li>Maksimale og gennemsnitlige værdier, tid (i %) med iltmætning < 90% og tid (i %) med iltmætning < 80%</li> </ul> <p>Man kan således få et differentieret billede af den enkelte patient, særligt om det overvejende er:</p> <ul> <li>Apnøer eller hypopnøer</li> <li>I rygleje og mindre i sideleje</li> </ul> <p>Tilstanden sammenfattes kort i et enkelt tal:</p> <ul> <li>AHI, Apnø-Hypopnø-Index, antal apnøer og hypopnøer per time</li> </ul> <p>Undersøgelsesresultatet kan herved gradueres som: </p> <ul> <li>Normalt</li> <li>Mild søvnapnø</li> <li>Moderat søvnapnø</li> <li>Alvorlig søvnapnø</li> </ul> <h4>Tolkning</h4> <ul> <li>Der findes flere forskellige fabrikater af tekniske devices, med firmware og software til analyse af de forskellige signaler, der høstes</li> <li>Signalkvaliteten kan være varierende, og automatiske analyser kan være behæftet med fejl. Det er derfor vigtigt, at den enkelte registrering gennemgås manuelt og eventuelt korrigeres, inden den endelige rapport godkendes</li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <p>Tilstande som kan give træthed/søvnighed:</p> <ul> <li>Stofskiftesygdomme fx hypotyreose</li> <li>Neurologiske sygdomme fx <a href="~/link.aspx?_id=959466FBED6E4ACC8C5A37407232FB4D&_z=z">narkolepsi</a>, PLMS (Periodic limb movements in sleep)</li> <li>Medicinpåvirkning fx benzodiazepiner</li> <li>Andre søvnsygdomme fx <a href="~/link.aspx?_id=F14C5C10A1EA42F2BE69892B437D6615&_z=z">RLS</a>, dårlig søvnhygiejne</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Normalisering af natlig vejrtrækning</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>CPAP-behandling</li> <li>Tandskinne (Mandibular Advancement Device, MAD)</li> <li>Positionstræner (Night Balance)</li> <li>Vægtreduktion (når CPAP-behandling er iværksat)</li> <li>Kirurgi (septum, tonsiller)</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Ved mistanke henvises til CRM, enten ved søvnklinik eller praktiserende ØNH-læge (obs. ventetid og manglende ventetidsgaranti ved praktiserende ØNH-læge)</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Sov med eleveret hovedgærde eller i sideleje under ventetiden</li> <li>Undgå bilkørsel ved træthed</li> </ul> <h3><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/oere-naese-hals/sygdomme/behandling/cpap/" target="_blank">CPAP-behandling</a></h3> <ul> <li>Er førstevalg, Continous Positive Airway Pressure, i USA kalder man det nu kun PAP</li> <li>CPAP apparatet er en luftpumpe, som blæser luft gennem en slange til en maske som sættes over næsen (eller over næse-mund). <ul> <li>Apparatet blæser med et lille overtryk på mindst 4 cm vand og max. 20 cm vand (ca. 4-20 hPa). Med en maske over næse og mund tilsluttet apparatet er det let at trække vejret ind, men der er modstand mod udåndingen</li> <li> Denne modstand øger trykket i svælget til mindst 4 cm vand, som regel mere, og dette tryk udspiler svælget og holder det åbent</li> <li>Apparatet kan bedømme pladsforholdene i svælget, og ved tegn på tranghed øges trykket. Der etableres på denne måde et vedvarende tilstrækkeligt tryk til at holde luftvejen åben og vejrtrækningen fri</li> <li> Den forstyrrelse af søvnkvaliteten, der afslutter enhver apnø, forsvinder, og der kommer normal søvnkvalitet</li> </ul> </li> <li>CPAP behandlingen følges tæt under opstarten, men kan overgå til årlige kontroller når patienten er fortrolig og tryg ved behandlingen</li> </ul> <h3>Tandskinne</h3> <ul> <li>Tandskinne kan vælges til patienter som har let til moderat søvnapnø, fortrinsvis i rygleje</li> <li>Behandlingen forudsætter et godt tandsæt og forudsætter samarbejde med en tandlæge</li> <li>Ved denne behandling holdes underkæben i let, fremskudt underbidsposition. Der skabes herved bedre plads bag tungen, sidevæggene strammes op og stabiliseres</li> <li>Behandlingen er ikke tilskudsberettiget, hvorfor der er betydeligt færre patienter behandlet med denne metode end i udlandet, fx Sverige</li> </ul> <h3>Positionstræner</h3> <ul> <li>Positionstræner er velegnet til let til moderat søvnapnø, udtalt i rygleje, men ikke i sideleje</li> <li>Positionstræner er et lille medicinsk instrument, som man spænder rundt om brystkassen, således at det sidder foran på brystet. Det registrerer ens position og giver et signal, når man ligger på ryggen. Efter nogle uger lærer man at reagere på signalet og vende sig på siden. På denne måde kan man lære at undgå at ligge på ryggen</li> </ul> <h3>Vægtreduktion</h3> <ul> <li>Ved ubehandlet søvnapnø er det meget vanskeligt at tabe sig <ul> <li>Dels har patienten intet overskud til at vedholde en beslutning og ingen energi til at holde en diæt eller til at forbruge ekstra kalorier</li> <li>Dels fordi de appetitregulerende hormoner (Grehlin og Leptin) er forstyrret, så patienten, så længe han/hun er ubehandlet, har en tendens til at øge i vægt</li> </ul> </li> <li>Ved CPAP behandling normaliseres de appetitregulerende hormoner, overskud og energi vender tilbage, hvorved en vægtreduktionsplan har betydeligt bedre chancer for at lykkes</li> </ul> <h3>Kirurgi</h3> <ul> <li>Tydelige obstruktioner kan opereres. Det kan være septumdeviation, chonchahypertrofi, hypertrofiske mandler</li> <li>For en del år siden blev der også foretaget forskellige former for plastik på bløde gane og sidestrenge, men resultaterne var meget skuffende, idet ca. 50% af opererede søvnapnøpatienter <strong>ikke</strong> forbedrede deres søvnapnøsygdom</li> <li>Nu kan man vurdere patientens egnethed til operation ved DISE (Drug Induced Sleep Endoscopy) <ul> <li>Ved denne teknik sover (bedøvet) patienten i rygleje og evt. i sideleje. Man kan da udføre transnasal endoskopi og vurdere pladsforholdene i de øvre luftveje på forskellige niveauer og i forskellige positioner</li> <li>Derved kan man skræddersy evt. operation individuelt til den enkelte patient</li> </ul> </li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <p>Patienter med søvnapnø har øget risiko for:</p> <ul> <li>Aterosklerotiske hjerte-karsygdomme</li> <li>Hypertension</li> <li>Diabetes 2</li> </ul> <p>Der bør derfor altid udredes for disse lidelser, når der er konstateret en søvnapnø. Herudover er der øget risiko for:</p> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=94012BB2FA994D54AB6E15EED95449BB&_z=z">Apopleksi</a></li> <li>Ulykkestilfælde</li> <li>Komplikationer i forbindelse med anæstesi (intubationsvanskeligheder, postoperativ obstruktion=</li> </ul> <h3>Børn</h3> <ul> <li>I princippet det samme som hos voksne <ul> <li>Om dagen kan generne manifestere sig som træthed afvekslende med hyperaktivitet, skiftende humør og generel mistrivsel</li> <li>Om natten kan der være urolig søvn, snorken og pauser (kvælningsanfald) og natlige vandladninger. Mindre børn ligger ofte i ’frø-stilling’</li> </ul> </li> <li>De hyppigste årsager er hypertrofiske tonsiller og adenoide vegetationer. Adeno-tonsillektomi er ofte effektiv behandling</li> <li>I de senere år er der dog tilkommet en større andel af børnene, hvor søvnapnø er forårsaget af overvægt, og her må man behandle med CPAP</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Undgå overvægt</li> <li>Normal søvnhygiejne</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Ved mindste mistanke om lidelsen</li> <li>Patientens egen symptombeskrivelse kan være meget diskret, og partnerens beskrivelse af symptomer under søvn kan være tydelige, men også mangelfulde. Man bør derfor lade tvivlen komme patienten til gode</li> <li>Det er forskelligt fra region til region hvilket speciale på sygehusene, der har ansvar for udredning og behandling. Der er dog fortrinsvis lungemedicinske eller øre-næse-halsafdelinger</li> <li>Mange ØNH-specialister har udstyr til at foretage en ambulant CRM-undersøgelse. I disse tilfælde kan den enkelte patient gennemgå udredning der og efterfølgende blive henvist til behandling, når det er indiceret</li> <li>Mange ØNH-specialister har desværre flere måneders ventetid på CRM, og ventetidsgarantien gælder ikke ved speciallæger</li> <li>Ved henvisning til offentligt sygehus gælder ventetidsgarantien, og patienten kan da vælge at blive viderehenvist til privat sygehus/klinik</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <ul> <li>CPAP behandlede patienter anbefales årlige kliniske kontroller</li> <li>Patienter behandlet med operation, tandskinne eller positionstræner anbefales en CRM-kontrol for at dokumentere behandlingens effekt</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Hos de fleste udvikler obstruktiv søvnapnø sig langsomt og snigende</li> <li>Symptomerne kommer langsomt, og patienterne vænner sig og opfatter evt. symptomer som normaltilstand</li> <li>Ved nydiagnosticeret hypertension og eller diabetes 2 bør søvnapnø udelukkes</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>God</li> <li>Ved CPAP-behandling opnås forbedret livskvalitet og 2-3 års livsforlængelse</li> </ul> <h2>Basisoplysninger<a href="%20" title="Ovesen T, Buchwald C (eds). Lærebog i øre-næse-halssygdomme og hoved-halskirurgi. København: Munksgaard; 2013" data-url="reference-link" data-value-piped="Ovesen T, Buchwald C (eds)|Lærebog i øre-næse-halssygdomme og hoved-halskirurgi|København|Munksgaard|2013" data-value="Ovesen T, Buchwald C (eds). Lærebog i øre-næse-halssygdomme og hoved-halskirurgi. København: Munksgaard; 2013" data-type="book-reference">1</a><sup>,</sup><a href="http://neuro.dk/wordpress/nnbv/sovnapno/" title="Søvnapnå. National Behandlingsvejledning, Dansk Neurologisk Selskab. 2015" data-url="http://neuro.dk/wordpress/nnbv/sovnapno/" data-value="Søvnapnå. National Behandlingsvejledning, Dansk Neurologisk Selskab. 2015" data-type="other-reference">2</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Kapur VK, Auckley DH, Chowdhuri S, Kuhlmann DC, Mehra R, Ramar K, Harrod CG, Clinical Practice Guideline for Diagnostic Testing for Adult Obstructive Sleep Apnea: An American Academy of Sleep Medicine Clinical Practice Guideline. J Clin Sleep Med 2017;13: 479-504" data-value-piped="Kapur VK, Auckley DH, Chowdhuri S, Kuhlmann DC, Mehra R, Ramar K, Harrod CG|Clinical Practice Guideline for Diagnostic Testing for Adult Obstructive Sleep Apnea: An American Academy of Sleep Medicine Clinical Practice Guideline.|J Clin Sleep Med|2017|13|479-504|28162150" data-url="reference-link" data-pubmedid="28162150" title="Kapur VK, Auckley DH, Chowdhuri S, Kuhlmann DC, Mehra R, Ramar K, Harrod CG, Clinical Practice Guideline for Diagnostic Testing for Adult Obstructive Sleep Apnea: An American Academy of Sleep Medicine Clinical Practice Guideline. J Clin Sleep Med 2017;13: 479-504">3</a> </h2> <h3>Definitioner<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/~/media/F3E9D8A161C24783A74F46D28D5218AE.ashx" data-type="other-reference" data-value="Faglig visitationsretningslinje for symptomgivende obstruktiv søvnapnø hos voksne. Sundshedsstyrelsen. Juni 2015" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/~/media/F3E9D8A161C24783A74F46D28D5218AE.ashx" title="Faglig visitationsretningslinje for symptomgivende obstruktiv søvnapnø hos voksne. Sundshedsstyrelsen. Juni 2015">4</a> </h3> <ul> <li>Apnø: uden vejrtrækning i 10 sekunder eller længere tid </li> <li>Hypopnø: reduktion af vejrtrækningen i 10 sekunder eller længere, førende til en reduktion i iltmætningen på 3% eller mere</li> <li>AHI: Apnø-Hypopnø-Index: antal apnøer plus et antal hypopnøer per time</li> <li>Pauser og variation i vejrtrækningen forekommer hos alle. I relation til søvn er det særligt i indsovningsfasen og i REM-søvnen, at der er variation i vejrtrækningen. Der kan være enkelte både apnøer og hypopnøer, men i et sporadisk og ikke-repetitivt mønster</li> <li>Det kliniske udtryk søvnapnø anvendes om en tilstand, hvor vejrtrækningen er præget af gentagne obstruktive apnøer og hypopnøer, førende til en forstyrrelse af søvnen.</li> <li>Man skelner mellem obstruktive, centrale og blandede apnøer/hypopnøer <ul> <li>Obstruktiv søvnapnø: en spærring (obstruktion) af luftvejen under søvn i 10 sekunder eller længere</li> <li>Central søvnapnø: ophør af vejrtrækningsbevægelser under søvn i 10 sekunder eller længere</li> <li>Blandet søvnapnø: indledningsvis en central fase uden aktivering af vejrtrækningsmuskulaturen. Når vejrtrækningsmuskulaturen aktiveres, obstrueres luftvejen</li> <li>Obstruktiv hypopnø: en delvis spærring af luftvejen, således at vejrtrækningen reduceres førende til et fald i iltmætningen på 3% eller mere</li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>Den behandlingskrævende kliniske tilstand obstruktiv søvnapnø-hypopnø indgår i et spektrum af vejrtrækningsforstyrrelser under søvn, som kaldes Sleep Disordered Breathing, (søvnforstyrret vejrtrækning).</li> <li>Fra den normale, frie vejrtrækning under søvn, som næsten ikke kan høres, kan vejrtrækningsfunktionen gradvis hæmmes af gradvis formindskede pladsforhold i de øvre luftveje. Det kan under søvn vise sig ved hørlig vejrtrækning, som gradueret efter alvorlighed kan opdeles i: <ul> <li>Upper Airway Resistance Syndrome</li> <li>Intermitterende snorken</li> <li>Regelmæssig snorken</li> <li>Voldsom konstant/uregelmæssig snorken</li> <li>Mild søvnapnø</li> <li>Moderat søvnapnø</li> <li>Alvorlig søvnapnø</li> </ul> </li> <li>Søvnforstyrret vejrtrækning er meget almindelig og kan forekomme i alle aldersgrupper. Der kan være variation fra nat til nat, og der kan være variation i løbet af den enkelte nat, afhængig af for eksempel position, således at det kan være en mild tilstand i sideleje og en mere alvorlig tilstand i rygleje. Risikoen for forværring øges med stigende alder og stigende vægt.</li> <li>Fokus i artiklen er på obstruktiv søvnapnø, men der findes en række andre forstyrrelser af vejrtrækningsfunktionen under søvn: hypoxæmi, hypoventilation, hypercapni. Disse er i modsætning til obstruktiv søvnapnø ikke forårsaget af obstruktion, helt eller delvis, af luftvejene</li> <li>En gene som størstedelen af patienterne har er søvnighed/træthed, trods tilstrækkelig søvnlængde. Man skelner mellem: <ul> <li>OSA: Obstruktiv SøvnApnø, uden at vurdere graden af træthed</li> <li>OSAS: Obstruktiv SøvnApnø syndrom, som er inklusive klager over træthed</li> </ul> </li> </ul> <h4>AHI og sammenhæng mellem graden af søvnapnø</h4> <ul> <li>Man angiver graden af søvnapnø ved at angive, hvor mange apnøer og hypopnøer der forekommer per time. Man kalder dette for AHI, Apnø-Hypopnø-Index: antal per time.</li> </ul> <table> <tbody> <tr> <td> AHI < 5<span> </span><br> </td> <td>Normalt </td> </tr> <tr> <td> AHI: 5 - 14</td> <td> Mild søvnapnø</td> </tr> <tr> <td> AHI: 15-29</td> <td> Moderat søvnapnø</td> </tr> <tr> <td> AHI > 30</td> <td> Alvorlig søvnapnø</td> </tr> </tbody> </table> <ul> <li>Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem graden af søvnapnø, målt ved AHI, og graden af træthed, som patienter med søvnapnø kan opleve</li> <li>Graden af søvnighed/træthed er en subjektiv angivelse, som opleves i varierende grad i forhold til tiden efter sidste søvnperiode, længden af sidste søvnperiode, og som også påvirkes af motivation og hvilken adfærd man er optaget af på det pågældende tidspunkt</li> <li>I søvnforskningskredse diskuteres ofte, om man kan vælge andre parametre til at angive sværhedsgraden af søvnapnø. Indtil videre er der konsensus om at anvende AHI, vel vidende at der er svagheder ved dette tal</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Prævalens for 30 - 60-årige <ul> <li>OSA forekommer hos 10-20% af mænd og 5-9% af kvinder</li> <li>OSAS forekommer hos 4% af mænd og 2% af kvinder</li> </ul> </li> <li>OSAS forekommer også hos børn, 1-3%, ofte forårsaget af store tonsiller og/eller adenoide vegetationer. Forekomsten stiger ved overvægt, men forekommer hos mange normalvægtige.</li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <h4>Obstruktiv søvnapnø</h4> <p><strong>Anatomiske forhold</strong></p> <ul> <li>Stedet for obstruktion i den øvre luftvej er det retropalatale og retroglossale område. Det er fortrinsvis de laterale sidevægge, der suges medialt, og derved forårsager obstruktionen. Obstruktionen brydes af en generel øget muskelspænding, som reaktion på en delvis opvågning (arousal)</li> <li>De øvre luftveje er generelt mindre dimensioneret hos patienter med søvnapnø end hos normale. Der kan være forårsaget dels af ansigtsskelettets dimensioner og dels bløddelenes dimensioner</li> <li>Skelet-variationer kan være: <ul> <li>hypoplasi af mandibel</li> <li>hypoplasi af maxil</li> <li>retroposition af maxil/mandibel</li> <li>inferiort positioneret hyoid ben</li> <li>mindskede dimensioner for maxil og mandibel i det frontale plan (langskaller)</li> </ul> </li> <li>Disse faktorer er vanskelige at erkende med det blotte øje, da de jo er dækket af bløddele. Hos nogle kan man se en højt hvælvet gane (gotisk), som tegn på mindre plads på tværs.</li> <li>Bløddelenes volumen kan vurderes, ligesom skelet-dimensioner, ved de nye billeddiagnostiske metoder. Der er hos søvnapnøpatienter påvist større volumen af: <ul> <li>den bløde gane - uvula</li> <li>tungen</li> <li>parapharyngeale "fat pads"</li> <li>lateralvæggens muskulatur</li> </ul> </li> <li>Det øgede volumen kan skyldes ødem. Slimhinderne traumatiseres af den voldsomme snorkende vejrtrækning under søvn hos søvnapnøpatienter, og det samler ødem. Dette ødem reduceres ved CPAP behandling</li> </ul> <p>Ved overvægt har fedtfordelingen på overkroppen betydning. Det kan give et øget halsomfang, men fedtet lejrer sig også i den bløde gane, i tungen, i sidevæggene og i de laterale 'fat pads'. Alt sammen med til at gøre luftvejen mindre dimensioneret</p> <ul> <li>Selve muskulaturen er også negativt påvirket hos patienter med søvnapnø. Der er i flere studier påvist overvægt af type II fibre i M. genioglossus og M. palatopharyngeus. Type II fibre (sprinter-type) udtrættes hurtigere end type I fibre (marathon-type).</li> <li>Der er således mange faktorer, som kan formindske dimensionerne i de øvre luftveje. Det er demonstreret, at det er lateralvæggene i pharynx, der er hovedfaktoren. Forstørrede tonsiller, forstørrelse af uvula og tungen spiller også en væsentlig rolle. I flere undersøgelser blev det samtidigt påvist, at de øvre luftveje er mindre dimensioneret lateralt (i koronal-planet).</li> <li>Hos normale er den største akse i den øvre luftvej (retropalatale-retroglossale område) i det laterale plan (frontale plan), hvor denne akse hos søvnapnø patienter er den mindste. Lateralvæggene er således hos søvnapnø patienter placeret tættere på hinanden, sammenlignet med lateralvæggene hos normale ikke-snorkere</li> </ul> <p><strong>Dynamiske undersøgelser</strong></p> <ul> <li>For at få større klarhed over dynamikken ved obstruktionen hos søvnapnøpatienter, er der foretaget dynamiske undersøgelser med CT, MR og nasopharyngoskopi. Af disse fremgår det, at det mindste volumen i de øvre luftveje indtræffer ved afslutningen af udåndingen</li> <li>Ved monitorering af tryk i næsehulen og hypopharynx, under søvn hos normale og søvnapnø patienter, fremgår det, at det kritiske tryk, hvorved luftvejen kollaberer varierer mellem raske og søvnapnø patienter. Hos søvnapnø patienter kollaberer luftvejen ved positivt tryk.</li> </ul> <table> <tbody> <tr> <td><strong>Kategori</strong></td> <td><strong>Tryk målt i cm vand</strong></td> </tr> <tr> <td> Normale</td> <td> -16 til -8 </td> </tr> <tr> <td> Snorkere</td> <td> -12 til - 2</td> </tr> <tr> <td> Obstruktiv hypopnø</td> <td> - 4 til 0</td> </tr> <tr> <td> Obstruktiv apnø</td> <td> 0 til + 4</td> </tr> </tbody> </table> <ul> <li>Sammenfattende kan man sige, at der er flere anatomiske og vævsmæssige faktorer, der formindsker volumen af luftvejen retropalatalt og retroglossalt, og at det fortrinsvis er lateralvæggene der fremkalder obstruktionen</li> </ul> <h4>Disponerende faktorer for obstruktiv søvnapnø</h4> <ul> <li>hypoplasi af mandibel/maxil</li> <li>hyperplasi af tonsiller/adenoide vegetationer</li> <li>overvægt</li> <li>slimhindehævelser (allergi)</li> <li>nasal okklusion (septum)</li> </ul> <h4>Forværrende faktorer</h4> <ul> <li>alkohol</li> <li>sedativa</li> <li>slimhindehævelser (allergi og forkølelse)</li> </ul> <h3>Central søvnapnø</h3> <ul> <li>Central søvnapnø nævnes ofte sammen med obstruktiv søvnapnø, hvorfor det nævnes her. Ætiologien ved de to tilstande er dog meget forskellig</li> <li>Ved central søvnapnø er der <strong>ingen</strong> obstruktion. Der er imidlertid ingen aktivitet i vejrtrækningsmusklerne i 10 sekunder eller længere. Grundlæggende er der en ubalance i hjernens respirationscenter. Der er utilstrækkelig reaktion på stigning i CO2 og fald i O2, således at stimulering af muskelbevægelserne ikke indtræder ved de normale tærskelværdier, men først ved mere afvigende værdier. Det kan vise sig ved cyanose, og der kan udløses krampetilfælde</li> <li>Central søvnapnø kan ses ved opoid forgiftning og ved hjertesygdomme. Samtidig med obstruktiv søvnapnø kan man somme tider se centrale apnøer ved hjerteinsufficiens eller atrieflimmer</li> <li>Mange af de centrale apnøer, man ser på den diagnostiske søvnapnøregistrering (CRM) er falske. De forsvinder i forbindelse med CPAP-behandlingen. Men ved hjertesygdomme kan man somme tider se dem ved kontrolregistrering af CPAP-behandlingen, dels som regulære centrale apnøer eller Cheyne-Stokes respiration. I disse tilfælde anbefales det, at patienten henvises til et center med hjerte-lungemedicinsk ekspertise</li> </ul> <h3>Blandede apnøer</h3> <ul> <li>På den kardiorespiratoriske registrering ser man ofte enten blandede apnøer eller centrale apnøer, mellem de obstruktive apnøer. De er også at betragte som obstruktive apnøer</li> <li>Når en apnø afbrydes, sker det ofte med udtalt hyperventilation, under de første vejrtrækninger</li> <li>Dette kan medføre, at kuldioxid luftes effektivt ud, og at pCO2 falder til under normalt niveau. Der er derfor ikke noget der ’trigger’ vejrtrækningen, og der er en kompensatorisk pause på 10-20 sekunder</li> <li>Når der igen er opbygget et normalt pCO2, trigges vejrtrækningen igen, men så indtræder obstruktionen</li> <li>En blandet apnø består således af en central første fase og en efterfølgende obstruktiv fase</li> </ul> <p> [ICPC]</p> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Link til patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=C9D21A85FBDC486A833A089AFBCD3E40&_z=z">Søvnapnø syndrom</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=F3C858CB8B25460ABF0A577B888CDD11&_z=z">CPAP</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger<strong></strong></h2> <ul> <li>Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb [ICPC] </li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/~/media/67EB247EAE8A4AF0B801537FC10B15C4.ashx" target="_blank">Sundhedsstyrelsen: Vejledning om Diagnostik og behandling af søvnapnø 2006</a></li> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/nyheder/2015/faglig-visitationsretningslinje-for-soevnapnoe-hos-voksne" target="_blank">Faglig visitationsretningslinje for søvnapnø hos voksne 2015</a></li> </ul> <ul> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Plancher eller tegninger</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=F528AE032567457F86414FAD443C1FA6&_z=z">Næse, længdesnit, tegning</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=3F7CE28BD32E4C12AF2F3EFD240E8AEB&_z=z">Normal mundhule, tegning</a> </li> </ul> <h2>Undervisning</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=4A24D162260B417683696CB87833935C&_z=z">Hvad er søvnapnø syndrom</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Mistanke om søvnapnø ved fx <ul> <li>uregelmæssig snorken (med pauser) og uforklarlig træthed</li> <li>opvågninger med kvælningsfornemmelser, åndenød og hjertebanken</li> </ul> </li> <li>Diagnosen stilles ved CRM eller PSG</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>CPAP</li> <li>Tandskinne (MAD)</li> <li>Positionstræner (registrerer ens position og giver et signal, når man ligger på ryggen)</li> <li>Operation (vurdering ved DISE (Drug Induced Sleep Endoscopy)</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Til CRM ved praktiserende ØHN-læge</li> <li>Henvisning til CRM og behandling ved søvnklinik</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">3537</TextField> <TextField Name="PageTitle">Obstruktiv søvnapnø</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Obstruktiv søvnapnø</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-09-30T13:48:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{428A562F-DB83-4170-A901-943808AE48B9}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">G47, G47.3, E66.2</TextField> <TextField Name="ICPC2">P06</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Apnø-Hypopnø Index (AHI): angiver sværhedsgraden af søvnapnø. AHI under 5 anses for normalt. AHI 5-15 defineres som let søvnapnø, AHI 15-30 moderat, og AHI over 30 kaldes svær søvnapnø</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\kack</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">obstruktivt søvnapnø syndrom, osahs, pickwick-syndrom, polysomnografi, sleep apnoea, sleep hypopnea, sleep hypopnoea, Snorken, snorkeskinne, søvnforstyrrelse, Søvnapnø syndrom, søvnrelateret sygdom</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
38.056 characters