posttraumatisk-stressforstyrrelse
Portal
/
patienthaandbogen
/
psyke
/
sygdomme
/
oevrige-sygdomme
/
posttraumatisk-stressforstyrrelse
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
om-psykiatri
symptomer
sygdomme
mani-og-bipolar-lidelse
alkohol
angsttilstande
anoreksi
bulimi
depression
skizofreni
andre-sindslidelser
selvmord
diverse
oevrige-sygdomme
demens-oversigt
dissosiative-lidelser
malignt-neuroleptikasyndrom
m-nchausens-syndrom
organiske-psykiske-lidelser
overspisning
personlighedsforstyrrelser
posttraumatisk-stressforstyrrelse
selvskade
Livstidsforekomsten af psykisk lidelse
soevnloeshed
tvangslidelse
trikotillomani
serotonin-syndrom
narkotiske-stoffer
laegemidler
autisme
undersoegelser
illustrationer
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{D42B997C-AA73-45D7-8086-AF94D06D96AF}" Name="posttraumatisk-stressforstyrrelse" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{BF54EEDF-1CAB-42E8-934C-84FCE2B1FA21}" SortOrder="400" PublishDate="2010-04-09T10:59:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) kan være en langvarig tilstand, som opstår efter voldsomme, katastrofeagtige psykiske belastninger </li> <li>Ved PTSD genoplever man den skræmmende hændelse (får flashbacks) i vågen tilstand og ofte også som mareridt. Man forsøger at undgå ting eller situationer som minder om hændelsen</li> <li>Mange er plaget af irritabilitet, har problemer med at sove, besvær med at koncentrere sig og huske</li> <li>PTSD kan bl.a. behandles med bestemte former for psykoterapi (bl.a. kognitiv terapi)<strong>,</strong> evt. i kombination med antidepressiv medicin </li> <li>Undersøgelser har vist, at der ikke er forebyggende effekt af samtaler med krisepsykolog (såkaldt debriefing) af ofre for katastrofer og lignende. Almindelig menneskelig omsorg er vigtigere i sådanne situationer</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD)?</h2> <p>Posttraumatisk stressforstyrrelse (forkortet PTSD) er en relativt langvarig og af og til vedvarende tilstand. PTSD kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker, krig, katastrofer og overgreb (voldtægt, <a href="~/link.aspx?_id=B9EC036FAA4347389E810A546EBC278A&_z=z">incest</a>). </p> <p>PTSD kendetegnes ved, at man stadigt genoplever (får flashbacks) til den skræmmende hændelse, både når man er vågen og ofte også som mareridt. </p> <p>Man forsøger at undgå situationer eller lignende som minder om hændelsen. Dette kaldes undgåelsesadfærd og vil ofte medvirke til at forstærke sygdommen.</p> <p>Mange er plaget af irritabilitet, har svært ved at sove, har svært ved at koncentrere sig og huske og har humørsvingninger. Forholdet til ens nærmeste familie og venner bliver ofte påvirket.</p> <h2>Hvad er symptomerne på PTSD?</h2> <p>Symptomerne ved PTSD kan deles i fem grupper: </p> <ol> <li>Man genoplever den katastrofale hændelse i form af mareridt og påtrængende minder, såkaldte flashbacks. Genoplevelsen præges af angst, søvnløshed og stærke spændinger i musklerne</li> <li>Stærk trang til at undgå situationer og lignende, som minder om traumet, fx film, TV-programmer og årsdage for traumet</li> <li>Generel øget vagtsomhed. Den mindste uventede lyd får én til at fare sammen</li> <li>Forandring af personligheden, måske mindsket interesse for ting, som man tidligere var engageret i. Mindsket evne til at føle kærlighed og nærhed til andre mennesker. Mindsket interesse for egen person og ofte ligegyldighed. Dette kan dog også skyldes, at tilstanden er kompliceret af en <a href="~/link.aspx?_id=E4C45E5D275F40AC96AB80689A51AAE1&_z=z">depression</a> - hvilket sker hyppigt</li> <li>Man har besvær med at koncentrere sig og huske</li> </ol> <p>Pga. af de nævnte symptomer vil den syge ofte misbruge alkohol, hash eller stoffer. Dette vil yderligere få situationen til at gå i hårdknude.</p> <h3>Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?</h3> <p>På grund af de meget invaliderende symptomer eller hvis man udvikler en depression, kan vedkommende få selvmordstanker og -tilskyndelser. Dette skal man være meget opmærksom på. Det er vigtigt at modstå fristelsen til at dulme symptomerne med alkohol eller stoffer.</p> <h3>Hvordan stilles diagnosen?</h3> <p>Diagnosen forudsætter, at man har været udsat for en alvorlig trussel mod sit liv eller sundhed, som ovenfor nævnt. Symptomerne skal normalt have udviklet sig inden 6 måneder efter hændelsen. </p> <p>Diagnosen må ikke bruges ved reaktioner på mindre alvorlige hændelser. Der er i vore dage gået inflation i brugen af diagnosen - se nedenfor.</p> <p>Der er normalt ikke behov for, at lægen udfører en undersøgelse af kroppen eller andre former for undersøgelse. Men det er vigtigt at være opmærksom på samtidig depression, som ses hos ca. 50 %.</p> <p>Mange flygtninge har været udsat for tortur og udviklet PTSD. Her kan det være vigtigt, at lægen undersøger kroppen grundigt. På den måde får man klarlagt, om nogle af symptomerne skyldes fysisk sygdom, som man evt. skal behandle.</p> <h2>Hvorfor får man PTSD?</h2> <p>Alle mennesker vil kunne reagere med psykiske symptomer på ekstreme påvirkninger. Det er således helt normalt at få symptomer i dage til uger efter en voldsom oplevelse. Det kan fx være flashback-oplevelser. </p> <p>Har man været impliceret i et alvorligt trafikuheld, kan man måske efterfølgende meget ofte høre lyde fra uheldet: skrig eller sirener osv. Dette er meget ubehageligt, men vil normalt fortage sig uden særlig behandling, specielt hvis man bestræber sig på at leve sit liv så normalt som muligt og prøver på ikke at tage hensyn til ubehaget. Hændelsen kan imidlertid være så voldsom eller personen, det går ud over, så sårbar, at egentligt psykisk sygdom - PTSD - udvikles.</p> <p>PTSD kan således udløses efter alle hændelser som opleves som truende, skræmmende eller grufulde, uanset varighed. Pludselige hændelser, og mangel på kontrol over situationen, øger risikoen. Gentagne traumer af den nævnte slags øger også risikoen.</p> <p>Man er i risiko for at få PTSD hvis:</p> <ul> <li>Man har eller har haft depression, angst eller anden psykisk sygdom forud for hændelsen</li> <li>Man befinder sig i et fremmed og utrygt miljø, fx som flygtning</li> <li>Man oplever et stort tab i tilknytning til situationen, f.eks. at nærtstående personer dør</li> </ul> Undersøgelser viser også, at arvelige faktorer spiller en rolle for ens følsomhed. Har man i barndommen været udsat for voldsomt stress, fx vanrøgt, incest eller tab af en forælder, er ens risiko for PTSD også øget. <p>I følge ICD-10 (diagnosesystem til klassifikation af sygdomme) skal den udløsende hændelse være en "exceptionel svær belastning af katastrofekarakter, som vil medføre symptomer hos næsten alle". Af denne grund er det relativt svært at opnå diagnosen i Danmark.</p> <p>Ifølge det amerikanske diagnosesystem DSM-5 er kravet til hændelsen, at man er udsat for truende død, alvorlig tilskadekomst eller seksuelt overfald - enten selv eller man bevidner dette i forhold til andre.</p> <h2>Hvilken behandling er der?</h2> <h4> Samtalebehandling </h4> <p>Kognitiv terapi er virksomt i mange tilfælde. </p> <p>Et meget vigtigt element i denne behandling er grundig udredning af alle symptomer, og at man får en nøje forklaring på, hvordan de hænger sammen.</p> <p>Undervejs fortæller man, hvad der er sket. Lægen eller psykologen spørger gradvist ind til omstændighederne ved hændelsen - hvad personen tænkte (inklusive fantasier om hvad som ville ske), følte og gjorde på forskellige tidspunkter. Drømme og mareridt kan bearbejdes ved en slags mental "tilbagespoling". Man bedes om at "trykke på afspilningsknappen". Når indhold bliver for angstfyldt, kan man standse op, for så at fortsætte senere.</p> <p>Dette kaldes eksponering, fordi man gradvis og med støtte fra terapeuten, udsættes for det angstvoldende med det formål, at man efterhånden bliver i stand til at mestre det.<br> <br> Hvis sygdommen ikke behandles, får man automatisk trang til at undgå alt, hvad der minder om traumet. Dette er ganske naturligt, men øger den syges tendens til at isolere sig. Begge dele vil gøre tilstanden værre og øge risikoen for, at den bliver kronisk.</p> <p>Andre former for psykoterapi er også virksomt bl.a. såkaldt EMDR.</p> <h4>Adfærdsterapi</h4> <p>Adfærdsterapi går ud på, at man gradvis udsættes for situationer eller steder, som angsten knyttes til, mens man forhindrer sig selv i at flygte fra situationen (hvilket man ellers har mest lyst til). Ofte øges effekten ved samtidig samtalebehandling. Virtual reality spiller en stadig større rolle i behandlingen.</p> <h4>Medicin</h4> <p><a href="~/link.aspx?_id=8F13594445034FCB838A4220CB040188&_z=z">Antidepressive</a> medikamenter er velegnede. Disse kan dæmpe den stadige genoplevelse af situationen, og lette psykisk smerte, angsten og de kropslige gener forbundet hermed.</p> <p>Det er dog ikke alle mennesker, der har effekt af denne behandling. Medicinen har nogenlunde samme effekt som behandling med psykoterapi. Men ofte kan de forskellige behandlinger supplere hinanden. Er tilstanden kompliceret af en depression, er det yderligere et argument for antidepressiv behandling.</p> <p><a href="~/link.aspx?_id=3FD11834FC9F46BE95075FFAA6593419&_z=z">Benzodiazepiner</a> er meget effektive til at dæmpe angst, men der er stor risiko for at blive tilvænnet ved længere tids brug. Derfor bør de kun bruges i ganske få uger og er ikke førstevalg, hvis man overhovedet har brug for medicin.</p> <h4>Hvordan undgår jeg at få eller forværre PTSD?</h4> <p>Har man været ude for en belastende eller voldsom situation (et traume), er det vigtigt at tale med sine pårørende eller evt. kolleger om det. Fx har sygeplejersker, der har været ude for vold fra en patients side stor gavn af at tale med en kollega, som kender til arbejdet og situationen. Tit vil vedkommende nemlig være plaget af spekulationer, om hun eller han selv på en eller anden måde gjorde noget forkert og var skyld i situationen. Dette kaldes debriefing ved peer (dvs. ligemand) og bør tages hånd om af arbejdspladsen. Tilsvarende for andre professionelle som politifolk, brandmænd, soldater, bankpersonale og andre.</p> <p>Der forskes intenst i mulighederne for at forebygge PTSD. Undersøgelser viser, at 6 sessioner med kognitiv terapi givet til mennesker med såkaldt akut stressreaktion (dvs. voldsomme symptomer på angst) – i modsætning til støttende rådgivning – kan reducere tilfældene af PTSD målt 6 måneder senere. Derimod kan man ikke påvise en effekt af sådanne sessioner med kognitiv terapi, hvis det gives <strong>generelt</strong> til mennesker, der har været ude for traumatiske oplevelser. </p> <h4>Debriefing</h4> <p>Den i Danmark meget brugte enkeltstående samtale med krisepsykolog til alle, der har oplevet en traumatisk hændelse (en såkaldt debriefing), har man derimod overraskende ikke kunnet vise en gavnlig effekt af i videnskabelige undersøgelser. Tværtimod viser nogle undersøgelser højere forekomst af PTSD blandt soldater, der blev debriefet sammenlignet med soldater, der ikke fik dette tilbud. Almindelig menneskelig omsorg til ofre for katastrofer er således langt vigtigere.</p> <p>Alligevel er det overordentligt udbredt i Danmark med debriefing. En del andre vestlige lande har forladt dette som konsekvens af den omfattende forskning.</p> <h4>Medicin</h4> <p>Man afprøver for tiden, om bestemte former for medicin kan forebygge PTSD. Sandsynligvis er det vigtigt at dæmpe den umiddelbare rædsel, som opstår lige efter traumet og sørge for, at personen kan få sovet om natten.</p> <h3>Hvornår skal jeg søge hjælp? </h3> <p>Ved sværere symptomer, som ikke går over af sig selv og som påvirker ens livskvalitet og fx arbejde, er det vigtigt at søge hjælp. Indgangen til dette vil være egen læge. Det er ikke alle psykologer og psykiatere, der er uddannet til at give den psykoterapi, som der er videnskabeligt belæg for.</p> <ul> </ul> <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <p>Forløbet af PTSD er meget svingende. I de fleste tilfælde får man det bedre over tid. </p> <p>I en norsk undersøgelse efter en stor eksplosionsulykke på en fabrik havde 43 % i den mest udsatte gruppe PTSD. Andelen blandt de mindre udsatte var 23 % og blandt resten ca. 10 %. Efter fire år var det dog kun 15 % (ti personer) i den mest udsatte gruppe, som fortsat havde klare symptomer på PTSD. En anden ulykke på et oliefelt i Nordsøen viste samme mønster. </p> <p>Blandt dem som bliver udsat for alvorlige traumer, vil faktorer før hændelsen (f.eks. tidligere psykiske problemer) betyde mere for variationen i symptomer end selve hændelsen.</p> <p>I de tilfælde, hvor mindre skader eller belastninger har medført efterfølgende symptomer, er prognosen god. Symptomerne vil normalt gå over efter nogle dage, eventuelt uger. Brug af diagnoser som PTSD er en fejl i sådanne situationer. </p> <h3>Er PTSD farligt?</h3> <p>PTSD er en voldsomt ubehagelig lidelse, som har forøget forekomst af selvmord. PTSD kan ydermere medføre en række andre komplikationer, som forværrer tilstanden. Depression og misbrug af alkohol og stoffer er som nævnt hyppigt.</p> <p>Mange mennesker med PTSD vil være så påvirkede af sygdommen, at de har voldsomt indskrænket livskvalitet og måske ikke kan passe et job.</p> <h3>Hvor hyppig er PTSD?</h3> <p>Omkring 1 % af befolkningen har posttraumatisk stressforstyrrelse. Blandt soldater, som har været i krig og blandt ofre for katastrofer, er hyppigheden højere (8-10 %). </p> <p>Hyppigheden svinger dog meget fra land til land. Fx har det vist sig, at hyppigheden er meget højere blandt amerikanske soldater end blandt britiske, selvom de har deltaget i de samme slag i fx Afghanistan. Dette skyldes sandsynligvis, at sundhedsvæsenet i Storbritannien (og Danmark) er langt nemmere tilgængeligt og bedre fungerende end i USA. Sociale hjælpeforanstaltninger er også vigtige for udviklingen af sygdommen.</p> <p>I nogle undersøgelser er hyppigheden efter voldtægt fundet helt op til 30 %.</p> <p>Mænd er mere udsat for traumatiske oplevelser, men har lavere forekomst af posttraumatisk stressforstyrrelse end kvinder. Der er flere grunde til, hvorfor der er denne forskel på kønnene. Bl.a. viser forsøg, at kvinder gennemsnitligt er mere følsomme for stress end mænd. Kvinder har således generelt højere forekomst af angstlidelser og <a href="~/link.aspx?_id=E4C45E5D275F40AC96AB80689A51AAE1&_z=z">depression</a>.</p> <ul> </ul> <h3>Er der gået inflation i diagnosen?</h3> <p>Læger og psykologer bør være forsigtige med at bruge diagnosen posttraumatisk stressforstyrrelse, fordi der er gået inflation i brugen af diagnosen. Mens diagnosen egentlig kun skal anvendes ved ekstreme oplevelser med efterfølgende typiske symptomer, ser man nu at mindre belastninger, som små ulykker, skilsmisse, verbale seksuelle forulempelser, dårlige nyheder fra lægen eller andre accepteres som traumatiske, og at almindelig angst og depression godtages som tilstrækkelige symptomer.</p> <p>Det betyder, at mennesker, der har fået vide, at de har udviklet PTSD i forbindelse med deres arbejde, ikke kan forstå, at de ikke kan få erstatning. Når det er sagt, vil det jo være højst individuelt, hvordan enkeltpersoner reagerer på voldsomme hændelser. </p> <h2>Patientorganisationer</h2> <ul> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.angstforeningen.dk/" target="_blank">Angstforeningen</a> </li> <li> <a href="http://www.psykiatrifonden.dk/">Psykiatrifonden</a> </li> </ul> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=B9EC036FAA4347389E810A546EBC278A&_z=z">Incest</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=8F13594445034FCB838A4220CB040188&_z=z">Antidepressive medikamenter</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=272BA9DEE8F84E0E89FBCC607FBC2C5B&_z=z">Posttraumatisk stresslidelse</a> - for sundhedsfaglige</li> <li> Videbech o.a.: Psykiatri - en lærebog om voksnes psykiske sygdomme. FaDLs forlag 2018 </li> <li> Rosenberg & Videbech: Klinisk Neuropsykiatri. FaDLs forlag 2018 </li> <li> Buhman, Arendt & Rosenberg: Psykoterapeutiske tilgange til PTSD. Hans Reitzels forlag, 2018</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<p style="color: #000000; margin: 0cm;"><span>Videbech P (red): Psykiatri. En lærebog om voksnes psykiske sygdomme. FADLs forlag 2023.</span></p> <p> </p>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">3088</TextField> <TextField Name="PageTitle">Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD)</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Posttraumatisk stressforstyrrelse</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-10-27T09:58:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{5531EBCE-6AFF-4BA4-87EC-A9AC835E7AFD}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) er en ofte langvarig tilstand, som opstår efter voldsomme katastrofeagtige psykiske belastninger</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="ICD10">DF431</TextField> <TextField Name="ICPC2">P82</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">krise, krisepsykiatri, Posttraumatisk stressforstyrrelse, ptsd</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
20.137 characters