tandskader
Portal
/
Laegehaandbogen
/
oere-naese-hals
/
tilstande-og-sygdomme
/
odontologi
/
tandskader
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
oevrige-sygdomme
mundhulen
spytkirtlerne
svaelget-oevre-del
svaelget-midterste-del
svaelget-nederste-del
naese-og-bihuler
indre-oere
mellemoere
ydre-oere-og-oeregang
nervesygdomme
odontologi
visdomstand-retineret
pulpitis
tandskader
caries
pericoronitis
caries-hos-boern
tandstatus-hos-aeldre
gingivit-og-parodontit
soevn
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{0A7BC340-6185-4E66-B13B-41387F973E10}" Name="tandskader" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{500DAD3E-DCDA-4E15-AE06-CB3F77A8C061}" SortOrder="300" PublishDate="2011-02-24T10:44:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Diagnosen baseres på sygehistorie og kliniske fund suppleret med en oral rtg. optagelse</li> <li>Det er vigtigt at udelukke brud på kæben og brud på processus alveolaris. Mandibelfrakturer forekommer hyppigst og udgør omtrent 50 % af alle kæbefrakturer</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Afklar hvornår skaden skete og skadesmekanismen</li> <li>Patienterne kan klage over smerte, løse tænder, følelsesløshed i læbe, indskrænket gabeevne og ændret sammenbid</li> <li>Har der været tab af bevidsthed?</li> <li>Tegn på commotio cerebri</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <h4>Vurder</h4> <ul> <li>Blødtvævsskader?</li> <li>Behov for suturering?</li> <li>Tandfragmenter i læbelæsion?</li> <li>Løs tand/tænder?</li> <li>Forskydning eller fraktur af tand/tænder?</li> <li>Ændringer i sammenbid eller andre tegn på kæbebrud?</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Ved smerter i kæbeledsregionen kan foretages otoskopi</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus</h3> <ul> <li>Har der været bevidsthedstab eller tegn på commotio cerebri henvises til traumecenter/akutmodtagelse</li> <li>Er der mistanke om isoleret kæbefraktur henvises direkte til kæbekirurgisk sygehusafdeling. Her tages stilling til relevante røntgenundersøgelser og videre behandling</li> </ul> <h4>Inspektion</h4> <ul> <li>Inspektion af ansigtet med fokus på hævelse, hæmatom og hudlacerationer</li> <li>Hudlaceration under hagen er typisk ved frakturer i mandiblen lokaliseret til kæbeledsregion og midtlinje (symfysen)</li> <li>Hævelse svt. regio submandibularis ses ved fraktur i angulus mandibulae</li> <li>Fraktur af corpus mandibulae medfører hæmatom i regio sublingualis</li> </ul> <h4>Palpation</h4> <ul> <li>Palpation af mandiblens nedre rand fra midtlinjen til kæbeledsregion gøres bedst stående bag patienten</li> <li>Hævelse, palpable niveauforskydninger og ømhed kan være tegn på fraktur</li> </ul> <h4>Forskellige skader</h4> <ul> <li>Ved frakturer i corpus og angulus mandibulae kan n. alveolaris inferior beskadiges og medføre nedsat sensibilitet i underlæben. Blødning fra øregangen kan skyldes rift i øregangshuden opstået som følge af fraktur i collum mandibulae</li> <li>Patienten skal udspørges, om fornemmelsen af ændringer ved sammenbid (okklusion). Sammenbiddet inspiceres</li> <li>Der kan være flere grunde til ændret okklusion: <ul> <li>kæbefraktur</li> <li>ødem eller hæmatom i kæbeled</li> <li>dislokation i kæbeled eller tandskade, at en tand hindrer normal okklusion pga. ændret stilling</li> </ul> </li> </ul> <h4>Mundhulen</h4> <ul> <li>Mundhulen undersøges systematisk med godt lys</li> <li>Gingiva og øvrig slimhinde undersøges med henblik på lacerationer og hæmatomer</li> <li>Hæmatom sublingualt er patognomonisk for mandibelfraktur</li> <li>Tænderne undersøges med henblik på stillingsforandring, mobilitet og synlige frakturer</li> <li>Forekommer der flere løse tænder i et område, skal man undersøge, om tænderne kan bevæges som en samlet blok, hvilket tyder på processus alveolaris/mandibelfraktur</li> <li>Der skal gøres rede for eksartikulerede tænder og affrakturerede tandfragmenter <ul> <li>Tandfragmenter kan være aspireret, slugt eller lokaliseret i læbens blødvæv</li> <li>Tandfragmenter i læben opdages lettest ved bidigital palpation ofte suppleret med røntgenundersøgelse af læben</li> </ul> </li> <li>Beskrivelse af de tænder, som er skadet, samt skadetype og tidspunkt noteres <ul> <li>Dette er vigtigt for vurdering af prognosen og for dokumentation af sammenhæng imellem uheld og skade. Dette mhp. senere tandbehandling og i forbindelse med anmeldelse til forsikringsselskab</li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre undersøgelser</h3> <ul> <li>Røntgenbillede af skadede tænder <ul> <li>Intraorale røntgenoptagelser i forskellige projektioner er ofte eneste måde at påvise en rodfraktur</li> </ul> </li> <li>Røntgen af ansigtsskelettet ved mistanke om kæbebrud</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Begrænse skaden</li> <li>Forebygge infektion</li> <li>Genskabe normal bløddelskontur</li> <li>Hindre tab af tænder</li> <li>Etablere normalt sammenbid</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Enklere bløddelslæsioner kan behandles i almen praksis</li> <li>Henvisning til tandlæge/specialtandlæge er sædvanligvis påkrævet ved tandskader</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Ved kæbefraktur og tandskader er den primære funktion i almen praksis at stille foreløbige diagnoser og henvise til relevante behandlingssteder</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Ved tandskader er bedste råd snarest at søge tandlæge og at anmelde skaden til ulykkesforsikringen</li> <li>Blød evt. flydende kost indtil patienten har været til behandling</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>Sikre at <a href="https://pro.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/318649">tetanusprofylakse</a> er opdateret</li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Specielleemner/Emner/318605">Antibiotikumprofylakse</a> ved behandling af bløddelslæsioner</li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/226500">Smertedækning</a> </li> </ul> <h3>Kirurgi</h3> <ul> <li>Se nedenfor under bløddelsskader</li> </ul> <h3>Bløddelsskader</h3> <ul> <li>Ved en tredjedel af tandskaderne forekommer bløddelsskader, som afficerer gingiva og læberegion</li> <li>Gennemgående snitskader i læbe lukkes i tre lag med sutur i slimhinde og muskulatur, samt hudsuturer</li> <li>Overgang hud-læberødt markeres før <a href="http://pro.medicin.dk/Specielleemner/Emner/318599#a000">injektion af analgesi</a>, da overgangen skal sutureres eksakt uden niveauforskydning</li> <li>Overfladiske hudafskrabninger, ekskoriationer, vil oftest skulle skrubbes, indtil alle synlige forurenede partikler, herunder grus og asfalt, er fjernet</li> <li>Slimhindelacerationer intraoralt skal sutureres med resorberbar sutur, specielt for at dække blotlagt knogle</li> </ul> <h3>Kæbebrud</h3> <ul> <li>Røntgenundersøgelse udføres ved klinisk mistanke om kæbebrud</li> <li>Ortopantomogram kan anvendes til erkendelse af de fleste mandibelfrakturer og giver samtidig en god oversigt over tænder i tilfælde med omfattende tandskader</li> <li>CBCT</li> <li>CT-undersøgelse af ansigtsskelettet er nødvendige ved fraktur i mellemansigtet, og vil oftest også være nødvendig i behandlingsplanlægning af mandibelfrakturer. Specielt vil anvendelse af 3D rekonstruktioner på basis af scanningerne give nyttig visualisering af frakturlokalisation og displaceringsgrad</li> </ul> <h3>Fraktur af tænder</h3> <ul> <li>Kan involvere krone, rod eller begge <ul> <li>Kronefrakturer som omfatter brudskader i emalje og dentin, hvor tandens pulpa ikke er blotlagt, benævnes ukomplicerede kronefrakturer og er den hyppigste skade på permanente tænder</li> <li>Brud begrænset til emalje og en mindre del af dentinen behøver ikke akut behandling, men skal vurderes af tandlæge</li> <li>Ved eksponering af pulpa benævnes skaden kompliceret kronefraktur</li> </ul> </li> <li> <ul> <li>Brud, med eksponering af pulpa, er ofte smertefulde, og patienten har behov for akut tid hos tandlæge/tandskadevagt</li> </ul> </li> <li>Opbevaring af tandgragment <ul> <li>Større affrakturedede tandfragmenter bør opbevares i saltvand og medbringes til tandlægen, da disse ofte kan limes på tanden igen med et godt kosmetisk resultat</li> </ul> </li> </ul> <h3>Tandluksationer</h3> <h4>Subluksation</h4> <ul> <li>Tanden er øm og mobil, men ikke slået ud af stilling</li> <li>Der kan være blødning fra tandkødslommen som følge af skade på parodontale fibre</li> <li>Patienten bør følges af tandlæge, da senkomplikationer i form af pulpanekrose og behov for rodbehandling kan opstå</li> <li>Patienten bør tilses af tandlæge senest 1-2 dage efter skaden mhp. stillingtagen til behov for fiksering af tanden</li> <li>Grå eller blålig misfarvning af tanden kan være tegn på pulpanekrose, som kan resultere i inflammation omkring rodspidsen (apikal parodontitis). Opstår dette i en mælketand, kan det medføre skade på det underliggende permanente tandanlæg, som er under udvikling</li> <li>Forældre bør informeres om at kontakte tandlæge, hvis tænder ændrer farve efter traume mod fortandsregionen</li> </ul> <h4>Luksation</h4> <ul> <li>Forskydning af en tand lateralt eller ud af tandalveolen</li> <li>Lukserede permanente tænder kræver tandlægebehandling hurtigst muligt <ul> <li>Permanente tænder reponeres med fingertryk til normal stilling, og okklusionen kontrolleres</li> <li>Patienten bør tilses af tandlæge</li> <li>Tandlægen reponerer, fikserer og følger patienten videre<a title="Andreasen JO. Traumatic dental injuries: a manual. København: Munksgaard; 1999" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B0A7BC340-6185-4E66-B13B-41387F973E10%7D&ed=FIELD25858267439&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H25858267497&us=sitecore%5CTins&mo&pe=0&fbd=1#" data-type="book-reference" data-url="reference-link" data-value-piped="Andreasen JO|Traumatic dental injuries: a manual|København|Munksgaard|1999" data-value="Andreasen JO. Traumatic dental injuries: a manual. København: Munksgaard; 1999"><sup>1</sup></a> for at vurdere, om rodbehandling er nødvendig</li> <li>Tanden fikseres i 2-4 uger</li> </ul> </li> <li>Mælketænder <ul> <li>Behandlingen af lukserede mælketænder vurderes individuelt med hensyn til risiko for skade på underliggende permanente tandanlæg </li> <li>Hvis en mælketand er så løs, at der er fare for aspiration eller hvis den interfererer med biddet, bør patienten henvises til tandlæge umiddelbart med henblik på tandekstraktion</li> </ul> </li> </ul> <h3>Eksartikuleret tand</h3> <ul> <li>Er en akutsituation</li> <li>Mælketænder <ul> <li>Mælketænder skal ikke reponeres, da dette kan føre til skade på de permanente tandanlæg</li> <li>Det er afgørende, at man er sikker på, at den eksartikulerede tand er en mælketand, inden man afstår fra reponering</li> </ul> </li> <li>Hos børn og unge med permanente tænder <ul> <li>Vil udslåede tænder ofte blive reponeret, selv om der er gået 1-2 timer efter skaden</li> <li>Selv om langtidsprognosen er dårlig, kan tanden fungere som midlertidig pladsholder, således at forholdene for en senere permanent tanderstatning (fx tandimplantat) optimeres</li> </ul> </li> <li>Permanent tand <ul> <li>Bør ideelt set reponeres på skadesstedet for at mindske perioden, hvor tanden er ude af alveolen</li> <li>Er tanden synligt snavset, bør den skylles forsigtigt i saltvand og reponeres</li> <li>Undgå at berøre, gnide eller rense roden, da det kan fjerne parodontalligamentfibre og reducere chancen for vellykket heling</li> <li>Patienten skal umiddelbart efter reponering til tandlæge for fiksering og antibiotikumprofylakse</li> <li>Hvis reponering på stedet ikke er mulig, bør tanden transporteres i fysiologisk saltvand, spyt (dvs. i munden) eller mælk</li> </ul> </li> <li>Reponering <ul> <li>Tanden bør reponeres hurtigst muligt</li> <li>Tanden skylles forsigtigt i fysiologisk saltvand og evt. blodkoagel i alveolen bør skylles væk før reimplantation</li> </ul> </li> <li>Forebyggende tiltag <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/318649">Tetanusvaccine</a> bør gives, hvis det er mere end ti år siden sidste vaccination</li> <li>Antibiotikumprofylakse med [DliActiveSubstance;6171;phenoxymethylpenicillin] i 3 dage er almindelig</li> </ul> </li> <li>Prognose <ul> <li>Den vigtigste prognostiske faktor for udslåede tænder er tiden, der går til tanden er reponeret</li> <li>Udtørring beskadiger rodhindefibre (parodontalligamentet), hvilket ofte fører til, at tanden mistes på længere sigt pga. resorption af tandroden</li> <li>Den kritiske udtørringstid er fem minutter for udslåede tænder med fuldt udviklet rod (voksne) og 20 minutter for tænder med ufuldstændig roddannelse (børn og unge)</li> <li>Tidsperioden før replantation uden omfattende beskadigelse af rodhindefibre kan forlænges nogle timer, hvis tanden opbevares fugtigt i mælk, fysiologisk saltvand eller i saliva (mundhulen)</li> <li>Opbevaring i normalt vand kan give en osmotisk induceret skade på rodhindefibrene</li> <li>Manglende behandling ved eksartikulation kan på langt sigt give meget uheldige konsekvenser for patienten i form af for tidligt tandtab, tab af kæbeknogle og ændret position af nabotænder samt vanskeligheder med at fremstille tilfredsstillende tanderstatninger. Bedste prognose har tænder, som reponeres indenfor fem minutter</li> </ul> </li> </ul> <h4>Processus alveolaris-frakturer</h4> <ul> <li>Patienten bør tilses af tandlæge eller kæbekirurg</li> </ul> <h4>Førstehjælp ved eksartikuleret tand</h4> <ul> <li>Patienter, som tager telefonisk kontakt og oplyser, at en tand er slået ud, skal informeres om forsigtigt at sætte tanden op i alveolen med det samme og straks kontakte tandlæge også udenfor alm. arbejdstid. I alle danske regioner findes tandlægevagtordninger, dog med varierende åbningstider</li> <li>Er rodoverfladen synligt forurenet, skylles den først kortvarigt (ti sekunder) i rent vand. Rodoverfladen skal ikke skrubbes eller rengøres mekanisk</li> <li>Reponering <ul> <li>Ved reponering skal man undgå at berøre rodoverfladen for at undgå yderligere skade på rodhindefibrene</li> <li>Det kan af og til være nødvendigt at bedøve området med <a href="http://pro.medicin.dk/Specielleemner/Emner/318599">lokalanalgesi</a> i sulcus alveolo-buccalis/labialis</li> <li>Koagler skylles evt. ud af tandalveolen med fysiologisk saltvand</li> <li>Tanden sættes forsigtigt på plads. Den skal ikke presses på plads, da dette kan skade rodoverfladen</li> <li>Hvis man føler modstand, fjernes tanden og opbevares fugtigt, og tandalveolen inspiceres</li> <li>Hvis knoglestykker er slået ind i alveolen, skal disse reponeres, før tanden isættes</li> </ul> </li> <li>Efter replantation <ul> <li>Henvises patienten til tandlæge for fiksering og opfølgning af den reponerede tand</li> <li>De fleste reponerede tænder skal rodbehandles efterfølgende, ofte inden 2-3 uger</li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre tandskader</h3> <ul> <li>Rodfraktur <ul> <li>Hvis tandens krone tydeligt ikke sidder i normal stilling i tandrækken, skal den koronale del af tanden reponeres og fikseres </li> </ul> </li> <li>Intruderet tand <ul> <li>Tanden er trykket ind i alveolarknoglen</li> <li>Hvad enten det gælder mælketænder eller permanente tænder, bør patienten henvises til tandlæge for videre behandling og opfølgning<a title="Andreasen JO. Traumatic dental injuries: a manual. København: Munksgaard; 1999" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B0A7BC340-6185-4E66-B13B-41387F973E10%7D&ed=FIELD25858267439&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H25858267497&us=sitecore%5CTins&mo&pe=0&fbd=1#" data-type="book-reference" data-url="reference-link" data-value-piped="Andreasen JO|Traumatic dental injuries: a manual|København|Munksgaard|1999" data-value="Andreasen JO. Traumatic dental injuries: a manual. København: Munksgaard; 1999"><sup>1</sup></a></li> </ul> </li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>I sportsgrene som boksning og ishockey er tandbeskytter almindelige. Derimod anvendes tandbeskyttere ikke generelt, selvom der sker mange skader i forbindelse med cykling og ridning</li> <li>Anvendelse af cykelhjelm forebygger ikke skader på fortænder, der er de tænder, som oftest udsættes for traumer</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Alle patienter med tandskader skal undersøges af tandlæge for adækvat diagnostik og langtidsbehandling</li> <li>For nogle skader er prognosen bedst, hvis behandling iværksættes så hurtigt som muligt</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <ul> <li>Efter den akutte behandling af en tandskade er det almindeligt, at en patient skal kontrolleres efter 1 uge, 4 uger, 3 mdr., 6 mdr. og 12 mdr.</li> <li>Disse hyppige kontroller har til formål at sikre, at rodbehandlingen påbegyndes, så snart det er relevant</li> <li>Lukserede tænder følges herefter årligt i op til 5 år</li> <li>Tænder, der har været eksartikulerede, følgens dog i 10 år, evt. længere, hvis der ved røntgenundersøgelse ses tegn på rodresoption</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Ved kronefrakturer foretages oftest en genopbygning med plast</li> <li>Ved luksationsskader kontrolleres fiksationen, der fjernes efter 2-4 uger</li> <li>Når prognosen for tandskaden kendes efter 1-3 års observation, udføres den endelige restatuering af tandkronen med en procelænskrone, hvis defekten er stor, ellers anvendes plast</li> <li>Er der mistet en tand, erstattes denne oftest med et tandimplantat eller en bro</li> <li>Tidspunkt for implantatbehandling afhænger af pt.s vækst. Da det er kontraindiceret at indsætte tandimplantater på individer i vækst, vil denne endelige behandling ofte ikke kunne udføres før 21-22-årsalderen</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Langtidsskader som pulpanekrose, rodresorption, eventuelt med efterfølgende tandtab</li> <li>Når mælketænder slås ind i alveoleknoglen, kan mælketandsrødderne skade anlæggene af de permanente tænder, således at disse bryder frem med udviklingsdefekter</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Sandsynlighed for at bevare en tand med kronefraktur >95 %</li> <li>Der er ligeledes høj overlevelse ved luksationsskader, men lavere ved rodfrakturer</li> <li>Den dårligste prognose ses ved eksartikulerede tænder, hvor en række faktorer har betydning. Den vigtigste er den tid, tanden har været uden for mundhulen.</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Centralt kildeværk</h3> <ul> <li><a href="https://dentaltraumaguide.org/">The Dental Trauma Guide</a></li> </ul> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Tandskader kan klassificeres som tandbrud, luksationer til siden eller ud af alveolen (løs tand), intruderet tand (presses vertikalt ind i alveolarknoglen) og mistet tand</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Tandskader er meget hyppige, særligt blandt børn <ul> <li>En tredjedel af 5-årige har beskadigede mælketænder </li> <li>En fjerdedel har oplevet skader mod permanente tænder </li> <li>Omtrent halvdelen af alle børn og unge har haft en eller anden form for tandskade inden voksenalder</li> <li>I mælketandsættet opstår skader hyppigst i alderen 2-3 år og i det permanente tandsæt ved 9-10-årsalderen</li> </ul> </li> <li>5-10 % af traumatiserede patienter, som kommer til akutmodtagelsen på sygehus, har tandskader, og 74 % af patienterne med dentoalveolære skader er 15 år eller yngre</li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Skademekanismen og tidsfaktoren er særligt vigtige aspekter, idet de er afgørende for både prognose og for den behandling, som skal iværksættes </li> <li>Tandskader opstår hyppigst som følge af traume ved fald, sportsaktiviteter, leg, vold og trafikuheld </li> <li>Rammes tanden direkte, kan den frakturer eller forandre stilling. I disse tilfælde er gennemgående bløddelsskader i læben hyppige. Læben kan også fungere som en stødpude og fordele kraften over flere tænder, og derved reducere faren for fraktur af tænderne</li> </ul> <h4>Tandanatomi</h4> <ul> <li>Alle tænder består af tre strukturelle lag: </li> <li>Emaljen <ul> <li>Over gingiva består en normal tand yderst af emalje. Emaljen er ekstremt hård, stærkt mineraliseret og beskytter tandens krone</li> </ul> </li> <li>Cement <ul> <li>Under gingiva er rodens overflade dækket af cement med bindevævsfibre (parodontalligamentet), der fæstner tanden i kæbeknoglen </li> </ul> </li> <li>Dentin <ul> <li>Den øvrige del af tanden udgøres af dentin</li> </ul> </li> <li>Pulpa <ul> <li>Gennem tandrødderne fører nerver og blodkar ind pulpahulen, hvorved disse strukturer i pulpa er forbundet til kæbens netværk af kar og nerver</li> </ul> </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Link til patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=3B27AF5B036A4C7D9C906B0AD392E68A&_z=z">Tandskader</a></li> </ul> <h2></h2>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h4> Diagnose </h4> <ul> <li>Fraktur af tænder kan involvere krone og/eller rod</li> <li>Ved eksponering af pulpa er der ofte betydelig smerte</li> <li>Subluksation, luksation og eksartikulation er også almindelige</li> </ul> <h4> Behandling </h4> <ul> <li>Afhænger af diagnosen. Ved pulpaeksponering er rodbehandling ofte nødvendig</li> <li>En eksartikuleret tand bør reponeres hurtigst muligt</li> <li>Eventuelle afslåede tandfragmenter kan ofte fæstnes til tanden igen, hvorfor de bør medbringes til tandlægen</li> </ul> <h4> Henvisning </h4> <ul> <li>Tandskader bør altid henvises til tandlæge for diagnostik, behandling og opfølgning</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">8844</TextField> <TextField Name="PageTitle">Tandskader</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Tandskader</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-05-13T11:24:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{ADB95FA2-713B-45E2-B5F6-CD4E6B9E9A3D}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{0588EC7F-DD1E-49FE-8E69-3D0E33785FAA}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">S02.5, S03.2</TextField> <TextField Name="ICPC2">D80</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Tandskader kan klassificeres som tandbrud, luksationer til siden eller ud af alveolen (løs tand), intruderet tand (presses vertikalt ind i alveolarknoglen) og mistet tand.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\long</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">mælketænder, odontologi, tandluksation, Tænder, udslået tand</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
28.031 characters