skizofreni-medikamenter
Portal
/
patienthaandbogen
/
psyke
/
sygdomme
/
skizofreni
/
skizofreni-medikamenter
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
om-psykiatri
symptomer
sygdomme
mani-og-bipolar-lidelse
alkohol
angsttilstande
anoreksi
bulimi
depression
skizofreni
skizofreni-forekomst
skizofreni-forskning
skizofreni-hvordan-stilles-diagnosen
skizofreni-medikamenter
skizofreni-oversigt
skizofreni-prognose
skizofreni-psykoterapi
skizofreni-symptomer-og-tegn
skizofreni-tidlig-diagnose
skizofreni-aarsager
andre-sindslidelser
selvmord
diverse
oevrige-sygdomme
narkotiske-stoffer
laegemidler
autisme
undersoegelser
illustrationer
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{F4C8FA81-7CA4-43BA-A5B8-1687718FE9AC}" Name="skizofreni-medikamenter" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{E60381D0-F598-4B75-9D37-53468DFECF14}" SortOrder="400" PublishDate="2009-04-01T09:18:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Det første middel mod psykose blev taget i anvendelse indenfor psykiatrien i 1952 </li> <li>Dernæst udviklede man flere af de såkaldte førstegenerations antipsykotika. Disse medikamenter kunne dog i større eller mindre grad medføre ubehagelig muskelstivhed, langsomme bevægelser og rysten som bivirkning (såkaldt parkinsonisme) </li> <li>Andengenerations antipsykotika har ofte ikke denne bivirkning. De kan blandt andet medføre, at man tager på i vægt og i sjældne tilfælde øger risikoen for forstyrrelser af hjerterytmen</li> <li>Det er vigtigt at komme hurtigt i behandling for skizofreni, da dette er af betydning for prognosen på længere sigt </li> <li>Behandling med antipsykotisk medicin ved graviditet og amning kræver rådgivning fra specialist, da der hele tiden kommer ny viden til </li> <li>Det er vigtigt udfra individuelle hensyn at fastsætte, hvornår behandlingen skal afsluttes</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Klorpromazin kom først</h2> <p>Der er i dag enighed om, at behandling med medicin er en vigtig del af behandlingen af mennesker med <a href="~/link.aspx?_id=1D342135D91E44F3B70426FE7A85DF95&_z=z">skizofreni</a>. </p> <p>Moderne medicinsk behandling af skizofreni begyndte i 1952, hvor man opdagede stoffet klorpromazins virkning på psykiske lidelser. Man fandt, at klorpromazin hos raske medførte reduceret spontan aktivitet, reduceret initiativ samt at man blev ligegyldig overfor ydre og indre påvirkninger. Selv voldsomme smerter kunne bedre tolereres. De syge var mindre optaget af egne tanker og følelser, uden at dette skyldtes, at de var mindre vågne. </p> <p>Dette fik forskerne på den tanke, at stoffet måske kunne lindre selv de svære lidelser, som en person med skizofreni føler og dermed virke beroligende.</p> <p>Det viste sig, at en såkaldt uspecifik dæmpende effekt med reduceret psykisk og motorisk aktivitet og en følelsesmæssig afspænding sætter ind umiddelbart efter start af behandlingen. </p> <p>Den mere specifikke antipsykotiske effekt af klorpromazin og andre senere antipsykotiske stoffer viser sig ved, at <a href="~/link.aspx?_id=4D919AAA5E7947A6A62DC024FA76F464&_z=z">hallucinationer</a> og vrangforestillinger gradvis dæmpes og måske forsvinder helt. Denne effekt sætter typisk ind efter en til to ugers behandling. Samtidig vil symptomer i form af apati, manglende initiativ og tilbagetrukkethed i nogle tilfælde aftage. Dette skyldes, at den syge ikke mere er så optaget af sine psykotiske symptomer og i stedet kan koncentrere sig om omgivelserne.</p> <p>Det har i årenes løb vist sig, at der er en hårfin balance mellem den specifikke dæmpning, som i en periode kan opleves som positiv, og den effekt som opleves som en bivirkning præget af sløvhed, mangel på initiativ, spontanitet og mangel på følelser. Hertil kommer, at klorpromazin og lignende stofferne (afhængigt af dosis) kan give stivhed i musklerne og langsomme bevægelser. Denne muskelstivhed ligner <a href="~/link.aspx?_id=C63A68A928024169B32345A901E41E41&_z=z">Parkinsons sygdom</a> og viser sig ved nedsat mimik i ansigtet, og at man får stive bevægelser. Desuden vil man ofte ryste og kan være generet af uro i benene.</p> <p>Klorpromazin gjorde det muligt at behandle psykotiske symptomer og psykotisk betinget adfærd. Tidligere kunne man kun sløve patienterne med sovemidler eller opium. Behovet var så stort, at brugen af klorpromazin i løbet af få år var udbredt over hele den vestlige verden. </p> <p>Klorpromazin og lignende nyere præparater har haft en uvurderlig betydning for miljøet og mulighederne for behandling inden for psykiatrien. Det har de, fordi de muliggjorde, at patienterne kunne udskrives til ambulant behandling i deres eget miljø. Før i tiden var fx mennesker med skizofreni indlagt hele livet. Men på grund af bl.a. antipsykotisk medicin kan de få nytte af andre typer behandlinger og tilbud om beskæftigelse. </p> <h2>Hvilke antipsykotika findes der?</h2> <p>Efter klorpromazin er der kommet mange andre antipsykotiske præparater på markedet. De fleste er godkendt til brug her i Danmark. Tidligere betegnede man disse præparater som "neuroleptika".</p> <h3>Førstegenerations-præparater</h3> <p>Flere af førstegenerations-præparaterne som klorpromazin er kendetegnede ved en tendens til at give motoriske bivirkninger. Det vil sige, at der ved selv let overdosering kommer stive og "mekaniske" bevægelser. Dette kaldes parkinsonisme. </p> <p>Desuden kan man få andre bevægeforstyrrelser - såkaldt akatisi (fornemmelse af myrekryb og trang til bevægelse typisk i benene) og dyskinesier (ufrivillige bevægelser). For at modvirke disse bivirkninger er det vigtigt at behandle den syge med den mindste effektive dosis. Man kan evt. give medicin mod bivirkningerne (antikolinergika). Hormonelle og seksuelle bivirkninger samt døsighed er hyppige.</p> <h3>Andengenerations-præparater</h3> <p>De nyere typer antipsykotisk medicin kaldes andengenerationspræparater. Flere af disse præparater giver i mindre grad motoriske bivirkninger. Den dæmpende eller sløvende effekt er heller ikke så stærk ved flere af disse præparater. Der er dog store forskelle fra præparat til præparat, ligesom der kan være forskelle i, hvor følsom den enkelte person er overfor præparatet. </p> <p>Men også disse præparater kan give bivirkninger. Det kan fx være, at man tager på i vægt, og at denne vægtøgning kan medføre forhøjet kolesterol og forhøjet blodsukker.</p> <h3>Forskellig virkningskraft</h3> <p>De forskellige antipsykotika har forskellig virkningskraft. Afhængigt af præparat kan antipsykotisk dosering derfor variere fra få til flere hundrede milligram dagligt. For de fleste præparater er det tilstrækkeligt med én dosis én gang dagligt for at opnå antipsykotisk effekt.</p> <h2>Tidspunkt for behandlingsstart</h2> <h3>Tidlig behandling er vigtig</h3> <p>Mennesker med skizofreni har i mange tilfælde gået i flere år med såkaldte forvarsel-symptomer og et betydeligt tab af funktioner. Dette er tegn, som dog er for usikre til at konkludere, at det med sikkerhed er en begyndende skizofreni. </p> <p>Men meget tyder på, at <a href="~/link.aspx?_id=2B77419BD6F742F9A8EBAEE5748924E6&_z=z">tidlig behandling</a> er vigtig. Der forskes intenst i dette. Det skyldes, at selv når en person kommer i den egentlige psykotiske fase, går der ofte både et og to år, før den syge får behandling. Dette er meget uheldigt, for undersøgelser viser, at en ubehandlet psykose medfører så store psykiske og sociale problemer for de syge og deres familie, at behandling bør indledes hurtigt. Hertil kommer, at nogle resultater tyder på, at det er decideret skadeligt for hjernen at være psykotisk. </p> <p>Personer med skizofreni har forskellig evne og vilje til at følge den medicinske behandling, men det er en af de vigtigste faktorer for prognosen. Det er derfor meget vigtigt at motivere personen og evt. pårørende til at samarbejde om behandlingen. Dette gælder både i forhold til at hjælpe personen til at holde aftaler med behandlere, såvel som at opnå en fælles forventning i forhold til det videre forløb af behandlingen. </p> <h3>Behandling uden samtykke</h3> <p>Personen med skizofreni har ofte en manglende forståelse for sygdommen, et tab af selvindsigt i egne vanskeligheder, og kan imidlertid hindre et sådant samarbejde. I sjældne tilfælde må lægerne derfor træffe beslutning om medicinsk behandling uden den syges samtykke. Dette er i Danmark reguleret af lovgivningen. En række betingelser skal være opfyldt, ligesom den syge har ret til at klage over en sådan beslutning om behandling.</p> <h2>Valg af antipsykotikum?</h2> <h3>Valg af andengenerations-præparat</h3> <p>Det anbefalede førstevalg vil være et andengenerationspræparat. Antipsykotika i denne gruppe har normalt mindre tendens til at give motoriske bivirkninger. Men nogle af disse præparater kan give betydelig øget vægt. Risikoen er størst med clozapin og olanzapin, mindre med fx aripiprazol og ziprasidon. </p> <p>Både første- og andengenerations antipsykotika kan påvirke de intellektuelle funktioner, men det varierer fra præparat til præparat, og individuel følsomhed er også af stor betydning her. Visse af præparaterne er ikke så dæmpende ved akut angst eller uro. Derfor kan tillæg af et benzodiazepin (fx oxazepam) være nødvendigt i perioder. </p> <h3>Plasmabestemmelse</h3> <p>Hvis en person med skizofreni får plagsomme bivirkninger på relativt lille dosis medicin, eller medicinen ikke begynder at virke i løbet af nogle uger på almindeligt benyttet dosis, kan man undertiden måle koncentrationen af præparatet i blodet. Dette kalder man plasmaniveauet. </p> <p>Ved at måle koncentrationen i blodet og samtidigt vurdere patienten, kan lægen i visse tilfælde få et godt grundlag for eventuelt at justere dosis. Hvis effekten ikke er tilstrækkelig, kan lægen så eventuelt øge dosis. </p> <p>Man kan ud fra en bestemmelse af serumkoncentrationen ikke definere, om en behandling vil være effektiv eller ej, dette vurderes klinisk. </p> <h3>Behandling med clozapin</h3> <p>For medicinering udover den akutte fase (efter 6 uger) tilstræber man at behandle med et enkelt præparat. Hvis den syge ikke har fået det væsentligt bedre efter behandling med to forskellige antipsykotika, bør vedkommende blive vurderet mhp. behandling med clozapin af en psykiater. </p> <p>Clozapin er meget effektivt mod psykose hos nogle personer med skizofreni. Det kan dog have meget alvorlige bivirkninger i form af nedsat antal hvide blodlegemer med øget risiko for infektioner til følge. Det er derfor nødvendigt, at man får taget jævnlige blodprøver. Desuden skal man have kontrolleret <a href="~/link.aspx?_id=B05DBC0E532944DE96DD432F994B6330&_z=z">EKG</a> med mellemrum. Såfremt dette overholdes, er præparatet sikkert at bruge.</p> <h3>Behandling med indsprøjtning</h3> <p>Hvis en patient ikke magter eller ikke vil følge en tabletbehandling, er indsprøjtninger med præparater i depotform et nødvendigt og godt alternativ. Ofte kan den samlede mængde medicin derved reduceres, fordi patienten ligger mere stabilt på et næsten konstant plasmaniveau. Medicinen skal så indgives med ugers eller måneders mellemrum. </p> <h2>Behandling af andre samtidige psykiske sygdomme</h2> <p>Mennesker med skizofreni er ofte nedtrykte og har selvmordstanker. <a href="~/link.aspx?_id=5ABA4D8460ED45EEA9BF2D5AC37CC81F&_z=z">Selvmord</a> er en af de hyppigste årsager til for tidlig død blandt mennesker med skizofreni. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at behandle med antidepressiv medicin samtidig med antipsykotisk medicin.</p> <p>Misbrug af rusmidler er en komplicerende faktor hos et stigende antal personer med skizofreni og udgør et betydeligt problem. Misbruget komplicerer behandlingen og giver en meget alvorligere prognose end ellers. </p> <p>Psykotiske patienter med misbrug kan være både urolige og svært psykotiske, forhold som let medfører øget brug af antipsykotika. Dette medfører ofte forværrede bivirkninger, men virker dårligere grundet misbrugsstofferne. </p> <h2>Antipsykotisk behandling ved graviditet og amning</h2> <p>Kvinder i den fødedygtige alder, som har fået diagnosen skizofreni, bør have grundig vejledning om prævention. </p> <p>Skizofreni kan medføre store problemer i forbindelse med graviditet, fødsel og ikke mindst i omsorgen for barnet. Pga. sygdommen vil nogle mødre ikke kunne drage omsorg for barnets fysiske behov samt for dets intellektuelle og følelsesmæssige udvikling.</p> <p>Uanset om kvinden er i behandling for første eller senere episoder af skizofreni, er risikoen for tilbagefald så stor, at man normalt råder til at fortsætte behandlingen under graviditet. Selv om mange tusind kvinder har fået antipsykotika under graviditeten, har vi ikke tilstrækkelig viden til at udelukke, at præparaterne kan give misdannelser hos fostret. </p> <p>Hvis en kvinde med skizofreni planlægger at blive gravid, bør hun få hjælp og støtte, så dosis kan holdes lavest mulig. Dette gælder især under første tredjedel af graviditeten og de sidste 1-2 uger før fødsel. Det er en opgave for en specialist at rådgive om disse forhold, da vores viden om disse forhold hele tiden udvikler sig i takt med nyere undersøgelser. </p> <p>Hvis man ammer og bruger antipsykotika, vil en vis mængde gå over i mælken. På små til moderate doser vil dette normalt være så lidt, at det sjældent påvirker barnets adfærd. Dette er dog forskelligt for de forskellige stoffer, og vejledning om dette er en specialistopgave. </p> <p>Til trods for at påvirkning af barnets adfærd og psykomotorisk udvikling ikke sikkert kan udelukkes, medfører brug af antipsykotika ikke automatisk, at man fraråder amning. Men det bør naturligvis også overvejes, om moderen kan amme af hensyn til skizofrenilidelsen som kan forværres ved mangel på søvn.</p> <p>Hvis der undtagelsesvist er tegn på, at barnet er sløvt, slapt eller irriteret, bør man omlægge til modermælkserstatning. </p> <h2>Afslutning af behandling</h2> <p>I nogle tilfælde ophører personen med skizofreni med behandlingen på eget initiativ. Dette kan medføre såkaldte seponeringssymptomer. Disse symptomer er sveden, diaré, kvalme, opkastning og søvnløshed. Motoriske forstyrrelser (dyskinesier, akatisi og dystoni) kan også en sjælden gang opstå eller forværres ved pludselig stop med medicinen. </p> <p>Efter den skizofrene er holdt op med at tage medicin, kan vedkommende få tilbagefald eller klar forværring af psykosen. Dette sker hos 25 % efter 6-10 uger, stigende til 50 % efter 30 uger. Ved at trappe ned gradvist reducerer man risikoen for at få tilbagefald.</p> <p>Cirka 25 % af patienterne kommer sig helt efter en eller flere episoder af skizofreni. Tidspunktet for planlagt nedtrapning af medicinen efter første episode skal vurderes individuelt, og udfaldet kan være vanskeligt at forudsige. Risiko for tilbagefald efter første episode er næppe væsentligt mindre end efter flere episoder. Eventuel ophør med den medicinske behandling bør diskuteres med den læge, der er ansvarlig for behandlingen</p> <p>De første 5-7 år ser ud til at indebære størst risiko for tilbagefald. Dette er for de fleste den periode, hvor flere vigtige begivenheder finder sted: man er i gang med uddannelse, arbejde og opbygge sit sociale netværk. Tilbagefald kan i betydelig grad forsinke eller forhindre denne proces. </p> <p>Derfor kan en strategi være som følger: </p> <ul> <li>Hvis personen har haft én episode som er velbehandlet forsøger man at nedtrappe medicinen langsomt efter 1-2 års behandling</li> <li>Hvis der har været ét tidligere tilbagefald anbefales 2-5 års behandling og ved gentagne tilbagefald mere end 5 års behandling (og muligvis livslangt)</li> </ul> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=1D342135D91E44F3B70426FE7A85DF95&_z=z">Skizofreni, en oversigt</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=3E66791E0DDE42CD81C82D7DA0BA4896&_z=z">Skizofreni, forekomst</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=0CDB7BC75DF14E5D8A25B4891B5DBB80&_z=z">Skizofreni, symptomer og tegn</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=383DEEBAB508457B8620D456B860062B&_z=z">Skizofreni, årsager</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=88A49E65D6CF4E359EC7EF05A87D15B6&_z=z">Skizofreni, hvordan stilles diagnosen?</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=2B77419BD6F742F9A8EBAEE5748924E6&_z=z">Skizofreni, tidlig diagnose</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=B00F805FF1A14F87A3EE3197D53DF860&_z=z">Skizofreni, psykoterapi</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=1EC7CC19406C40499506C2C13BF209BC&_z=z">Skizofreni, prognose</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=079D907319024E53BC3E6F4DC89F6D4C&_z=z">Skizofreni, forskning</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=769C5D2AE3B148F3AC93519CB4B3B935&_z=z">Antipsykotika</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=CB8C01F803A842338D70BDDD29AE12C3&_z=z">Skizofreni - for sundhedsfaglige</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">9124</TextField> <TextField Name="PageTitle">Skizofreni, medikamenter</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Skizofreni, medikamenter</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-12-07T14:02:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{B600E306-79F8-4B55-8D69-E11A92E8F53A}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Det første middel mod psykose var klorpromazin, som blev taget i anvendelse indenfor psykiatrien i 1952. Dernæst udviklede man flere af de såkaldte førstegenerations antipsykotika</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DF062, DF1050, DF1150, DF1250, DF1350, DF1450, DF1550, DF1650, DF1850 </TextField> <TextField Name="ICPC2">P72</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">medikamentel behandling af schizofreni, psykose, Skizofreni, skisofreni, skitzofreni, antipsykotika</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
20.866 characters