angstlidelser-hos-boern-og-unge
Portal
/
Laegehaandbogen
/
boerne-og-ungdomspsykiatri
/
tilstande-og-sygdomme
/
kliniske-tilstande
/
angstlidelser-hos-boern-og-unge
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
tilstande-og-sygdomme
gennemgribende-udviklingsforstyrrelser
kliniske-tilstande
angstlidelser-hos-boern-og-unge
bipolare-lidelser-hos-boern-og-unge
depressive-lidelser-hos-boern-og-unge
posttraumatisk-belastningsreaktion-boern
selvmord-og-selvmordsforsoeg-hos-boern-og-unge
tvangslidelser-hos-boern-og-unge
sociale-problemer
spiseforstyrrelser
udadrettet-adfaerd
patientinformation
illustrationer
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{8CF327B4-7F79-4D83-82B2-3AA0F6A0F6A2}" Name="angstlidelser-hos-boern-og-unge" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{29B7D08C-4621-4047-844D-6A33F6AAD498}" SortOrder="100" PublishDate="2011-01-11T11:11:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <table style="height: 96px; width: 630px;"> <tbody> <tr> <td style="background-color: #dbe5f1; text-align: left;"> <strong>Diagnose</strong> <ul> <li>Gruppe af lidelser med psykiske og autonome angstsymptomer enten i form af generel ængstelse og bekymringstendens eller angst for specifikke hændelser fx. adskillelse fra forældrene, social bedømmelse af andre, panikanfald eller enkeltfobier</li> <li>Undgåelsesadfærd eller sikkerhedsadfærd er dominerende og ofte invaliderende</li> </ul> <strong>Behandling</strong> <ul> <li>Psykoedukation</li> <li>Kognitiv adfærdsterapi</li> <li>Medikamentel behandling</li> </ul> <strong>Henvisning</strong> <ul> <li>Ved alvorlige symptomer, hvor rådgivning og støtte, psykoedukation og psykologisk behandling i kommunalt regi ikke har ført til ændring, eller ved mistanke om psykiatrisk komorbiditet, der kræver udredning og/eller behandling i børnepsykiatrisk regi, skal barnet henvises til udredning og evt. behandling i en Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling eller ved en Børne- og Ungdomspsykiatrisk Speciallæge</li> </ul> </td> </tr> </tbody> </table> <h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <p>Angstlidelser hos børn og unge præsenterer sig forskelligt afhængigt af barnets udviklingstrin.</p> <p>Når angsttilstanden ligner det, som man ser hos voksne, anvendes de almene diagnostiske kriterier (ICD-10 kapitel DF 40 og DF 41).</p> <p>Når der er tale om normale udviklingstræk, som bliver abnormt forstærkede og hæmmer barnets eller den unges udvikling og daglige funktionsniveau, benyttes diagnoserne i ICD's kapitel F90-98 vedrørende Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom eller adolescens, nærmere bestemt DF93. Det gælder fx separationsangst, hvor angst for adskillelse optræder udover, hvad der er almindeligt hos mindre børn, og i et omfang der fx medfører skolevægring eller vedvarende fysiske symptomer ved adskillelse. </p> <h3>Angstlidelser som kan ses hos både børn og voksne</h3> <h4></h4> <h4>Agorafobi (DF 40.0)</h4> <p>Optræder sjældent hos børn og unge, men kan dog ses hos unge. Angstens omdrejningspunkt er frygt for at forlade hjemmet og befinde sig på offentlige steder. Der skal være angst i mindst 2 af følgende situationer: </p> <ul> <li>menneskemængder</li> <li>offentlige steder</li> <li>færden alene</li> <li>færden udenfor hjemmet</li> </ul> <p>Desuden skal der være mindst 2 fysiske angstsymptomer, heraf 1 autonomt, betydelig gene fra angst eller undgåelsesadfærd, erkendelse af angsten eller undgåelsen som overdreven eller urimelig, og symptomerne skal være begrænsede til de frygtede situationer. Psykose, affektive lidelser og organisk ætiologi skal være udelukket. </p> <p>Agorafobi kan optræde med og uden panikangst. </p> <h4>Socialfobi (DF 40.1)</h4> <p>Optræder i alle aldersgrupper fra adolescensen. Angstens omdrejningspunkt er frygt for at blive grinet af eller opføre sig pinligt. Kriterierne for diagnosen er:</p> <ul> <li>frygt for at blive genstand for andres kritiske opmærksomhed eller opføre sig pinligt, eller undgåelse af situationer hvor dette kunne ske</li> <li>mindst to angstsymptomer (fx vejrtrækningsbesvær, kvalme, svimmelhed eller uvirkelighedsfølelse), herunder mindst 1 autonomt (fx hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed) + mindst 1 af følgende:</li> <li>der skal være betydelig gene fra symptomer eller undgåelsesadfærd, erkendelse af angsten som overdreven eller urimelig, symptomerne skal være begrænsede til de frygtede situationer eller tanken herom, mens psykose, affektive lidelser og organisk ætiologi skal være udelukket</li> </ul> <h4>Enkeltfobi (DF 40.2)</h4> <p>Enkeltfobi kan forekomme i alle aldersgrupper og omfatter en intens, overdreven og vedvarende angst for specifikke objekter eller situationer eller fuldstændig undgåelse af sådanne objekter eller situationer. Hyppigt ses angst for højder, mørke, blod, dyr eller lukkede rum. </p> <p>Desuden skal der være: </p> <ul> <li>mindst 2 fysiske angstsymptomer ved udsættelses for situationen (fx vejrtrækningsbesvær, kvalme, svimmelhed eller uvirkelighedsfølelse), herunder mindst 1 autonomt (fx hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed)</li> <li>betydelig gene fra angst eller undgåelsesadfærd</li> <li>erkendelse af at angst eller undgåelse er overdreven eller urimelig (dette er nogle gange mindre tydeligt hos børn)</li> <li>symptomerne er begrænset til de frygtede situationer eller tanken herom</li> </ul> <p>Hvis angsten handler om sociale situationer, at forlade hjemmet eller adskillelse fra omsorgsperson benyttes hhv. diagnoserne socialfobi/socialangst, agorafobi eller abnorm separationsangst. </p> <h4>Panikangst (DF 41.0)</h4> <p>Panikangst kan ses i alle aldersgrupper, men er relativt sjældent før adolescensen.</p> <p>Der er tale om:</p> <ul> <li>tilbagevendende tilfælde af pludseligt indsættende panikagtig angst, som ikke er begrænset til særlige situationer</li> <li>angstsymptomer omfattende bl.a. hjertebanken, sveden, rysten, trykken i brystet, kvælningsfornemmelse, svimmelhed, uvirkelighedsfølelse og dødsangst</li> <li>mindst 4 panikanfald indenfor en 4 ugers periode med mindst 4 angstsymptomer, heraf mindst 1 autonomt</li> </ul> <h4>Generaliseret angst (DF 41.1) </h4> <p>Generaliseret angst ses i alle aldersgrupper. Angsten er her ikke begrænset til særlige situationer men en mere vedvarende "fri" angst, hvor personen er præget af nervøsitet, rysten, anspændthed, hjertebanken og svimmelhed samt bekymringstendens vedrørende dagligdags begivenheder og ofte for, at der skal ske noget med dem selv eller deres nærmeste. </p> <p>Der er tale om:</p> <ul> <li>symptomvarighed på mere end 6 mdr.</li> <li>tilstedeværelse af mindst 4 angstsymptomer (fx åndenød, svimmelhed, anspændthed, rastløshed, tendens til sammenfaren eller koncentrationsbesvær), heraf mindst 1 autonomt (fx hjertebanken, sveden, rysten eller er mundtørhed)</li> </ul> <p>Hvis symptomerne er bedre forklaret ved en anden angsttilstand, eller hvis de forekommer som led i en depressiv episode eller psykotisk lidelse, stiller man ikke diagnosen generaliseret angst.</p> <h3>Angstlidelser med debut i barndommen</h3> <h4>Abnorm separationsangst (DF 93.0)</h4> <p>Separationsangst opstår i tidlig barndom og angstens omdrejningspunkt er frygt for adskillelse fra en eller begge omsorgspersoner. </p> <p>Der skal være mindst 3 af følgende symptomer til stede: </p> <ul> <li>Vedvarende urealistisk frygt for tab af nærtstående (sygdom, død, bortgang)</li> <li>Vedvarende urealistisk frygt for adskillelse fra nærtstående pga. ydre forhold (farer vild, bliver kidnappet eller indlagt)</li> <li>Vægren mod at gå i skole af frygt for adskillelsen fra nærtstående</li> <li>bekymring for adskillelse om natten (vægrer sig mod at sove alene, vågner hyppigt for at kontrollere om nærtstående stadig er der, vægrer sig mod at sove uden for hjemmet)</li> <li>Frygt for at være alene hjemme om dagen</li> <li>Tilbagevendende angstdrømme med adskillelsestemaer</li> <li>Fysiske symptomer i forbindelse med adskillelse (mavesmerter, opkastning eller hovedpine)</li> <li>Excessiv emotionel reaktion forud for, under eller efter adskillelse</li> </ul> <p>Desuden skal symptomerne ifølge ICD-10 være opstået før 6-årsalderen, med mindst 4 ugers varighed og ikke skyldes andre psykiske lidelser eller være en del af en generaliseret angsttilstand. I praksis ses abnorm separationsangst dog også at kunne debutere hos lidt ældre børn. Hos disse har symptomerne før 6-årsalderen ofte været til stede men ligget under det klinisk diagnostiske niveau.</p> <h4>Fobisk angsttilstand i barndommen (DF 93.1)</h4> <p>Opstår på baggrund af angstfænomener i barndommen, som er typiske for forskellige udviklingsfaser, og som ses hos flertallet af alle børn, men som her optræder i en usædvanlig sværhedsgrad fx angst for hunde eller mørke. Ved denne diagnose er der ikke krav til specifikke symptomer, udover at der skal være tale om usædvanlig sværhedsgrad. </p> <p>Fobisk angst, som debuterer i barndommen, men som ikke er en normal del af den psykosociale udvikling, bør kodes som enkeltfobi DF 40.2.</p> <p><strong>Social angsttilstand (DF 93.2)</strong></p> <p>Opstår oftest i adolescensen og angstens omdrejningspunkt er frygt for fremmede eller socialt truende situationer. Tilstanden minder om socialfobi, som også kan ses hos voksne, men de diagnostiske kriterier hos børn og unge stiller færre krav om specifikke symptomer herunder autonome symptomer. </p> <p>De diagnostiske kriterier omfatter:</p> <p>Derudover skal symptomerne være opstået før 6-årsalderen med mindst 4 ugers varighed og må ikke skyldes andre psykiske lidelser eller være en del af en generaliseret angsttilstand.</p> <p><strong>Generaliseret angsttilstand i barndommen (DF 93.80)</strong></p> <p>Ved generaliseret angsttilstand er der tale om en mere generel men overdreven ængstelse og bekymringstendens, som ikke kan beherskes. Der er tale om bekymringer på flere forskellige områder fx om egen utilstrækkelighed, familiens ve og vel og nye og ukendte situationer, men bekymringerne kan også handle om globale forhold som naturkatastrofer, krig og hungersnød.</p> <ul> <li>Udover bekymringerne ses mindst 3 af følgende symptomer <ul> <li>rastløshed og anspændthed</li> <li>træthed eller øget trætbarhed</li> <li>koncentrationsbesvær</li> <li>irritabilitet</li> <li>muskelspændinger</li> <li>søvnforstyrrelser pga. ængstelse eller bekymring</li> </ul> </li> <li>Symptomerne skal være begyndt før 18-årsalderen, og derudover bør de medføre betydeligt ubehag eller funktionsnedsættelse, før diagnosen anvendes</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <p>9 årig pige beskrives tidligere som en lidt indadvendt og stille pige, men iøvrigt upåfaldende socialt og fagligt. Igennem det sidste halve år er hun blevet tiltagende ulykkelig og vred om morgenen, når hun skal i skole. Klager over mavepine og hovedpine hver morgen, hvilket har medført undersøgelse på pædiatrisk afdeling, hvor man ikke fandt nogen somatisk lidelse. Om dagen er hun irritabel og opfarende, og om aftenen ligger hun vågen i flere timer og spekulerer på, hvordan det skal gå næste dag. Taler længe med moderen om, hvordan hun skal tackle evt. konflikter med kammeraterne. Bekymrer sig om forældrenes helbred (faderen for nylig sat i behandling for hypertension) og familiens økonomi. Falder omsider i søvn, når moderen har beroliget hende længe, og en af forældrene lægger sig hos hende, eller hun må sove i deres seng. Efterhånden er det en kamp at få hende i skole, og forældrene føler, de nærmest må slæbe hende ind i klassen. Der er stort skolefravær.</p> <p>Når hun kommer i skole, har hun svært ved at koncentrere sig og virker træt og uoplagt. Socialt er hun blevet tiltagende stille og indadvendt. Har tidligere leget med et par enkelte piger, men er også begyndt at trække sig fra dem. I en periode, hvor klassen arbejdede med middelalderen, forlod hun flere gange klassen. Til læreren sagde hun, at hun havde ondt i maven, men til moderen fortalte hun, at hun frygtede, at der atter skulle opstå pest. Befinder sig bedst i hjemmet, når hele familien er hjemme om eftermiddagen. Her kan hun indimellem blomstre op og lege upåfaldende med sin storesøster. </p> <p>Her er tale om en generaliseret angsttilstand i barndommen DF 93.80</p> <h3>Udredning</h3> <ul> <li>Grundig sygehistorie, fra forældre og barnet (afhængig af udviklingsalder) og gerne fra lærer eller pædagog <ul> <li>symptombillede (hvad trigger symptomerne? hvilke bekymringstanker har barnet? kropslige reaktioner? barnets reaktioner på angst (undgåelse, sikkerhedsadfærd, søger beroligelse)) </li> <li>debuttidspunkt, herunder evt. udløsende eller vedligeholdende forhold inkl. belastninger i barnets/familiens liv </li> <li>familiedynamik (hvilken betydning kan familiens historie og samspillet i familien have for udvikling og vedligeholdelse af symptomerne/hvilken familiedynamik er opstået på baggrund af symptomerne - der er ofte tale om en gensidig påvirkning og årsag-virkning kan være svær at afklare. Undgå at det kommer til at handle om placering af skyld)</li> <li>indvirkning på dagliglivet, familien og grad af funktionshæmning</li> </ul> </li> <li>Udviklingsbeskrivelse, særligt i fht. udvikling af evt. komorbiditet</li> <li>Medicinsk sygehistorie og undersøgelse af evt. somatiske symptomer for at udelukke primær somatisk tilstand (hovedpine, mavesmerter, hjertebanken, svimmelhed etc.)</li> <li>Familiehistorie og dispositioner - forekomst af angst, depression eller tvangssymptomer</li> <li>Individuel undersøgelse <ul> <li>samtale med barnet/den unge</li> <li>evt. adfærdsobservation f.eks. legeobservation eller observation i skole eller børnehave (< ca. 9-10 år)</li> <li>når relevant - undersøgelse af komorbiditet</li> </ul> </li> <li>Eventuelt semistruktureret diagnostisk interview f.eks. K-SADS, PSE eller ADIS med forældre og barn/ung </li> <li>Eventuelt spørgeskemaer, som findes i udgaver til både børn og forældre. Brug gerne et skema til vurdering af symptombilledet (SCAS eller RCADS) og et til vurdering af funktionspåvirkningen (CALIS) <ul> <li>CALIS (Children's Anxiety Life Interference Scale) 6-12 år</li> <li>SCAS (Spence Children's Anxiety Scale) 8-15 år</li> <li>Spence Angstskala for børn fra 2-7 år, forældreudgave</li> <li>RCADS (Revised Children's Anxiety and Depression Scale) 8-18 år</li> </ul> </li> </ul> <ul> <li> <p>Ovenstående skemaer findes på dansk med scoringsvejledning her: </p> <ul> <li><a href="https://psy.au.dk/cebu/til-professionelle/spoergeskemaer-og-kliniske-interviews-til-fri-afbenyttelse/">Spørgeskemaer og kliniske interviews til fri afbenyttelse</a></li> <li><a href="https://psy.ku.dk/cfa/til-professionelle/testmaterialer/">Testmateriale</a></li> </ul> </li> </ul> <h4>Typiske træk</h4> <ul> <li>Udover den følelsesmæssige komponent i angst ses påvirkning af barnets tænkning, kropslige reaktioner og adfærd: </li> <li>Tænkningen hos det angste barn er karakteriseret af <ol> <li>overvurdering af risikoen for, at en farlig situation opstår</li> <li>overvurdering af konsekvenserne ved en given situation </li> <li>undervurdering af egne evner til at håndtere en given situation. Dette kaldes ofte katastrofetanker </li> <li>Desuden er barnet præget af en opmærksomhedsmæssig bias med tendens til konstant at fokusere på faresignaler i omgivelserne. Tankerne er således næsten konstant præget af et angstfokus</li> </ol> </li> <li> <p>Barnets kropslige reaktioner kan være umiddelbare (fx hjertebanken, rysten, åndenød, sveden, svimmelhed, mavesmerter, kvalme og opkastning) eller mere langvarige (fx anspændthed, rastløshed, søvnbesvær, irritabilitet, koncentrationsbesvær). De kropslige reaktioner kan være voldsomme og meget ubehagelige, hvilket kan medvirke til at forstærke tendensen til katastrofetænkning både hos barnet og hos omgivelserne</p> </li> <li> <p>Adfærden hos det angste barn vil være præget af</p> <ol> <li>undgåelse af de frygtede situationer (fx skolevægring, social isolation, ophør af fritidsinteresser, klæber til forældrene)</li> <li>sikkerhedsadfærd (fx søger konstant beroligelse hos forældrene, overforbereder sig til oplæg i skolen eller laver lektier i timevis, drikker eller ryger hash før sociale sammenhænge)</li> </ol> <p>Hvis man forsøger at presse barnet til at ændre adfærd, uden samtidig at hjælpe det med at håndtere følelserne, kan man opleve voldsomme reaktioner i form af vrede eller tristhed</p> </li> <li> <p>De 4 komponenter i angsten (følelse, tanker, krop og adfærd) påvirker gensidigt hinanden, så der opstår en selv-vedligeholdende ond cirkel, hvor barnet pga. undgåelse og sikkerhedsadfærd ikke får nye erfaringer, der kan modbevise de urealistiske tanker. Behandling med kognitiv adfærdsterapi fokuserer således på 1) adfærden, hvor man støtter barnet til gradvist at udvise en mere modig adfærd, der kan give anledning til nye tanker og mindre angst, og 2) tænkningen, hvor man enten vil udfordre den angste tænkning og etablere en mere realistisk tænkning eller bestræbe sig på at betragte de angste tanker som tanker frem for virkelighed og dermed mindske deres indflydelse på adfærd og følelser</p> </li> <li>Ofte starter symptomerne gradvist, og både barnet og omgivelserne kan i forløbet have tilpasset sig symptomerne i udstrakt grad så undgåelse og sikkerhedsadfærd er blevet en accepteret del af barnets og familiens liv. Denne undgåelses- og sikkerhedsadfærd bliver mere og mere indgribende i barnets dagligdag, f.eks. med hensyn til skolegang, samvær med jævnaldrende og familie og ved fritidsaktiviteter, så barnets daglige funktion, trivsel og livskvalitet bliver markant nedsat</li> <li>Typisk vil familien i høj grad blive påvirket af og inddraget i barnets angst</li> <li>Angst kan også opstå pludseligt, hvilket særligt ses ved fobier og panikanfald. Pludselig debut kan også ses ved svær belastning fx. i fbm. dødsfald, ulykker eller lignende</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Barnet beskriver en følelse af angst eller bekymringstendens, uden at en relevant risiko er til stede</li> <li>Undgåelse af situationer, der udefra synes ufarlige, men som hos barnet vækker voldsom angst (skolevægring, ophør af fritidsinteresser, social isolation, vil ikke forlade hjemmet, spiser ikke pga. angst for kvælning)</li> <li>Tidsrøvende eller på anden måde hæmmende sikkerhedsadfærd (søger konstant beroligelse eller forsikring, klæber til forældrene, kan kun være på skolen hvis en af forældrene er med, sender mange sms'er under adskillelse for at søge beroligelse, drikker før sociale sammenhænge, overforbereder oplæg, bruger urimeligt lang tid på lektier, søger hyppigt læge pga. bekymring for somatisk sygdom) </li> <li>Tilbagegang i skolefærdigheder eller selvstændighed</li> <li>Anspændthed, muskelspændinger</li> <li>Indsovningsbesvær, hyppige opvågninger</li> <li>Hukommelses- og koncentrationsbesvær</li> <li>Somatiske klager (oftest mavesmerter, hovedpine)</li> </ul> <h3>Somatisk undersøgelse</h3> <ul> <li>Der kan være behov for en supplerende udredning af primær somatisk tilstand, samt at berolige patient og forældre med, at eventuelle somatiske symptomer ikke skyldes en reel somatisk lidelse. Dog skal gentagne somatiske undersøgelser undgås, når somatisk forklaring på symptomerne er udelukket, idet somatisk undersøgelse kan blive en form for sikkerhedsadfærd, der virker vedligeholdende for symptomerne</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Afdække symptombilledet, herunder omfang og funktionshæmning evt. inddrage spørgeskemaer: <ul> <li>CALIS (Children's Anxiety Life Interference Scale) 6-12 år</li> <li>SCAS (Spence Children's Anxiety Scale) 8-15 år</li> <li>Spence Angstskala for børn fra 2-7 år, forældreudgave</li> <li>RCADS (Revised Children's Anxiety and Depression Scale) 8-18 år</li> </ul> </li> <li>Afdække evt. belastninger, herunder familiedynamik, skolerelaterede belastninger, kammeratskaber, misbrug m.v.</li> <li>Udelukke somatisk forklaring på symptomerne</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist</h3> <ul> <li>Det kan være relevant at inddrage <ul> <li>Skole/AKT mhp. af afsøge belastninger i skoleregi </li> <li>PPR mhp. at rådgive skolen ift. støtten til barnet og evt. afdække om der er generelle eller specifikke kognitive vanskeligheder, som kan medvirke til barnets belastningsgrad</li> <li>Socialforvaltningen mhp. at afhjælpe belastninger i familien </li> </ul> </li> <li>Speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri kan foretage <ul> <li>Semistruktureret diagnostisk interview (f.eks. K-SADS, PSE eller ADIS med forældre og barn/ung)</li> <li>Undersøgelse for børnepsykiatrisk komorbiditet </li> </ul> </li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=DA9841102C4A4FE0B26FEBA1DF09817A&_z=z">Depression</a> <ul> <li>Depression ses ofte som en komorbid tilstand til angstlidelser, og generaliseret angst er en risikofaktor for senere udvikling af depression. </li> <li>Angstsymptomer kan også optræde som en del af det depressive billede, uden at der er tale om en selvstændig angstlidelse. </li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=1031461BB07440D89571293FE5E1F22E&_z=z">OCD</a> <ul> <li>OCD ses ofte som en komorbid tilstand til angstlidelser, men angst som symptom ses også hyppigt ved OCD uden komorbid angstlidelse. Dette ses ikke mindst, når personen forsøger at gå imod tvangshandlingerne eller forhindres i at udføre dem. </li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3378A1965FF94CEE93A9B746158346F0&_z=z">Autismespektrumforstyrrelse</a> <ul> <li>Børn med autisme har ofte komorbide angsttilstande. Dette kan nogle gange forstås som barnets naturlige reaktion på en omverden, som ikke er tilpasset barnets grundlæggende vanskeligheder (autisme). I sådanne tilfælde må man først og fremmest sikre, at barnet får den rette specialpædagogiske støtte i fht. sin autisme. Andre gange er der tale om en komorbid angsttilstand, som kræver behandling i sig selv. Endelig kan symptomerne på autisme (social tilbagetrækning og undgåelse, påvirket socialt funktionsniveau og skyhed for fremmede) minde om symptomerne på social angst. Forskellen er bl.a., at et barn med social angst besidder grundlæggende evner til socialt samspil og kommunikation, mens disse evner er nedsatte hos et barn med autisme. Man må dog være opmærksom på, at et barn, der har haft social angst igennem det meste af barndommen, kan have underudviklede sociale kompetencer på baggrund af social undgåelse. </li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=9BB3F64811C84239847040BDDDA2CCC8&_z=z">Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)</a> <ul> <li>Børn med uerkendt ADHD eller børn, som ikke er velbehandlede (specialpædagogisk og evt. medikamentelt) for deres ADHD, kan udvikle angst på baggrund af belastninger dagligdagen. </li> </ul> </li> <li>Tilpasningsreaktion <ul> <li>Lettere angstsymptomer kan optræde i forbindelse med en tilpasningsreaktion eller en akut belastningsreaktion. I sådanne tilfælde er det væsentligt at afhjælpe belastningen frem for at iværksætte specifik angstbehandling. </li> </ul> </li> <li>Post traumatisk stresstilstand</li> <li>Psykotisk tilstand</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Dæmpe eller fjerne aktuelle symptomer</li> <li>Forhindre udvikling til mere kronisk angstlidelse</li> <li>Mindske evt. belastninger i barnets dagligdag, der virker udløsende eller vedligeholdende i fht. angst, herunder hjælp og støtte til familiemæssige og skolemæssige belastninger</li> <li>Udrede og behandle evt. psykiatrisk komorbiditet</li> <li>Fremme barnets normale udvikling på andre områder, hvilket vil give barnet mestringserfaringer og robusthed i fht. at modvirke tilbagefald</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Angst og frygt ses hyppigt som et forbigående træk hos børn og vil i disse tilfælde almindeligvis ikke kræve behandling men vejledning og rådgivning til forældrene</li> </ul> <p>Hvis der er tale om mere alvorlige og langvarige symptomer, der bliver indgribende i barnets og familiens dagligdag, behøver familien hjælp.</p> <ul> <li>Det er vigtigt først og fremmest at sikre, at barnets miljø er så trygt som muligt. Hvis barnet fx udsættes for mobning, vold eller højt konfliktniveau i hjemmet, eller hvis barnet har andre vanskeligheder (ADHD, autisme, svære indlæringsvanskeligheder) som ikke er tilstrækkeligt behandlede, kan der være behov for at sætte ind her, før man iværksætter mere specifik angstbehandling</li> <li>Derudover kan det selv i velfungerende familier være hjælpsomt at styrke fokus på, at barnets dagligdag er præget af forudsigelighed, nærvær og masser af anerkendelse. Dels fordi dette i sig selv kan afhjælpe lettere angst, dels fordi det udgør et godt afsæt for angstbehandlingen</li> </ul> <p>Forældre kan få gode tips til dette i bogen: <em>Fem gange mere kærlighed </em>af Martin Forster.</p> <p>Behandling af angstlidelser følger en stepped care model jf. <a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2017/forloebsprogram-for-boern-og-unge-med-angst-og-eller-depression">Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for børn og unge med angst og/eller depression.</a></p> <ul> <li>Alle familier med et barn med angst har brug for psykoedukation om angst</li> </ul> <p>Både barnet og barnets omgivelser har brug for at vide, at angstlidelser er almindelige, og de kan afhjælpes og behandles, men det kræver tid, motivation og energi. Hvis en reel forandring skal ske, kræver det ligeledes, at de voksne er parate til at ændre deres adfærd og mønstre. Det er vigtigt at genkende og identificere symptomerne som angst. Både barnet og de voksne skal være opmærksomme på, at når barnet bliver irritabelt, klæbende eller styrende, og når familien er stresset og presset, så er det angsten, og ikke barnet der er problemet.</p> <h4>Hovedprincipperne i psykoedukationen er at:</h4> <ul> <li>angst er en sund og naturlig følelse, som advarer os om fare</li> <li>hvis der er fare på færde, skal man afhjælpe det. Det kan fx. være mobning, konflikter i hjemmet, skolemæssige vanskeligheder eller andet</li> <li>hos nogle mennesker optræder angst, selvom der ikke er fare på færde, en såkaldt falsk alarm</li> <li>følelsen angst er knyttet til vores tænkning, kropslige oplevelser og handlinger. Når man derfor <strong>tænker, </strong>at noget er farligt, og at man ikke kan klare en bestemt situation, så <strong>føler</strong> man angst og <strong>mærker</strong> kroppen reagere fx. med hjertebanken og rysten. I den situation vil man <strong>gøre alt</strong> for at undgå det farlige eller sikre sig bedst muligt imod det</li> <li>det er klogt at undgå fare, hvis situationen fx er, at man skal løbe væk fra en flok brutale bøller med kæppe, som vil overfalde én. Hvis man derimod mærker angst i en masse situationer, hvor der ikke er så stor fare på færde, så risikerer man at bruge en hel del tid og kræfter på at undgå ting, som er ufarlige, og som måske i virkeligheden ville være sjove eller rare og kunne hjælpe en til en mere realistisk opfattelse af, hvor farlig en situation egentlig er. Nogle børn og unge er allermest bange for angsten i sig selv og glemmer, at selvom angst er meget ubehagelig, så er følelsen i sig selv ikke farlig</li> <li>angste tanker behøver derfor ikke nødvendigvis at følges af angste handlinger. Man kan øve sig i at skelne imellem reel fare og en falsk alarm </li> <li>angst bliver mindre, når man udholder den i et stykke tid, og når man gør ting flere gange (gradueret eksponering)</li> <li>angste tanker bliver mindre skræmmende, når man betragter dem som det, de er: tanker - og ikke nødvendigvis virkeligheden</li> <li>angst påvirker hele familien</li> </ul> <h4>Bøger til angstbehandling </h4> <p>Det er påvist, at såkaldt terapeutstøttet biblioterapi er virksomt hos omkring 40% af børn med angst, og der findes flere gode bøger til forældre om, hvordan man kan støtte sit angste barn.</p> <p>Til mindre børn anbefales bl.a.</p> <ul> <li><em>Når man bekymrer sig for meget </em>af David Huebner</li> </ul> <p>Forældre kan anbefales at læse en af nedenstående:</p> <ul> <li><em>Fri for angst</em> af Barbara Hoff Esbjørn </li> </ul> <ul> <li><em>Hjælp dit ængstelige barn</em> af Ronald M. Rapee</li> </ul> <h4>Der er ligeledes behov for rådgivning og vejledning af fx. barnets skole. </h4> <ul> <li>Hvis psykoedukation, rådgivning og vejledning af forældre, barn og skole ikke er tilstrækkelig, er der behov for et psykologisk behandlingsforløb. Et sådant forløb vil ofte være baseret på kognitiv adfærdsterapi, men fx familieterapi eller andre tiltag kan også være relevante. Denne behandling vil ofte finde sted i kommunalt regi jf. Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for børn og unge med angst og/eller depression</li> </ul> <ul> <li>Ved alvorlige symptomer, hvor rådgivning og støtte, psykoedukation og psykologisk behandling i kommunalt regi ikke har ført til ændring, eller ved mistanke om psykiatrisk komorbiditet, der kræver udredning og/eller behandling i børnepsykiatrisk regi, skal barnet henvises til udredning og evt. behandling i en Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling eller ved en Børne- og Ungdomspsykiatrisk Speciallæge</li> </ul> <h3>Retningslinjer for behandling </h3> <p>Sundhedsstyrelsen har i 2016 udgivet en <a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2016/NKR-behandling-af-angst-hos-b%C3%B8rn-og-unge/NKRAngst_publiceringsversion_111016.ashx?la=da&hash=5F77156A1193CBF774FB952D228DDBB10CD42865">National Klinisk Retningslinje (NKR) for behandling af socialfobi, separationsangst og generaliseret angst</a>. Heri gives en stærk anbefaling for kognitiv adfærdsterapi til børn og unge med disse angstlidelser</p> <ul> <li>Der blev ikke fundet forskel i effekten af henholdsvis individuel- og gruppeterapibaserede behandlingsprogrammer</li> <li>Det anbefales at anvende kognitiv adfærdsterapi frem for antidepressiva (SSRI) som førstevalg i behandlingen af børn og unge med angstlidelser</li> <li>Endvidere anbefales at tilbyde kognitiv adfærdsterapi alene frem for kombinationen af kognitiv adfærdsterapi og antidepressiva (SSRI), da det er meget usikkert, om der er yderligere effekt af kombinationsbehandlingen sammenlignet med kognitiv adfærdsterapi alene</li> <li>Forældrene bør altid inddrages i behandlingen, men omfanget af inddragelse vurderes ud fra barnets/den unges alder, familiedynamikken og barnets/den unges og familiens ønsker og muligheder</li> <li>Det angives som god praksis at overveje at supplere behandlingen med motion, vejrtræknings- og afspændingsøvelser</li> </ul> <p>Behandling af fobisk angst og panikangst indgår ikke i ovenstående NKR, men studier viser generelt god effekt af manualiseret kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser hos børn<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Arendt K, Thastum M, Hougaard E, Efficacy of a Danish version of the Cool Kids program: a randomized wait-list controlled trial.. Acta Psychiatr Scand 2016;133: 109-121" data-value-piped="Arendt K, Thastum M, Hougaard E|Efficacy of a Danish version of the Cool Kids program: a randomized wait-list controlled trial.|Acta Psychiatr Scand|2016|133|109-121|26016532" data-url="reference-link" data-pubmedid="26016532" title="Arendt K, Thastum M, Hougaard E, Efficacy of a Danish version of the Cool Kids program: a randomized wait-list controlled trial.. Acta Psychiatr Scand 2016;133: 109-121">1</a>.</p> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Afdække symptombilledet, herunder omfang og funktionshæmning </li> <li>Afdække evt. belastninger, herunder familiedynamik, skolerelaterede belastninger, kammeratskaber, misbrug m.v.</li> <li>Udelukke somatisk forklaring på symptomerne</li> <li>Give psykoedukation om angst</li> <li>Give støttende samtaler om håndtering af lettere angst</li> <li>Vejlede forældrene/den unge om at inddrage <ul> <li>Skole/AKT hvis der er belastninger eller mistrivsel i skolen</li> <li>PPR hvis der er brug for rådgivning til skolen i fht. støtten til barnet, eller for at afdække om der er generelle eller specifikke kognitive vanskeligheder, som kan medvirke til barnets belastningsgrad</li> <li>Socialforvaltningen mhp. at afhjælpe belastninger i familien</li> <li>PPR/socialforvaltning mhp. behandlingstilbud ved let/moderat angst </li> </ul> </li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Sæt dig ind i, hvad angst er (se kapitlet "Generelt om behandlingen" eller "Patientinformation") </li> <li>Fokuser på, hvad du gerne vil kunne gøre, og prøv om du kan begynde at snyde angsten ved gradvist at gøre lidt af det, som du gerne vil, selvom du er bange. Ros dig selv, når det lykkes for dig</li> <li>Gør andre ting i hverdagen, som er gode for dig. Fx kan du sørge for at få god søvn, sund mad, motion og frisk luft og være sammen med mennesker, du holder af. Det kan også være, at du samler kræfter ved at høre musik, male eller lave sport. Måske har du også brug for, at der bliver taget nogle andre hensyn i en periode, så du kan bruge energien på at kæmpe imod angsten</li> <li>Tal om din angst med én du har tillid til</li> <li>Hvis du udsættes for alvorlige belastninger i din dagligdag, så fortæl det til en voksen, som du har tillid til, så du kan få hjælp</li> <li>Undgå at bruge alkohol eller stoffer for at holde angsten på afstand. Det giver mere angst på lang sigt</li> <li>Søg behandling, hvis tilstanden ikke bedres ved de ting, du selv kan gøre </li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>Benyttes kun, hvis kognitiv adfærdsterapi og evt. anden psykoterapeutisk metode ikke har haft tilstrækkelig effekt</li> <li>Må kun iværksættes af speciallæge i børne-og ungdomspsykiatri</li> <li>Kombineres med fortsat kognitiv adfærdsterapi, såfremt dette er muligt. Ellers med psykoedukation og støtte </li> <li>Sundhedsstyrelsens vejledning om medikamentel behandling af børn og unge<a href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=210034" data-type="other-reference" data-value="SST vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser. VEJ nr 9733 af 09/07/2019" data-url="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=210034" title="SST vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser. VEJ nr 9733 af 09/07/2019">2</a> angiver <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a> præparater som førstevalgspræparat ved angstlidelser, hvor der er behov for medikamentel behandling. Der angives ikke et specifikt præparat. Da [DliActiveSubstance;5634;sertralin] anbefales som førstevalgspræparat ved behandling af OCD og [DliActiveSubstance;6072;fluoxetin] som førstevalg til børn og unge med depression, anbefales at benytte et af disse to præparater </li> <li>Den praktiserende læge kan evt. varetage vedligeholdelsesbehandling af stabil sygdom indenfor rammerne af en behandlingsplan fastlagt af speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <p>Der er påvist en lille forebyggende effekt af bl.a. generelle kognitivt adfærdsterapeutiske interventioner i skoleregi til forebyggelse af angst,<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B8CF327B4-7F79-4D83-82B2-3AA0F6A0F6A2%7D&ed=FIELD774276256&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H774276315&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Werner-Seidler A, Perry Y, Calear AL, Newby JM, Christensen H., School-based depression and anxiety prevention programs for young people: A systematic review and meta-analysis. Clin Psychol Rev. 2017;51: 30-47" data-value-piped="Werner-Seidler A, Perry Y, Calear AL, Newby JM, Christensen H.|School-based depression and anxiety prevention programs for young people: A systematic review and meta-analysis.|Clin Psychol Rev. |2017|51|30-47|27821267 " data-url="reference-link" data-pubmedid="27821267 " title="Werner-Seidler A, Perry Y, Calear AL, Newby JM, Christensen H., School-based depression and anxiety prevention programs for young people: A systematic review and meta-analysis. Clin Psychol Rev. 2017;51: 30-47">3</a> og enkelte studier viser større effekter.<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B8CF327B4-7F79-4D83-82B2-3AA0F6A0F6A2%7D&ed=FIELD774276256&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H774276315&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Martinsen KD, Rasmussen LMP, Wentzel-Larsen T, Holen S, Sund AM, Løvaas MES, Patras J, Kendall PC, Waaktaar T, Neumer SP, Prevention of anxiety and depression in school children: Effectiveness of the transdiagnostic EMOTION program.. J Consult Clin Psychol. 2019;87(2): 212-219" data-value-piped="Martinsen KD, Rasmussen LMP, Wentzel-Larsen T, Holen S, Sund AM, Løvaas MES, Patras J, Kendall PC, Waaktaar T, Neumer SP|Prevention of anxiety and depression in school children: Effectiveness of the transdiagnostic EMOTION program.|J Consult Clin Psychol. |2019|87(2)|212-219|30550301 " data-url="reference-link" data-pubmedid="30550301 " title="Martinsen KD, Rasmussen LMP, Wentzel-Larsen T, Holen S, Sund AM, Løvaas MES, Patras J, Kendall PC, Waaktaar T, Neumer SP, Prevention of anxiety and depression in school children: Effectiveness of the transdiagnostic EMOTION program.. J Consult Clin Psychol. 2019;87(2): 212-219">4</a> En tidlig indsats til forældre med generte og tilbagetrukne småbørn (højrisikogruppe), hvor forældrene støttes i at stimulere modig og selvstændig adfærd (Cool Little Kids) har vist god effekt ift. forebyggelse af emotionelle lidelser i skolealderen især hos piger<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B8CF327B4-7F79-4D83-82B2-3AA0F6A0F6A2%7D&ed=FIELD231264457&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H231264512&us=sitecore%5Cmeso&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Rapee RM, The preventative effects of a brief, early intervention for preschool-aged children at risk for internalising: follow-up into middle adolescence. J Child Psychol Psychiatry. 2013;54(7): 780-8" data-value-piped="Rapee RM|The preventative effects of a brief, early intervention for preschool-aged children at risk for internalising: follow-up into middle adolescence.|J Child Psychol Psychiatry. |2013|54(7)|780-8|23397984" data-url="reference-link" data-pubmedid="23397984" title="Rapee RM, The preventative effects of a brief, early intervention for preschool-aged children at risk for internalising: follow-up into middle adolescence. J Child Psychol Psychiatry. 2013;54(7): 780-8">5</a></p> <p>Selvom evidensen for forebyggelse endnu er begrænset, er der - med afsæt i de kendte risikofaktorer for angst - god klinisk fornuft i at styrke modig og selvstændig adfærd hos børn og afhjælpe forældres overbeskyttende eller afstandstagende/kritiserende opdragelses-stil. Desuden bør man støtte børn og familier i at tackle alvorlige belastninger og traumatiske hændelser bedst muligt.</p> <h2>Henvisning</h2> <p>Indsatsen for børn og unge med angsttilstande varetages i et samarbejde imellem kommunale aktører, almen praksis og børne- og ungdomspsykiatrien, som beskrevet i Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for børn og unge med angst og/eller depression<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B8CF327B4-7F79-4D83-82B2-3AA0F6A0F6A2%7D&ed=FIELD774276388&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H774276447&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Sundhedsstyrelsen, Forløbsprogram for børn og unge med angst og/eller depression. 2017;: " data-value-piped="Sundhedsstyrelsen|Forløbsprogram for børn og unge med angst og/eller depression||2017|||" data-url="reference-link" title="Sundhedsstyrelsen, Forløbsprogram for børn og unge med angst og/eller depression. 2017;: ">6</a> </p> <p>I programmet anbefales en model med graduerede (stepped care) indsatser:</p> <ul> <li>trin 1 - tidlig indsats <ul> <li>at kommunen, evt. i samarbejde med almen praksis eller anden relevant kompetence, foretager en faglig vurdering af barnet/den unge og på den baggrund tager stilling til, om barnet/den unge og familien har behov for en kommunal indsats, samt igangsætter og varetager indsatsen ved identificeret behov</li> </ul> </li> <li>trin 2 - uddybende vurdering og indsats <ul> <li>at kommunen, evt. i samarbejde med almen praksis eller anden relevant kompetence, foretager en uddybende faglig vurdering, og på den baggrund viderefører eller revurderer den socialfaglige, psykologiske og/eller pædagogiske indsats for barnet/den unge</li> </ul> </li> <li>trin 3 - udredning, diagnostik og behandling<br> <ul> <li>at børne- og ungdomspsykiatrien eller privatpraktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri foretager udredning og diagnosticering af barnet/den unge og formidler diagnosens indhold, den iværksatte behandling og resultater til kommunen og forældre</li> </ul> </li> <li>trin 4 - opfølgning <ul> <li>at kommunen i samarbejde med relevante fagprofessionelle omkring barnet/den unge løbende vurderer barnets/den unges behov for opfølgende indsatser med henblik på at mestre hverdagslivet</li> <li>at der indgås aftale mellem børne- og ungdomspsykiatrien og almen praksis eller privatpraktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri om eventuel videreførelse af og opfølgning på farmakologisk behandling</li> </ul> </li> </ul> <p>Barnet skal således henvises til børne- og ungdomspsykiatrien:</p> <ul> <li>Ved alvorlige symptomer herunder invaliderende undgåelsesadfærd, forpinthed og symptomer som hindrer barnets funktion i skole eller fritid, hvor rådgivning og støtte, psykoedukation og psykologisk behandling i kommunalt regi ikke har ført til ændring</li> <li>Ved mistanke om psykiatrisk komorbiditet, der kræver udredning og/eller behandling i børnepsykiatrisk regi</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <ul> <li>Opfølgning og evt. udtrapning af medikamentel behandling sker ifølge konkret plan fra speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri </li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Angstlidelse i barndommen er en risikofaktor for senere angst og affektive lidelser i voksenalderen</li> <li>Anden psykiatrisk lidelse (komorbiditet) er associeret med sværhedsgrad og funktionsnedsættelse af angst</li> <li>Behandlingsrespons påvirkes negativt af komorbid depression og autisme samt - særligt hos mindre børn - af forældres angst</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Vedvarende angstlidelse eller depression som hindrer normal udvikling og vigtige sociale erfaringer</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>En del patienter med angst bliver velfungerende, men uden behandling kan angstlidelser hos børn og unge blive kroniske eller tilbagevendende og associeres med en række alvorlige negative faktorer såsom nedsat livskvalitet, social og akademisk formåen, såvel som forøget risiko for udvikling af andre angstlidelser, depression, adfærdsforstyrrelser og misbrug senere i livet. Angstlidelser hos børn og unge er ligeledes forbundet med betydelige samfundsmæssige omkostninger <a href="http://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/~/media/7637E5A2ED0746FBA1E45245F8C1E430.ashx" data-type="other-reference" data-value="National klinisk retningslinje for behandling af angst hos børn og unge. Sundhedsstyrelsen. 2016" data-url=" http://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/~/media/7637E5A2ED0746FBA1E45245F8C1E430.ashx" title="National klinisk retningslinje for behandling af angst hos børn og unge. Sundhedsstyrelsen. 2016">7</a></li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger<a href=" http://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/~/media/7637E5A2ED0746FBA1E45245F8C1E430.ashx" data-type="other-reference" data-value="National klinisk retningslinje for behandling af angst hos børn og unge. Sundhedsstyrelsen. 2016" data-url=" http://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/~/media/7637E5A2ED0746FBA1E45245F8C1E430.ashx" title="National klinisk retningslinje for behandling af angst hos børn og unge. Sundhedsstyrelsen. 2016">7</a></h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Angst er en naturligt forekommende og livsvigtig følelse hos mennesker, som fungerer som advarselstegn i farlige situationer. Imidlertid manifesterer angst sig hos nogle personer i overdreven grad og blive hæmmende for udvikling og daglig funktion</li> <li>Angst kan således optræde som: <ul> <li>en naturligt forekommende følelse</li> <li>et symptom ved andre sygdomme såvel somatiske (fx AMI, akut astmaanfald) som psykiatriske (fx PTSD, belastningsreaktioner, psykose, depression) </li> <li>en egentlig angstlidelse enten alene eller komorbidt med andre psykiatriske lidelser (fx. andre angstlidelser, depression eller autisme) </li> </ul> </li> <li>Når der er tale om en angstlidelse, er symptomerne overdrevne i fht. den reelle risiko, og bare tanken om at blive udsat for den frygtede situation kan udløse både somatiske og psykiske symptomer. Personen, der lider af angst, vil gøre alt for at komme væk fra situationen eller undgå overhovedet at komme i den frygtede situation, og personen bruger megen tid på at bekymre sig herom</li> <li>Hos børn og unge forekommer de samme angsttilstande som hos voksne (DF40 - DF41). Derudover ses en række angsttilstande specifikke for børn og unge (DF93) inkluderende: <ul> <li>Abnorm separationsangst</li> <li>Fobisk angsttilstand i barndommen</li> <li>Socialangsttilstand</li> <li>Generaliseret angsttilstand i barndommen</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Angstlidelser er nogle af de hyppigst forekommende børne- og ungdomspsykiatriske tilstande. Lidelserne har ubehandlet ofte et kronisk forløb ind i voksenalderen. I et stort epidemiologisk studie af prævalensen af psykiske lidelser hos unge i USA fandt man, at angstlidelser var de hyppigst forekommende diagnoser<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Kessler RC, Avenevoli S, Costello EJ, Georgiades K, Green JG, Gruber MJ, He JP, Koretz D, McLaughlin KA, Petukhova M, Sampson NA, Zaslavsky AM, Merikangas KR, Prevalence, persistence, and sociodemographic correlates of DSM-IV disorders in the National Comorbidity Survey Replication Adolescent Supplement. Arch Gen Psychiatry 2012;69: 372-80" data-value-piped="Kessler RC, Avenevoli S, Costello EJ, Georgiades K, Green JG, Gruber MJ, He JP, Koretz D, McLaughlin KA, Petukhova M, Sampson NA, Zaslavsky AM, Merikangas KR|Prevalence, persistence, and sociodemographic correlates of DSM-IV disorders in the National Comorbidity Survey Replication Adolescent Supplement|Arch Gen Psychiatry|2012|69|372-80" data-url="reference-link" title="Kessler RC, Avenevoli S, Costello EJ, Georgiades K, Green JG, Gruber MJ, He JP, Koretz D, McLaughlin KA, Petukhova M, Sampson NA, Zaslavsky AM, Merikangas KR, Prevalence, persistence, and sociodemographic correlates of DSM-IV disorders in the National Comorbidity Survey Replication Adolescent Supplement. Arch Gen Psychiatry 2012;69: 372-80">8</a></li> <li>40-60 % af børn og unge med angstlidelser har komorbiditet i form af en anden psykisk lidelse, ofte en eller flere andre angstlidelser eller depression, men også fx. børn med autisme kan have en angstlidelse</li> <li>Angstlidelser forekommer hyppigst hos piger</li> <li>Baseret på forskellige studier findes nedenstående prævalensrater.<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Rapee RM, Schniering CA, Hudson JL, Anxiety disorders during childhood and adolescence: origins and treatment.. Annu Rev Clin Psychol 2009;5: 311-41" data-value-piped="Rapee RM, Schniering CA, Hudson JL|Anxiety disorders during childhood and adolescence: origins and treatment.|Annu Rev Clin Psychol|2009|5|311-41|19152496" data-url="reference-link" data-pubmedid="19152496" title="Rapee RM, Schniering CA, Hudson JL, Anxiety disorders during childhood and adolescence: origins and treatment.. Annu Rev Clin Psychol 2009;5: 311-41">9</a> Det skal dog tages i betragtning, at prævalensstudier viser meget varierende forekomster, og nogle velgennemførte studier rapporterer væsentligt højere forekomst særligt af fobisk angst og social fobi end det her angivne.<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B8CF327B4-7F79-4D83-82B2-3AA0F6A0F6A2%7D&ed=FIELD8052839931&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H8052839986&us=sitecore%5Cmeso&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Kessler RC, Avenevoli S, Costello EJ, Georgiades K, Green JG, Gruber MJ, He JP, Koretz D, McLaughlin KA, Petukhova M, Sampson NA, Zaslavsky AM, Merikangas KR, Prevalence, persistence, and sociodemographic correlates of DSM-IV disorders in the National Comorbidity Survey Replication Adolescent Supplement. Arch Gen Psychiatry 2012;69: 372-80" data-value-piped="Kessler RC, Avenevoli S, Costello EJ, Georgiades K, Green JG, Gruber MJ, He JP, Koretz D, McLaughlin KA, Petukhova M, Sampson NA, Zaslavsky AM, Merikangas KR|Prevalence, persistence, and sociodemographic correlates of DSM-IV disorders in the National Comorbidity Survey Replication Adolescent Supplement|Arch Gen Psychiatry|2012|69|372-80" data-url="reference-link" title="Kessler RC, Avenevoli S, Costello EJ, Georgiades K, Green JG, Gruber MJ, He JP, Koretz D, McLaughlin KA, Petukhova M, Sampson NA, Zaslavsky AM, Merikangas KR, Prevalence, persistence, and sociodemographic correlates of DSM-IV disorders in the National Comorbidity Survey Replication Adolescent Supplement. Arch Gen Psychiatry 2012;69: 372-80">8</a> Prævalensen er desuden aldersafhængig hvor fx. separationsangst er hyppigst hos yngre børn, mens socialangsttilstand hyppigere ses hos unge<br> <p>Angsttilstand hos børn og unge: 2,5-5 %: </p> <ul> <li>Separationsangst: 0,9 - 1,5 % </li> <li>Socialangsttilstand: 0,3 - 1,5 % </li> <li>Generaliseret angsttilstand i barndommen: 0,5 - 2,8 %</li> <li>Fobisk angsttilstand i barndommen 1 - 1,9 %</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese samt disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Angstlidelser har som flere andre psykiske lidelser en multifaktoriel ætiologi </li> <li>Der er holdepunkter for, at følgende baggrundsfaktorer bidrager<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Rapee RM, Schniering CA, Hudson JL, Anxiety disorders during childhood and adolescence: origins and treatment.. Annu Rev Clin Psychol 2009;5: 311-41" data-value-piped="Rapee RM, Schniering CA, Hudson JL|Anxiety disorders during childhood and adolescence: origins and treatment.|Annu Rev Clin Psychol|2009|5|311-41|19152496" data-url="reference-link" data-pubmedid="19152496" title="Rapee RM, Schniering CA, Hudson JL, Anxiety disorders during childhood and adolescence: origins and treatment.. Annu Rev Clin Psychol 2009;5: 311-41">9</a>,<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Marie Bee Hui Yap a,b,n , Pamela Doreen Pilkington a,b , Siobhan Mary Ryan a,b , Anthony Francis Jorm a, Parental factors associated with depression and anxiety in young people: A systematic review and meta-analysis. Journal of Affective Disorders 2014;156: 8-23" data-value-piped="Marie Bee Hui Yap a,b,n , Pamela Doreen Pilkington a,b , Siobhan Mary Ryan a,b , Anthony Francis Jorm a|Parental factors associated with depression and anxiety in young people: A systematic review and meta-analysis|Journal of Affective Disorders|2014|156|8-23|24308895" data-url="reference-link" data-pubmedid="24308895" title="Marie Bee Hui Yap a,b,n , Pamela Doreen Pilkington a,b , Siobhan Mary Ryan a,b , Anthony Francis Jorm a, Parental factors associated with depression and anxiety in young people: A systematic review and meta-analysis. Journal of Affective Disorders 2014;156: 8-23">10</a> <ul> <li>Genetiske faktorer</li> <li>Køn og alder</li> <li>Hæmmet og tilbagetrukket temperament</li> <li>Forældrenes adfærd (overbeskyttende, negativ/kritiserende, afstandstagende, højt konfliktniveau)</li> <li>Specifikke livserfaringer, herunder både akutte og kroniske belastninger</li> <li>Kognitive mestringsstrategier</li> <li>Familiens sociale tilpasning og mestring</li> </ul> </li> </ul> <p>Vær opmærksom på, at baggrundsfaktorerne interagerer indbyrdes, ligesom årsag-virkning kan være bidirektional. </p> <p>Fx ved vi, at overbeskyttende forældreadfærd kan give øget ængstelighed hos barnet, men også at voksne vil have tendens til at blive overbeskyttende overfor et barn med angst uanset forældrenes eget angstniveau.</p> <p>Vi ved også, at børn med angstlidelser har haft flere traumatiske livserfaringer end andre børn, men også her er der tale om et komplekst samspil. Det er fx vist, at børn med mange faldtraumer har mindre højdeskræk end børn med få skadestuebesøg. Her er der formentlig tale om at modige børn hyppigere klatrer højt op end mere forsigtige børn, og dermed hyppigere kommer til skade. Disse skader giver ikke anledning til øget angst, men virker måske snarere som en tilvænning til højder. Ligeledes er tandlægeskræk er i højere grad relateret til børns selvrapporterede oplevelse af ubehag end med indgrebets omfang. Her er der formentlig tale om, at barnets forventning om ubehag spiller ind på det oplevede ubehag og får betydning for, om barnets oplevelser af tandlægebesøg kommer ind i en positiv eller en negativ spiral. </p> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]<strong> </strong></p> <h2><strong></strong>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes der af skriftlig/internetbaseret patientinformation og selvhjælpsmateriale</h3> <ul> <li>Patienthåndbogen: <a href="~/link.aspx?_id=8A2F4B1B435643D99E7075C3D2FF76A2&_z=z">Information om angstlidelser hos børn og unge</a></li> <li>Angstforeningen: <a href="https://angstforeningen.dk/vaerikkebange/index.html">Materiale om angst hos børn og unge</a></li> <li>Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, AUH: <a href="https://www.psykiatrien.rm.dk/patient/information-om-psykiske-sygdomme/nar-du-er-barn-eller-ung/angst/">Pjece</a> om angst hos børn og unge</li> <li>Mindhelper: <a href="https://mindhelper.dk/tema/angst-og-stress/">Tema om angst og stress</a></li> </ul> <h3>Bøger</h3> <p>Til mindre børn anbefales:</p> <ul> <li>Når man bekymrer sig for meget af David Huebner</li> </ul> <p>Til forældre og unge anbefales:</p> <ul> <li>Fri for angst af Barbara Hoff Esbjørn</li> <li>Hjælp dit ængstelige barn af Ronald M. Rapee</li> </ul> <h3>Patientorganisationer</h3> <ul> <li><a href="http://angstforeningen.dk/" target="_blank">Angstforeningen</a></li> <li><a href="https://www.psykiatrifonden.dk/boern-unge.aspx">Psykiatrifonden</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>National klinisk retningslinje:<a href="http://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/~/media/7637E5A2ED0746FBA1E45245F8C1E430.ashx"> National klinisk retningslinje for behandling af angst hos børn og unge. Sundhedsstyrelsen. 2016</a> </li> <li>Sundhedsstyrelsen: <a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2019/vejledning-om-medikamentel-behandling-af-boern-og-unge-med-psykiske-lidelser">Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser, 2019</a></li> <li><a href="https://angstforeningen.dk/vaerikkebange/index.html">Angstforeningen</a></li> <li><strong></strong><a href="https://psy.au.dk/cebu/">Center for Psykologisk Behandling til Børn og Unge, AU</a></li> <li><a href="https://www.psy.ku.dk/cfa/">Center for angst, KU</a></li> <li><a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2017/forloebsprogram-for-boern-og-unge-med-angst-og-eller-depression">Forløbsprogram for børn og unge med angst og/eller depression</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<p> </p>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1041</TextField> <TextField Name="PageTitle">Angstlidelser hos børn og unge</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Angstlidelser hos børn og unge</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-02-14T09:59:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{CD03BD7C-5D69-4959-8F7D-7E63D8D847CD}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">F40.0, F40.1, F40.2, F41.0, F41.1, F93.0, F93.1, F93.2, F93.80</TextField> <TextField Name="ICPC2">P74, P01</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Angst er en naturligt forekommende og livsvigtig følelse hos mennesker, som fungerer som advarselstegn i farlige situationer.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\hath</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Angst, fobier, panik, seperationsangst, fobisk angst, social angst</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
65.972 characters