smittefare-ved-arbejde-med-dyr
Portal
/
Laegehaandbogen
/
arbejdsmedicin
/
arbejdsrelaterede-eksponeringer
/
kemiskbiologisk
/
smittefare-ved-arbejde-med-dyr
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
arbejdsrelaterede-sygdomme
bilag
arbejdsrelaterede-eksponeringer
bilag
fysisk-ergonomisk
kemiskbiologisk
arbejde-i-varme
asbest-arbejdseksponering
bekaempelsesmidler-pesticider-og-arbejdsmiljoe
betonstoev-og-helbredseffekter
bly-arbejdsmaessig-eksponering
epoxy-arbejdseksponering
indeklima-og-arbejdsmiljoe
isocyanater-arbejdseksponering
gummikemikalier-og-latex
melstoev-og-arbejdsmiljoe
nanopartikler-og-arbejdsmiljoe
narkosegasser-arbejdseksponering
opfoelgning-paa-stikskader
oploesningsmidler-arbejdseksponering
ozon
skimmelsvampe-arbejdsindeklima
smittefare-andre-erhverv-end-sundhedssektor
smittefare-for-sundhedspersonale
smittefare-ved-arbejde-med-dyr
smittefare-ved-erhvervsrejser
smitte-og-erhverv-en-oversigt
svovlbrinte-arbejdseksponering
traestoev-arbejdseksponering
vaadt-arbejde
psykosocialt
helbredsovervaagning-og-attester
patientinformation
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{56F34E6A-7767-44AB-B810-9B47CD43542B}" Name="smittefare-ved-arbejde-med-dyr" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{EB286583-D926-4579-B7F2-B55D05DEA5F0}" SortOrder="1900" PublishDate="2011-01-21T11:59:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <ul> <li>Bakterier, svampe, parasitter, virus og prioner, som kan overføres fra dyr til mennesker eller omvendt, kaldes zoonotiske agentia, og kan føre til sygdom (<a href="~/link.aspx?_id=4167A76DFB9E4E29A05398FEBBCE940D&_z=z">zoonoser</a>) også hos mennesker </li> <li>WHO har registreret mere end 200 forskellige zoonoser på verdensplan </li> <li>Smittemåden kan være </li> <li>- gennem sår i huden, herunder via bid eller stik </li> <li>- gennem munden, fx forkert eller manglende brug af værnemidler ved højtryksspuling </li> <li>- gennem luften, fx ved indånding af aerosoler eller støv, der indeholder smittestoffer<a href="%20" title="Håndbog om zoonoser - om hvordan sygdomme, der smitter fra dyr til mennesker, undgås. Branchevejledning udarbejdet i et samarbejde mellem flere branchearbejdsmiljøråd, Danmarks Fødevareforskning, Zoonosecentret og Statens Serum Institut. 2006" data-value="Håndbog om zoonoser - om hvordan sygdomme, der smitter fra dyr til mennesker, undgås. Branchevejledning udarbejdet i et samarbejde mellem flere branchearbejdsmiljøråd, Danmarks Fødevareforskning, Zoonosecentret og Statens Serum Institut. 2006" data-type="other-reference">1</a></li> </ul> <h2>Udsatte erhverv<a href="%20" title="Håndbog om zoonoser - om hvordan sygdomme, der smitter fra dyr til mennesker, undgås. Branchevejledning udarbejdet i et samarbejde mellem flere branchearbejdsmiljøråd, Danmarks Fødevareforskning, Zoonosecentret og Statens Serum Institut. 2006" data-value="Håndbog om zoonoser - om hvordan sygdomme, der smitter fra dyr til mennesker, undgås. Branchevejledning udarbejdet i et samarbejde mellem flere branchearbejdsmiljøråd, Danmarks Fødevareforskning, Zoonosecentret og Statens Serum Institut. 2006" data-type="other-reference">1</a></h2> <ul> <li>Dyrlæger </li> <li>Landmænd med dyrehold</li> <li>Gartnere </li> <li>Fjerkræslagterier, fjerkræopdræt </li> <li>Kød- og fiskeindustrien </li> <li>Husdyrhold </li> <li>Salg af kæledyr, dyrepassere</li> <li>Laboratoriepersonale</li> <li>Fisk- og havbrug </li> <li>Pelsindustrien </li> <li>Dambrug </li> <li>Hotel- og restauration </li> <li>Mejerier </li> <li>Skovbrug, jagt og naturpleje </li> <li>Vandforsyning, spildevandsanlæg</li> </ul> <h2>Nogle zoonoser</h2> <ul> <li>I <a href="https://www.bfa-i.dk/kemi-og-biologi/allergi-og-beskyttelse/haandbog-om-zoonoser">Branchevejledningen</a> nævnt nedenfor er en grundig gennemgang af mulige zoonoser i Danmark. Der er i vejledningen beskrevet smitteveje, sygdomsbilleder, udsatte erhvervsgrupper og forebyggelsesmuligheder. Flg. sygdomme gennemgås i vejledningen </li> <li>Zoonotiske sygdomme, hvor erhvervssmitte kan forekomme i Danmark: Bartonella (Katte-kradse-syge), Borrelia burgdorferi, Campylobacter, Capnocytophaga canimorsus, Chlamydophila abortus, Chlamydophila psittaci (Ornitose eller papegøjesyge), Cryptosporidium, Erysipelotrix rhusiopathiae (Svinerosen eller rødsyge), Flavivirus (Tick-borne Encephalitis, TBE), Francisella tularensis (Harepest), Giardia, Leptospira (Weils sygdom), Listeria monocytogenes, Ortopox (Kokopper), Parapox (Læbeskurv, orf og falske kokopper), Pasteurella, Salmonella, Sarcoptes scabiei (Skab, fnat), Streptococcus suis, Tinea corporis (Hudsvamp/ringorm), Toxoplasma gondii, Trichinella (Trikiner), Verocytotoksin producerende Escherichia coli, Yersinia enterocolitica. MRSA </li> <li>Zoonotiske sygdomme, som er sjældne, eller som ikke forekommer i Danmark: Ascaris suum (Svinets spolorm), Bacillus anthracis (Anthrax/miltbrand), Brucella abortus (Smitsom kalvekastning), Bændelorm, Clostridium tetani (Tetanus, stivkrampe), Coxiella burnetti (Q-feber), Influenza A, H5N1 (Aviær influenza/fugleinfluenza), Mycobacterium bovis (Kvægtuberkulose), Prioner (BSE, kogalskab), Rabies (Hundegalskab), Spækfinger, Toxocara canis (Hundens spolorm) </li> <li>Kun for få af ovennævnte sygdomme vides, hvor mange der i Danmark er smittet med disse sygdomme som følge af arbejdet </li> <li>Coxiella burnetti (Q-feber) blev tidligere anset for sjælden i DK men nyere danske undersøgelser har vist, at andelen af seropositive kvinder, der arbejder med husdyr (fx dyrlæger) eller har dyrebesætning er betydelig større end andelen i en tilfældig stikprøve af danske kvinder, hhv. 47,2 %, 32,2 % og 4,8 %. Der er dog aldrig konstateret et klinisk verificeret Q-feber udbrud i DK, ligesom seropositive kvinder ikke har højere forekomst af unormale graviditetsudfald<a href="%20" title="Nielsen SY et al, Prevalence of Coxiella burnetii in women exposed to livestock animals, Denmark, 1996-2002. Euro Surveill 2013;18: pii:20528" data-value="Nielsen SY et al, Prevalence of Coxiella burnetii in women exposed to livestock animals, Denmark, 1996-2002. Euro Surveill 2013;18: pii:20528" data-type="journal-reference" data-value-piped="Nielsen SY et al|Prevalence of Coxiella burnetii in women exposed to livestock animals, Denmark, 1996-2002|Euro Surveill|2013|18|pii:20528" data-url="reference-link">2</a><sup>,</sup><a href="%20" title="Nielsen SY et al, No excess risk of adverse pregnancy outcomes among women with serological markers of previous infection with Coxiella burnetii: evidence from the Danish Noational Birth Cohort. BNC Infect Dis 2013;13: 87" data-value="Nielsen SY et al, No excess risk of adverse pregnancy outcomes among women with serological markers of previous infection with Coxiella burnetii: evidence from the Danish Noational Birth Cohort. BNC Infect Dis 2013;13: 87" data-type="journal-reference" data-value-piped="Nielsen SY et al|No excess risk of adverse pregnancy outcomes among women with serological markers of previous infection with Coxiella burnetii: evidence from the Danish Noational Birth Cohort|BNC Infect Dis|2013|13|87" data-url="reference-link">3</a></li> <li><a href="%20" title="Nielsen SY et al, No excess risk of adverse pregnancy outcomes among women with serological markers of previous infection with Coxiella burnetii: evidence from the Danish Noational Birth Cohort. BNC Infect Dis 2013;13: 87" data-value="Nielsen SY et al, No excess risk of adverse pregnancy outcomes among women with serological markers of previous infection with Coxiella burnetii: evidence from the Danish Noational Birth Cohort. BNC Infect Dis 2013;13: 87" data-type="journal-reference" data-value-piped="Nielsen SY et al|No excess risk of adverse pregnancy outcomes among women with serological markers of previous infection with Coxiella burnetii: evidence from the Danish Noational Birth Cohort|BNC Infect Dis|2013|13|87" data-url="reference-link">I</a> landbruget er der et stigende antal ansatte, der bliver smittet med svine-MRSA (multiresistende stafylokokker). Der giver sjældent anledning til sygdomme hos de ansatte, og man er usikker på, om det smitter fra voksen til voksen. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning</li> </ul> <h2>Forebyggelse</h2> <ul> <li>Der foregår et betydeligt arbejde for at overvåge, kontrollere og bekæmpe zoonoser og zoonotiske agentia </li> <li>EU udvikler bestemmelser om særlige kontrolprogrammer for zoonotiske agentia og kræver årlig rapportering og opfølgning af alle lande i EØS-området </li> <li>Omfattende regulativer hørende hjemme i flere offentlige instanser tager sigte på at sikre ansatte og befolkningen mod zoonoser, herunder <a href="https://at.dk/">Arbejdstilsynet</a><a href="http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/u/c-0-18-udsaettelse-for-bakterier-svampe.aspx" title="Udsættelse for bakterier, svampe og andre mikroorganismer At-vejledning C.0.18 September 2006" data-value="Udsættelse for bakterier, svampe og andre mikroorganismer At-vejledning C.0.18 September 2006" data-type="other-reference" data-url="http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/u/c-0-18-udsaettelse-for-bakterier-svampe.aspx">4</a> og Fødevarekontrollen </li> <li>I alle dele af madfremstilling vil alle regler og kontroller, som hovedsagelig har til hensigt at beskytte forbrugerne mod zoonoser, også være med til at beskytte de ansatte i disse erhverv</li> </ul> <p><a rel="noopener noreferrer" href="https://dasam.dk/wp-content/uploads/2019/03/Q-feber.pdf" target="_blank">DSAM Q-feber</a></p>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">6281</TextField> <TextField Name="PageTitle">Smittefare ved arbejde med dyr</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Smittefare ved arbejde med dyr</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-01-09T15:07:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{C042F1AB-3493-4A8E-A60F-48BDEF2572C2}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">3</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Bakterier, svampe, parasitter, virus og prioner som kan overføres fra dyr til mennesker eller omvendt, kaldes zoonotiske agentia, og kan føre til sygdom (zoonoser) også hos mennesker.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\rith</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">bonde, dyrlæge, erysipeloid, fisker, nærings og nydelsesmiddelindustrien, smittefare, smittefare ved arbejde med dyr, veterinær, Zoonoser, dyr og smitte, dyresygdomme og smitterisiko</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
11.326 characters