mr-af-cor
Portal
/
Laegehaandbogen
/
undersoegelser-og-proever
/
undersoegelser
/
mr
/
mr-af-cor
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
klinisk-biokemi
kliniske-procedurer
oevrige-proever
undersoegelser
ct
ekg
endoskopi
histopatologi
kliniske-undersoegelser
lungefunktion
mr
mr-angiografi
mr-af-uterus-og-ovarier
mr-skanninger
mr-og-kontraststoffer
mr-af-knaeled
mr-af-cerebrum
mr-af-columna
mr-af-galdeveje-og-ductus-pancreaticus-mrcp
mr-af-cor
mr-af-prostata
neurofysiologi
nuklearmedicin
roentgen
ultralyd
oevrige-undersoegelser
straaling
kalkulatorer
skemaer
patientinformation
illustrationer
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{312E164D-B720-4284-A6BC-5EDB5B1956B3}" Name="mr-af-cor" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{5FB57E81-C8BC-4324-9A1E-01ED15F5263F}" SortOrder="900" PublishDate="2010-12-22T16:02:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Om MR </h2> <p>Se <a href="~/link.aspx?_id=2BAA25CD0D5E49AFA17D05E9E8CE566F&_z=z">MR skanning</a> for uddybende beskrivelse af teknikken og undersøgelsen.</p> <h3>MR versus alternativ billeddiagnostik af hjertet </h3> <ul> <li> MR er i lighed med ekkokardiografi, nuklearmedicinske teknikker (scintigrafi) og CT, en ikke-invasiv metode, som kan lave snitbilleder af hjertet </li> <li> I modsætning til scintigrafi og CT er der ved MR ingen ioniserende stråler, her er det radiobølger og magnetfelter, som ligger til grund for billeddannelsen </li> <li> I forhold til CT har MR også den fordel, at man undgår brug af potentielt nefrotoksiske kontraststoffer</li> <li> Kontrastmiddel? <ul> <li>Mange MR-undersøgelser af hjertet kan laves uden brug af kontraststof, men intravenøs injektion af <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/303070">MR-kontraststof</a> er nødvendig ved undersøgelse af perfusion og viabilitet</li> </ul> </li> <li> Synkronisering med hjerteslag <ul> <li>MR-undersøgelser af hjertet gøres med såkaldt EKG-trigging, dvs. synkroniseret med EKG eller hjerteslagene </li> <li>En enkelt billedoptagelse kan kræve fra omtrent fem - ti til flere hundrede hjerteslag, før optagelsen er færdig, dvs. fra ca. 5-15 sekunder til flere minutter </li> <li>Dette betyder bl.a., at meget uregelmæssig hjerteaktion kan gøre det vanskeligt at få gode MR-billeder af hjertet</li> </ul> </li> <li> Skal ligge i ro <ul> <li>Det betyder også, at patienten skal ligge helt stille i løbet af billedoptagelsen, hvilket for små børn kan kræve sedering eller narkose </li> <li>Dette er en klar ulempe i forhold til ekkokardiografi, som på sin side er helt afhængig af et indblik uden mellemliggende luft og knogle for at visualisere hjertet</li> </ul> </li> <li> I modsætning til ultralyd stoppes radiobølger og magnetfelter ikke af luft eller knogler, og MR giver derfor ofte en langt bedre anatomisk og funktionel oversigt end ekkokardiografi </li> </ul> <h2>Aktuelle indikationer </h2> <h3>Indikationen bestemmer undersøgelsen</h3> <ul> <li> En god MR-undersøgelse af hjertet forudsætter en godt funderet klinisk problemstilling</li> <li> I tillæg til anatomisk fremstilling i flere plan, enten som snitbilleder eller angiografiske projektionsbilleder, kan MR give information om flere aspekter ved hjertets funktion, fx <ul> <li>Global og regional kontraktilitet </li> <li>Klapfunktion og hæmodynamik </li> <li>Blodstrømshastighed </li> <li>Myokardieperfusion i hvile og under stress </li> <li>Myokardieviabilitet</li> </ul> </li> <li> Hver af disse problemstillinger kræver imidlertid egne, specielle MR-optagelser, og for at undgå at undersøgelsen tager unødig lang tid, skal den skræddersys til den aktuelle kliniske problemstilling </li> </ul> <h3>Indikationer for MR undersøgelse af hjertet</h3> <ul> <li> Medfødt hjertesygdom </li> <li> Iskæmisk hjertesygdom </li> <li> Kardiomyopati (og enkelte andre myokardiesygdomme) </li> <li> Klapfejl </li> <li> Perikardiesygdom </li> <li>Højre ventrikel-dysplasi (ARVC)</li> <li>Tumorer i hjertet</li> <li>Myokardit</li> <li>Amyloidose</li> <li>Sarkoidose</li> </ul> <h2>Kontraindikationer </h2> <h3>Absolutte </h3> <ul> <li>Implanterede medikamentpumper og nervestimulatorer kan være kontraindikation. Orienter radiologisk afdeling herom. Så vil de undersøge, om apparatet er MR-godkendt <ul> <li>Det er vigtigt, at radiologisk afdeling får besked om type implantat, og hvor længe implantatet har været på plads</li> </ul> </li> <li>Magnetiske metalfremmedlegemer i følsomme områder, fx metalsplint i øjet <ul> <li>Tag kontakt med radiologisk afdeling i hvert enkelt tilfælde</li> </ul> </li> </ul> <h3>Relative kontraindikationer </h3> <p> </p> <ul> <li>Graviditet <ul> <li>Der er ikke påvist skadelige effekter af MR på fostret, men hvis undersøgelsen kan udsættes til efter graviditeten, vil man for en sikkerheds skyld anbefale dette </li> <li>Hvis undersøgelsen ikke kan udsættes, vil MR i de fleste tilfælde være at foretrække frem for CT, som anvender ioniserende stråling</li> </ul> </li> <li>Hofteproteser, ortopædiske fiksationsmaterialer som marvsøm, plader etc. vil kunne give forstyrrelser på billederne, hvis det aktuelle undersøgelsesområde er i nærheden af metallet, men indebærer i almindelighed ingen risiko for patienten og opfattes ikke som en kontraindikation. Kunstige hjerteklapper og koronare stents kan som udgangspunkt skannes uden risici eller forringelse af billedkvalitet <ul> <li>Det er vigtigt, at forekomsten af disse implantater anføres på kontrolskemaet, fordi MR-radiologens valg af procedurer kan afhænge af dette </li> </ul> </li> </ul> <h2>Anatomiske snitbilleder </h2> <ul> <li>Artefakter pga. respirationsbevægelse kan af og til være et problem ved MR-afbildning af hjertet </li> <li>Der findes imidlertid flere teknikker for at reducere disse, og de fleste billeder optages så hurtigt (ned til få sekunder), at patienten kan holde vejret </li> <li>Dette eliminerer naturligt nok denne type billedartefakter fuldstændig, men ulempen er, at man ved visse billedserier har brug for, at patienten kan holde vejret lidt længere</li> </ul> <h2>Fremstilling af hjertets pumpefunktion </h2> <ul> <li>Ved fremstilling af hjertets kontraktioner vælges ofte et snit ad gangen, og dette lægges gerne efter hjertets egne akser (fx tokammer, firkammer eller kortaksesnit af venstre ventrikel) </li> <li>For at opnå høj tidsopløsning bruges gradientekkoteknikker </li> <li> Også her benyttes EKG-trigging, men da på en sådan måde, at signalerne fra samme anatomiske snit registreres flere gange pr. hjertecyklus </li> <li>Cine-MR <ul> <li>Det første signal registreres lige efter R-takken (dvs. på tidspunktet for slutdiastolen), mens de næste signaler registreres med faste tidsintervaller (minimum 20-25 ms) frem mod næste R-tak </li> <li>Hele billedoptagelsen kan også her tage ca. 4-6 minutter </li> <li>Når optagelsen er overstået, benyttes alle førstesignalerne til at lave et billede, alle andensignalerne til at lave næste billede, osv. </li> <li>Slutresultatet er måske 15-20 billeder af samme anatomiske snit, alle fra hver sit tidspunkt i hjertecyklus </li> <li>Når disse billeder vises fortløbende om og om igen i en sløjfe, giver de et visuelt indtryk af bevægelse. Denne film fremstilling kaldes cine-MR </li> <li>Selv om tidsopløsningen for disse optagelser kan være i størrelsesorden 20-25 ms, skal man huske, at dette ikke er samtidsoptagelse </li> <li>Billederne viser et gennemsnit af begivenhederne i en 4-6 minutters periode </li> <li>Også cineoptagelser kan imidlertid udføres, mens patienten holder vejret, dvs. i løbet af ca. 15 - 20 sekunder </li> <li>Man går her lidt på kompromis med den maksimale tidsopløsning (ca. 45-55 ms mod 20-25 ms med den konventionelle teknik) </li> </ul> </li> <li>Vurdering af cine-MR undersøgelsen <ul> <li>Cine-MR med gradientekkoteknik giver relativt dårlig kontrast mellem de forskellige bløddele, men god kontrast mellem cirkulerende blod og omgivende stationært væv </li> <li>Normalt cirkulerende blod bliver lysegråt eller hvidt, mens de fleste stationære væv har forskellige mellemgråtoner </li> <li>I områder med turbulent blodstrøm forsvinder signalstyrken i blodet imidlertid </li> <li>En jet af blodstrøm gennem en stenotisk klap eller en septumdefekt, eller en regurgitation gennem en insufficient hjerteklap, vil derfor ses som en sort dusch i det ellers hvide blod </li> <li>Baseret på cineoptagelserne kan man beregne parametre som slutdiastolisk og slutsystolisk ventrikelvolumen, ejektionsfraktion og muskelmasse </li> <li>Selve cinefremvisningen giver også detaljeret information om regional myokardkontraktion, så som hypokinesi, akinesi og paradoks (invers) bevægelighed</li> </ul> </li> </ul> <h2>Måling af blodstrømshastighed - fasekontrast-MR </h2> <ul> <li>I sædvanlige MR-billeder, inkluderet anatomiske snitbilleder og funktionelle cineoptagelser, er gråtonerne bestemt af de inducerede strømsignalers styrke </li> <li>Disse signaler består som alle strømsignaler af en vis styrke, frekvens og fase </li> <li>Man kan imidlertid også rekonstruere billederne på en sådan måde, at gråtonerne, eller kontrasten i billedet, er bestemt af signalernes fase </li> <li>Denne teknik kaldes derfor fasekontrast-MR </li> <li>Fasekontrast-MR <ul> <li>Her foretages optagelserne således, at alt stationært væv får én fase (fasevinkel lig nul), mens blod, som bevæger sig, får en afvigende fasevinkel bestemt af blodstrømmens hastighed og retning </li> <li>I disse billeder får alt stationært væv en middel gråtone, mens blodstrøm i én retning får gråtoner, som med stigende blodstrømshastighed går fra middelgrå mod hvidt </li> <li>Maksimal hvidhed tilsvarer en fasevinkel på +180° </li> <li>Blodstrøm i modsat retning får gråtoner, som med stigende blodstrømshastighed går mod sort </li> <li>Helt sort tilsvarer en fasevinkel på - 180° </li> <li>Giver de højeste hastigheder en fasevinkel på mere end 180°, opstår et salt-og-peber-mønster med afvekslende sorte og hvide pixels </li> <li>Dette er helt analogt til den "aliasing", som ses med farvedoppler ved for høje hastigheder </li> <li>Man skal derfor på forhånd vælge en optagelsesteknik tilpasset de forventede maksimale blodstrømshastigheder </li> </ul> </li> <li>Fasekontrast-MR af hjertet foretages med EKG-trigget cineteknik <ul> <li>Også her er maksimal tidsopløsning ca. 20-25 ms </li> <li>Man kan derved generere kurver, som viser, hvordan hastigheden i et område varierer i løbet af hjertecyklus </li> <li>Lader man dette område omfatte tværsnittet af en hel blodåre, får man fremstillet, hvordan gennemsnitshastigheden i blodåren varierer med tiden </li> <li>Multipliceres dette med blodårens tværsnitsareal, kan man også måle volumen blodstrøm, f.eks. slagvolumen eller minutvolumen </li> <li>En forudsætning for at måle den sande blodstrømshastighed er, at snitplanet lægges vinkelret på blodstrømmens retning</li> </ul> </li> <li>Måling af maksimal blodstrømshastighed i jettet over en stenotisk klap kan benyttes til at beregne trykgradienten i stenosen, helt analogt til brug af doppler </li> <li>Måling af blodstrømshastighed med MR er særlig aktuelt i kar, som er utilgængelige med doppler pga. overliggende luft eller knogle </li> <li>Metoden kan således benyttes til at måle hastigheder (og evt. gradienter) i pulmonalarterier, kirurgiske shunter, bypasser og koronararterier </li> </ul> <h2>Perfusionsmåling </h2> <ul> <li>Den bedste modalitet for kvantitativ måling og billedlig fremstilling af myokardieperfusion er fortsat nuklearmedicin </li> <li>MR kan give en semikvantitativ fremstilling af myokardieperfusion ved at afbilde hjertet i løbet af førstegangs passage af et <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/303070">intravenøst injiceret </a><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/303070">kontrastmiddel</a> </li> <li>Regionale ændringer i signalstyrke vil afspejle regional perfusion </li> <li>Dette kræver meget hurtige billedoptagelser, helst et billede pr. hjerteslag </li> <li>Så hurtige teknikker findes, men disse tillader kun afbildning af et eller nogle få snit samtidig </li> <li>Med dagens teknikker er det derfor umuligt at undersøge hele myokardiet på denne måde </li> </ul> <h2>MR-angiografi </h2> <ul> <li>MR kan benyttes til at lave ikke kun snitbilleder, men også angiografilignende projektionsbilleder af tredimensionale karstrukturer, såkaldt MR-angiografi (MRA) </li> <li>MR-angiografi af koronararterierne har længe været en stor udfordring, og foreløbig er man kun lykkedes med en brugbar fremstilling af de proksimale hovedgrene. Betydende koronaranomalier kan dog normalt fremstilles </li> <li>Metoden vil muligvis kunne benyttes til at udelukke signifikante centrale stenoser, men vil ikke i overskuelig fremtid kunne erstatte den invasive angiografi eller CT-koronarangiografi</li> <li>Den nyeste MR-angiografiteknik, kontrastforstærket MR-angiografi, giver imidlertid god fremstilling af hjertets store arterier, aorta og pulmonalarterierne</li> </ul> <h2>Medfødt hjertesygdom </h2> <ul> <li>Ikke-invasiv billeddiagnostisk udredning af medfødt hjertesygdom er i første række en opgave for ekkokardiografi med doppler </li> <li>Brugen af MR er derfor langt hen ad vejen bestemt af, hvor langt man kommer med den undersøgelse </li> <li>MR er særlig godt egnet til at afklare kompliceret anatomi og kan også bedre end ekkokardiografi bruges til at vurdere både højre og venstre ventrikels funktion samt udregne shuntstørrelsen</li> <li>MR kan benyttes ved postoperativ kontrol af flere tilstande, ikke mindst hos børn og unge </li> <li>Ved en forholdsvis enkel tilstand som <a href="~/link.aspx?_id=075C5B77AC024719A8D02C84BFA3A7F2&_z=z">coarctatio aortae</a> vil MR alene som regel give tilstrækkelig information både præ- og postoperativt </li> </ul> <h2>Iskæmisk hjertesygdom </h2> <ul> <li>Selvom MR foreløbig giver en utilstrækkelig fremstilling af koronararterierne og deres stenoser, er det ved iskæmisk hjertesygdom, at undersøgelsen har sit største potentiale </li> <li>MR versus nuklearmedicinske metoder <ul> <li>Traditionelt bruges nuklearmedicinske metoder, men myokardieperfusion kan også måles med MR ved at analysere kontrastopladningen i myokardiet under førstegangspassage af et MR-kontrastmiddel injiceret intravenøst </li> <li>Kliniske studier har vist, at MR har mindst lige så høj sensitivitet og specificitet som de nuklearmedicinske metoder i påvisning af koronar hjertesygdom</li> </ul> </li> </ul> <h2>Viabelt versus ikke-viabelt myokardie </h2> <ul> <li>En central problemstilling ved iskæmisk hjertesygdom er differentieringen mellem viabelt og ikke-viabelt myokardie </li> <li>Man har brugt flere strategier for at skelne mellem disse tilstande med MR </li> <li>Såkaldt stresstest med lav dosis [DliActiveSubstance;5261;dobutamin] bliver oftest udført med ekkokardiografi, men kan også gøres med MR </li> <li>Forsinket kontrastoptagelse <ul> <li>Den bedste MR-metode for diagnosticering af ikke-viabelt myokardie har imidlertid vist sig at være påvisning af forsinket kontrastoptagelse. "Late gadolineum enhancement" er et engelsk fagudtryk og betyder, at der kommer opladning af kontraststof senere end normalt, som regel efter 10-20 minutter, og på dette tidspunkt er kontrasten vasket ud af det raske væv </li> <li>10-20 minutter efter intravenøs injektion af et ekstracellulært <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/303070">MR-kontrastmiddel</a> vil man ved hjælp af specielle billedoptagelser (viabilitetsoptagelse) se kraftig kontrastopladning i både nye og gamle infarkter, men ingen opladning i levende myokardie</li> </ul> </li> <li>MR versus PET <ul> <li>Indtil for nylig var påvisning af glukosemetabolisme med positronemissonstomografi (PET) guldstandard i differentieringen mellem viabelt og ikke-viabelt myokardie </li> <li>Viabilitetsoptagelse med MR er en lige sensitiv metode, men rumopløsningen er bedre, og derfor kan MR i modsætning til PET også vise den transmurale udbredelse af et infarkt</li> </ul> </li> <li>Transmurale udbredelse af et infarkt <ul> <li>Kliniske studier har vist, at sandsynligheden for funktionel bedring efter revaskularisering er nøje relateret til, hvor stor del af vægtykkelsen som er infarceret </li> <li>De allerfleste vægsegmenter, som viser mindre end 50 % transmural infarcering, vil bedre sin kontraktionsevne efter revaskularisering</li> </ul> </li> </ul> <h2>Kardiomyopati </h2> <ul> <li>Den primære billeddiagnostiske udredning af kardiomyopati laves typisk med ekkokardiografi, men MR kan give vigtige bidrag ved flere typer af kardiomyopati </li> <li>Fordi MR ofte giver en mere nøjagtig fremstilling af venstre og højre ventrikels vægtykkelse end ekkokardiografi og en sikrere fremstilling af arområder, kan metoden sandsynligvis sikrere skelne mellem idiopatisk dilateret kardiomyopati og ventrikeldilatation pga. iskæmisk hjertesygdom </li> <li>Ved hypertrofisk kardiomyopati <ul> <li>Kan MR visualisere arvæv og apilkal aneurysmedannelse, som kan ses ved hypertrofisk kardiomyopati</li> <li>MR kan også vise den nøjagtige distribution af vægfortykkelsen og også afsløre og kvantitere en eventuel obstruktion i udløbsdelen af venstre ventrikel, men her kan ekkokardiografi vurderes til at være bedre til netop dette </li> <li>Mitralinsufficiens, som ofte er til stede ved denne tilstand, kan også påvises og kvantificeres</li> </ul> </li> <li>Ved restriktiv kardiomyopati <ul> <li>Er en aktuel differentialdiagnose konstriktiv perikarditis </li> <li>Ved sidstnævnte sygdom kan MR påvise fortykket perikardie</li> </ul> </li> </ul> <h2>Andre myokardiesygdomme </h2> <ul> <li>MR er sensitiv for aflejring af fremmede stoffer i myokardie, såsom amyloid eller glykogen, som giver afvigelser i T1-værdier af myokardiet</li> <li>En undtagelse er udtalt jernaflejring, som vil ses som generelt reduceret signalstyrke i myokardiet ved flere typer MR-optagelse <ul> <li>Dette vil kunne opdages både ved hæmokromatose og ved transfusionshæmosiderose</li> </ul> </li> <li>Sarkoidgranulomer i myokardiet kan påvises med MR som områder med patologisk kontrastoptagelse </li> <li>Ved akut myokarditis kan ses et typisk mønster ved MR, bestående af forskellige grader af ødem, hyperæmi og late gadolineum enhancement</li> <li>Ved Takotsubo syndrom kan MR skelne mellem ødem, som optræder ved takutsobo versus myokardienekrose, som ses ved akut myokardieinfarkt</li> <li>Er typisk ingen billeddiagnose, men MR kan vise patologisk kontrastoptagelse i myokardiet ved virusmyokarditter </li> </ul> <h2>Klapfejl </h2> <ul> <li>Der er sjældent indikation for at foretage MR-undersøgelse ene og alene for at evaluere klapfejl, - her vil ekkokardiografi ofte være mere egnet</li> <li>MR kan være et godt supplement, og kan kvantitere fx aortainsufficens</li> <li>MR-optagelse, som viser hjertets kontraktioner og normalt cirkulerende blod med kraftig signal (hvidt blod) - såkaldt cine-MR, vil vise høje blodstrømningshastigheder og turbulens som bortfald af signal </li> <li>Ved klapstenose eller insufficiens ses et sort jet betinget af turbulens. Blod fremstår normalt hvidt på cine billeder </li> <li>Kvantifiicering ved stenoser er mere udfordrende ved MR undersøgelser</li> </ul> <h2>Perikardiesygdom </h2> <ul> <li>MR er en god undersøgelse til at vise fokal eller generel fortykkelse af perikardiet og til at vise væske i perikardiet </li> <li>Kalk i perikardiet vises imidlertid dårlig, til dette er CT bedre </li> <li>MR er godt egnet for påvisning af konstriktiv perikarditis og kan ved denne tilstand i tillæg til perikardiefortykkelsen også vise dilatation af højre atrium, v. cava inferior og levervenerne, normalt stor eller lille højre ventrikel samt typiske kontraktionsmønstre i venstre ventrikel </li> </ul> <h2>Højre-ventrikel dysplasi </h2> <ul> <li>Højre ventrikel-dysplasi er bl.a. karakteriseret af, at myocytterne i højre ventrikels frie væg helt eller delvist er erstattet af fedt og bindevæv </li> <li>MR er den velegnet til t påvise regional dysfunktion og aneurysmer og kan derfor give et vigtigt bidrag til diagnosen. MR er desuden meget velegnet til nøjagtig vurdering af højre kammervolumen, som er en vigtig markør for sygdommen </li> <li>Disse fund er imidlertid ikke obligatoriske for diagnosen, og en normal MR-undersøgelse udelukker derfor ikke højre ventrikel-dysplasi </li> <li>På den anden side vil MR kunne påvise karakteristiske forandringer også hos asymptomatiske personer med sygdommen, fx slægtninge til patienter med verificeret højre ventrikel-dysplasi </li> </ul> <h2>Tumor i og omkring hjertet </h2> <ul> <li>MR er den bedste undersøgelse til at fremstille en tumors relation til hjertet og de store kar, ikke mindst med hensyn til indvækst i disse strukturer </li> <li>Dette beror dels på en overlegen kontrastopløsning, dvs. evne til at skelne mellem forskellige typer væv, dels på muligheden for helt valgfrie snitretninger </li> <li>Undtagelsen kan være små, bevægelige intraatriale eller intraventrikulære tumorer; i disse tilfælde vil den bedre tidsopløsning til ekkokardiografi kunne være en fordel </li> <li>MR kan skelne mellem cyste og solid tumor, og enkelte solide tumorer lader sig også karakterisere nærmere, fx lipomer </li> <li>De fleste solide tumorer har imidlertid med MR (og andre metoder) et uspecifikt udseende </li> <li>Det er da kun vækstmønstret, fx grad af invasivitet, som kan give en fingerpeg om tumor er benign eller malign </li> </ul> <h2>Patientinformation </h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=410D6831A67E4B80B6EEB918ECDF5D7A&_z=z">MR-skanning af hjertet</a> </li> </ul> <h2>Animationer </h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=570BD8062EAC49029B81A2E526BF78D1&_z=z">CT-undersøgelse</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3025D95BCC19450DBCE014132FDC0BBC&_z=z">MR-skanning</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">11776</TextField> <TextField Name="PageTitle">MR af cor</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">MR af cor</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-03-06T11:01:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{5AFB55BE-782F-4F52-999C-070098F3A446}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">3</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">MR er i lighed med ekkokardiografi, nuklearmedicinske teknikker (scintigrafi) og CT, en ikke-invasiv metode, som kan lave snitbilleder af hjertet.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">cine-mr, hjerte-mr, mr af hjertet, MR-skanning af hjertet, MR af cor</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
27.531 characters