scintigrafi-af-binyrerne (LH Indholdsside)

<Provider Id="sundheddkcms">
  <Item Id="{21007AC0-77AC-4437-B688-D3A8172F3999}" Name="scintigrafi-af-binyrerne" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{9B68ACA4-E5BE-46BF-AE64-277020A8EF13}" SortOrder="900" PublishDate="2011-01-14T14:56:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType="">
    <Content>
      <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger<a title="Christensen CB, Loft A, Hesse B. Klinisk Nuklearmedicin, Kap 7 - Neuroendokrine tumorer og binyrerne. København: Dansk Selskab for Klinisk fysiologi og Nuklearmedicin, Gads Forlag; 2011" href="%20" data-url="reference-link" data-value-piped="Christensen CB, Loft A, Hesse B|Klinisk Nuklearmedicin, Kap 7 - Neuroendokrine tumorer og binyrerne|København|Dansk Selskab for Klinisk fysiologi og Nuklearmedicin, Gads Forlag|2011" data-value="Christensen CB, Loft A, Hesse B. Klinisk Nuklearmedicin, Kap 7 - Neuroendokrine tumorer og binyrerne. København: Dansk Selskab for Klinisk fysiologi og Nuklearmedicin, Gads Forlag; 2011" data-type="book-reference">1</a></h2>
<ul>
    <li>Binyrerne best&aring;r af to dele: Barken (cortex) og marven (medulla) </li>
    <li>Skintigrafi udf&oslash;res som separate unders&oslash;gelser af henholdsvis bark og marv</li>
</ul>
<h2>Aktuelle indikationer</h2>
<h3>Binyrebarkskintigrafi</h3>
<ul>
    <li>Udredning af Conns syndrom (prim&aelig;r hyperaldosteronisme), Cushings syndrom&nbsp;og binyrebarktumorer</li>
</ul>
<h3>Binyremarvskintigrafi</h3>
<ul>
    <li>P&aring;vise, lokalisere og&nbsp;stadieinddele&nbsp;neuroendokrine tumorer og deres metastaser med udspring i v&aelig;v fra binyrerne (f&aelig;okromocytomer, som frigiver katekolaminer, neuroblastomer hos b&oslash;rn, carcinoidtumorer og sj&aelig;ldne tumorer som ganglioneuroblastomer, ganglioneuromer, paragangliomer, og evt. ved medull&aelig;rt thyreoideacarcinom, Merkelcelle karcinom)&nbsp;<strong>&nbsp;&nbsp;&nbsp;</strong> </li>
    <li>Til opf&oslash;lgning og behandlingskontrol ved ovenn&aelig;vnte tumorer</li>
</ul>
<h2>Unders&oslash;gelsesegenskaber</h2>
<ul>
    <li>Unders&oslash;gelsen af binyrebarken kan udf&oslash;res b&aring;de hos b&oslash;rn og voksne. Som f&oslash;lge af den relativ h&oslash;je str&aring;ledosis&nbsp;-&nbsp;op til 67 mSv, svarende til 20 gange den &aring;rlige baggrundsstr&aring;ling&nbsp;- kr&aelig;ves at sygdommen allerede er diagnosticeret med andre metoder, som regel biokemiske analyser. Unders&oslash;gelsen bruges til at vurdere udbredelse og lokalisation af eventuelle metastaser </li>
    <li>Unders&oslash;gelsen af binyremarven kan udf&oslash;res b&aring;de hos b&oslash;rn og voksne</li>
    <li>Str&aring;ledosis er 3-5 mSv, svarende til&nbsp;1-2 gange den &aring;rlige baggrundsstr&aring;ling</li>
    <li>Binyremarvskintigrafi er en hyppigt anvendt unders&oslash;gelse, hvorimod binyrebarkskintigrafi er sj&aelig;lden</li>
    <li>Nye PET-sporstoffer er under afpr&oslash;vning</li>
</ul>
<h2>Unders&oslash;gelsen</h2>
<h3>Binyrebarkskintigrafi</h3>
<ul>
    <li>[DliActiveSubstance;10449;Kaliumiodid] 400 mg per dag, fra injektionsdagen og 7 dage frem, med f&oslash;rste dosis f&oslash;r injektion af sporstof, for at neds&aelig;tte optagelse i gld. thyroidea </li>
    <li>Behandling med syntetisk <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/171030">glukokortikoid</a> op til og&nbsp;under forl&oslash;bet af unders&oslash;gelsen, for at neds&aelig;tte binyrebarkens normale funktion, s&aring; autonome adenomer fremst&aring;r tydeligt </li>
    <li>Sporstof: <sup>131</sup>I-6beta-jodmethyl-norkolesterol intraven&oslash;st </li>
    <li>Skintigrafi med tre-dimensional optagelse (SPECT) og&nbsp;CT-skanning efter 4-8 dage </li>
</ul>
<h3>Binyremarvskintigrafi</h3>
<ul>
    <li>[DliActiveSubstance;10449;Kaliumiodid] 400 mg kan eventuelt gives f&oslash;r injektion af sporstof, for at neds&aelig;tte optagelsen af <sup>131</sup>I&nbsp;i gld. thyroidea&nbsp;&nbsp;</li>
    <li>Sporstof: MIBG (<sup>131</sup>I- eller <sup>123</sup>I- metabenzylguanidin) injiceret intraven&oslash;st </li>
    <li>Skintigrafi efter 24-48 timer med tre-dimensional optagelse (SPECT) og evt. lavdosis CT</li>
    <li>Alternativt kan PET/CT-skanning foretages med&nbsp;<sup>18</sup>F-FDOPA som sporstof</li>
</ul>
<h3>Bivirkninger</h3>
<ul>
    <li>Overf&oslash;lsomhed overfor indholdsstoffer er ikke beskrevet </li>
    <li>Kendt jodallergi er ikke kontraindikation ved anvendelse af jodholdige radiofarmaka, da dosis af jod i sporstoffer er meget lille</li>
</ul>
<h2>Patientforberedelser</h2>
<ul>
    <li>Binyrebarkskintigrafi: <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/21000">Laksantia</a> dagligt fra dag 1-8 for at reducere str&aring;ledosis og &oslash;ge billedkvaliteten. Blokade af thyroidea med [DliActiveSubstance;10449;kaliumiodid]. Ved Cushings syndrom gives ofte [DliActiveSubstance;7262;dexamethason]&nbsp;(syntetisk glukokortikoid) for at supprimere den normale funktion af binyrebarken. Medicinpause fra 48 timer inden unders&oslash;gelsen med orale kontraceptiva, stoffer der h&aelig;mmer syntesen af binyrebarkhormoner, (fx mitotan, ketoconazol),&nbsp;diuretika, lipids&aelig;nkende stoffer, spironolacton </li>
    <li>Binyremarvskintigrafi: Blokade af thyroidea med [DliActiveSubstance;10449;kaliumiodid]&nbsp;kan overvejes. Om muligt medicinpause fra dagen f&oslash;r unders&oslash;gelsen med opioider, tricykliske antidepressiva, sympatomimetika, betablokkerende stoffer&nbsp;og calciumkanalblokkere, ACE-h&aelig;mmere og&nbsp;antipsykotika. Medicinen kan genoptages dagen efter injektion af sporstoffet. Ved PET/CT-skanning er der ingen patient-forberedelse</li>
</ul>
<h2>Forholdsregler</h2>
<ul>
    <li>Str&aring;ledosis er relativ h&oslash;j ved skintigrafi af binyrebarken, mens den er normal lav ved marvskintigrafi </li>
    <li>Ved graviditet b&oslash;r unders&oslash;gelserne kun gennemf&oslash;res p&aring; tvingende indikation. Ved amning skal pauseres i mere end 3 uger</li>
</ul>
<h2>Vurdering af unders&oslash;gelsen </h2>
<ul>
    <li>I svaret anf&oslash;res, om der findes fokal &oslash;get optagelse, der tyder p&aring; ensidig tumor eller bilateral hyperplasi,&nbsp;samt eventuelt&nbsp;ektopisk hormonproducerende v&aelig;v </li>
    <li>Patologisk aktivitet grundet tumor og metastaser udenfor binyrerne </li>
    <li>Ved gentagne unders&oslash;gelser vurderes behandlingseffekten p&aring; de enkelte patologiske foci </li>
    <li>Inden for de seneste &aring;r er PET-skanninger af binyremarven med F-DOPA blevet mere almindelig. Den giver en mere pr&aelig;cis lokalisation af eventuelle tumorer, og der er ingen patientforberedelse</li>
    <li>PET-skanning af binyrebarken med metomidate vinder ogs&aring; frem som et godt alternativ til den almindelige skintigrafi</li>
</ul>
<h2>Opf&oslash;lgning </h2>
<ul>
    <li>Unders&oslash;gelserne er specialopgaver og varetages centraliseret p&aring; de store hospitaler i Danmark</li>
</ul>
<h2>Str&aring;ledosis</h2>
<ul>
    <li>Skintigrafi af binyrebarken giver en str&aring;ledosis p&aring; 50-70 mSv, &nbsp;svarende til 20 &aring;rs baggrundsstr&aring;ling i Danmark</li>
    <li>Skintigrafi af binyremarven med 123-I-m&aelig;rket MIBG giver 5 mSv, svarende til knap 2 &aring;rs baggrundsstr&aring;ling</li>
    <li>Skintigrafi med F-DOPA (PET-unders&oslash;gelse) giver 3 mSv, svarende til &eacute;t &aring;rs baggrundsstr&aring;ling</li>
    <li>Skintigrafi med metomidate (PET-unders&oslash;gelse) giver 4 mSv, svarende til lidt over &eacute;t &aring;rs baggrundsstr&aring;ling</li>
</ul>
<h2>Patientinformation</h2>
<ul>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=EB613A66D84E41CA9876BD9AB170D73E&amp;_z=z">Skintigrafi af binyrerne</a> </li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=1401849569744152BAC48E7E00C1EBFC&amp;_z=z">Nuklearmedicinske unders&oslash;gelser og risiko</a>&nbsp;</li>
</ul>]]></HtmlField>
      <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<p>Klinisk nuklearmedicin. 3. udgave, 2022, Munksgaard. ISBN 978-87-628-1992-4, kapitl 7.</p>]]></HtmlField>
      <LinkListField Name="Spot2">
        <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="DoctorsHandbookID">2552</TextField>
      <TextField Name="PageTitle">Skintigrafi af binyrerne</TextField>
      <TextField Name="NavigationTitle">Skintigrafi af binyrerne</TextField>
      <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField>
      <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField>
      <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-08-17T17:46:00</DateTimeField>
      <LinkListField Name="Authors">
        <LinkField linktype="internal">{8E7944D6-FDE2-4289-B39B-634980C06F62}</LinkField>
        <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="Organization">
        <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchAreaID">
        <LinkField linktype="internal">3</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="Description">Binyrerne består af to dele: Barken (cortex) og marven (medulla). Skintigrafi udføres som separate undersøgelser af henholdsvis bark og marv.</TextField>
      <LinkListField Name="LHPHEditor">
        <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="__Updated by">sitecore\hath</TextField>
      <TextField Name="MetaKeywords">binyreskintigrafi, Skintigrafi af binyrerne, binyrescintigrafi, Scintigrafi af binyrerne</TextField>
      <LinkListField Name="InformationCategory">
        <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="InformationType">
        <LinkField linktype="internal">7</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchTargetGroup">
        <LinkField linktype="internal">2</LinkField>
      </LinkListField>
    </Content>
    <Medias />
  </Item>
</Provider>

10.199 characters