sarkoidose
Portal
/
patienthaandbogen
/
lunger
/
sygdomme
/
oevrige-lungesygdomme
/
sarkoidose
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
om-lungerne
symptomer
sygdomme
astma
infektioner
kol
svulster
tuberkulose
oevrige-lungesygdomme
allergisk-alveolitis
asbestose
atelektase
blodprop-i-lungerne-lungeemboli
bronkiektasi
eosinophil-granulomatosis-med-polyangiitis
cystisk-fibrose
wegeners-granulomatose
hoejt-blodtryk-i-lungekredsloebet
langerhanscelle-histiocytose
lungefibrose
emfysem
lungeoedem-akut
pleurale-plaques
pneumokonioser
punkteret-lunge-spontan-pneumothorax
sarkoidose
diverse
undersoegelser
illustrationer
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{A4562356-C4E6-4699-BAFF-C7606CC2C096}" Name="sarkoidose" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{443E6469-32FD-40BC-AB1F-23F4DB9E2D7F}" SortOrder="800" PublishDate="2009-09-10T16:52:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Sarkoidose er en relativ sjælden sygdom i immunsystemet</li> <li>Den kan give betændelse i mange organer, men især i lunger, lymfeknuder, led og hud </li> <li>De mest almindelige symptomer er: <ul> <li>hoste</li> <li>åndenød</li> <li>træthed</li> <li>feber</li> <li>udslæt</li> <li>hævede led </li> </ul> </li> <li>De fleste tilfælde går over af sig selv og kræver ingen behandling. Nogle gange er man nødt til at tage tabletter med binyrebarkhormon i nogle måneder</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er sarkoidose?</h2> <p>Der findes ikke noget dansk navn for sygdommen sarkoidose. Det er en sygdom, der kan angribe mange organer i kroppen. </p> <p>Sygdommen gør, at man udvikler granulomer. Granulomer er små knuder, der kan opstå i alle kroppens organer. Men de kommer oftest i lungerne og i de lymfekirtler i brystkassen, der ligger imellem lungerne. Sygdommen kan også angribe huden, øjnene, leddene, hjernen eller hjertet.</p> <p>Granulomerne fører til en kronisk betændelsestilstand, der hvor de opstår. Sarkoidose er ikke en ondartet sygdom.</p> <h2>Hvad er symptomerne på sarkoidose?</h2> <p>Symptomerne på sarkoidose er meget forskellige og afhænger af, hvilke organer der er blevet angrebet. 30-50 % får ingen symptomer. Her opdager man sygdommen helt tilfældigt. For eksempel hvis der skal tages et røntgenbillede af lungerne inden en operation eller i forbindelse med en helt anden sygdom.</p> <p>En tredjedel har symptomer som feber, træthed eller vægttab. 90 % er ramt på lungerne, men der kan også være symptomer fra hud, lever, nyrer, øjne, nerver eller hjerte.</p> <p>30 % får granulomer i hjertemusklen, men det giver som regel ingen symptomer. Kun ca. 5 % mærker noget til det. De mest almindelige symptomer er uregelmæssig puls, ubehag i brystet og åndenød.</p> <h3>Akut og kronisk sarkoidose </h3> <p>Man skelner mellem akut og kronisk sarkoidose.</p> <h4>Akut sarkoidose</h4> <ul> <li>Viser sig ofte i form af en række symptomer, der når de forekommer samtidig kaldes "Löfgrens syndrom": <ul> <li>Feber, muskelsmerter, vægttab, træthed og åndenød, der er kommet i løbet af nogle uger</li> <li>Hævelse af led og smerter i led, særligt i ankelled og i fødderne</li> <li>På huden kan man se <a href="~/link.aspx?_id=33259AA264034EF68E6366784E3F3A82&_z=z">knuderosen</a>, der er et smertefuldt, rødt og rundt udslæt på forsiden af læggene (ofte over skinnebenet)</li> <li>Et røntgenbillede af lungerne viser forstørrede lymfekirtler i brystkassen i området mellem lungerne</li> </ul> </li> <li>Ved akut sarkoidose får man nogle gange "Herfords syndrom", der består af: <ul> <li>Øjenirritation med tågesyn på grund af betændelse på regnbuehinden (<a href="~/link.aspx?_id=BB1480EDE8A046DD95AE985E87B79EE4&_z=z">iridocyklitis</a>)</li> <li>Betændelse i spytkirtler</li> <li>Forstørrede lymfekirtler imellem lungerne</li> </ul> </li> </ul> <h4>Kronisk sarkoidose</h4> <ul> <li>Mange er uden symptomer. Diagnosen bliver derfor ofte stillet på grund af et røntgenbillede af lungerne, der er blevet taget af en anden årsag</li> <li>Andre har haft tiltagende åndenød igennem nogle uger, hoste og træthed</li> <li>Sygdommen kan også vise sig på grund af symptomer fra hud, øjne, nerver, lever, nyrer eller hjerte</li> <li> <p>På baggrund af røntgenbilledet af lungerne kan sarkoidose inddeles i forskellige stadier fra stadium I (mindst udtalt) til stadium IV (mest udtalt)</p> </li> </ul> <h3>Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?</h3> <p>Det kan være sarkoidose, hvis du i løbet af nogle uger og på samme tid får: </p> <ul> <li>hoste og åndenød, ofte ledsaget af feber</li> <li>hududslæt</li> <li>træthed</li> <li>ledsmerter</li> </ul> <h3>Hvordan stilles diagnosen?</h3> <p>Symptomerne på sarkoidose ligner dem for andre mere almindelige sygdomme. Derfor er det som regel først et røntgenbillede af lungerne, der giver mistanke om sygdommen. </p> <p>På et røntgenbillede kan man se forstørrede lymfekirtler mellem lungerne og ofte også forandringer i selve lungevævet.</p> <h4>Hvilke undersøgelser laver man? </h4> <p>Hvis lægen har mistanke om, at du kan have sarkoidose, laver man en måling af lungefunktionen, tager en blodprøve og henviser til lungemedicinsk afdeling til en <a href="~/link.aspx?_id=36A8D14AAA35479297E79A7590FF8C56&_z=z">CT-skanning</a> af lungerne. </p> <p>Hvis undersøgelserne viser, at du kan have sarkoidose, men du ikke har symptomer, gør man ikke mere ved det. Du vil dog blive fulgt op til kontrol med jævne mellemrum i 2-3 år.</p> <p>Hvis du har symptomer, der kræver behandling, eller hvis man er i tvivl om diagnosen, tager man en vævsprøve fra lungerne eller fra de angrebne lymfekirtler. Dette gør man ofte i forbindelse med en <a href="~/link.aspx?_id=A914E9F7E89D4FD7AE168FB1970DD622&_z=z">bronkoskopi</a>. Alternativt kan man tage en vævsprøve fra andre angrebne organer, som for eksempel hud eller lever. </p> <p>Man tager også blodprøver for at måle bestemte signalstoffer i blodet, der kan være forhøjede ved sygdommen. Nogle har en forhøjet mængde af kalk i blodet ved sarkoidose i aktivitet.</p> <h2>Hvorfor får man sarkoidose?</h2> <p>Man kender ikke årsagen til sarkoidose. Det ser ud til, at både arvelige og miljømæssige faktorer spiller en rolle. Man har ikke kunnet påvise, at sygdommen skyldes en infektion. </p> <p>Sarkoidose er ikke en ondartet sygdom. Man opfatter sygdommen som en forstyrrelse af kroppens immunsystem. Denne forstyrrelse udløser en betændelseslignende tilstand, der giver forandringer i vævet. Forandringer kalder man granulomer, som betyder små runde fortætninger. Man ved dog ikke, hvad der udløser denne immunreaktion. Muligvis kan det være noget, man har indåndet, da lungerne er det organ, der oftest bliver angrebet. </p> <p>Det ses af og til, at der er flere tilfælde af sarkoidose i nogle familier (svag arvelig disposition).</p> <h3>Neurosarkoidose</h3> <p>Hos ca. 5 % af dem med sarkoidose er nervesystemet angrebet. Det kalder man neurosarkoidose. Det sker, når forandringerne sker i de nerver, der styrer ansigtets muskler og sanserne. Det er især synsnerven, der bliver angrebet, men det kan også ramme rygmarven. </p> <p>Neurosarkoidose rammer meget forskelligt fra person til person. Derfor er det vanskeligt at stille diagnosen. Det er dog vigtigt at opdage sygdommen, da den kan behandles.</p> <h3>Smitter sarkoidose?</h3> <p>Det er vigtigt at vide, at sarkoidose ikke smitter. </p> <h3>Er sarkoidose arveligt?</h3> <p>Man kender ikke årsagen til sarkoidose, men en kombination af påvirkning fra miljø og genetik synes at have en svag betydning. Genetikken er ikke simpel, og flere gener anses for at være involveret. </p> <h2>Hvordan behandler man sarkoidose?</h2> <p>Sarkoidose, der kun påvirker lungerne, helbreder som regel sig selv. For de fleste vil det ikke være nødvendigt med nogen behandling af sygdommen.</p> <p>Hvis sygdommen giver symptomer, er hovedbehandlingen tabletter med binyrebarkhormon (kortikosteroider). I de fleste tilfælde behandler man med en relativ høj dosis i de første 3-6 måneder og derefter aftrapper man langsomt, mens man kontrollerer symptomer og blodprøver. Behandlingen kan nogle gange være langvarig, særligt ved sarkoidose uden for lungerne, som kræver behandling. Behandling med binyrebarkhormoner som tablet har en del bivirkninger. Derfor overvejer man altid nøje, om den er nødvendig.</p> <p>I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at supplere behandlingen med binyrebarkhormon med andre typer medicin. Når man kombinerer med f.eks methotrexat, kan man nøjes med at give mindre doser af binyrebarkhormoner for at holde sygdommen i skak.</p> <h3>Hvad kan jeg selv gøre?</h3> <p>Du skal forsøge at holde dig aktiv med motion - især hvis du får binyrebarkhormon, der kan give diabetes, svækkede muskler og vægtstigning.</p> <h3>Hvordan undgår jeg at få eller forværre sarkoidose?</h3> <p>Det vigtigste, du selv kan gøre, er at følge lægens anvisninger og tage din medicin, som du skal. </p> <p>Personer med sarkoidose kan få en forhøjet mængde kalk i blodet. De skal derfor være forsigtige med kalktilskud, D-vitamintilskud og solbadning, da det kan forhøje mængden af kalk yderligere. Lægen kontrollerer blodprøverne og kan fortælle, om du skal være påpasselig.</p> <h3>Hvornår skal jeg søge hjælp?</h3> <p>Hvis du får en infektion, skal du kontakte læge. </p> <p>Sarkoidose rammer i sjældne tilfælde øjnene med synsgener og smerter. Det kræver akut behandling. </p> <p>Hvis der kommer nye eller flere symptomer f.eks. åndenød, kan det være tegn på aktivitet i sygdommen og behov for øget dosis af behandling. </p> <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <p>Sarkoidose forløber meget forskelligt fra person til person alt afhængigt af, hvilke organer der bliver ramt og i hvilken grad. Hos over 80 % forsvinder sygdommen af sig selv, og man bliver rask i løbet af 2-5 år efter sygdommens start. </p> <p>10-20 % får kronisk sarkoidose. Blandt dem vil der være nogle (ca. 5-10 %), der bliver ved med at være syge og kan risikere at få en betydelig nedsættelse af lunge- og/eller hjertefunktionen.</p> <p>Det kan være fornuftigt at fortælle familie og venner, at sygdommen betyder, at man kan have perioder, hvor man let bliver træt og slap.</p> <h3>Er sarkoidose farligt?</h3> <p>Hos et fåtal giver sarkoidose alvorlige gener. Det mest almindelige er dog, at sarkoidosen opdages tilfældigt - dvs. uden symptomer. Hos nogle er der i perioder behov for behandling, men ingen alvorlige mén.</p> <h3>Hvor hyppig er sarkoidose?</h3> <ul> <li>Sarkoidose er en relativt sjælden sygdom. Man kender ikke hyppigheden af sygdommen med sikkerhed. Det er først og fremmest fordi, mange personer med sarkoidose ikke har symptomer</li> <li>Sygdommen starter som regel hos personer under 40 år, oftest mellem 20 og 29 år. Men der ses også tilfælde i aldersgruppen omkring 60-75 år</li> <li>I Danmark opdager man ca. 600 nye tilfælde af sarkoidose hvert år</li> <li>Man regner med, at ca. 50.000 danskere har eller har haft sygdommen</li> <li>Sarkoidose er nogenlunde lige hyppigt blandt mænd og kvinder og rammer oftere i nogle familier</li> <li>I USA er der flere afroamerikanere end hvide med kronisk sarkoidose</li> </ul> <h3>Kan jeg få sarkoidose mere end én gang?</h3> <p>Sarkoidose kan være inaktiv eller aktiv. Hvis den er inaktiv i nogle år, er der stor chance for, at den forbliver inaktiv resten af livet. Men der er altså ikke tale om en sygdom, som kan kureres. </p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=33259AA264034EF68E6366784E3F3A82&_z=z">Knuderosen (erythema nodosum)</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=EE9E413E4D854304B32F8B4DA927E4C7&_z=z">Autoimmune sygdomme</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=03D3C24F4A1C45EEBE4F0C41637D9447&_z=z">Sarkoidose - for sundhedsfaglige</a></li> <li><a href="http://www.lungeforening.dk/">Lungeforeningen</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2147</TextField> <TextField Name="PageTitle">Sarkoidose</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Sarkoidose</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-06-06T14:53:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{1C80AFA9-A465-4177-BBC6-DE65906EB228}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Sarkoidose er en relativ sjælden sygdom i immunsystemet. Den kan give en betændelsestilstand i mange organer, men især i lunger, lymfeknuder, led og hud.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="ICD10">DD86, DD860, DD861, DD862, DD863, DD868, DD868G, DD869, DG532, DM633</TextField> <TextField Name="ICPC2">R99</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">boecks sarkoid, granulomatøs sygdom, granulomer, Löfgrens syndrom, Herfords syndrom</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
15.286 characters