anaemi
Portal
/
Laegehaandbogen
/
blod
/
symptomer-og-tegn
/
anaemi
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
symptomer-og-tegn
anaemi
anaemi-hos-boern
bloedningstendens
infektionstendens
lymfeknudesvulst
lymfeknudesvulst-hos-boern
makrocytose
monoklonal-gammopathi-mgus
polycytaemi
transfusionsreaktioner
trombocytopeni
trombofili
tilstande-og-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{5FCAB0AC-3CA7-470B-AB5F-482DBFE93E9C}" Name="anaemi" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{5EBBE0B3-5F51-4DB7-ACAB-B33A167561A8}" SortOrder="100" PublishDate="2011-03-17T10:16:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <h4>Referenceværdier</h4> <ul> <li>Nedsat koncentration af hæmoglobin (Hb) i blodet hos en normohydreret og normovolæmisk person</li> <li>Kvinder 7,3 – 9,5 mmol/L</li> <li>Gravide, 1. trimester 6,8 – 9,1 mmol/L</li> <li>Gravide, 2. og 3. trimester 6,5 - 9,1 mmol/L</li> <li>Mænd 8,3-10,5 mmol/L</li> <li>Børn: Afhængigt af alder (lavere jo yngre, men mellem 6,8 mmol/L og 8,2 mmol/l vil ofte være indenfor normalområdet)</li> </ul> <h4>Referenceintervaller</h4> <ul> <li>Se <a href="~/link.aspx?_id=1D0865567D7A4C5390DD04F060A183C4&_z=z">hæmoglobin</a></li> </ul> <h4>Grad af anæmi</h4> <ul> <li>Alvorlig anæmi: Hb under 5,0 mmol/L. Værdier under 4,0 mmol/L bør medføre akut indlæggelse (og som regel blodtransfusion), hvis det er et uventet fund hos en ambulant patient </li> <li>Moderat anæmi: Hb mellem 5,0 og 6,0 mmol/L (voksne og børn over 2 år)</li> <li>Let anæmi: Hb mellem 6 mmol/L og nedre grænse i referenceintervallet</li> </ul> <h4>Inddelinger</h4> <ul> <li>Baseret på ætiologi <ul> <li>F.eks. jernmangelanæmi, anæmi ved inflammation, vitamin B12 mangel, hæmolytisk anæmi</li> </ul> </li> <li>Baseret på morfologi <ul> <li>Makrocytær, normocytær, mikrocytær</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Omkring 2 % af patienter i almen praksis har anæmi, hyppigheden stiger med alderen.</li> <li>I en norsk undersøgelse havde ca. 20 % af anæmipatienterne Hb < 5,8 mmol/L. Ca. 80 % af patienterne var kvinder</li> </ul> <h3>Diagnostiske overvejelser</h3> <h4>Har patienten anæmi?</h4> <ul> <li>Forholdsvis store individuelle variationer i Hb</li> <li>Gravide har normalt lidt lavere Hb end ikke-gravide kvinder (7,0 – 9,1 mmol/L versus 7,3 – 9,5 mmol/L)</li> </ul> <h4>Skyldes anæmien blødning?</h4> <ul> <li>Yngre kvinder med kraftige menstruationsblødninger over længere tid udvikler ofte jernmangel</li> <li>Hos mænd og ældre kvinder bør man tænke på gastrointestinal blødning (ulcus, cancer)</li> <li>Brug af acetylsalicylsyre og andre NSAID samt antikoagulationsbehandling kan give okkult gastrointestinal blødning.</li> <li>Ved større akut blødning vil hæmoglobinmåling ofte underestimere blodtabet, da der blødes fuldblod - og hæmoglobin er en koncentrationsmåling. Først når ekvilibrering via væskeindtræden fra interstitiet er indtruffet (og blødningen standset), vil hæmoglobinen være et helt pålideligt mål igen, hvilket ofte tager nogle døgn.</li> </ul> <p><strong>Er der mangel på byggesten? </strong></p> <p>Folat-, Vitamin B12-mangel eller jernmangel?</p> <h4>Kan anæmien skyldes andre sygdomme?</h4> <ul> <li>Inflammatoriske sygdomme, reumatiske sygdomme, nyresvigt, leversygdomme, gastrointestinale sygdomme, hypotyreose</li> </ul> <h4>Kan årsagen være primær blodsygdom?</h4> <ul> <li>Er der symptomer eller tegn på jernmangelanæmi, megaloblastær anæmi, hæmolytisk anæmi, aplastisk anæmi, leukæmi, lymfom eller myelomatose?</li> <li>Hæmoglobinopati? Talassæmi, seglcelleanæmi (indvandrere)</li> </ul> <h3>Hvorfor henvender patienten sig?</h3> <ul> <li>Kontaktårsag for patienter med anæmi: </li> <li>Træthed (40 %)</li> <li>Svimmelhed (15 %)</li> <li>Dyspnø (5 %)</li> <li>Ingen symptomer af sin anæmi (40 %)</li> </ul> <h3>Diagnostiske faldgruber</h3> <ul> <li>Store mavetarm-blødninger eller kræft</li> <li>Alvorlig blodsygdom</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Differentialdiagnoser</h2> <h3><a href="~/link.aspx?_id=3E0BE5773DAD45AEBB1BD38356541539&_z=z">Anæmi, jernmangel</a></h3> <ul> <li>Risikogrupper omfatter personer med <ul> <li>Primært kvinder i fertil alder, som kommer i jernunderskud via menstruationsblødninger og graviditeter</li> <li>Lavt kalorieindtag som små børn, ældre og personer som slanker sig</li> <li>Personer med højt jernbehov som unge i vækst, bloddonorer, kvinder i fertil alder, samt under graviditet.</li> <li>Personer med øget jerntab som hos ventrikelopererede og patienter med tarmsygdom herunder cøliaki </li> </ul> </li> <li>Tilstanden giver nedsat fysisk ydeevne og nedsat funktion af immunapparatet. Der kan foruden klassiske anæmisymptomer være tendens til restless leg syndrome (også ved jernmangel uden anæmi) samt koncentrationsbesvær, da jern også indgår i myoglobin samt væsentlige enzymsystemer ( feks cytochromer).</li> <li>Påvist anæmi og nedsat ferritin er diagnostisk. Ferritin under 20-30 er diagnostisk for jernmangel, mens ferritin i spektret 20/30-60(100) er en gråzone hvor jernmangelanæmi kan forekomme, navnlig ved samtidig inflammation ( idet ferritin er en fasereaktant, og stiger ved samtidig inflammation)</li> <li>Der ses typisk nedsat MCV og MCHC, dvs mikrocytær hypokrom anæmi, men jernmangelanæmien kan i starten være normocytær (= normalt MCV)</li> </ul> <h3>Anæmi, megaloblastær</h3> <ul> <li>Skyldes vitamin B12 (cobalamin) - og/eller <a href="~/link.aspx?_id=D034F70CE577455C82B08497E96CFB0A&_z=z">folat</a>-mangel</li> <li>Slaphed, træthed, dyspnø, glossitis. Ved B12 mangel kan der ses komplekse neurologiske symptomer så som udvikling af demens og specielt perifer neuropati (B12-mangel)</li> <li>MCV er forhøjet, dvs. makrocytær anæmi, og der kan ses varierende grader af trombocytopeni og leukopeni</li> <li>Lavt plasma-B<sub>12</sub> (cobalamin) og forhøjet LDH er tegn på megaloblastær anæmi. Ved tvivlstilfælde måles methylmalonat og homocystein</li> <li>Se også specifikke kapitler om <a href="~/link.aspx?_id=D034F70CE577455C82B08497E96CFB0A&_z=z">Folat</a>- og <a href="~/link.aspx?_id=607B515C63D64C2483609169CD92CE8E&_z=z">B12 mangel</a></li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=1A0F3F20CA1848F595B1118E358DED41&_z=z">Anæmi, hæmolytisk</a></h3> <ul> <li>Sjælden anæmiform</li> <li>En tilstand, hvor levetiden for erytrocytter er reduceret< 120 dage på grund af øget nedbrydning</li> <li>Mange forskellige årsager som udvendige traumer mod cellemembranen (bl.a. autoimmunitet, kunstige hjerteklapper), defekter i cellemembranen eller cytoskelettet (f.eks. hereditær sfærocytose), defekte erytrocyt-enzymer (f.eks. pyruvatkinasemangel) og hæmoglobinopatier (talassæmi og seglcelleanæmi)</li> <li>Anæmisymptomer som svaghed, øget træthed, dyspnø, hjertebanken, svimmelhed, hovedpine, øresusen, besvimelser</li> <li>Anæmi, retikulocytose, lavt haptoglobin, høj bilirubin, høj LDH er stærke indicier på en hæmolytisk anæmi. Direkte antiglobulintest (DAT) test er positiv ved autoimmunhæmolytisk anæmi.</li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=7D58AE763F324183909B590C11392195&_z=z">Talassæmi</a></h3> <ul> <li>Ofte start fra barnets andet halvår, hyppigst blandt mennesker fra middelhavslande og ækvatorområdet. Genetisk betinget</li> <li>Hb kan falde til meget lave værdier. Mild reticulocytose hos 5-10 %</li> <li>MCV er lav, MCH og MCHC er lave. En blodudstrygning kan vise såkaldte targets cells og Howell-Jolly legemer</li> <li>Afhængigt af alder, normal til øget ferritin og plasma-jern </li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=1ACBF7F653744C8DA0622E579A3ECC64&_z=z">Anæmi, aplastisk</a></h3> <ul> <li>Skyldes knoglemarvssvigt - kan være autoimmunt betinget, sjældnere lægemiddel- eller virusinduceret <ul> <li>Pancytopeni med normokrom, normocytær eller makrocytær anæmi, neutropeni og trombocytopeni. Knoglemarvscellularitet er nedsat < 20 %</li> </ul> </li> <li>De kliniske symptomer skyldes <ul> <li>Anæmi - svaghed, træthed, dyspnø, hjertebanken etc.</li> <li>Neutropeni - recidiverende infektioner</li> <li>Trombocytopeni - blødninger i slimhinder og hud</li> </ul> </li> <li>Svær aplastisk anæmi (SAA) foreligger ved <ul> <li>Hb < 5.5 mmol/l</li> <li>Neutrofile < 0,5x109/l</li> <li>Blodplader < 20x109/l</li> <li>Retikulocytter < 60 x109/L (absolut reticulocyttal, referenceinterval 25-99 x109/L) </li> </ul> </li> </ul> <h3>Akut lymfatisk leukæmi (ALL)</h3> <ul> <li>Neoplastisk proliferation af lymfoblaster - ses oftest hos børn, udgør 80 % af alle børneleukæmier</li> <li>Typisk sygdomsbillede med anæmi, blødnings- og infektionstendens, evt. lymfeknudesvulst, moderat hepato-splenomegali, evt. knoglesmerter</li> <li>Cytopeni eller pancytopeni, blaster i perifert blod og højt antal blaster i knoglemarven. Evt. svær leukocytose med højt blasttal i perifert blod. Ofte nattesved hos voksne </li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=74EC65F527604F97902B4328B39D50F3&_z=z">Akut myeloid leukæmi (AML)</a></h3> <ul> <li>Neoplastisk proliferation af myeloide celler, optræder oftest hos voksne</li> <li>Typisk sygdomsbillede med anæmi, blødnings- og infektionstendens, evt. moderat hepato-splenomegali, evt. knoglesmerter. Ofte nattesved</li> <li>Cytopeni eller pancytopeni, blaster i perifert blod og i højt antal i knoglemarven. Evt. svær leukocytose med højt blasttal i perifert blod </li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=0BF1F80D61F646868AE30BB4B8FCE16A&_z=z">Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)</a></h3> <ul> <li>Op til 60 % af patienterne er asymptomatiske, når diagnosen stilles</li> <li>Symptomer kan være asymptomatisk lymfeknudesvulst, svaghed, vægttab, nattesved.</li> <li>Ved avanceret sygdom udvikler patienten tegn på knoglemarvssvigt <ul> <li>Anæmi med træthed, bleghed og dyspnø</li> <li>Hyppige infektioner som følge af hypogammaglobulinæmi og leukopeni</li> <li>Blødningstendens forårsaget af trombocytopeni</li> </ul> </li> <li>Isoleret lymfocytose (> 5 x 109/lklonale B celler i blodet med typisk immunfænotype er diagnostisk), 75-98 % af de cirkulerende leukocytter er små modne lymfocytter </li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=D203C807E8664DBC85CF0708A954B5A3&_z=z">Kronisk myeloid leukæmi (CML)</a></h3> <ul> <li>Sjælden leukæmiform</li> <li>Overproduktion af myeloide celler</li> <li>Gradvis udvikling af svaghed, anoreksi, tidlig mæthedsfølelse grundet splenomegali og nattesved.</li> <li>I tidlig fase betydelig leukocytose med venstreforskydning, dvs forekomst af granulocytforstadier såsom myelocytter og metamyelocytter i perifert blod, men beskedne forandringer i Hb men ofte samtidig trombocytose</li> <li>I senere faser karakteriseret af granulocytose med mange umodne celler, basofili, anæmi, trombocytopeni, LDH forhøjelse og splenomegali</li> <li>Diagnosen stilles ved hjælp af kromosomanalyse (påvisning af Philadelphiakromosomet - 9/22 translokationen), PCR analyse for BCR::ABL fusionsgen og mikroskopi af blodudstryg og knoglemarv </li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=FC9ED29710D841B5AB96711954826E58&_z=z">Myelofibrose</a></h3> <ul> <li>Sjælden kronisk myeloproliferativ neoplasi som kan ligne kronisk myeloid leukæmi klinisk og biokemisk, men i modsætning til kronisk myeloid leukæmi har myelofibrosen ikke Philadelphia-kromosomet, men i stedet oftest JAK2, CALR eller MPL mutationer.</li> <li>Overproduktion af myeloide celler</li> <li>Som ved CML en gradvis udvikling med anæmisymptomer, symptomer på en øget celleomsætning (træthed, nattesved, vægttab og subfebrilia) samt tryksymptomer fra en ofte meget stor milt</li> <li>I senstadiet karakteriseret ved symptomer på knoglemarvssvigt (anæmisymptomer, infektioner og blødninger) </li> <li>Ca. 20-30 % udvikler terminalt akut myeloid leukæmi </li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=25FC45605F1346C39C26A9873007A244&_z=z">Non-Hodgkins lymfom</a></h3> <ul> <li>Udgør ca. 700 af 800 tilfælde med lymfom årligt, optræder sjældent før 40 årsalderen</li> <li>Over 40 forskellige undertyper</li> <li>Hyppigst er B celler lymfomer, T celle lymfomer er sjældnere, men med dårligere prognose.</li> <li>Er en heterogen gruppe sygdomme med neoplastisk proliferation af lymfoide celler, som vanligvis er spredt rundt om i kroppen</li> <li>Typiske almensymptomer er nattesved, kløe, vægttab, tab af energi og feber</li> <li>Hyppigste fund er lymfeknudesvulst, splenomegali</li> <li>Diagnosen stilles på grundlag af biopsi eller fjernelse af lymfeknude - samt ofte knoglemarvsundersøgelse </li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=17C7F13511584F368A3FC390D88772CD&_z=z">Hodgkins lymfom</a></h3> <ul> <li>Er en kronisk sygdom med lymforetikulær proliferation, som kan optræde lokaliseret eller spredt</li> <li>Bimodal aldersfordeling, hyppigst i aldersgruppen 20-40 år og over 50 år</li> <li>Typiske almensymptomer er nattesved, kløe, vægttab, træthed, feber og til tider alkoholintolerans.</li> <li>Hyppigste præsentation er en forstørret smertefri lymfeknude, som oftest i halsregionen eller aksillært</li> <li>Diagnosen stilles på grundlag af biopsi - optimalt ekstirpation af glandel </li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=FEA337568D6743A3B6DAE50693FED1CA&_z=z">Myelomatose</a></h3> <ul> <li>En progressiv malign klonal sygdom med proliferation af monoklonale plasmaceller i knoglemarven</li> <li>Knoglesmerter, ofte i nedre del af ryggen</li> <li>Kliniske manifestation er osteolytiske læsioner, hypercalcæmi, anæmi, nyresvigt og øget infektionstilbøjelighed</li> <li>I blod kan næsten altid påvises M-komponent (hyppigst IgG eller IgA) eller forhøjede frie lette kæder med abnorm letkæderatio. I urinen kan findes lette kæder, såkaldte Bence-Jones proteiner, som dog kan mangle i sjældne tilfælde </li> </ul> <h3>Inflammatoriske sygdomme</h3> <ul> <li>Blodprøver viser et "kronisk inflammationsbillede" - med bl.a. anæmi, moderat leuko- og trombocytose, forhøjet SR (forhøjet CRP, fibrinogen, haptoglobin)</li> <li>Anæmien er typisk moderat, ikke transfusionskrævende i området 5-6,5 mmol/l, den er i udgangspunktet normokrom og normocytær, men kan senere blive mikrocytær (se under afsnittet anæmi ved kronisk sygdom). Ferritin er ofte normal eller forhøjet med samtidigt normal eller lav transferrinmætning</li> <li>Ses ved reumatologiske sygdomme, inflammatorisk tarmsygdom samt solide cancerformer, f.eks. lungecancer </li> </ul> <h3>Nyresvigt</h3> <ul> <li>Anæmi ved <a href="~/link.aspx?_id=886DB4E02FA34867A039461C2080CA9B&_z=z">kronisk nyresvigt</a> er ofte multifaktoriel og skyldes bl.a. mangel på erytropoietin, kronisk inflammation samt af og til blodtab som følge af øget blødningstendens og blodtab grundet uræmi, og i forbindelse med hæmodialyse</li> </ul> <h3>Leversygdomme</h3> <ul> <li>Leverprøver vil oftest kunne afdække graden af leversygdom. Levercirrose kan give en form for erhvervet DAT negativ hæmolyse grundet ændret lipidsammensætning af erytrocytmembranen, hvor der klassisk ses piggede/kantede erytrocytter= achantocytter.</li> </ul> <h3>Gastrointestinale sygdomme</h3> <ul> <li>Inflammatorisk tarmsygdom, mavesår, kræftsygdom</li> <li>Tab af blod fra eventuelle blødninger og mulig reduceret jernoptagelse (jernoptagelse kan påvirkes af såvel systemisk inflammation samt lokalt ved læderet slimhinde i duodenum f.eks. ved cøliaki) </li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=A6F030DC72254F5FA59D5924937494D0&_z=z">Hypothyreose</a>/myxødem</h3> <ul> <li>Prævalens i alle aldersgrupper ca. 1 %, > 90 % kvinder</li> <li>Prævalens > 70 år ca. 5 %, hvoraf 80 % er kvinder</li> <li>Typiske symptomer er træthed, kuldeintolerance, muskelsmerter, øget søvnbehov, vægtøgning (vanligvis moderat), obstipation, svimmelhed, paræstesier, håraffald, uklar stemme</li> <li>Kliniske fund er tør og kølig hud, tørt og spaltet hår, sprøde og tynde negle, periorbitale ødemer, bradykardi, langsomme senereflekser, psykomotorisk træghed</li> <li>Blodprøver viser forhøjet TSH og lavt frit T4</li> </ul> <h3>Baseret på erytrocytstørrelse</h3> <h4>Mikrocytær anæmi</h4> <ul> <li>Jernmangelanæmi</li> <li>Talassæmi</li> <li>(Anæmi ved kronisk sygdom) - denne dog oftest normocytær</li> </ul> <h4>Makrocytær anæmi</h4> <ul> <li>Megaloblastær <ul> <li>Vitamin B12-mangel</li> <li>Folat-mangel</li> </ul> </li> <li>Ikke-megaloblastær <ul> <li>Myelodysplastisk syndrom </li> <li>Leversygdom</li> <li>Alkohol</li> <li>Retikulocytose (regeneratorisk efter akut blødning eller ved hæmolyse med nedsat erytrocytlevetid)</li> <li>Myxødem</li> </ul> </li> </ul> <h4> Normocytær anæmi</h4> <ul> <li>Øget tab eller destruktion af røde blodlegemer <ul> <li>Akut blødning</li> <li>Hypersplenisme</li> <li>Hæmolytiske forstyrrelser <ul> <li>Medfødte - hæmoglobinopatier</li> <li>Ændringer i cellemembranen til de røde blodlegemer - sfærocytose, elliptocytose</li> <li>Enzymmangler - glukose-6-fosfat dehydrogenase-mangel, pyruvat kinase-mangel</li> <li>Erhvervede tilstande - mekanisk hæmolyse, autoimmune hæmolytiske anæmier, paroxysmal nokturn hæmoglobinuri</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Nedsat erytrocytproduktion <ul> <li>Primære årsager - marvhypoplasi eller -aplasi, myelodysplastisk syndrom, myeloproliferativ sygdom, aplasi</li> <li>Sekundære årsager - kronisk nyresvigt, leversygdom, myxødem, anæmi ved kronisk sygdom, sideroblastanæmi</li> </ul> </li> <li>Ekspansion af plasmavolumen (såkaldt hæmodilutionsanæmi) <ul> <li>Svangerskab</li> <li>Overhydrering</li> <li>Sygdomme, som er ledsaget af splenomegali - forstørrelse af milten giver et øget plasma volumen - årsag ukendt - og er en vigtig anæmigenererende mekanisme ved f.eks. myelofibrose, som typisk er ledsaget af ofte betydelig miltforstørrelse</li> </ul> </li> </ul> <h2>Sygehistorie</h2> <h3>Centrale elementer</h3> <h4>Akut blodtab eller alvorlig grundsygdom?</h4> <ul> <li>Akut blodtab bekræftes ved oplysning om rød eller sort afføring eller blødning gennem andre naturlige åbninger</li> <li>Stort vægttab, periodevis feber, nattesved og andre almensymptomer giver mistanke om alvorlig grundsygdom</li> </ul> <h4>Er patienten gravid?</h4> <ul> <li>Hos fertile kvinder kortlægges <ul> <li>Speciel kost og brug af jerntilskud</li> <li>Antal og tidspunkt for graviditeter - mange og hyppige graviditeter øger sandsynligheden for jernmangel</li> </ul> </li> </ul> <h4>Kroniske blodtab</h4> <ul> <li>Størrelse på blodtab under menstruation, f.eks. antal bind anvendt, antal blødningsdage </li> <li>Brug af præventionsmiddel: <ul> <li>Kobberspiral øger menstruationsblødningerne med 50 %</li> <li>P-piller reducerer blodtabet med 50 %</li> <li>Hormonspiral reducerer blodtab med 30-70 %</li> </ul> </li> </ul> <h4>Børn og unge</h4> <ul> <li>Kost- og familieanamnesen er vigtig</li> <li>Familiær anæmi med tegn til hæmolyse i Norden giver mistanke om sfærocytose</li> <li>Familiær anæmi hos indvandrere giver mistanke om talassæmi eller anden hæmoglobinopati</li> <li>Stærk vækst hos spædbørn og i puberteten kan give jernmangel, hvis kosten ikke er sufficient</li> </ul> <h4>Mænd og postmenopausale kvinder</h4> <ul> <li>Spørg efter synligt blod i afføringen eller sort afføring, næseblødning, vaginal blødning, blodigt opspyt eller blod i urinen</li> <li>Symptomer på, eller kendt, akut eller kronisk sygdom - giver mistanke om sekundær anæmi</li> <li>Resektion af mavesæk eller tyndtarm - jern-, folat-, og B12-mangel, Crohns sygdom, Cøliaki</li> <li>Paræstesier, gangproblemer eller andre neurologiske og psykiatriske gener - øger sandsynligheden for B12-mangel</li> <li>Kostvaner - ekstreme diæter og fejlernæring er associeret med jern-, B12- og folat-mangel</li> <li>Alkoholmisbrug øger sandsynligheden for folat-mangel, toksisk knoglemarvssuppression, blødning fra øsofagusvaricer, mavesår eller gastritis</li> <li>Gastrointestinale symptomer kan give mistanke om cancer, ulcus, inflammatorisk tarmsygdom, cøliaki som kan lede såvel til malabsorption af byggestene, samt ved visse af tilstandene til blødninger.</li> </ul> <h4>Medikamenter?</h4> <ul> <li>NSAID, acetylsalicylsyre, warfarin, DOAKs (se afsnittet om antikoagulantia ) og prednisolon kan give mave-tarm-blødning og generelt øget blødningstendens</li> <li>Antiepileptika kan give folat-mangel</li> <li>Antithyroide medikamina, sulfa og kloramfenikol kan forårsage knoglemarvssvigt</li> <li>Metformin- og protonpumpehæmmerbehandling kan give risiko for B12 mangel.</li> <li>Antineoplastiske lægemidler (inkl. Methotrexat og Imurel) kan give anæmi grundet marvsuppression</li> </ul> <h4>Jernmangel?</h4> <ul> <li>Jernmangel er en hyppig årsag til anæmi uafhængig af alder og forårsager over 90 % af anæmierne hos menstruerende (ikke-gravide) kvinder</li> <li>Anæmi hos gravide skyldes sædvanligvis jernmangel</li> <li>Ledsages ofte af reaktiv trombocytose</li> </ul> <h4>Ældre</h4> <ul> <li>Hos ældre bør opmærksomheden rettes mere mod kroniske betændelsestilstande, kræft og vitamin B12-mangel</li> <li>Hos ældre er det ikke sjældent, at årsagen til anæmien ikke lader sig afdække. En del af de tidligere uforklarede tilfælde skyldes formodentligt såkaldt CCUS, klonal cytopeni af ukendt signifikans. Tilstanden kan udvikles til Myelodysplastisk syndrom, MDS</li> </ul> <h4>Indvandrere</h4> <ul> <li>På verdensplan er talassæmi og seglcelleanæmi udover jernmangelanæmi nogle af de hyppigste årsager, hvorfor det er relevant at overveje hos indvandrere</li> </ul> <h2>Klinisk undersøgelse</h2> <h3>Generelt</h3> <h4>Grundig klinisk undersøgelse altid indiceret, se efter </h4> <ul> <li>Bleghed - hud og slimhinder (conjunctivae)</li> <li>Hudblødninger - taler for blødningstendens</li> <li>Ikterus - tyder på hæmolyse eller sygdom i lever eller galdeveje</li> <li>Lavt blodtryk og takykardi. Taler for nyligt stort blodtab</li> <li>Glossitis og rhagader i mundvigene - ses ved jern-, folat- og B12-mangel</li> </ul> <h3>Specielt</h3> <ul> <li>Generel lymfeknudesvulst, hepato- eller splenomegali - kan tyde på mononukleose eller malign sygdom</li> <li>Andre udfyldninger i abdomen - taler for gastrointestinal kræft, som har givet blødningsanæmi eller sekundær anæmi</li> <li>Rektal eksploration bør udføres ved jernmangelanæmi - rectumcancer? </li> <li>Orienterende neurologisk undersøgelse kan afdække polyneuropati og ataksi ved B12-mangel og kronisk alkoholisme</li> <li>Gynækologisk undersøgelse ved metrorrhagi eller genitalblødninger hos postmenopausale kvinder.</li> </ul> <h2>Supplerende undersøgelser</h2> <h3>I almen praksis</h3> <ul> <li>Blodprøver: Hb, leukocyt+differentialtælling, trombocyttal, MCV, MCHC, retikulocyttal, ferritin, folat, Vitamin B12, ALAT, LDH, basisk phosphatase, bilirubin, koagulationsfaktorer 2,7,10, albumin, kreatinin, Na, K, CRP, M-komponent</li> <li>Andre: urin ABS, undersøgelse for blod i afføringen</li> </ul> <h4>Mikrocytær anæmi. Aktuelle blodprøver</h4> <ul> <li>Skyldes næsten altid jernmangel og/eller sekundær anæmi</li> <li>Ferritin < 20 µg/L har en positiv prædiktiv værdi > 95 % for jernmangel. Varierende cutoffs anvendes, men Ferritin under 20-30 vil ofte indikere absolut jernmangel. Transferrinmætning vil som regel være nedsat til under 15%. </li> <li>Hos patienter med forhøjet SR/CRP har <ul> <li>Ferritin < 60 µg/L har en høj positiv prædiktiv værdi for jernmangel</li> <li>> 100 µg/L har en høj negativ prædiktiv værdi</li> <li>Værdier mellem 60-100 µg/L er en gråzone hos disse patienter</li> </ul> </li> <li>Sjælden årsag til mikrocytær anæmi er <ul> <li>Talassæmi, diagnosticeres ved hæmoglobintypebestemmelse</li> </ul> </li> </ul> <ul style="list-style-type: disc;"> </ul> <h4>Normocytær anæmi. Aktuelle blodprøver</h4> <ul> <li>Ved samtidigt højt retikulocyttal: Overvej hæmolyse eller nylig akut blødning</li> <li>Lav haptoglobin, høj LDH og bilirubin bekræfter hæmolyse</li> <li>Ved lavt retikulocyttal bør man rekvirere B12, folat, ferritin, kreatinin og M komponent. Uafklarede patienter skal henvises til medicinsk eller hæmatologisk afdeling</li> </ul> <h4>Makrocytær anæmi. Aktuelle blodprøver</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=5EAE43BDE2D44744A3590D1942A599AB&_z=z">Vitamin-B12</a>, <a href="~/link.aspx?_id=A6D2AA899D74465DB69BD29C9190D8BB&_z=z">plasma-folat</a>, <a href="~/link.aspx?_id=A181D89B366F490CB276217C60769034&_z=z">haptoglobin</a>, <a href="~/link.aspx?_id=80F720F94C384D84B04F6F054CB5D960&_z=z">LDH</a>, <a href="~/link.aspx?_id=CA07BA3BD6584718AEAC06C13D518FA0&_z=z">bilirubin</a>, <a href="~/link.aspx?_id=3E214928620542CA8D2667FDBC6A0664&_z=z">TSH</a>, <a href="~/link.aspx?_id=A3F3C815270C421282163B0178BEF05D&_z=z">Frit-T4</a> og <a href="~/link.aspx?_id=4CC97C026E3E45DCA81505D8F09F2FE1&_z=z">gammaglutamyltransferase</a></li> <li>Jo højere MCV er, desto mere sandsynlig bliver B<sub>12</sub> og/eller folat-mangel <ul> <li>Disse mangeltilstande vil oftest bekræftes ved påvisning af meget lave vitaminniveauer i blodet</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=D04A9CDA27624A36946213C381814AEA&_z=z">S-homocystein og s-metylmalonat</a> <ul> <li>Måling af s-homocystein (høj ved både B<sub>12</sub> og folatmangel) og s-metylmalonat (høj ved B<sub>12</sub>-mangel) kan eventuelt anvendes ved tvivl om B<sub>12</sub>- og/eller folatmangel, samt ved let nedsatte niveauer hvor der er tvivl om der er tale om reel mangeltilstand, før substitution påbegyndes</li> </ul> </li> <li>Positive hæmolyseprøver kan ses ved megaloblastær anæmi på grund af B<sub>12</sub> eller folatmangel, men disse patienter har typisk lave retikulocytter (mangler byggestenene til erytrocytproduktion)</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=78712E499E034AB6909C1F1689AD30E4&_z=z">Hæmatologiske kvantiteter</a> (udover Hb skal foreligge leukocyt- og differentialtælling samt trombocyttal)</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser på hospital</h3> <ul> <li>Kronisk blyforgiftning, diagnosticeres ved måling af P-Bly</li> <li>Ringsideroblastanæmi, diagnosticeres ved knoglemarvsbiopsi</li> </ul> <h2>Tiltag og råd</h2> <h3>Henvisninger</h3> <ul> <li>Anæmi med få og lette ledsagesymptomer kan ofte udredes i almen praksis, selv om Hb er nok så lav</li> <li>Uafklarede patienter bør henvises til videre udredning, når der er udelukket mangeltilstand, og basisblodprøver (se ovenfor) ikke har givet en forklaring. Udredning foregår enten via diagnostisk enhed eller hæmatologisk afdeling</li> </ul> <h3>Indlæggelser</h3> <ul> <li>Der eksisterer ingen klare anbefalinger for, hvornår det er indiceret med hurtig indlæggelse ved anæmi. Der bør lægges mere vægt på tilstanden som ligger bag anæmien samt patientens aktuelle kliniske tilstand end grad af anæmi</li> <li>Patienter med iskæmisymptomer (angina, claudicatio) eller blødninger bør indlægges</li> <li>Patienter med Hb under 4mmol/l kræver ofte indlæggelse til blodtransfusion, hvor den indledende udredning også vil blive iværksat.</li> <li>Såfremt anæmien er udløst af mangeltilstand (eks. B12 mangel), kan man ofte være mere tilbageholdende med transfusioner (medmindre der er kritiske symptomer så som brystsmerter) og i stedet indlede korrektion af mangeltilstande, hvorefter patienter hurtigt vil opleve bedring.</li> </ul> <h3>Råd</h3> <ul> <li>Fertile kvinder med nylig påvist lav ferritin kan ved lav Hb få jerntilskud uden ny måling af ferritin</li> <li>Anæmi ved kronisk sygdom med s-ferritin < 60 µg/l og MCV < 70 fl giver stærk mistanke om samtidig jernmangel<br> <ul> <li>Giv jern og mål retikulocytter efter 1 uge samt Hb og MCV efter 3-4 uger</li> <li>Effekt af substitution bekræfter jernmangel</li> </ul> </li> </ul> <p>Årsagen til jernmangel skal altid efterforskes.</p> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://dsgh.dk/wp-content/uploads/2023/09/DSGH-Anaemi-med-Jernmangel-2023-guideline-update-sep-23.pdf">Dansk Gastroenterologisk Selskab, vejledning og udredning af jernmangelanæmi</a></li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Billeder</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=680D196E5B13447D944808CBBF9A694B&_z=z">Jernmangelanæmi</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1088</TextField> <TextField Name="PageTitle">Anæmi</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Anæmi</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-12-16T14:15:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{3F7E8AE9-7C01-42F5-94B0-FD46B72E9547}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">D50, D51, D52, D53, D55, D56, D57, D58, D59, D60, D61, D62, D63, D64</TextField> <TextField Name="ICPC2">B04</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Anæmi er nedsat koncentration af hæmoglobin (Hb) i blodet hos en normohydreret og normovolæmisk person. Omkring 2 % af patienter i almen praksis har anæmi </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\kack</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Anæmi, blodfattig, blodprocent lav</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
35.508 characters