narkose
Portal
/
patienthaandbogen
/
undersoegelser
/
kirurgi
/
bedoevelse-og-smerter
/
narkose
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
blod-og-urinproever
undersoegelser
illustrationer
kirurgi
bedoevelse-og-smerter
anaestesi-og-patientbekymringer
bedoevelse-oversigt
epiduralbedoevelse
epidural-smertelindring
kvalme-og-opkast-efter-operation
lokalbedoevelse
malign-hypertermi
narkose
smerte-hvad-er-det
smertestillende-efter-operation
spinalbedoevelse
overvaagning-under-operation
praemedikation
regionalbedoevelse
vurdering-foer-operation
behandlinger
komplikationer
operationer
sygepleje
illustrationer
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{5F2785D4-800D-426B-96A0-DD1969EDBE9B}" Name="narkose" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{6C9C41FC-C3A2-42E9-BF84-E37A6CCB4972}" SortOrder="75" PublishDate="2010-03-04T14:39:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Ved narkose eller generel anæstesi sikrer smertestillende medicin og sovemedicin, at personen ikke har smerter og sover så dybt under operationen, at det er nødvendigt at understøtte vejrtrækning</li> <li>Risikoen ved narkose er i sig selv minimal. Risiko ved operation afhænger derimod af, om man inden operationen er alvorligt syg og af indgrebets størrelse og art</li> <li>Narkose er en højt specialiseret opgave, der kræver specialiseret udstyr, og ofte kræver at man trækker vejret for personen under operationen </li> <li>Narkose indledes typisk ved, at et bedøvelsesmiddel gives i en blodåre gennem et drop </li> <li>Ved opvågning gives typisk ekstra smertestillende, ofte et morfinlignende præparat for at sikre mod smerter, når anæstesien er ovre</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er narkose?</h2> <p>Narkose er den danske betegnelse for anæstesi. Anæstesi kommer fra græsk og betyder "uden følelse". </p> <p>Formålet med bedøvelse er at kunne foretage et smertefrit indgreb på en person. Betegnelsen anæstesi dækker på dansk både fuld (generel) anæstesi og lokal anæstesi. Begge dele bruges til at beskrive den proces, hvor en person gøres i stand til at gennemgå en operation uden smerter, hvor man ved lokal anæstesi anvender lokalbedøvende medicin (i hud, nerveblok, epidural og rygmarvsbedøvelse. Ved fuld anæstesi indgives samtidigt så meget sovemedicin, at personen mister bevidsthed og har behov for støtte til vejrtrækning.</p> <p> Formålene med narkose er således at opnå: </p> <ul> <li>at personen er smertefri og afslappet alternativt holdt sovende </li> <li>at personen holdes i ro, så indgrebet kan udføres uden fysiske gener og udfordringer for det kirurgiske indgreb</li> <li>at muskulaturen evt. kræves at være afslappet for at gøre operationen mulig </li> <li>at man undervejs har kontrol over hjerte, kredsløbet, åndedræt og andre af kroppens funktioner</li> </ul> <h2>Hvad er fordelene ved fuld narkose?</h2> <p>Narkose eller generel anæstesi anvendes ofte hos børn eller personer, der af anden årsag har svært ved at medvirke i vågen tilstand til en operation. Både personer med stor angst eller sindsforvirring kan lægges i fuld narkose. </p> <p>For kirurgen giver fuld narkose arbejdsro, fordi personen er bevidstløs og ligger stille og tillader samtidigt, at kirurgi om nødvendigt kan foregå på flere forskellige områder af kroppen på samme tid. I forhold til anvendelse af nerveblok eller anden form for lokalanæstesi kan fuld narkose også let tilpasses procedurer af uforudsigelig varighed eller omfang. Endelig kan man ofte hurtigere give fuld narkose ved tilstande, som kræver hurtigt indgreb eller ustabilt kredsløb. </p> <h2>Hvad er ulemperne ved fuld narkose?</h2> <p>Fuld narkose påvirker ofte vejrtrækning og kredsløb også efter bedøvelsen er slut. Personer med kendt lungesygdom eller hjertesygdom kan derfor ofte have lettere ved at tåle lokal anæstesi. </p> <p>Generelt er risikoen for alvorlige komplikationer ved fuld narkose meget lav, og risiko for død afhænger mere af tilstedeværelse af andre sygdomme og indgrebets art.</p> <p>Fuld narkose kræver, at narkosepersonalet overtager personens vejrtrækning, og der kan komme gener i form af lette halssmerter fra hals på grund af anvendelse af tube eller svælgmaske (larynxmaske), som sikrer vejrtrækningen under narkosen. </p> <p>Fuld narkose giver oftere gener i form af kvalme og opkastninger efter bedøvelsen. Risikofaktorer for dette er tidligere kvalme og opkastning efter narkose, alder < 50, kvinde, ikke-ryger og udvalgte operationer.</p> <h2>Hvor høj er komplikationsrisikoen?</h2> <p>Dødsfald, som følge af narkose, er mindre end 1 af 100.000, hvis man i øvrigt ikke har andre sygdomme. Dødsfald i forbindelse med operationer sker næsten udelukkende i tilfælde, hvor personen var meget syg i forvejen eller skal have foretaget stor og kompliceret kirurgi.</p> <h2>Krav til udstyr</h2> <p>Tryg og effektiv narkose kræver veluddannet personale, velegnet medicin og anvendelse af udstyr, som kontrolleres jævnligt for funktionsfejl. En vigtig forudsætning er også, at personen, som skal i fuld narkose, er velforberedt og velinformeret (se <a href="~/link.aspx?_id=A8E79B9E78734D5CB09F4B2AF5452C7E&_z=z">overvågning under operationen</a>). Dog kan det i akutte situationer, hvor der planlægges for eksempel et livreddende indgreb, være nødvendigt at starte fuld narkose uden, at personen føler sig velforberedt.</p> <p>Eksempler på nødvendigt udstyr er</p> <ul> <li>Ilt</li> <li>Effektivt udstyr til at suge slim op fra luftvejene</li> <li>Udstyr til at trække vejret for personen - respirator eller tilsvarende udstyr</li> <li>Udstyr til at overvåge hjerte, blodtryk, iltmætning og temperatur</li> <li>Udstyr som leverer narkosemidlet til personen (f.eks. narkosegas, infusionspumpe)</li> <li>Adgang til <a href="~/link.aspx?_id=A6B769208149483D9FE763D51C23E297&_z=z">hjertestarter</a></li> <li>Et udvalg af medicin</li> <li>Opvågningsenhed med trænet personale</li> </ul> <h2>Forberedelse af personen</h2> <p>Normalt <a href="~/link.aspx?_id=42EB828010FF489CBA22C793FDDC8C83&_z=z">vurderes personen</a> i god tid før indgrebet af anæstesilægen, som har ansvaret for at give narkosen. Personer uden ledsagende medicinske problemer kræver sjældent mere end et hurtigt tjek og information om narkosen. Anæstesilægen vil desuden kunne svare på spørgsmål eller bekymringer, som personen måtte have i tilknytning til narkosen.</p> <p>Det er vigtigt at vurdere forekomst af allergi og andre følgesygdomme. Personer med sukkersyge, hjertesygdom, rygerlunger eller andre kroniske lidelser bør have sygdommen under kontrol og bedst muligt behandlet inden operationen. </p> <p>Undersøgelsen af mund, svælg og hals er vigtig, fordi der under fuld narkose skal føres et plastikrør (en tube) gennem munden og ned i luftrøret (se <a href="~/link.aspx?_id=C7759E9FDDE148808690AC9503D3AC53&_z=z">intubation</a>). Dette sker først, når bedøvelsen er fuldt etableret. Anæstesipersonalet har behov for at vurdere, om der kan opstå potentielle problemer i forbindelse med håndteringen af luftvejene.</p> <p>Det er vigtigt at informere om eventuelle tidligere problemer i forbindelse med fuld narkose.</p> <h2>Andre forberedelser</h2> <p>Man skal faste før narkosen. Man må ikke have indtaget fast føde de sidste 6 timer før operationen. Klare væsker må senest indtages 2 timer inden operationen. Det skyldes, at mavesækken skal være tom for at hindre, at mad eller væske løber tilbage i spiserør og svælg og derfra over i lungerne under narkosen.</p> <p>Man skal normalt fortsætte med at tage sin faste medicin, også om morgenen på selve dagen for operationen. Hvis man ikke skal tage sin vanlige medicin, vil der blive givet information om dette fra anæstesi-læge/-sygeplejerske inden operationen. </p> <p>Man skal normalt stoppe med blodtyndende medicin i god tid før operationen for at undgå eller forværre blødninger under operationen. Også her vil man få konkrete instrukser. </p> <p>Nogle sygehuse laver forskellige undersøgelser inden operation, som fx blodprøver, EKG (hjertekardiogram) og røntgen af hjerte-og-lunger før operation. Andre sygehuse gør det ikke. Behovet vurderes for den enkelte person.</p> <h2>Præmedikation</h2> <p>Dette er <a href="~/link.aspx?_id=71386135DC2447AABF1BE833F37C3DAE&_z=z">forbehandling</a> med smertestillende medicin og i nogle tilfælde beroligende medicin. Medicinen gives normalt på kirurgisk sengeafdeling eller på operationsafdelingen 1-2 timer før operationen. </p> <h2>Hvordan foregår fuld narkose?</h2> <p>Forberedelse til de enkelte operationer varierer, men de fleste får, når kommer på operationsgangen, påsat overvågningsudstyr, hvor man kan følge hjerterytme, puls, blodtryk og iltmætning i blodet ved hjælp af et pulsoximeter, som er en føler, der påsættes en finger. Der skal også lægges et drop, ofte på den ene håndryg, til at give væske og medicin igennem. I droppet giver man et stærkt sovemiddel direkte i blodet, og der gives et stærkt smertestillende (ofte morfinlignende medicin) for at undgå smerter under kirurgien. Som et alternativ til anlæggelse af drop, særligt hos småbørn, som ikke kan samarbejde til at blive stukket, kan barnet/personen indånde en narkosegas fra en ansigtsmaske og falder derved i søvn. Herefter kan der anlægges drop, når personen sover.</p> <p>Ved tegn på smerter eller uro (stigende puls eller blodtryk) gives der ekstra smertestillende og/eller sovemedicin.</p> <p>Under operationen er det livsvigtigt, at vejrtrækningen er stabil. Det kan enten gøres ved, at anæstesilægen eller anæstesisygeplejeren holder personens hage og kæbe således, at tungen ikke blokerer luftvejene. Spontan vejrtrækning anvendes mest ved kortvarige indgreb. Ved længerevarende indgreb anlægger man en tube (et plastikrør gennem mund og ned i luftvejene) eller en svælgmaske (larynxmaske), der kan forbindes til en respirator, som trækker vejret for personen under operationen.</p> <p>Muskelafslappende medicin er ikke altid påkrævet, men det gives mest ved indgreb i brysthulen og bughulen. Det lammer alle muskler, også vejrtrækningsmusklerne.</p> <h2>Vedligeholdelse af narkosen</h2> <p>Efter en tid begynder de først indgivne narkosestoffer at miste deres effekt, og man skal holdes i narkose med et vedligeholdelsesstof. Dette er enten anæstesigasser, som man indånder, eller sovemiddel som sprøjtes ind i blodkarrene via droppet. Denne fase er oftest den mest stabile fase af narkosen. </p> <h2>Narkosedybde</h2> <p>Passende niveau af narkose vælges både for den planlagte operation og for dens forskellige stadier. Man forsøger at give tilstrækkelig mængde narkosemiddel, som sikrer tilstrækkelig dyb narkose, under hensyntagen til bivirkningerne af for kraftig dosering. Dyb narkose kan påvirke hjerte og kredsløb, og det vil også føre til langsommere opvågning og flere bivirkninger.</p> <h2>Afslutning af narkosen</h2> <p>Mod slutningen af operationen skal "opvågningen" fra narkosen planlægges. I samarbejde med kirurgen beregner anæstesilægen tiden for, hvornår indgrebet er ovre. Før operationen afsluttes, reduceres eller standses tilførslen af narkosemidler, lidt før man planlægger, at personen skal vågne. Det skyldes, at stofferne først skal udskilles fra kroppen, førend man vågner op igen. </p> <p>Langtidsvirkende smertestillende morfika bruges for at hindre smerter efter opvågningen. Det kontrolleres nøje, at man selv klarer at trække vejret. Efterhånden, som narkosemidlerne forsvinder, vender vejrtrækningen tilbage, hvorefter tube eller svælgmaske fjernes, og man vågner op. </p> <p>Anæstesipersonalet fortsætter overvågningen af personen, indtil vedkommende har stabile luftvej, åndedræt og cirkulation. Derefter overflyttes personen til opvågningsafdelingen som fortsat observerer, at der er frie luftveje, stabilt åndedræt og kredsløb, og ikke mindst at man er smertefri og har det godt.</p> <h2>Kvalme og opkastninger efter narkosen?</h2> <p>Kvalme og opkastninger efter en operation kan forekomme. Det kan dels skyldes anvendelse af anæstesimidler, men også selve operationen eller forhold ved en selv. </p> <p>Tidligere fik hver tredje person, der blev opereret i fuld narkose, kvalme og opkastninger, men i dag er det knap så hyppigt. Man kan delvist forebygge kvalme og opkastninger ved at undgå at bedøve med anæstesigasser og i stedet bruge intravenøse midler, samt forbehandle med kvalmestillende medicin i forbindelse med fuld narkose.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=B2FA8091A1354E6DBB0C3C0258998B98&_z=z">Bedøvelsesmetoder, en oversigt</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=E14797F4E1CE47E3B0A2DA2872D267BE&_z=z">Epiduralbedøvelse</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=2DEE9647F09D47F28F86997E47A3A628&_z=z">Spinalbedøvelse </a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=08E9E49A8E54467EB3CE6D07C9C7D326&_z=z">Malign hypertermi</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=42EB828010FF489CBA22C793FDDC8C83&_z=z">Vurdering før operationen</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=A8E79B9E78734D5CB09F4B2AF5452C7E&_z=z">Overvågning under operationen</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=71386135DC2447AABF1BE833F37C3DAE&_z=z">Præmedikation</a></li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=3AD3C846257043DD8F944E920DD02DA4&_z=z">Generel anæstesi</a> - for sundhedsfaglige</li> <li><a href="http://www.dasaim.dk/wp-content/uploads/2014/02/operationsfolder_RYG.pdf">Rygning og operation</a></li> <li><a href="http://www.dasaim.dk/wp-content/uploads/2014/02/operationfolder_ALK.pdf">Alkohol og operation</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">9042</TextField> <TextField Name="PageTitle">Narkose</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Narkose</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-03-15T14:43:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{EE5374D3-F618-4115-85E4-FF8D7AE0B947}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{3C7BC79C-32D9-4471-A502-2878CCBAE06B}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D1734A45-885C-44A4-80D1-AFCFFE66A5BB}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Narkose eller generel anæstesi indebærer, at patienten sover dybt under operationen. Risikoen ved narkose er minimal, hvis man ikke er alvorligt syg eller skal have foretaget et stort indgreb</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\rith</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Anæstesi, bedøvelse, universel bedøvelse</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_18</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
17.299 characters