dissosiative-lidelser
Portal
/
patienthaandbogen
/
psyke
/
sygdomme
/
oevrige-sygdomme
/
dissosiative-lidelser
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
om-psykiatri
symptomer
sygdomme
mani-og-bipolar-lidelse
alkohol
angsttilstande
anoreksi
bulimi
depression
skizofreni
andre-sindslidelser
selvmord
diverse
oevrige-sygdomme
demens-oversigt
dissosiative-lidelser
malignt-neuroleptikasyndrom
m-nchausens-syndrom
organiske-psykiske-lidelser
overspisning
personlighedsforstyrrelser
posttraumatisk-stressforstyrrelse
selvskade
Livstidsforekomsten af psykisk lidelse
soevnloeshed
tvangslidelse
trikotillomani
serotonin-syndrom
narkotiske-stoffer
laegemidler
autisme
undersoegelser
illustrationer
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{77E63520-37FB-41FD-9197-BC374A95F462}" Name="dissosiative-lidelser" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{BF54EEDF-1CAB-42E8-934C-84FCE2B1FA21}" SortOrder="50" PublishDate="2013-10-10T00:00:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Dissociativ lidelse er en tilstand, hvor der ikke er sammenkobling mellem umiddelbare sanseoplevelser, beherskelse af bevægelser, erindring eller identitetsoplevelse og bevidstheden</li> <li>Dissociativ lidelse kan vise sig på en række måder: ved føleforstyrrelser, krampeanfald og blindhed </li> <li>Symptomerne skyldes ikke sygdom i kroppen</li> <li>Dissociative symptomer må ikke forveksles med simulation eller forsøg på at snyde lægen</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2> Hvad er dissociativ lidelse? </h2> <p>Dissociativ lidelse er en tilstand, hvor der ikke er sammenkobling mellem umiddelbare sanseoplevelser, beherskelse af bevægelser, erindring eller identitetsoplevelse og bevidstheden.</p> <p>Tilstanden hænger ofte nøje sammen med uløselige psykiske konflikter, traumer eller personlige konflikter.</p> <p> Alle mennesker kan opleve dissociation, hvis de bliver tilstrækkelig svært psykisk belastet. For eksempel er det velkendt, hvordan nogle mennesker, der har været involveret i en katastrofe, i stedet for at handle og måske redde deres eget liv, går rundt som i trance uden at reagere på tilråb eller truende fare. </p> <p> Tilsvarende kan nogle mennesker have dissociativ lidelse, hvor de på meget mindre foranledning spalter deres bevidsthed fra deres følelser og vilje. Et eksempel er børn, som har været udsat for mishandling og incest under opvæksten. Kommer de som voksne ud for omstændigheder, der måske bare minder fjernt om de oplevelser, de har haft tidligere, kan de komme i en slags trancetilstand. De oplever måske at "gå ud af kroppen", få mærkelige anfald, der ligner <a href="~/link.aspx?_id=B7CCD0FE19724BB1A372C024DDFD03BD&_z=z"> epilepsi </a> eller få føleforstyrrelser, som nævnt nedenfor. Nogle gange kan de gå ind og ud af sådan en tilstand i løbet af få minutter. De kan også høre stemmer eller se syner. Dette kan forveksles med svære psykiske sygdomme som fx <a href="~/link.aspx?_id=1D342135D91E44F3B70426FE7A85DF95&_z=z"> skizofreni</a>.</p> <p> Dissociativ sygdom kan være svær at komme af med. Gennem forskellige former for psykoterapi er nogle dog i stand til at lægge lidelsen bag sig.</p> <ul> </ul> <h2> Hvad er symptomerne på dissociativ lidelse? </h2> <p> Der kan være en lang række forskellige symptomer ved dissociative tilstande, i det følgende nævnes de vigtigste typer. </p> <p> </p> <h4>Dissociativ amnesi </h4> <ul> <li>Ved denne type symptomer har man mistet hukommelsen på udvalgte områder, men har sjældent komplet hukommelsestab</li> <li>Man har oftest mistet hukommelsen i forhold til den traumatiserede oplevelse. Eksempelvis kan en voldsomt ulykke være slettet af hukommelsen</li> <li>Symptomerne må ikke være udtryk for, at man er distraheret eller glemsom</li> </ul> <h4> Dissociativ fugue</h4> <ul> <li>Ved denne type udfører man usædvanlige handlinger, som tilsyneladende har et formål. Det kan fx være længere rejser og besøg hos venner og bekendte, der umiddelbart ikke mærker, at noget er galt. Handlingerne er foretaget i relation til traumet, og personen er uforstående og kan ikke huske det passerede</li> <li>Tilstanden kan opfattes som en ubevidst flugt fra svære problemer</li> </ul> <h4> Dissociativ stupor</h4> <ul> <li>Ved denne type symptomer reagerer man svagere end forventet på stimulation. Man kan blive helt apatisk og undlader måske at bringe sig selv i sikkerhed i forbindelse med en truende fare</li> <li>Dette kan fx ses ved en overvældende katastrofesituation</li> </ul> <h4> Dissociativ trancetilstand </h4> <ul> <li>Ved denne type har man indskrænket opmærksomhed, nedsat bevidsthed og gentager stereotype sætninger eller handlinger</li> <li>Man kan føle, man er besat af en ond ånd, urkraft eller anden person</li> <li>I modsætning til hypnotisk trance, som kan fremkaldes frivilligt, er den dissociative trancetilstand ufrivillig og føles ubehagelig</li> </ul> <h4> Dissociativ lammelse</h4> <ul> <li> Ved denne type kan man ikke bruge sine muskler. Det kan vise sig som alt fra nedsat kraft i et bestemt område af kroppen til store udbredte ”lammelser”. Man har dog normale reflekser og spænding i musklerne</li> </ul> <h4>Symptomer fra muskler</h4> <ul> <li>Det er hyppigt med symptomer fra svælget. Det kan fx være, at man føler sig ude af stand til at synke</li> </ul> <h4> Dissociative kramper </h4> <p>Dissociative kramper er krampeanfald, der kan ligne <a href="~/link.aspx?_id=B7CCD0FE19724BB1A372C024DDFD03BD&_z=z">epilepsi</a>. Selv en trænet læge kan nogle gange være i tvivl, hvorfor grundig udredning kan være nødvendig. Krampeanfaldet er ikke det samme som ved epilepsi. Nogle gange kan personerne tale undervejs i anfaldet. </p> <p>Dissociative kramper regnes ind under de såkaldte Psykogene ikke-epileptiske anfald (forkortet PNES). </p> <h4> Dissociative sanseforstyrrelse</h4> <ul> <li>Ved denne type har man ophævet sansekvalitet for hhv. syn, hørelse, berøring, smerter, vibration, varme eller kulde</li> <li>Det er ofte tydeligt, at sanseforstyrrelserne ikke følger de normale hudnervers udbredelsesområde. Sanseforstyrrelserne afspejler i stedet den syge persons egen opfattelse af kroppens anatomiske forhold</li> <li>Udfaldene er uforenelige med en sygdom i hjerne eller nerver. Fx vil en rigtigt blind person ikke kunne reagere ved trusler mod øjnene</li> </ul> <h4> Ganserpsykosen</h4> <ul> <li>Dette er den klassiske betegnelse for en psykotisk tilstand, hvor man har synshallucinationer, svarer bevidst forkert på alle spørgsmål og er konfus </li> </ul> <h4> Dissociativ identitetsforstyrrelse</h4> <ul> <li> Dissociativ identitetsforstyrrelse kaldes også multiple personligheder</li> <li>Det er en formentlig sjælden tilstand, der har været emne for mange bøger, skuespil og film. Der skal her være mindst to (sjældent flere) personlighedstyper, der optræder modsat til hinanden og ikke er bevidste om den (de) andres tilstedeværelse. </li> </ul> <h4> Epidemisk hysteri </h4> <ul> <li>Massehysteri har eksisteret i stort set alle kulturer, men er, som oplysningen skrider frem, mere og mere sjælden. For nylig er dog beskrevet en epidemi af en uforklarlig sygdom (<a href="~/link.aspx?_id=8482241BCA9242B7B6BE13E9AE5432ED&_z=z">Tourettes syndrom</a>) hos unge piger i en bestemt lille by i USA</li> <li>Der er også beskrevet epidemier af lammelser blandt gymnasiepiger i USA samt mystiske symptomer med "epidemisk spredning" bl.a. i Danmark</li> </ul> <h3> Hvordan stilles diagnosen? </h3> <p>Før lægen kan stille diagnosen dissociativ lidelse, skal man have foretaget grundige medicinske undersøgelser. Det skal ske for at udelukke, at generne skyldes en anden sygdom. Ofte er der gået lang tid med mange forskellige og tidskrævende undersøgelser, før diagnosen bliver stillet.</p> <p>For at lægen kan stille diagnosen dissociativ lidelse, skal:</p> <ul> <li>Der ikke være nogen kropslig forklaring på symptomerne</li> <li>Symptomerne skal tidsmæssigt være forbundet med traumatiserende begivenheder, problemer eller behov</li> <li>Symptomerne må ikke være udtryk for anden psykisk tilstand</li> <li>Kropslige sygdomme skal være udelukket</li> <li>Der ikke være tale om en bevidst proces og heller ikke om simulation</li> </ul> <h2> Hvorfor får man dissociativ lidelse? </h2> <p> Personer, som får dissociativ sygdom, kan have meget forskellige årsager til sygdommen. </p> <p>Nogle gange skyldes det svære belastninger, som vanrøgt, incest eller andre forhold i barndommen. Fx beskriver mange kvinder, der som barn har oplevet gentagne tilfælde af voldtægt fra nærtstående, hvordan de "lærer sig" at "forsvinde ud af kroppen" for at udholde det, de er udsat for. Som voksne kan denne "forsvinden ud af kroppen"-reaktion udløses af langt mindre belastninger. Denne reaktion går derfor fra at have været en hensigtsmæssig forsvarsmekanisme mod en forfærdelig hændelse til at være en reaktion, der giver problemer som voksen. </p> <p> Generelt har den måde vi lærer at tackle stress og modgang på under opvæksten betydning for udviklingen af dissociative lidelser. Man kan således se de ovenfor nævnte dissociative symptomer hos unge med fuldstændig normal opvækst. De unge vil kunne "smitte" hinanden. </p> <p>Det er således vigtigt at huske på, at hvis man bliver tilstrækkelig svært belastet, vil mange kunne få dissociative symptomer. </p> <h3> Er dissociative lidelser arveligt? </h3> <p>Dissociative lidelser har en kompleks psykologisk forklaring, hvilket gør arveligheden mere til et spørgsmål om opvækstmiljø end genetik.</p> <h2> Hvilken behandling er der? </h2> <p> Det vigtigste er, at man opnår indsigt i symptomernes natur og accepterer psykologisk behandling. Dette kan imidlertid være svært. Nogle har vanskeligt ved at indse, at deres skræmmende symptomer ikke skyldes en sygdom i kroppen.</p> <p> Det er således vigtigt, at behandler og person samarbejder godt og har en god fælles forståelse af problemet, hvis man skal få bugt med lidelsen. </p> <p> De fleste, måske 3 ud af 4, bliver symptomerne kvit med tiden. Det er lettere at behandle sygdom, hvor den rigtige diagnose blev stillet tidligt i sygdommens forløb. Fejlagtig behandling med medicin eller kirurgi kan gøre skade i sig selv, og forsinker den rigtige behandling. Jo mere kronisk tilstanden bliver, jo vanskeligere bliver tilstanden at behandle. </p> <p> Desuden er det også vigtigt at være klar over, at fx psykogene non-epileptiske kramper ofte findes hos mennesker, der <strong>også</strong> har rigtig epilepsi. </p> <p> Endelig skal nævnes, at en god portion ydmyghed er på sin plads. Læger kender ikke alle sygdomme og alle symptomer. Og nogle gange vil sjældne sygdomme opstå med "klart hysteriske" symptomer og først siden hen vise sig at skyldes en sygdom i kroppen. </p> <h3> Hvad kan jeg selv gøre? </h3> <p>Problemet kan være erkendt eller ej for den, der har det. Hvis der er betydende gener ved lidelserne, kan man søge hjælp hos en psykolog eller sin læge for en vurdering af en videre undersøgelse og behandling. </p> <h3> Hvordan undgår jeg at få eller forværre dissociative lidelser? </h3> <p> Mange er bange for at blive anklaget for, at de forsøger at simulere sygdom. Det er meget vigtigt, at både behandler og person er klar over, at dissociation ikke skyldes bevidste handlinger. Symptomerne er udtryk for en psykisk tilstand og ikke er udtryk for den sygdom, symptomerne først gav mistanke om. </p> <p> Selve anfaldene er både skræmmende og ubehagelige. Dette gælder især, hvis man er generet af voldsomme anfald. Det kan være en hjælp at tænke på, at symptomerne er kroppens måde at sige fra på - nok er nok. Følelsesmæssige påvirkninger udvikler sig på forskellig måde hos alle. Nogle får ondt i hovedet, nogle får ondt i maven. Andre får dissociative symptomer som for eksempel kramper.</p> <p> Når man accepterer, at det er uheldige underbevidste tankemønstre, som forårsager dissociation, er man meget bedre rustet til at blive fri af generne. </p> <p> Dissociation udvikler sig på så mange forskellige måder, at det er vanskeligt at give en plan for behandlingen, som er rigtig for alle. God behandling indebærer, at den syge sammen med terapeuten finder frem til de udløsende faktorer og mulige årsager til generne. Ofte skal der trækkes en psykolog eller psykiater ind i denne proces. De er som regel bedst til at behandle dissociative tilstande.</p> <h2> Hvordan udvikler sygdommen sig? </h2> <p>Tre ud af fire slipper af med de dissociative symptomer over tid. Heraf får en ud af fire tilbagefald. Børn har den bedste prognose.</p> <h3> Er dissociative lidelser farligt? </h3> <p>Det er ikke pludseligt livstruende eller farligt for andre. Hvis lidelsen medfører unødvendige kirurgiske indgreb eller langvarig inaktivitet, er der af den grund en risiko.</p> <h3> Hvor hyppig er dissociativ lidelse? </h3> <ul> <li> 2-4 % af patienterne hos praktiserende læger har denne sygdom</li> <li>Risikoen for at få en dissociativ lidelse i løbet af livet er omkring 10 % i befolkningen, men meget højere i bestemte grupper. Fx har en undersøgelse fundet højere tal hos indlagte psykiatriske patienter. Tilsvarende er der også en høj forekomst blandt mennesker med symptomer fra hjerne og nervesystemet</li> </ul> <h3>Vil du vide mere?</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=2CBE55C6EE19473F9CAE70999F00510E&_z=z">Dissociative lidelser</a> - for sundhedsfaglige</li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">37218</TextField> <TextField Name="PageTitle">Dissociative lidelser</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Dissociative lidelser</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-04-04T15:05:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{B600E306-79F8-4B55-8D69-E11A92E8F53A}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Dissociativ lidelse kan vise sig på en række måder: ved føleforstyrrelser, krampeanfald, blindhed osv., uden nogen kropslig forklaring på symptomerne.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="ICD10">DF065, DF44 </TextField> <TextField Name="ICPC2">P75</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">dissociation, hysteria, hysteri, psykogene ikke-epileptiske anfald, Conversion disorder, Dissociative disorders, Dissociative lidelser</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
16.898 characters