komaelksprotein-overfoelsomhed-hos-boern
Portal
/
Laegehaandbogen
/
allergi
/
tilstande-og-sygdomme
/
kostvejledere-allergi-og-intolerance
/
komaelksprotein-overfoelsomhed-hos-boern
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
behandling
kostvejledere-allergi-og-intolerance
fisk-overfoelsomhed-over-for
frugt-og-baer-overfoelsomhed
groentsager-og-baelgfrugter-overfoelsomhed-over-for
komaelksprotein-overfoelsomhed-hos-boern
komaelksprotein-overfoelsomhed-hos-voksne
kost-ved-coeliaki-og-hvedeallergi
krydderier-og-aromastoffer-overfoelsomhed-over-for
laktosereduceret-og-laktosefri-kost
maerkning-af-foedevarer
noedder-mandler-og-froe-overfoelsomhed
soja-overfoelsomhed-over-for
tilsaetningsstoffer-overfoelsomhed-over-for
aeg-overfoelsomhed-over-for
hud
luftvejene
foedevareallergi
oeje
oevrige-tilstande
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{C481FB35-1ED0-42C9-A135-AF8AE1DE2747}" Name="komaelksprotein-overfoelsomhed-hos-boern" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{02E6B31C-46B4-4015-A408-E4DC1FC9CDE5}" SortOrder="600" PublishDate="2011-01-26T12:05:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger<a href="http://www.sst.dk/~/media/6D4D2974F7454128BAAF21792CEFA473.ashx" data-type="other-reference" data-value="Sundhedsstyrelsen (2009). Mælkeallergi - børn og mad" data-url="http://www.sst.dk/~/media/6D4D2974F7454128BAAF21792CEFA473.ashx" title="Sundhedsstyrelsen (2009). Mælkeallergi - børn og mad">1</a></h2> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Mælkeallergi er den hyppigste fødevareallergi i småbarnsalderen, men kan også forekomme hos ældre børn og voksne </li> <li>Mælkeallergi forekommer hos omkring 2-3 % af spædbørn i løbet af det første leveår</li> <li>50 % af børn med mælkeallergi vokser sig fra mælkeallergien allerede inden det første leveår, og 90 % inden de er 3 år</li> </ul> <h3>Symptomer<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Koletzko, S., Niggemann, B., Arato, A. et al, Diagnostic Approach and Management of Cow's Mild-Protein Allergy in Infants and Children: ESPGHAN GI committee Practical Guidelines. Journal of Paediatric Gastroenterology and Nutrition 2012;55(2): 221-229" data-value-piped="Koletzko, S., Niggemann, B., Arato, A. et al|Diagnostic Approach and Management of Cow's Mild-Protein Allergy in Infants and Children: ESPGHAN GI committee Practical Guidelines|Journal of Paediatric Gastroenterology and Nutrition|2012|55(2)|221-229" data-url="reference-link" title="Koletzko, S., Niggemann, B., Arato, A. et al, Diagnostic Approach and Management of Cow's Mild-Protein Allergy in Infants and Children: ESPGHAN GI committee Practical Guidelines. Journal of Paediatric Gastroenterology and Nutrition 2012;55(2): 221-229">2</a></h3> <ul> <li>Symptomer rapporteres oftest fra hud og fordøjelseskanalen</li> <li>Hyppige symptomer fra hud: <ul> <li>Nældefeber </li> <li>Atopisk eksem (børneeksem)</li> </ul> </li> <li>Hyppige symptomer fra fordøjelseskanalen: <ul> <li>Mavesmerter </li> <li>Opkastning </li> <li>Diarré </li> <li>Forstoppelse</li> <li>Tidlig mæthed </li> <li>Manglende lyst til at spise</li> <li>Dårlig trivsel</li> </ul> </li> <li>Andre hyppige symptomer kan være: <ul> <li>Høfeber med symptomer fra øjne og næse</li> </ul> </li> <li>Som regel vil symptomerne forekomme kort tid efter barnet har indtaget mælkeprodukter, men reaktionen kan også vise sig senere</li> </ul> <h3>Behandlingsstrategi<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Koletzko, S., Niggemann, B., Arato, A. et al, Diagnostic Approach and Management of Cow's Mild-Protein Allergy in Infants and Children: ESPGHAN GI committee Practical Guidelines. Journal of Paediatric Gastroenterology and Nutrition 2012;55(2): 221-229" data-value-piped="Koletzko, S., Niggemann, B., Arato, A. et al|Diagnostic Approach and Management of Cow's Mild-Protein Allergy in Infants and Children: ESPGHAN GI committee Practical Guidelines|Journal of Paediatric Gastroenterology and Nutrition|2012|55(2)|221-229" data-url="reference-link" title="Koletzko, S., Niggemann, B., Arato, A. et al, Diagnostic Approach and Management of Cow's Mild-Protein Allergy in Infants and Children: ESPGHAN GI committee Practical Guidelines. Journal of Paediatric Gastroenterology and Nutrition 2012;55(2): 221-229">2</a></h3> <ul> <li>Det anbefales, at barnet følger en mælkefri kost, som er helt fri for komælksprotein</li> <li>Mælkeprotein forekommer i alle mejeriprodukter (mælk, fløde, yoghurt, ost, smør, creme fraiche, flødeis og lignende)</li> <li>Laktosefri mejeriprodukter indeholder komælksproteiner, og skal derfor undlades fra kosten</li> <li>Mælkeprotein kan forekomme i forarbejdede fødevarer såsom: <ul> <li>Kager, kiks, desserter, chokolade, karameller og sodavandsis </li> <li>Pålæg, middagsretter, sovs, dressing, bouillonterning</li> <li>Brødprodukter kan indeholde mælkeproteiner </li> </ul> </li> <li>Undgå produkter fra ged og får, da allergenerne ligner hinanden og kan skabe krydsallergi</li> <li>Produkter deklareret med "kan indeholde spor af mælk" tåles af de fleste børn med mælkeallergi, og vil formentlig kun udløse en allergisk reaktion hos meget følsomme børn</li> </ul> <h2>Drikkevarer</h2> <h3>Fra 0-3 år</h3> <h4>Amning</h4> <ul> <li>Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ammes fuldt <span style="line-height: 107%;">de første 4-6 måneder </span><span style="background: white; letter-spacing: 0.1pt; line-height: 107%; color: #1b1b26;">på grund af de positive helbredsmæssige virkninger for både mor og barn</span><a href="https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/ernaering/~/media/2986643F11A44FA18595511799032F85.ashx" data-type="other-reference" data-value="Ernæring til spædbørn og småbørn, Sundhedsstyrelsen 2019" data-url="https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/ernaering/~/media/2986643F11A44FA18595511799032F85.ashx" title="Ernæring til spædbørn og småbørn, Sundhedsstyrelsen 2019">3</a></li> <li>Fortsæt gerne med supplerende amning indtil barnet er 1 år eller ældre, hvis mor og barn trives med det</li> <li>Ingen børn er allergiske over for modermælksproteiner, men i meget få tilfælde kan barnet reagere på moderens indtag af komælksprodukter <ul> <li>Her vil det være nødvendigt for mor at overholde en mælkefri diæt</li> <li>Alternativt kan barnet begynde med højt hydroliseret modermælkserstatning, hvis amning stoppes</li> </ul> </li> <li>Hvis amning ikke er muligt eller fravælges, og barnet har fået konstateret mælkeallergi, anbefales højt hydroliseret modermælkserstatning eller aminosyrebaseret modermælkserstatning (se nedenfor)</li> </ul> <h4>Modermælkserstatning</h4> <ul> <li>Højt hydroliseret (hypoallergen) modermælkserstatning (alternativt aminosyrebaseret modermælkserstatning) anbefales, indtil barnet er 3 år</li> <li>Mindst 95% af børnene med komælksallegi vil tåle produkter med såkaldt højt-hydrolyseret protein</li> <li>Sundhedsstyrelsen har godkendt en række produkter, og der vil ofte være tilskudsmuligheder, når diagnosen er sikret af læge</li> <li>Aminosyrebaseret modermælkserstatning kan bruges til de ganske få børn, som heller ikke kan tåle højt hydrolyseret modermælkserstatning. Disse erstatninger sælges kun på apoteket og ikke i almindelige dagligdagsbutikker</li> <li>Kun modermælkserstatning kan erstatte modermælk og komælk, idet modermælkserstatning har et højt indhold af energi, protein, vitaminer og mineraler</li> <li>Andre mælkeerstatninger, såsom sojamælk, havremælk, rismælk, og lignende har et markant ringere næringsindhold. Disse produkter må på ingen måde erstatte modermælk eller modermælkserstatning til børn under 3 år</li> </ul> <h4>Tilskud til modermælkserstatning<a href="https://www.astma-allergi.dk/" data-type="other-reference" data-value="Astma- og allergiforeningen. Tilskud til din allergi " data-url="https://www.astma-allergi.dk/" title="Astma- og allergiforeningen. Tilskud til din allergi ">4</a></h4> <ul> <li>Børn med diagnosticeret mælkeallergi kan få højt hydroliseret modermælkserstatning på grøn recept, hvilket giver 60 % i tilskud <br> (Sygesikring, Bekendtgørelse 268 af 11/5 1998) <ul> <li>Grøn recept udskrives af læge</li> <li>Grøn recept udskrives ikke ved forebyggelse af mælkeallergi hos disponerede børn</li> </ul> </li> <li>I tillæg til tilskud ved grøn recept, kan gives yderligere tilskud til merudgifter forbundet med en mælkefri diæt (jf. Lov om Social Service § 41)<br> <ul> <li>Merudgiften omfatter de resterende 40 % af merudgiften til højt hydroliseret modermælkserstatning, samt andre merudgifter forbundet med almindelige mælkefrie fødevarer</li> </ul> <ul> <li>Astma-Allergi Danmark har lavet en generel opgørelse af merudgift forbundet med mælkefri diæt<a href="https://www.astma-allergi.dk/" data-type="other-reference" data-value="Medudgifter til modermælkserstatning, Astma-allergiforbundet 2019" data-url="https://www.astma-allergi.dk/" title="Medudgifter til modermælkserstatning, Astma-allergiforbundet 2019">5</a></li> </ul> <ul> <li>Merudgiften skal dog overgå et minimumsbeløb</li> <li>Det er ikke længere muligt at få tilskud til højt hydroliseret modermælkserstatning til forebyggelse af mælkeallergi</li> <li>Vær dog opmærksom på, at beregninger på merudgift foretaget af Astma- og Allergi Danmark er baseret på en minimumsmerudgift til et gennemsnitligt barn, og lovgivningen skal altid tage udgangspunkt i den enkelte sag. Astma- og Allergi Danmark opfordrer derfor til, at merudgiften skal anses som vejledende</li> </ul> </li> </ul> <h4>Hypoallergen modermælkserstatning på det danske marked</h4> <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315398">Højt-hydroliserede modermælkserstatning</a> </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315398">Aminosyrebaseret modermælkserstatning</a></li> </ul> <ul> <li>Aminosyrebaret modermælkserstatning er væsentlig dyrere end højt hydroliseret modermælkserstatning, og vil kun være nødvendigt hos de meget sensitive børn</li> </ul> <h4>Andre mælkeerstatninger</h4> <ul> <li>Gedemælk frarådes til børn med mælkeallergi, da proteinerne ligner hinanden så meget, at krydsallergi kan forekomme</li> <li>Rismælk, sojamælk, og havremælk kan næringsmæssigt hverken erstatte komælk, modermælk eller modermælkserstatning <ul> <li>Indholdet af næringsstoffer er væsentligt lavere i disse produkter, sammenlignet med komælk, modermælk og modermælkserstatning</li> <li> <p><span style="background: white; letter-spacing: 0.1pt; color: #1b1b26;">Modermælkserstatninger baseret på sojaprotein kan anvendes til spædbarnsernæring fra fødslen. Indikationer for brug af sojaproteinbaseret modermælkserstatning kan være medfødt laktasemangel eller galaktosæmi.</span></p> </li> <li>Ris- og havredrik kan indgå i madlavning i små mængder, fra barnet er 1 år. Ris- og havredrik frarådes i større mængder</li> <li>Det er vigtigt, at barnet får dækket sine næringsstoffer fra den øvrige kost</li> </ul> </li> </ul> <h3>Fra 3 år</h3> <h4>Modermælkserstatning</h4> <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315398">Højt hydroliseret modermælkserstatning</a> kan anvendes selv efter 3-årsalderen</li> </ul> <h4>Rismælk, havremælk og sojamælk</h4> <ul> <li>Sojadrik kan benyttes til madlavning</li> <li>Ris- og havremælk kan indgå i madlavning, men næringsindholdet er væsentligt ringere end sojadrik</li> </ul> <h2>Øvrige mejeriprodukter</h2> <h3>Fløde</h3> <ul> <li>Der findes mælkefrie alternativer til fløde: <ul> <li>Sojabaseret fløde</li> <li>Havrebaseret fløde</li> <li>Mandelbaseret fløde</li> </ul> </li> </ul> <h3>Smør/margarine </h3> <ul> <li>Der findes mælkefrie alternativer til smør: <ul> <li>Smørbare margarine uden smør </li> <li>Flydende margarine uden smør</li> <li>Alle madolier er uden mælk, eksempelvis olivenolie og rapsolie</li> </ul> </li> </ul> <h3>Yoghurt</h3> <ul> <li>Der findes mælkefrie alternativer til yoghurt, såsom sojabaseret yoghurt </li> </ul> <h3>Ost</h3> <ul> <li>Det er udfordrende at finde mælkefri ost, men det kan lade sig gøre</li> <li>Tofuost (lavet af sojabønner)</li> </ul> <h3>Cremefraiche</h3> <ul> <li>Der findes sojabaseret cremefraiche</li> </ul> <h2>Grød</h2> <ul> <li>Grød må gerne indgå i barnets kost, tidligst fra barnet er 4-6 måneder</li> <li>Grød må gerne bestå af glutenholdige kornsorter allerede fra 4-6 måneder</li> <li>Grød hos spæd- og småbørn med mælkeallergi, må gerne laves af: <ul> <li> div. mel typer (majsmel, havremel, hirsemel etc.)</li> <li>+ modermælk eller modermælkserstatning (vand frarådes, pga. lav energitæthed i grøden)</li> <li>+ mælkefrie blandingsmargarine eller olie (for at sikre en høj energitæthed i grøden)</li> </ul> </li> <li>Der findes industrifremstillet grød uden mælk til børn: <ul> <li>Grød- og vællingsprodukter uden mælk fra Aurion</li> <li>Grødprodukter uden mælk fra Holles</li> <li>Aminosyrebaseret grød fra Nutricia (Neocate Spoon) </li> </ul> </li> <li>Mælkefrie vællinger kan laves selv, på samme måde som grød</li> </ul> <h2>Andre fødevarer, der kan indeholde mælkeprotein </h2> <ul> <li>Søde alternativer som kager, kiks, desserter, chokolade, karameller og is </li> <li>Halv- og helfabrikata som pålæg, middagsretter, sovs, dressing, bouillonterning</li> <li>Brødprodukter kan indeholde mælkeproteiner i form af smør eller mælk</li> </ul> <h3>Mælkefrie alternativer til de søde sager</h3> <h4>Kiks og kager</h4> <ul> <li>Kager og kis kan indeholde mælk og/eller smør</li> <li>Kager og kiks kan ligeledes være penslet med mælk</li> <li>Læs næringsdeklarationen på færdigproducerede kiks og kager for, at sikre varen er uden mælk</li> <li>Lav hjemmelavede kiks og kager uden mælk og smør: <ul> <li>Erstat mælk med vand, havremælk, rismælk eller sojamælk</li> <li>Erstat smør med mælkefri margarine eller olie</li> <li>Pensle med æg</li> </ul> </li> </ul> <h3>Desserter, chokolade og karameller</h3> <ul> <li>Læs altid næringsdeklarationen, når du køber færdigproducerede desserter, chokolade eller karameller</li> <li>Buddinger, is og dessertsaucer indeholder almindeligvis mælk </li> <li>Mælkechokolade skal undgås <ul> <li>Mørk chokolade er ikke tilsat mælk</li> <li>Kogechokolade findes uden mælk, men læs næringsdeklarationen for at være sikker</li> </ul> </li> <li>Karameller indeholder fløde og skal derfor undgås</li> </ul> <h3>Is</h3> <ul> <li>Flødeis indeholder mælk og skal undgås</li> <li>Visse typer vandis og sorbet is kan indeholde mælkeprodukter, men der findes flere mælkefri alternativer</li> </ul> <h3>Mælkefrie alternativer til pålæg, middagsretter, sovs, dressing og bouillon</h3> <h4>Pålæg</h4> <ul> <li>Alle typer ost indeholder mælkeprotein og skal derfor undgås, gedeost inklusive</li> <li>Leverpostej og spegepølser kan indeholde mælk, men det findes en række alternativer uden </li> <li>Fiskefrikadeller og fiskefilet kan indeholde mælk og/eller være stegt i smør</li> <li>Mælkefrie pålægsalternativer: <ul> <li>Fiskepålæg som sild, torskerogn, laks, makrel, makrel i tomat </li> <li>Æg</li> <li>Rent kødpålæg som kogt skinke, saltkød, kalkun og rullepølse</li> <li>Syltetøj og frugtpålæg</li> </ul> </li> </ul> <h4>Middagsretter</h4> <ul> <li>Alle hel- eller halvfabrikata kan indeholde mælk, læs altid næringsdeklarationen <ul> <li>Pandekager, supper, pizza og grød indeholder ofte mælkeprodukter</li> <li>Mælkefrie pandekager kan tilberedes med vand eller mælkeerstatning </li> <li>Mælkefri pizza kan laves uden ost </li> <li>Middagsgrød kan tilberedes med vand, mælkeerstatning, sojamælk, havremælk eller rismælk</li> </ul> </li> <li>Babymad på glas kan indeholde mælk, læs altid næringsdeklarationen <ul> <li>Lav gerne hjemmelavet babymad uden mælkeprodukter</li> </ul> </li> <li>Hjemmelavet mad kan være at foretrække, da forældre selv kan kontrollere, hvilke fødevarer der kommer i maden <ul> <li>Vær dog opmærksom på hel- og halvfabrikata som sovse, dressing og bouillon</li> <li>Rene kødprodukter indeholder ikke mælk, men pølser, frikadeller og panerede kødprodukter kan indeholde mælk</li> <li>Kartofler, ris og pasta er uden mælk <ul> <li>Obs. flødegratinerede kartofler indeholder mælk</li> <li>Obs. kartoffelmospulver kan indeholde mælk</li> </ul> </li> <li>Rene grøntsager og bælgfrugter er uden mælk <ul> <li>Obs. stuvede grøntsager indeholder som regel mælk</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h4>Sovse, dressing og bouillon</h4> <ul> <li>Både hjemmelavede og industrifremstillede saucer indeholder ofte mælkeprodukter som mælk, fløde eller smør</li> <li>Mælkefrie saucer kan laves ved at jævne fond/bouillon og eventuelt tilsætte mælkefri margarine </li> <li>Mælkeerstatning, sojamælk, havremælk eller rismælk kan også danne basis for en mælkefri sauce </li> <li>Dressinger findes både med og uden mælk </li> <li>Salatdressing af olie og eddike er uden mælk</li> <li>Bouillon kan indeholde mælk</li> </ul> <h3>Brød</h3> <ul> <li>De fleste brød er lavet uden mælk og smør</li> <li>Der kan imidlertid findes brød, som indeholder mælk og/eller smør/margarine (som indeholder mælkeprotein), så derfor er det altid nødvendigt at læse varedeklarationen </li> <li>Brød og andet bagværk kan også være penslet med mælk </li> <li>Hjemmebagt brød tilberedt med vand og olie er et godt alternativ</li> <li>Bageren skal kunne oplyse, om deres produkter indeholder mælkeprodukter eller ej</li> </ul> <h2>Overgangskost</h2> <ul> <li>Spædbørn med mælkeallergi skal introduceres til overgangskost på samme tid som øvrige spædbørn, tidligst fra 4 måneder og inden 7 måneder. Der er ingen evidens for, at forsinket introduktion af typiske allergener som æg, hvede, fisk eller soja forebygger udvikling af allergi overfor disse allergener<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Koletzko S, Niggemann B, Arato A, Dias JA, Heuschkel R, Husby S, Mearin ML, Papadopoulou A, Ruemmele FM, Staiano A, Schäppi MG, Vandenplas Y, European Society of Pediatric Gastroenterology, Hepatology, and Nutrition, Diagnostic approach and management of cow's-milk protein allergy in infants and children: ESPGHAN GI Committee practical guidelines. J Pediatr Gastroenterol Nutr 2012;55: 221-9" data-value-piped="Koletzko S, Niggemann B, Arato A, Dias JA, Heuschkel R, Husby S, Mearin ML, Papadopoulou A, Ruemmele FM, Staiano A, Schäppi MG, Vandenplas Y, European Society of Pediatric Gastroenterology, Hepatology, and Nutrition|Diagnostic approach and management of cow's-milk protein allergy in infants and children: ESPGHAN GI Committee practical guidelines.|J Pediatr Gastroenterol Nutr|2012|55|221-9|22569527" data-url="reference-link" data-pubmedid="22569527" title="Koletzko S, Niggemann B, Arato A, Dias JA, Heuschkel R, Husby S, Mearin ML, Papadopoulou A, Ruemmele FM, Staiano A, Schäppi MG, Vandenplas Y, European Society of Pediatric Gastroenterology, Hepatology, and Nutrition, Diagnostic approach and management of cow's-milk protein allergy in infants and children: ESPGHAN GI Committee practical guidelines. J Pediatr Gastroenterol Nutr 2012;55: 221-9">6</a>. Overgangskost hos børn med mælkeallergi, skal derfor bestå af varierede fødevarer, jævnfør Sundhedsstyrelsens anbefalinger<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BC481FB35-1ED0-42C9-A135-AF8AE1DE2747%7D&ed=FIELD1724627970&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H1724628024&us=sitecore%5Crato&mo&pe=0&fbd=1" data-type="book-reference" data-value="Sundhedsstyrelsen. Ernæring til spædbørn og småbørn - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; 2015" data-value-piped="Sundhedsstyrelsen|Ernæring til spædbørn og småbørn - en håndbog for sundhedspersonale|København|Sundhedsstyrelsen|2015" data-url="reference-link" title="Sundhedsstyrelsen. Ernæring til spædbørn og småbørn - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; 2015">7</a>.</li> </ul> <h2>Fødevaredeklaration</h2> <ul> <li>Ny lovgivning fra 2014 sikrer, at alle allergener skal <strong>fremhæves</strong> på næringsdeklarationen af færdigpakkede fødevarer</li> <li>Derfor skal produkter, som indeholder mælk eller mælkeprodukter, tydeligt fremgå på næringsdeklarationen</li> <li>Såfremt et produkt indeholder mælkeallergener, skal det fremgå på fødevaredeklarationen på en genkendelig måde. Der må derfor ikke stå "kasein" uden, at det fremgår, at kasein er et mælkeprotein</li> <li>Der findes dog undtagelser til reglen; <ul> <li>Ferskvarer, fx nybagt kage fra bageren </li> <li>Små pakker (< 10<sup>2</sup>)</li> </ul> </li> <li>Derimod er det et lovkrav, at bageren, slagteren og andre som sælger ferskvarer, kan oplyse om allergener i deres produkter</li> </ul> <h2>Konsekvenser</h2> <h3>Spise ude</h3> <ul> <li>For børn med komælksallergi kan det være en udfordring at spise ude</li> <li>I Danmark er alle virksomheder, som sælger/serverer mad forpligtet til at kunne oplyse om allergener i deres produkter. Spørg personalet der, hvor I skal købe mad, om hvilke produkter/retter der er fri for mælkeprotein</li> <li>Tag eventuelt kontakt til spisestedet forinden, og spørg om de har eller kan tilbyde én eller flere retter uden mælkeprodukter, fordi dit barn har mælkeallergi</li> <li>Som hovedregel vil det være nemmest at spise fødevarer, som man ved er uden mælkeprodukter</li> <li>Vær opmærksom på, at smør og mad som steges, eller på anden måde tilberedes med smør, indeholder mælkeproteiner. Spørg derfor ind til om de tilbereder maden i smør eller olie (evt. margarine uden smør). Mad tilberedt i/med smør er ikke uden mælkeprotein</li> <li>Også kager og kiks bør man være opmærksom på. Selv om kagen/kiksen ikke indeholder mælk, kan det stadig indeholde smør eller blandingsprodukter, som indeholder smør</li> </ul> <h3>Ernæringsmæssige konsekvenser</h3> <ul> <li>Hos de mindste børn (< 3 år) er mælkeprodukter en vigtig kilde til energi (kalorier), protein og fedt <ul> <li>Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn op til 3 år drikker <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315398">højt hydroliseret modersmælkerstatning</a>, såfremt de ikke kan tåle mælkeprodukter. Hermed sikres en ernæringsmæssig kvalitet svarende til komælksprodukter, både hvad angår energi, makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer</li> <li>Brug gerne mælkefri margarine på brødet, i grøden, til bagning og i middagsmad, hvis der ønskes en mere energitæt kost</li> </ul> </li> <li>Mælkeprodukter er en vigtig kilde til især calcium, men også riboflavin (Vit B<sub>2</sub>) <ul> <li>Calciumbehovet er særdeles svært at få dækket fra andre fødevarer end mælkeprodukter</li> <li>Børn op til 3 år kan dække deres behov for calcium fra <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315398">højt hydroliseret modermælkserstatning</a></li> <li>Børn over 3 år kan supplere en sund og varieret kost med kalktilskud (500 mg/d for børn op til 9 år, 750 mg/d for børn fra 10 år) eller calciumberigede mælkeerstatninger, såsom calciumberiget sojamælk</li> <li>Behovet for riboflavin (Vit B<sub>2</sub>) kan nemt dækkes fra andre fødevarekilder, fx leverpostej, kød, fisk, fjerkræ, æg, brød og kornprodukter, kartofler, frugt og grøntsager</li> </ul> </li> <li>For en total vurdering af kosten kan patienten henvises til en klinisk diætist</li> </ul> <h2>Andre relevante tema</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=3D816A1FF9714DF695161BFB3922F094&_z=z">Mærkning af fødevarer</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=53DECBA825B349088974D1CA7E85CBFC&_z=z">Komælksprotein, overfølsomhed hos voksne</a> </li> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=3CD5D467782A42029AC48AC48B4F3610&_z=z">Mælkeallergi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=F1D210126C3B4E2A95FE938552DFC2C8&_z=z">Diætforsøg uden mælk</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E9674BAEA6154C24B38BF16B990A6A1B&_z=z">Fødevareallergi- har jeg det?</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=527414B3CB3B40F99AE58DCBA32BEE04&_z=z">Kost og allergi, børn og gravide</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">851</TextField> <TextField Name="PageTitle">Komælksprotein, overfølsomhed hos børn</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Komælksprotein, overfølsomhed hos børn</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-10-27T14:10:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{84F0C06E-5FF1-4247-9A64-739F76E88D36}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Mælkeallergi er den hyppigste fødevareallergi i småbørnsalderen, men kan også forekomme hos ældre børn og voksne, mælkeallergi forekommer hos omkring 2 % af spædbørn i løbet af det første leveår.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">allergi hos børn, komælksprotein, komælksprotein børn, mælkeallergi, Mælkeintolerans, mælkeintolerance, </TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
30.564 characters