depressionsfoelelse
Portal
/
Laegehaandbogen
/
psykiatri
/
symptomer-og-tegn
/
depressionsfoelelse
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
symptomer-og-tegn
demens
depressionsfoelelse
hukommelsessvigt
hallucinationer
angst
selvmord-og-selvmordsforsoeg
somatisering
vrangforestillinger
tvangstanker-og-tvangshandlinger
forvirringstilstand-uro-akut
delir
opstemthed-og-mani
alkohol-overforbrug
tilstande-og-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{8EFDD433-7C35-4FB1-99F5-CD3AA5D3AEE1}" Name="depressionsfoelelse" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{E646D9A2-7827-46AD-82EB-41A1557CEB29}" SortOrder="200" PublishDate="2009-02-04T13:38:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger<a title="Videbech P et al. Psykiatri - en lærebog om voksnes psykiske sygdomme. København: Fadl's forlag; 2018" href=" " data-url="reference-link" data-value-piped="Videbech P et al|Psykiatri - en lærebog om voksnes psykiske sygdomme|København|Fadl's forlag|2018" data-value="Videbech P et al. Psykiatri - en lærebog om voksnes psykiske sygdomme. København: Fadl's forlag; 2018" data-type="book-reference"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a title="Rosenberg R & Videbech P. Klinisk Neuropsykiatri. Fra molekyle til sygdom.. København: Fadl's forlag; 2018" href=" " data-url="reference-link" data-value-piped="Rosenberg R & Videbech P|Klinisk Neuropsykiatri. Fra molekyle til sygdom.|København|Fadl's forlag|2018" data-value="Rosenberg R & Videbech P. Klinisk Neuropsykiatri. Fra molekyle til sygdom.. København: Fadl's forlag; 2018" data-type="book-reference"><sup>2</sup></a><sup>,</sup><a href="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" data-type="other-reference" data-value="Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin: Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af unipolar depression. København 2015" data-url="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" title="Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin: Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af unipolar depression. København 2015"><sup>3</sup></a></h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Depression er kendetegnet ved forsænket stemningsleje, nedsat lyst eller interesse, glædesløshed og nedsat energi og træthed</li> <li>Ledsagesymptomer: Nedsat selvtillid eller selvfølelse, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, tanker om død og selvmord, tænke- eller koncentrationsbesvær, agitation eller hæmning, søvnforstyrrelser, appetit- eller vægtændring </li> <li>Stereotypt mønster dag ud og dag ind gennem 14 dage eller mere</li> <li>Der kan dog være døgnvariation (typisk aftenlysning) </li> <li>Dystymi er sænket stemningsleje af flere års varighed, men uden at til strækkeligt mange af kriterierne for depression er opfyldt</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Ca. 20 % af patienterne der - uanset årsag - henvender sig i almen praksis har en depression </li> <li>Mindst 25 % af kvinder og 12 % af mænd får i løbet af livet en behandlingskrævende depression </li> <li>De fleste alvorlige depressive tilstande debuterer hos unge voksne. Men de første episoder er ofte subkliniske, og diagnosen stilles ret sent</li> </ul> <h3>Diagnostisk tankegang</h3> <ul> <li>Diagnosen stilles ved grundigt klinisk interview - gerne over to gange for at sikre at billedet er nogenlunde konstant</li> <li>Sværhedsgraden af depressionen og alvorligheden af funktionsnedsættelsen vurderes fx ved psykometrisk testning (MDI eller Hamilton)</li> <li>Afklar om der er medvirkende psykosociale faktorer </li> <li>Vurder differentialdiagnoser med anden psykiatrisk og somatisk lidelse <ul> <li>Kropslige gener og somatisering er almindelige ved depressionstilstande</li> <li>En del depressive patienter kommer primært til lægen for at blive udredt for mulig somatisk sygdom, smerter eller pga. søvnproblemer</li> </ul> </li> </ul> <h3>Hvorfor henvender patienten sig?</h3> <ul> <li>De færreste henvender sig og klager over depression </li> <li>Patienten præsenterer ofte enkeltsymptomer: psykiske, somatiske (smerter) eller søvnproblemer</li> <li>Klager over "stress" </li> <li>Evt. depressiv reaktion på grund af egen eller familiemedlems sygdom</li> </ul> <h3>Diagnostiske og andre faldgruber</h3> <ul> <li>Psykologiske traumer kan aflede opmærksomheden fra en depression</li> <li>En naturlig sorgreaktion kan udvikle sig til patologisk sorg, der kan gå over i depression </li> <li>Psykotiske symptomer er meget vigtige at opdage, f.eks. at patienten hører stemmer, der opfordrer ham til selvmord eller har vrangforestillinger om at være gået fallit osv. (her er oplysninger fra pårørende helt uvurderlige)</li> <li>Somatiske differentialdiagnoser, f.eks. thyroidealidelser, stum apopleksi, occult cancer etc.</li> <li>Husk altid at spørge om <a href="~/link.aspx?_id=1A1FCEE64AC040A9AF4DF05E46C7A34A&_z=z">selvmordsfare</a></li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Differentialdiagnoser</h2> <h3>Somatisk sygdom<a title="Bentley SM, Pagalilauan GL, Simpson SA, Major depression. Med Clin North Am. 2014;98(5): 981-1005" href=" " data-url="reference-link" data-value-piped="Bentley SM, Pagalilauan GL, Simpson SA|Major depression|Med Clin North Am. |2014|98(5)|981-1005" data-value="Bentley SM, Pagalilauan GL, Simpson SA, Major depression. Med Clin North Am. 2014;98(5): 981-1005" data-type="journal-reference"><sup>4</sup></a></h3> <ul> <li>Alle systemsygdomme, f.eks.: <a href="~/link.aspx?_id=DCFE14276A164929B46269AF2CAE5FA2&_z=z">diabetes mellitus</a>, <a href="~/link.aspx?_id=A6F030DC72254F5FA59D5924937494D0&_z=z">hypotyreose</a>, <a href="~/link.aspx?_id=89FDA6094EB840B2A9DCACDBB2124A50&_z=z">B12 vitaminmangel</a> </li> <li>Apopleksi og andre neurologiske sygdomme (fx Parkinsons sygdom)</li> <li>Andre kroniske sygdomme: Kræft, anæmier, kronisk infektion </li> <li>Lægemiddelbivirkninger </li> <li>Stofmisbrug (specielt CNS stimulantia), alkoholmisbrug </li> <li>Langvarigt forbrug af benzodiazepiner </li> <li>Hos ældre er differentialdiagnosen depression vs. demens overordentlig vigtig og ofte svær</li> </ul> <h3>Depressiv episode</h3> <ul> <li>Ved typiske depressive episoder lider patienten af forsænket stemningsleje, reduceret energi og aktivitetsniveau </li> <li>Evnen til at glæde sig, føle interesse for omgivelserne eller pårørende kan være nedsat</li> <li>Koncentrationsevnen og hukommelsen er nedsat</li> <li>En udtalt trætbarhed og træthed er almindelig selv efter den mindste anstrengelse </li> <li>Som regel er søvnen forstyrret, og appetitten reduceret </li> <li>Selvfølelsen og selvtilliden er næsten altid svækket. Selv i de milde former er forestillinger om skyld og værdiløshed ofte til stede </li> <li>Det forsænkede stemningsleje forandrer sig ikke fra dag til dag, eller der er kun små udsving, det varierer ikke med omstændighederne og kan ledsages af såkaldte "somatiske" (melankoliforme) symptomer. Dette er tab af interesse og lystfølelse, opvågning om morgenen flere timer tidligere end vanligt, depression som er værst om morgenen, udtalt psykomotorisk hæmning, indre uro, appetitløshed, vægttab og tab af libido </li> <li>Afhængig af symptomernes antal og alvorlighedsgrad, kan en depressiv episode specificeres som let, moderat eller svær</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=D4645C30301C44A9A52178A907940C23&_z=z">Depressiv lidelse, tilbagevendende</a> </h3> <ul> <li>Lidelsen er kendetegnet ved gentagne episoder med depression uden episoder med hævet stemningsleje og øget energi (mani) i sygehistorien</li> <li>Over årene tilbringes omkring halvdelen af tiden i en depression<a title="Forte A, Baldessarini RJ, Tondo L, Vázquez GH, Pompili M, Girardi P, Long-term morbidity in bipolar-I, bipolar-II, and unipolar major depressive disorders. J Affect Disord 2015;178: 71-8" href=" " data-url="reference-link" data-value-piped="Forte A, Baldessarini RJ, Tondo L, Vázquez GH, Pompili M, Girardi P|Long-term morbidity in bipolar-I, bipolar-II, and unipolar major depressive disorders|J Affect Disord|2015|178|71-8" data-value="Forte A, Baldessarini RJ, Tondo L, Vázquez GH, Pompili M, Girardi P, Long-term morbidity in bipolar-I, bipolar-II, and unipolar major depressive disorders. J Affect Disord 2015;178: 71-8" data-type="journal-reference"><sup>5</sup></a>. Indflydelsen på livskvaliteten er således betydelig</li> <li>Kortvarige episoder med let hævet stemningsleje og overaktivitet (hypomani) lige efter en depressiv episode, evt. udløst af antidepressiv behandling, tyder på bipolar type II lidelse</li> <li>Det er ikke usædvanligt, at mere alvorlige former for tilbagevendende depressiv lidelse kan vise sig at være en bipolar lidelse, når der - selv efter flere år - optræder en mani eller hypoman episode. En sådan konvertering til bipolar lidelse forekommer i 10-20% af tilfældene</li> <li>Risikoen for at en patient med tilbagevendende depressiv lidelse skal få en episode med mani forsvinder aldrig helt, uanset hvor mange depressive episoder som er gennemlevet </li> <li>Den første depressive episode kan optræde i alle aldre fra barndom til alderdom. Debuten kan være akut eller snigende, og varigheden kan variere fra nogle få uger til mange måneder eller i værste tilfælde år</li> </ul> <h3>Dystymi</h3> <ul> <li>Forekomsten er ca. 1 % til enhver tid i befolkningen </li> <li>Defineres ved kronisk sænket stemningsleje typisk af flere års varighed </li> <li>Der er ikke tilstrækkeligt med symptomer eller tilstrækkelig sværhedsgrad, til at diagnosen let, moderat eller svær depressiv lidelse kan stilles </li> <li>Effekt af behandling med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a> er sammenlignelig med effekten ved moderate depressioner </li> <li>Dystymi kan kompliceres med egentligt depression: kaldet double depression </li> <li>Undersøgelser viser, at patienter med dystymi er særdeles handicappede</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=DAD92A66DEB64F148B9D0D3601FE3985&_z=z">Postpartum depression</a> </h3> <ul> <li>Depressionsepisoder er hyppige efter en fødsel, idet de ses hos omkring 6 % i Danmark. De sværeste episoder begynder mindre end fire uger efter fødslen - men der er øget risiko helt op til seks måneder efter fødslen. Toppunktet er 3-4 måneder postpartum </li> <li>En del af disse depressioner begynder allerede sidst i graviditeten, men bliver ikke opdaget af jordemoderen eller egen læge </li> <li>Tilstanden kan spænde fra mindre gener til svær depression og skal være tilstede det meste af dagen hver dag i to uger eller mere, som ovenfor nævnt </li> <li>Brug evt. <a href="~/link.aspx?_id=ABE353A0101C4C40ADF56AE4D11AE33C&_z=z">selvevalueringsskema</a></li> </ul> <h3>Sorg</h3> <ul> <li>Normalreaktion på alvorligt tab. Gennemleves normalt indenfor et par måneder </li> <li>Vil typisk variere meget i intensitet, således at den sørgende kan afledes kortvarigt, hvis noget glædeligt sker: "man går ind og ud af sorgen" </li> <li>Vær opmærksom på depression, hvis tilstanden varer ved </li> <li>Vær opmærksom ved alvorlige symptomer (f.eks. selvmordstanker eller selvbebrejdelser)</li> </ul> <h3>Rusmiddelmisbrug (inklusiv alkoholmisbrug)</h3> <ul> <li>Hyppigt </li> <li>Udspørg patienten på ikke-fordømmende måde </li> <li>Tjek evt. med urin-screening eller blodprøver (gammaglutamyltransferase eller bedre endnu CDT) </li> <li>Kortlæg forbrug i detaljer </li> <li>Et fast gennem år varende forbrug af benzodiazepiner kan i visse tilfælde udløse depression med kognitive forstyrrelser. Patienten klarer oftest op efter en langvarig og forsigtig aftrapning</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=016607FC6B2E4A2CB6D98688ADCEB4BF&_z=z">Generaliseret angst</a> </h3> <ul> <li>Angst som er generaliseret og vedvarende omend vekslende i intensitet, men ikke begrænset til bestemte situationer eller omstændigheder. Derimod knyttet til bekymringstendens f.eks. over eget eller nærmestes helbred osv. </li> <li>De centrale symptomer veksler, men omfatter klager over vedvarende nervøsitet, tremor, muskelspændinger, sveden, ørhed, hjertebanken, svimmelhed og ubehag i epigastriet </li> <li>Der udtrykkes ofte frygt for, at patienten selv eller en nærtstående skal blive syg eller udsat for en ulykke</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=F2EB596106A64586A5BB02B3DA3DB42C&_z=z">Panikangst</a> </h3> <ul> <li>Hovedsymptomet er tilbagevendende anfald af svær anfaldsvis angst (panik), som ikke er begrænset til specielle situationer eller omstændigheder, og derfor (i hvert fald i starten) er uforudsigelig </li> <li>Som ved andre angstlidelser omfatter de centrale symptomer pludselig indsættende hjertebanken, brystsmerter, kvælningsfornemmelse, svimmelhed og uvirkelighedsoplevelse (depersonalisation eller derealisation) </li> <li>Det opstår oftest også en sekundær angst for at dø, miste kontrollen over sig selv eller blive sindssyg </li> <li>Dette fører til forventningsangst (angsten for angsten) og betydelig begrænsning af livsudfoldelsen </li> <li>Paniklidelse kan ikke være hoveddiagnose, hvis patienten har en depressiv lidelse på det tidspunktet anfaldene starter, fordi panikanfaldene da sandsynligvis er sekundære til depressionen </li> <li>"Panikangst" der opstår efter 45-årsalderen er oftest en depression</li> </ul> <h3>Medikamentinduceret?</h3> <ul> <li>Steroider, betablokkere, benzodiazepiner og p-piller kan give depressionslignende sygdomsbilleder</li> </ul> <h2>Sygehistorie</h2> <ul> <li>Den diagnostiske sikkerhed øges, hvis patienten interviewes over fx to samtaler, og man desuden anvender psykometrisk test som Major Depression Inventory (MDI) eller Hamiltons depressionsskala. Derved undgår man også medicinsk behandling af lette tilfælde, som går over af sig selv eller med støttende samtaler</li> <li>Diagnosen bør dog ikke udelukkende stilles ved hjælp af et spørgeskema eller psykometrisk test, men denne kan være en hjælp til at danne udgangspunkt for samtalen</li> </ul> <h3>Centrale element</h3> <h4>Hvilke gener har patienten?</h4> <ul> <li>Træthed, koncentrationsbesvær, tristhed, søvnbesvær, appetitændring, initiativløshed og smerter dominerer </li> <li>Patienten henvender sig ofte pga. kropslige gener som smerter eller pga. søvnproblemer</li> </ul> <h4>Somatisk anamnese</h4> <ul> <li>Afklare somatiske forhold<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Videbech P, Tehrani ES, [Imaging techniques and proposed implementation of a neuropsychiatric assessment program for patients with depression].. Ugeskr Laeger 2007;169: 1431-4" data-value-piped="Videbech P, Tehrani ES|[Imaging techniques and proposed implementation of a neuropsychiatric assessment program for patients with depression].|Ugeskr Laeger|2007|169|1431-4|17484837" data-url="reference-link" data-pubmedid="17484837" title="Videbech P, Tehrani ES, [Imaging techniques and proposed implementation of a neuropsychiatric assessment program for patients with depression].. Ugeskr Laeger 2007;169: 1431-4"><sup>6</sup></a></li> </ul> <h4>Dybde af depressionen</h4> <ul> <li>Brug MADRS eller <a href="~/link.aspx?_id=ABB6187902AA4E3C8EE936296C178C76&_z=z">Hamiltons 17 items test</a> evt. Beck Depression Inventory. Sådanne skemaer gør det nemmere at monitorere udviklingen i tilstanden over tid. Bemærk at diagnosen ikke kan stilles med disse skemaer </li> <li>Afgør om der er indikation for indlæggelse (selvmordsfare, komplikationer, svære kognitive symptomer) </li> <li>Afgør valg af behandling</li> </ul> <h4>Psykotiske fænomener</h4> <ul> <li>Spørg altid ud om dette (Fx "Er der noget, der i særlig grad bekymrer dig i disse dage?", "Noget du føler dig skyldig i?", "Oplever du at se eller høre noget, som andre ikke ser eller hører? osv). </li> <li>Alvorlig sindslidelse som <a href="~/link.aspx?_id=CB8C01F803A842338D70BDDD29AE12C3&_z=z">skizofreni</a>? </li> <li>Psykotisk depression? Stemmer, der opfordrer til selvmord eller bebrejder patienten ting? </li> <li>Patienten bør henvises akut til psykiatrisk skadestue</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=016607FC6B2E4A2CB6D98688ADCEB4BF&_z=z">Angst og uro</a> </h4> <ul> <li>Angstlidelse, eventuelt symptomer som del af en depression</li> <li>Har patienten angst oven i depressionen øges risikoen for selvmord og tiden til respons på behandlingen</li> </ul> <h4>Traume eller alvorlig livshændelse</h4> <ul> <li>Kan tale for sorg eller <a href="~/link.aspx?_id=272BA9DEE8F84E0E89FBCC607FBC2C5B&_z=z">posttraumatisk stresslidelse</a> </li> <li>Husk dog at sorg kan kompliceres af depression, og at PTSD i ca. 50 % af tilfældene kompliceres af depression </li> <li>Har patienten symptomer på depression, rettes behandlingen primært mod disse</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=420F8C4200BF498B8E2F8AAD96E4105F&_z=z">Søvnløshed</a> </h4> <ul> <li>Findes ved de fleste psykiske lidelser og ved somatisk sygdom </li> <li>Tidlig opvågning kan tale for depression</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=1A1FCEE64AC040A9AF4DF05E46C7A34A&_z=z">Selvmordstanker</a> </h4> <ul> <li>Taler for depression, alternativt alvorlig krisereaktion </li> <li>Obs betydelig selvmordsrisiko hos mennesker med skizofreni</li> </ul> <h4>Funktion</h4> <ul> <li>Har patienten behov for praktisk støtte, evt. indlæggelse?</li> <li>Flere lidelser, herunder somatisk komorbiditet, kan tale for indlæggelse</li> </ul> <h4>Varighed af nuværende og tidligere depression. Tidligere <a href="~/link.aspx?_id=078D2C3F180B496CA66C1DFCB024BF67&_z=z">mani</a>?</h4> <ul> <li>Betydning for valg af behandling</li> <li>Det er meget vigtigt at spørge ud, om patienten tidligere har haft manier eller hypomanier, idet man i så fald kan risikere "switch" til mani, hvis man udelukkende behandler med antidepressiv medicin. Ofte vil effekten heraf på depressionen være dårlig</li> </ul> <h4>Medikamenter og misbrug</h4> <ul> <li>Grundig anamnese, vigtig at afklare før medikamentel behandling af depression</li> </ul> <h2>Klinisk undersøgelse</h2> <h3>Generelt</h3> <h4>Orienteringsevne</h4> <ul> <li>Tid, sted og egne data </li> <li>Evt. <a href="~/link.aspx?_id=D3C2E4CE17E3414DAC0934F0D289CA03&_z=z">Mini Mental Status Test</a> eller bedre Montreal Cognitive Assessment test (MOCA. Se www.mocatest.org) ved mistanke om demens</li> <li>Afsløre kognitive deficits, forvirring og evt. psykotiske fænomener</li> </ul> <h4>MADRS eller <a href="~/link.aspx?_id=ABB6187902AA4E3C8EE936296C178C76&_z=z">Hamilton skala</a></h4> <ul> <li>Dybde af evt. depression (se ovenfor) </li> <li>Tjekker samtidig risiko for suicidalitet</li> </ul> <h4>Screening/case finding?</h4> <ul> <li>Rutinemæssig brug af spørgeskema for at screene for depression har minimal effekt på påvisningsraten, håndteringen af og prognosen for patienter med depression<a title="Gilbody S, House A, Sheldon T, Gilbody S. Screening and case finding instruments for depression. Cochrane Database Syst Rev 2005; (4)." href="http://www.cochrane.org/CD002792/DEPRESSN_screening-and-case-finding-instruments-for-depression" data-url="http://www.cochrane.org/CD002792/DEPRESSN_screening-and-case-finding-instruments-for-depression" data-value="Gilbody S, House A, Sheldon T, Gilbody S. Screening and case finding instruments for depression. Cochrane Database Syst Rev 2005; (4)." data-type="other-reference"><sup>7</sup></a> </li> <li>Derimod anbefales screening blandt specielle risikogrupper f.eks. med hjertekarsygdomme, diabetes, kvinder der har født etc.<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2007/referenceprogram-for-unipolar-depression-hos-voksne---udarbejdet-af-en-arbejdsgruppe-nedsat-af-sekre" data-type="other-reference" data-value="Sundhedsstyrelsen. Referenceprogram for Unipolar depression hos voksne. København: 2007" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2007/referenceprogram-for-unipolar-depression-hos-voksne---udarbejdet-af-en-arbejdsgruppe-nedsat-af-sekre" title="Sundhedsstyrelsen. Referenceprogram for Unipolar depression hos voksne. København: 2007"><sup>8</sup></a></li> </ul> <h3>Specielt</h3> <h4>Somatisk status</h4> <ul> <li>Somatisk lidelse som forårsager depressionsfølelse<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Videbech P, Tehrani ES, [Imaging techniques and proposed implementation of a neuropsychiatric assessment program for patients with depression].. Ugeskr Laeger 2007;169: 1431-4" data-value-piped="Videbech P, Tehrani ES|[Imaging techniques and proposed implementation of a neuropsychiatric assessment program for patients with depression].|Ugeskr Laeger|2007|169|1431-4|17484837" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Videbech P, Tehrani ES, [Imaging techniques and proposed implementation of a neuropsychiatric assessment program for patients with depression].. Ugeskr Laeger 2007;169: 1431-4"><sup>6</sup></a></li> </ul> <h2>Supplerende undersøgelser </h2> <h3>I almen praksis</h3> <h4>Lab prøver</h4> <ul> <li>Aktuelle prøver kan være Hb, CRP, vit B12, folat, ferritin, TSH, T4, glukose, ALAT, kreatinin, kalium, calcium, urinstix<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Videbech P, Tehrani ES, [Imaging techniques and proposed implementation of a neuropsychiatric assessment program for patients with depression].. Ugeskr Laeger 2007;169: 1431-4" data-value-piped="Videbech P, Tehrani ES|[Imaging techniques and proposed implementation of a neuropsychiatric assessment program for patients with depression].|Ugeskr Laeger|2007|169|1431-4|17484837" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Videbech P, Tehrani ES, [Imaging techniques and proposed implementation of a neuropsychiatric assessment program for patients with depression].. Ugeskr Laeger 2007;169: 1431-4"><sup>6</sup></a></li> </ul> <h2>Tiltag og råd</h2> <h3>Henvisninger</h3> <ul> <li>Differentialdiagnostik og behandlingsstart i almen praksis </li> <li>Depression: Diskuter med psykiater hvis usikkerhed omkring behandlingen, samt ved alvorlige enkeltsymptomer (specielt selvmordstanker) </li> <li>Foreligger der psykotiske fund, diskuter med psykiater </li> <li>Tidligere mani: Diskuter med psykiater</li> </ul> <h3>Indlæggelse</h3> <ul> <li>Ved alvorlig suicidalitet </li> <li>Ved patient som ikke kan tage vare på sig selv</li> <li>Somatisk comorbiditet </li> <li>Ved sværere kognitive forstyrrelser </li> <li>Vurder altid evt. indlæggelse ved svær depression</li> </ul> <h4>Tvangsindlæggelse efter Psykiatriloven</h4> <ul> <li>Indlæggelse uden patientens samtykke kan ske i følge Psykiatriloven (<a href="~/link.aspx?_id=9A210B216554478BA4DD6869D9D3AFD4&_z=z">Tvangsindlæggelse</a>) </li> </ul> <h3>Holdning til patienten</h3> <ul> <li>Støttende optimistisk holdning </li> <li>Prøv at løse mindst et problem for patienten ved første møde </li> <li>Tage patienten til kontrol, der skal være hyppige i starten </li> <li>Vær opmærksom på, at alt tyder på, at jo længere en depression har varet, jo sværere er den at behandle</li> </ul> <h3>Medikamentel behandling<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Videbech P, Tehrani ES, [Imaging techniques and proposed implementation of a neuropsychiatric assessment program for patients with depression].. Ugeskr Laeger 2007;169: 1431-4" data-value-piped="Videbech P, Tehrani ES|[Imaging techniques and proposed implementation of a neuropsychiatric assessment program for patients with depression].|Ugeskr Laeger|2007|169|1431-4|17484837" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Videbech P, Tehrani ES, [Imaging techniques and proposed implementation of a neuropsychiatric assessment program for patients with depression].. Ugeskr Laeger 2007;169: 1431-4"><sup>6</sup></a><sup>,</sup><a title="Cipriani A, Furukawa TA, Salanti G, Chaimani A, Atkinson LZ, Ogawa Y, Leucht S, Ruhe HG, Turner EH, Higgins JPT, Egger M, Takeshima N, Hayasaka Y, Imai H, Shinohara K, Tajika A, Ioannidis JPA, Geddes JR, Comparative efficacy and acceptability of 21 antidepressant drugs for the acute treatment of adults with major depressive disorder: a systematic review and network meta-analysis. Lancet 2018;391: 1357-1366" href=" " data-url="reference-link" data-value-piped="Cipriani A, Furukawa TA, Salanti G, Chaimani A, Atkinson LZ, Ogawa Y, Leucht S, Ruhe HG, Turner EH, Higgins JPT, Egger M, Takeshima N, Hayasaka Y, Imai H, Shinohara K, Tajika A, Ioannidis JPA, Geddes JR|Comparative efficacy and acceptability of 21 antidepressant drugs for the acute treatment of adults with major depressive disorder: a systematic review and network meta-analysis.|Lancet|2018|391|1357-1366|29477251" data-value="Cipriani A, Furukawa TA, Salanti G, Chaimani A, Atkinson LZ, Ogawa Y, Leucht S, Ruhe HG, Turner EH, Higgins JPT, Egger M, Takeshima N, Hayasaka Y, Imai H, Shinohara K, Tajika A, Ioannidis JPA, Geddes JR, Comparative efficacy and acceptability of 21 antidepressant drugs for the acute treatment of adults with major depressive disorder: a systematic review and network meta-analysis. Lancet 2018;391: 1357-1366" data-type="journal-reference" data-pubmedid="29477251"><sup>9</sup></a></h3> <ul> <li>Ved moderat til svær depression samt ved recidiverende depression, selvom denne i samtalesituationen kun er let </li> <li>Antidepressiv medicin er mere effektiv jo sværere depression<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Fournier JC, DeRubeis RJ, Hollon SD, Dimidjian S, Amsterdam JD, Shelton RC, Fawcett J, Antidepressant drug effects and depression severity: a patient-level meta-analysis.. JAMA 2010;303: 47-53" data-value-piped="Fournier JC, DeRubeis RJ, Hollon SD, Dimidjian S, Amsterdam JD, Shelton RC, Fawcett J|Antidepressant drug effects and depression severity: a patient-level meta-analysis.|JAMA|2010|303|47-53|20051569" data-url="reference-link" data-pubmedid="20051569" title="Fournier JC, DeRubeis RJ, Hollon SD, Dimidjian S, Amsterdam JD, Shelton RC, Fawcett J, Antidepressant drug effects and depression severity: a patient-level meta-analysis.. JAMA 2010;303: 47-53"><sup>10</sup></a><sup>,</sup><a href="Drugs versus placebo for dysthymia." data-type="other-reference" data-value="Lima MS, Moncrieff J" data-url="Drugs versus placebo for dysthymia." data-pubmedid="11034701" title="Lima MS, Moncrieff J"><sup>11</sup></a> </li> <li>Succesraten med kognitiv terapi er formentlig svarende til den ved medicinsk behandling ved moderat depression, men effekten sætter langsommere ind </li> <li>Principielt bør diagnosen stilles over et par samtaler med under en uges mellemrum, med mindre patienten er meget forpint eller selvmordsfarlig </li> <li>Ved anden samtale kan medikamentel behandling indledes, hvis indiceret: <ul> <li>Start med et <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a> med mindre anamnestiske forhold tilsiger brug af andet antidepressivum, ved moderat eller svær depression, evt. tidligere ved somatiske symptomer og ved langvarig lidelse</li> </ul> </li> <li>Opfølgning bør ske med ny samtale indenfor en uge<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2007/referenceprogram-for-unipolar-depression-hos-voksne---udarbejdet-af-en-arbejdsgruppe-nedsat-af-sekre" data-type="other-reference" data-value="Sundhedsstyrelsen. Referenceprogram for Unipolar depression hos voksne. København: 2007" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2007/referenceprogram-for-unipolar-depression-hos-voksne---udarbejdet-af-en-arbejdsgruppe-nedsat-af-sekre" title="Sundhedsstyrelsen. Referenceprogram for Unipolar depression hos voksne. København: 2007"><sup>8</sup></a> </li> <li>Medicinsk behandling bør aldrig stå alene </li> <li>Det er vigtigt at undersøge for selvmordstanker i den første tid af behandlingsforløbet, især hos unge. Derfor er hyppige samtaler indiceret - også for at støtte patienten mht. øvrige bivirkninger, der som oftest er værst i starten af behandlingen </li> <li>Ved dystymi er medikamenter effektive, og anbefales ofte som første valg<a title="Lima MS, Moncrieff J. Drugs versus placebo for dysthymia (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 4, 2000. Oxford: Update Software." href=" " data-value="Lima MS, Moncrieff J. Drugs versus placebo for dysthymia (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 4, 2000. Oxford: Update Software." data-type="other-reference"><sup>12</sup></a> <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a> og <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243030">TCA</a> har samme effekt, men der er færre bivirkninger ved SSRI </li> <li>Meta-analyse af 15 studier viser, at antidepressiva er effektive ved dysthymi<a title="Lima MS, Moncrieff J. Drugs versus placebo for dysthymia (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 4, 2000. Oxford: Update Software." href=" " data-value="Lima MS, Moncrieff J. Drugs versus placebo for dysthymia (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 4, 2000. Oxford: Update Software." data-type="other-reference"><sup>12</sup></a> <ul> <li>Resultaterne viste, at i gennemsnit havde 3 af 4 patienter effekt</li> </ul> </li> <li>Dystymi er en kronisk tilstand. Der er god effekt af medicin på kort sigt, men der mangler data for effekt af behandlingen på lang sigt<a title="Lima MS, Moncrieff J. Drugs versus placebo for dysthymia (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 4, 2000. Oxford: Update Software." href=" " data-value="Lima MS, Moncrieff J. Drugs versus placebo for dysthymia (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 4, 2000. Oxford: Update Software." data-type="other-reference"><sup>12</sup></a></li> </ul> </li> </ul> <h3>Psykoterapeutisk behandling</h3> <ul> <li>Effekten af de forskellige former for psykoterapi svarer nogenlunde til effekten af den medicinske behandling af depression, i hvert fald for de lette til moderate depressioner. For de sværere depressioner er effekten af psykoterapi dårligt dokumenteret og formentligt usikker i modsætning til den medicinske behandling</li> <li>Psykoterapi og medicinsk antidepressiv behandling kan med fordel kombineres<a title="Huhn M, Tardy M, Spineli LM, Kissling W, Förstl H, Pitschel-Walz G, Leucht C, Samara M, Dold M, Davis JM, Leucht S, Efficacy of pharmacotherapy and psychotherapy for adult psychiatric disorders: a systematic overview of meta-analyses. JAMA Psychiatry 2014;71(6): 706-15" href=" " data-url="reference-link" data-value-piped="Huhn M, Tardy M, Spineli LM, Kissling W, Förstl H, Pitschel-Walz G, Leucht C, Samara M, Dold M, Davis JM, Leucht S|Efficacy of pharmacotherapy and psychotherapy for adult psychiatric disorders: a systematic overview of meta-analyses|JAMA Psychiatry|2014|71(6)|706-15" data-value="Huhn M, Tardy M, Spineli LM, Kissling W, Förstl H, Pitschel-Walz G, Leucht C, Samara M, Dold M, Davis JM, Leucht S, Efficacy of pharmacotherapy and psychotherapy for adult psychiatric disorders: a systematic overview of meta-analyses. JAMA Psychiatry 2014;71(6): 706-15" data-type="journal-reference"><sup>13</sup></a></li> </ul> <h4> Korttidsterapier </h4> <ul> <li>Kognitiv terapi og interpersonel psykoterapi er såkaldte korttidsterapier. Det vil sige, at de som regel strækker sig over omkring 12-15 gange, een gang om ugen</li> <li>Efterhånden er mange psykiatere og psykologer udlært i disse terapiformer. Nogle praktiserende læger har også lært sig disse psykoterapeutiske teknikker på kurser og gennem supervision</li> </ul> <p><strong>Interpersonel terapi</strong></p> <ul> <li>Interpersonel terapi blev opfundet af psykiaterne Klermann og Weissmann og har i store undersøgelser gennem 80'erne og 90'erne vist sin værdi inden for depressionsbehandling</li> <li>Behandlingen udspringer af den psykoanalytiske tankegang og er først og fremmest centreret om forholdet til betydningsfulde og nærtstående personer. Det er der to argumenter for: <ul> <li>For det første er det en gammel erfaring, at depressioner af og til udvikles netop på grund af et problematisk forhold til ens kæreste, ægtefælle, forældre eller børn</li> <li>For det andet, uanset hvad depressionen skyldes, vil den næsten altid påvirke dette forhold i en uheldig retning, sådan at situationen efterhånden går mere og mere i hårdknude</li> </ul> </li> <li>Terapien sætter derfor fokus på patientens aktuelle livsomstændigheder og forhold til nærtstående. Terapeuten er aktiv og strukturerende, og undervisning om depressionens natur og behandling indgår som en vigtig del af terapien</li> </ul> <p> <strong>Kognitiv terapi </strong></p> <ul> <li>Kognitiv terapi fokuserer på, hvad patienten tænker om sig selv og sine vanskeligheder. Metoden har specielt været brugt ved depression og angst. Terapeuten er aktiv og strukturerende og der gives ofte ”hjemmearbejde” for. Dvs. øvelser og lignende, som patienten skal udføre mellem sessionerne</li> <li>Teknikken blev opfundet af psykiateren Aron T. Beck i 50’erne og fokuserer på, at mennesker, som bliver deprimerede, oftest har en tendens til at tænke negativt om sig selv og fortolke det de oplever på en negativ måde. De føler, de ikke kan slå til, og måske, at de er moralsk forkastelige, og glemmer let de positive sider, der trods alt er. De føler også ofte, at andre ser ned på dem og undgår dem</li> <li>Oftest tager terapeuten og patienten udgangspunkt i at udforske, hvilke tanker eller forestillingsbilleder, der udløser de negative reaktioner. Der lægges vægt på at finde alternative fortolkningsmuligheder, som kan erstatte dem, der udløser de negative følelser. Man tager udgangspunkt i de positive sider og færdigheder, patienten har, men som hun slet ikke kan få øje på i alt det negative. De negative tanker, patienten har om sig selv, har ofte rod i tidligere oplevelser og erfaringer</li> <li>Det er vigtigt, at patienten derefter afprøver disse nye måder at tænke på i dagligdags situationer, og det er her ”hjemmearbejdet” kommer ind. Ved næste terapisession drøfter terapeuten og patienten de nye erfaringer. Ofte kombineres hjælp til at tænke anderledes med hjælp til at handle anderledes. På den måde oplever patienten gradvist at kunne mestre vanskelige situationer og får dermed højere tanker om sig selv</li> </ul> <p><strong>Mindfulness Baseret Kognitiv terapi (MBKT)</strong></p> <ul> <li>Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT) er et videnskabeligt program udviklet i England i 1990'erne til personer med tilbagevendende depressioner, og er en gruppebaseret psykologisk intervention<a href=" " data-type="book-reference" data-value="Videbech P et al. Psykiatri - en lærebog om voksnes psykiske sygdomme. København: Fadl's forlag; 2018" data-value-piped="Videbech P et al|Psykiatri - en lærebog om voksnes psykiske sygdomme|København|Fadl's forlag|2018" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Videbech P et al. Psykiatri - en lærebog om voksnes psykiske sygdomme. København: Fadl's forlag; 2018"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="van der Velden AM, Scholl J, Elmholdt EM, Fjorback LO, Harmer CJ, Lazar SW, O'Toole MS, Smallwood J, Roepstorff A, Kuyken W, Mindfulness Training Changes Brain Dynamics During Depressive Rumination: A Randomized Controlled Trial. Biol Psychiatry 2023;93: 233-242" data-value-piped="van der Velden AM, Scholl J, Elmholdt EM, Fjorback LO, Harmer CJ, Lazar SW, O'Toole MS, Smallwood J, Roepstorff A, Kuyken W|Mindfulness Training Changes Brain Dynamics During Depressive Rumination: A Randomized Controlled Trial.|Biol Psychiatry|2023|93|233-242|36328822" data-url="reference-link" data-pubmedid="36328822" title="van der Velden AM, Scholl J, Elmholdt EM, Fjorback LO, Harmer CJ, Lazar SW, O'Toole MS, Smallwood J, Roepstorff A, Kuyken W, Mindfulness Training Changes Brain Dynamics During Depressive Rumination: A Randomized Controlled Trial. Biol Psychiatry 2023;93: 233-242"><sup>14</sup></a>.</li> <li>Behandlingen forløber over 8 uger med et ugentligt fremmøde af 2 timers varighed i en gruppe med op til 15 deltagere undervist af en læge, psykolog eller sygeplejerske med erhvervet kompetencer til at undervise i MBKT</li> <li>Undervisningen er en kombination af psykoedukation, mindfulness, meditation og yoga. Mellem undervisningsgange er der ca en times hjemmearbejde dagligt, bestående af øvelser bl.a. inkluderende mindfulness, meditation og yoga. Deltagerne lærer herigennem færdigheder til at reducere depressive symptomer og risikoen for tilbagefald<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="van der Velden AM, Scholl J, Elmholdt EM, Fjorback LO, Harmer CJ, Lazar SW, O'Toole MS, Smallwood J, Roepstorff A, Kuyken W, Mindfulness Training Changes Brain Dynamics During Depressive Rumination: A Randomized Controlled Trial. Biol Psychiatry 2023;93: 233-242" data-value-piped="van der Velden AM, Scholl J, Elmholdt EM, Fjorback LO, Harmer CJ, Lazar SW, O'Toole MS, Smallwood J, Roepstorff A, Kuyken W|Mindfulness Training Changes Brain Dynamics During Depressive Rumination: A Randomized Controlled Trial.|Biol Psychiatry|2023|93|233-242|36328822" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="van der Velden AM, Scholl J, Elmholdt EM, Fjorback LO, Harmer CJ, Lazar SW, O'Toole MS, Smallwood J, Roepstorff A, Kuyken W, Mindfulness Training Changes Brain Dynamics During Depressive Rumination: A Randomized Controlled Trial. Biol Psychiatry 2023;93: 233-242"><sup>14</sup></a><br> Nyere studier tyder på, at MBKT kan være gavnlig for personer med akutte symptomer på depression<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Goldberg SB, Tucker RP, Greene PA, Davidson RJ, Wampold BE, Kearney DJ, Simpson TL, Mindfulness-based interventions for psychiatric disorders: A systematic review and meta-analysis. Clin Psychol Rev 2018;59: 52-60" data-value-piped="Goldberg SB, Tucker RP, Greene PA, Davidson RJ, Wampold BE, Kearney DJ, Simpson TL|Mindfulness-based interventions for psychiatric disorders: A systematic review and meta-analysis.|Clin Psychol Rev|2018|59|52-60|29126747" data-url="reference-link" data-pubmedid="29126747" title="Goldberg SB, Tucker RP, Greene PA, Davidson RJ, Wampold BE, Kearney DJ, Simpson TL, Mindfulness-based interventions for psychiatric disorders: A systematic review and meta-analysis. Clin Psychol Rev 2018;59: 52-60"><sup>15</sup></a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Tickell A, Ball S, Bernard P, Kuyken W, Marx R, Pack S, Strauss C, Sweeney T, Crane C, The Effectiveness of Mindfulness-Based Cognitive Therapy (MBCT) in Real-World Healthcare Services. Mindfulness (N Y) 2020;11: 279-290" data-value-piped="Tickell A, Ball S, Bernard P, Kuyken W, Marx R, Pack S, Strauss C, Sweeney T, Crane C|The Effectiveness of Mindfulness-Based Cognitive Therapy (MBCT) in Real-World Healthcare Services.|Mindfulness (N Y)|2020|11|279-290|32064009" data-url="reference-link" data-pubmedid="32064009" title="Tickell A, Ball S, Bernard P, Kuyken W, Marx R, Pack S, Strauss C, Sweeney T, Crane C, The Effectiveness of Mindfulness-Based Cognitive Therapy (MBCT) in Real-World Healthcare Services. Mindfulness (N Y) 2020;11: 279-290"><sup>16</sup></a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="van der Velden AM, Scholl J, Elmholdt EM, Fjorback LO, Harmer CJ, Lazar SW, O'Toole MS, Smallwood J, Roepstorff A, Kuyken W, Mindfulness Training Changes Brain Dynamics During Depressive Rumination: A Randomized Controlled Trial. Biol Psychiatry 2023;93: 233-242" data-value-piped="van der Velden AM, Scholl J, Elmholdt EM, Fjorback LO, Harmer CJ, Lazar SW, O'Toole MS, Smallwood J, Roepstorff A, Kuyken W|Mindfulness Training Changes Brain Dynamics During Depressive Rumination: A Randomized Controlled Trial.|Biol Psychiatry|2023|93|233-242|36328822" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="van der Velden AM, Scholl J, Elmholdt EM, Fjorback LO, Harmer CJ, Lazar SW, O'Toole MS, Smallwood J, Roepstorff A, Kuyken W, Mindfulness Training Changes Brain Dynamics During Depressive Rumination: A Randomized Controlled Trial. Biol Psychiatry 2023;93: 233-242"><sup>14</sup></a> behandlingsresistent depression og personer med størst risiko for tilbagefald</li> </ul> <p>I alle tre former for terapi er der et betydeligt psykoedukativt islæt. Dvs. grundig information om depressionen, dens symptomer og påvirkning af patienten er vigtig.</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad du bør informere patienten om</h3> <ul> <li>Formidle behandlingsoptimisme i forhold til depression og angstlidelser </li> <li>Informer om sygdommens natur og hyppighed </li> <li>Noget mindre optimisme ved dystymi på grund af tilstandens kroniske natur</li> </ul> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=E4C45E5D275F40AC96AB80689A51AAE1&_z=z">Information om depression</a> </li> <li> <a href="http://www.depressionsforeningen.dk/">Depressionsforeningen</a> </li> <li> <a href="http://www.psykiatrifonden.dk/">Psykiatrifonden</a></li> <li>Videbech P: Hvad er Depression? FADLs forlag; 2020</li> <li> Videbech P et al. . Psykiatri – en lærebog om voksnes psykiske sygdomme. København: FADLs forlag; 2023</li> <li> Rosenberg R & Videbech P. Klinisk Neuropsykiatri - fra molekyle til sygdom. København: FADLs forlag; 2018</li> <li>Bog: Mindfulness-baseret kognitiv terapi mod depression: Mark G Williams og John Teasdale</li> </ul> <h2>Kliniske vejledninger</h2> <ul> <li>Sundhedsstyrelsens <a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2007/referenceprogram-for-unipolar-depression-hos-voksne---udarbejdet-af-en-arbejdsgruppe-nedsat-af-sekre">referenceprogram for unipolar depression hos voksne</a> (2007) </li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" target="_blank">Rådet for Anvendelse af Dyr sygehusmedicin: Antidepressiv medicin. Baggrundsnotat, 2015</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/fagperson/retningslinjer-og-procedurer/nka-og-nkr/puljefinansierede-nkr/vanskeligt-behandlelig-depression" target="_blank">National Klinisk Retningslinje for vanskelig behandlelig depression. Sundhedsstyrelsen 2020</a></li> <li><a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2016/NKR-depression/Endelig-NKR-unipolar-depression-til-web.ashx?la=da&hash=7C05C96A1CEE143FBA8C5C7F8F0947A516BED9C2">National Klinisk Retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression. Sundhedsstyrelsen 2016</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=1F9A89BB4CD44AF299B719EC765266B4&_z=z">Major Depression Inventory (MDI)</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=2F328ABCCE174CD9AD6A75F6C4481FD7&_z=z">Geriatrisk depressionsskala</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">3109</TextField> <TextField Name="PageTitle">Depression: diagnostik og behandling</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Depressionsfølelse</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-10-27T12:47:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{5531EBCE-6AFF-4BA4-87EC-A9AC835E7AFD}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">F32, F320, F321, F322, F323, F328, F329, F33, F330, F331, F332, F333, F334, F338, F339, F34, F340, F341, F348, F349, F38, F380, F381, F388, F39</TextField> <TextField Name="ICPC2">P76</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="MetaTagTitle">Lægehåndbogen - Depressionsfølelse - sundhed.dk</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">deprimerede, depression, Depressionsfølelse, dystymi, nedstemthed, trist, dysthymi</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
48.118 characters