bipolare-lidelser-hos-boern-og-unge
Portal
/
Laegehaandbogen
/
boerne-og-ungdomspsykiatri
/
tilstande-og-sygdomme
/
kliniske-tilstande
/
bipolare-lidelser-hos-boern-og-unge
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
tilstande-og-sygdomme
gennemgribende-udviklingsforstyrrelser
kliniske-tilstande
angstlidelser-hos-boern-og-unge
bipolare-lidelser-hos-boern-og-unge
depressive-lidelser-hos-boern-og-unge
posttraumatisk-belastningsreaktion-boern
selvmord-og-selvmordsforsoeg-hos-boern-og-unge
tvangslidelser-hos-boern-og-unge
sociale-problemer
spiseforstyrrelser
udadrettet-adfaerd
patientinformation
illustrationer
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{ABAF95D1-61A8-42D0-BCC3-8C5AA125E737}" Name="bipolare-lidelser-hos-boern-og-unge" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{29B7D08C-4621-4047-844D-6A33F6AAD498}" SortOrder="200" PublishDate="2011-01-11T11:22:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier for hypomani og mani</h3> <ul> <li>Hypomani <ul> <li>A. Løftet eller irritabelt stemningsleje mindst 4 dage</li> <li>B. Mindst 3 af følgende, med nogen påvirkning af dagliglivsfunktioner: <ul> <li>Øget aktivitet eller rastløshed</li> <li>Øget taletrang</li> <li>Koncentrationsbesvær eller letafledelighed</li> <li>Nedsat søvnbehov</li> <li>Øget seksuel energi</li> <li>Købetrang, overmodig adfærd</li> <li>Øget selskabelighed, overfamiliaritet </li> </ul> </li> <li>C. Opfylder ikke kriterier for mani eller anden affektiv sindslidelse eller tilstand</li> <li>D. Organisk ætiologi udelukkes</li> </ul> </li> <li>Mani: <ul> <li>A. Opstemthed, eksaltation eller eretisme mindst 1 uge eller indlæggelse nødvendig</li> <li>B. Mindst 3 (4 ved eretisk stemning) af følgende med udtalt påvirkning af dagliglivsfunktioner: <ul> <li>Hyperaktivitet, rastløshed, uro</li> <li>Talepres</li> <li>Tankeflugt</li> <li>Hæmningsløs adfærd</li> <li>Nedsat søvnbehov</li> <li>Øget selvfølelse, grandiositet</li> <li>Distraktibilitet eller usamlethed</li> <li>Hensynsløs, uansvarlig adfærd</li> <li>Øget sex-drift</li> </ul> </li> <li>C. Ingen hallucinationer eller vrangforestillinger</li> <li>D. Organisk ætiologi udelukkes</li> </ul> </li> <li>Biopolar affektiv lidelse omfatter patienter med mindst to episoder med ændring i stemningsleje og aktivitetsniveau, hvoraf mindst en af episoderne har været en mani, hypomani eller en blandingstilstand</li> <li>Hos børn og unge kan det være mere vanskeligt at afgrænse affektive episoder end hos voksne</li> </ul> <h3>En diagnostisk udfordring</h3> <ul> <li>Bipolar lidelse er ofte vanskelig at opdage hos børn og unge</li> <li>Ubehandlet bipolar lidelse har imidlertid så mange alvorlige komplikationer, at det er vigtigt at behandlingen opstartes hurtigst muligt</li> <li>Tilstanden bør haves i mente ved en række problemer hos børn og unge som depression, ADHD, adfærdsproblemer, irritabilitet, humørsvingninger, tics, traumatisering og angst, særligt hvis der er affektiv lidelse eller alkohol- eller stofmisbrug i familien</li> <li>Ofte skal man følge patienten over nogen tid, før sikker diagnose stilles. Dagbog for humørsvingninger er da meget nyttig</li> <li>Diagnostik og behandling af bipolar lidelse er en specialistopgave</li> </ul> <h3>Symptomer og tegn</h3> <ul> <li>Bipolare lidelser hos børn og unge er karakteriseret ved alvorlige svingninger i stemningslejet </li> <li>Stemningsleje betyder en vedvarende ændring i følelsesmæssig status, som påvirker alle mentale områder og ikke påvirkes af ydre stimuli/ ændringer </li> <li>Bipolar affektiv sindslidelse karakteriseres ved 2 eller flere episoder, hvor mindst en episode er en mani, hypomani, eller blandingstilstand</li> <li>Depressionssymptomer er bl.a. nedsat energi eller dysfori, nedsat interesse, tristhed og træthed</li> <li>Manisymptomer er bl.a. opstemthed/irritabilitet, øget energi og øget aktivitet og nedsat søvnbehov i mindst 7 dage</li> <li>Hypomani symptomer er bl.a. lettere opstemthed/irritabilitet, øget energi og aktivitet i mindst 4 dage, men ofte ikke i en sådan grad at det forstyrrer uddannelses- eller arbejdsevnen eller er socialt kompromitterende</li> <li>Blandingsepisoder med samtidige maniske og depressive symptomer eller hurtig vekslen mellem maniske og depressive symptomer er særdeles hyppige hos børn og unge</li> <li>Unge med mani/hypomani kan optræde uden løftet stemningsleje, men i stedet med irritabelt stemningsleje</li> <li>Psykose, angst, irritabilitet, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser og suicidalitet kan ses i alle faser </li> </ul> <h3>Struktureret anamnese</h3> <ul> <li>Detaljeret om psykiske lidelser i familien</li> <li>Affektive lidelser eller periodisk alkohol- eller stofmisbrug, irritabilitet, angst, adfærdsproblemer</li> <li>Hvordan har symptomerne udviklet sig?</li> <li>Debut, forløb, svingninger, behandlingseffekt, men også kortlægning af udløsende og lindrende faktorer</li> <li>Dagbogsregistrering af humørsvingninger og søvn</li> </ul> <h3>Tillægsundersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Egen læge spørger den unge/barnet OG dets forældre om symptomer omkring humør, irritabilitet, vrede, søvn, spisning, energi, uro, rastløshed, mængden af aktiviteter på en dag</li> <li>Man kan med fordel bede patienten lave humørdagbog</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist</h3> <ul> <li>K-SADS interview (psykopatologisk-diagnostisk interview) med både forældre og den unge/barnet. Omfattende nuværende og tidligere episoder</li> <li>Stemningsregistrering dagligt - hver aften, inklusive antal timer søvn, euforiserende stoffer/alkohol registreres</li> <li>Livslinje omhandlende affektive episoder</li> <li>For at monitorere sygdommen: maniske unge rates med Young Mania Rating Scale og depressive med <a href="~/link.aspx?_id=ABB6187902AA4E3C8EE936296C178C76&_z=z">Hamilton Depression Scale</a></li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li>Hvis symptomer er udenfor distinkte svingninger i stemningsleje – skal der udelukkes andre sygdomme, især: <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=9BB3F64811C84239847040BDDDA2CCC8&_z=z">ADHD</a></li> </ul> </li> <li>Børn og unge med ADHD uden bipolar lidelse har neutralt stemningsleje, men kan få følelsesudbrud</li> <li>Ved ADHD uden bipolar lidelse er symptomerne til stede hele tiden </li> <li>Misbrug af stoffer og alkohol <ul> <li>Skift mellem rusinduceret manilignende symptomer og abstinensinduceret dysfori kan være vanskelige at skelne fra affektive episoder ved bipolar lidelse </li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3378A1965FF94CEE93A9B746158346F0&_z=z">Autisme spektrum forstyrrelser</a> <ul> <li>Det repetitive og vedholdende i sproget hos unge med autisme eller Aspergers Syndrom kan minde om talepres eller taletrang ved mani, men vil ikke have samme episodiske karakter</li> <li>Den manglende situationsfornemmelse og manglende fornemmelse for passende adfærd man ser hos disse børn og unge kan forveksles med hypomane symptomer, men vil være af mere konstant karakter</li> </ul> </li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Mindske eller fjerne symptomer, uddanne børn og unge omkring egen sygdom, sikre compliance til medicin</li> <li>Forhindre tilbagefald, reducere langtids-sygdom, ved at patienten forstår udløsende og lindrende faktorer, for at fremme normal vækst og udvikling</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Medicinsk behandling af akutte maniske tilstande, såvel som forebyggende behandling er en specialistopgave</li> <li>Behandling bør bestå af en kombination af psykoedukation af barnet/den unge og forældrene og behandlingstiltag i kommunen mhp. at sikre korrekt boform og skolegang/uddannelse af den unge, samt adækvat medicinsk behandling</li> <li>Mindskelse af krav og stimuli, reetablering af normal dagsrytme, herunder normalisering af søvn, spisning og aktivitetsniveau og mindskelse af risikofaktorer og vedligeholdende faktorer</li> <li>Reduktion af psykosociale belastninger</li> <li>Psykoedukation og støttende samtaler og inddragelse af forældre og netværk</li> <li>En stor del af behandlings-effekten kan opnås ved god psykoedukation <ul> <li>ECT behandling kan iværksættes ved svær og persisterende depression eller mani med alvorlige symptomer som manglende indtagelse af føde og væske, alvorlig selvmordsadfærd, florid psykose eller katatoni eller delir som følge af manisk tilstand<a href="http://www.rads.dk/media/1903/beh-bipolar-okt-2015-221233.pdf" data-type="other-reference" data-value="Bipolar lidelse og enkeltstående mani hos voksne, børn og unge – medicinsk behandling (RADS). Faglige eksperter under SFR Psykiatri i Region Hovedstaden og Region Sjælland." data-value-piped="Bipolar lidelse og enkeltstående mani hos voksne, børn og unge – medicinsk behandling (RADS). Faglige eksperter under SFR Psykiatri i Region Hovedstaden og Region Sjælland.|http://www.rads.dk/media/1903/beh-bipolar-okt-2015-221233.pdf" data-url="http://www.rads.dk/media/1903/beh-bipolar-okt-2015-221233.pdf" title="Bipolar lidelse og enkeltstående mani hos voksne, børn og unge – medicinsk behandling (RADS). Faglige eksperter under SFR Psykiatri i Region Hovedstaden og Region Sjælland.">1</a> <strong></strong></li> </ul> </li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Ved enhver mistanke om bipolar sygdom eller enkelt mani henvises til specialist i børne- og ungdomspsykiatrien</li> <li>Ved udtalte maniske symptomer eller svære depressive symptomer og/eller ved suicidalrisiko skal patienten visiteres til indlæggelse</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Det er en god ide at både patient og forældre stemningsregistrerer – dvs. fører dagbog over stemningsleje</li> <li>Stemningsregistrering kan bruges som led i at identificere personlige triggere</li> <li>Mange har stor gavn af at sove regelmæssigt, undgå alkohol og stress og få bevæget sig</li> <li>Det kan være nødvendigt at skærme sig fra mange stimuli i perioder med hypomani og mani</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>Der er få randomiserede studier af medicinsk behandling af bipolar lidelse hos børn og unge, hvorfor anbefalinger i høj grad bygger på evidensen fra voksenstudier. Der behandles både med <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/237040">atypiske antipsykotika</a>, stemningsstabiliserende medicin og <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/244000">lithium</a> <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/244000">Lithium</a> har effekt ved alle tre typer af affektive episoder (mani og depression og blandingstilstand)</li> <li> <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/244000">Lithium</a> har i studier ikke vist effekt hos børn og unge. De skal som regel have højere doser. Og det har ikke vist effekt på mani</li> </ul> </li> <li>Derudover har [DliActiveSubstance;5150;aripiprazol] primært effekt ved hypomani og mani og [DliActiveSubstance;5594;quetiapin] har effekt ved alle tre poler (mani og depression og blandingstilstand) <ul> <li>Quetiapin har ikke vist effekt på biopolar depression hos børn og unge</li> <li>Ved akut mani anbefales [DliActiveSubstance;5150;aripiprazol] eller [DliActiveSubstance;5594;quetiapin]</li> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;5397;Lamotrigin] har effekt ved depression og [DliActiveSubstance;6386;valproat] har effekt ved hypomani og mani</li> </ul> </li> <li>Forskellig behandling i forskellige faser af sygdommen</li> <li>Et præparat, et skift ad gangen. Kombinér fra forskellige klasser (<a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/244000">lithium</a>, antipsykotika, <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315545">antiepileptika</a>)</li> <li>Monitorere behandlingen ved stemnings-registreringer</li> <li>Tit er det nødvendigt at behandle de akutte symptomer med medicin, før der kan igangsættes andre interventioner</li> <li>Vedligeholdelsesbehandling efter akut mani skal fortsætte i to år</li> <li>Børn og unge er sværere at behandle end voksne – også grundet deres komorbiditet</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Kan iværksættes efter første mani (enkeltstående eller som led i bipolar lidelse) eller afhængig af patients ønske om at undgå tilbagefald</li> <li>Monoterapi med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/244000">lithium</a> som førstevalg. Alternativt [DliActiveSubstance;5594;quetiapin] eller [DliActiveSubstance;5397;lamotrigin]</li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/244000">Lithium</a> er tilladt til akut mani ned til 12 år</li> <li>Er der anamnestisk erfaring for at lithium ikke tåles og ikke har tilstrækkelig forebyggende effekt, anvendes enten et nyere antipsykotikum ([DliActiveSubstance;5150;aripiprazol], [DliActiveSubstance;5594;quetiapin]) eller [DliActiveSubstance;6386;valproat]</li> <li>Hvis stemningsstabiliserende medicin ikke har tilstrækkelig effekt, øges dosis, og suppleres evt. med benzodiazepin og evt. en mindre dosis antipsykotisk medicin ([DliActiveSubstance;5594;quetiapin] eller [DliActiveSubstance;5150;aripiprazol])</li> <li>I spørgsmålet om valg af vedligeholdelsesbehandling med [DliActiveSubstance;5594;quetiapin] eller [DliActiveSubstance;5397;lamotrigin] kan indgå flere overvejelser: Ved særligt ønske om udover forebyggelse af depressive episoder også at intensivere forebyggelsen af maniske episoder, kan det særligt overvejes at tillægsbehandle med [DliActiveSubstance;5594;quetiapin]. Såfremt det er væsentligt at undgå vægtøgning eller sedation, kan det særligt overvejes at tillægsbehandle med [DliActiveSubstance;5397;lamotrigin]. Ved patienter med dominans af depressive episoder kan det særligt overvejes at tillægsbehandle med [DliActiveSubstance;5397;lamotrigin]</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Ved enhver mistanke om bipolar sygdom eller enkelt mani henvises til børne- og ungdomspsykiatrien</li> <li>Ved udtalte maniske symptomer eller svære depressive symptomer og/eller ved suicidalrisiko skal pt visiteres til indlæggelse</li> </ul> <ul></ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=9A210B216554478BA4DD6869D9D3AFD4&_z=z">Tvangsindlæggelse</a></h3> <ul> <li> <a href="https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2020/9552">Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien LBK nr 1111 af 01/11/2006</a> <ul> <li>§ 5</li> <li>Tvangsindlæggelse, jf. §§ 6-9, skal kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske skal ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi: <ul> <li>1) udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet eller</li> <li>2) den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre</li> </ul> </li> <li>§ 6 Tvangsindlæggelse. Søger en person, der skal antages at være sindssyg, ikke selv fornøden behandling, har de nærmeste pligt til at tilkalde en læge. Hvis de nærmeste ikke tilkalder en læge, påhviler det politiet at gøre dette <ul> <li>Stk. 2. På grundlag af sin undersøgelse og de modtagne oplysninger skønner lægen, om indlæggelse på psykiatrisk afdeling er nødvendig. Modsætter patienten sig sådan indlæggelse, afgør lægen, om tvangsindlæggelse er påkrævet</li> <li>Stk. 3. Tvangsindlæggelse skal ske, når betingelserne i § 5 er opfyldt. Lægen udfærdiger en erklæring herom, jf. § 7, stk. 2</li> </ul> </li> <li>§ 7. Politiet træffer bestemmelse om tvangsindlæggelsens iværksættelse og yder bistand hertil <ul> <li>Stk. 2. Tvangsindlæggelse skal kun gennemføres på grundlag af en lægeerklæring, som hviler på lægens egen undersøgelse foretaget med henblik på indlæggelsen. Erklæringen skal ikke være udstedt af en læge, der er ansat på det psykiatriske sygehus eller den psykiatriske afdeling, hvor tvangsindlæggelse skal finde sted. Erklæringen skal endvidere ikke være udstedt af en læge, der er inhabil. Inhabilitet foreligger i samme tilfælde som nævnt i forvaltningslovens § 3</li> <li>Stk. 3. Ved tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 2, skal lægens undersøgelse være foretaget inden for det seneste døgn og ved tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 1, inden for de seneste 7 dage forud for indlæggelsen</li> </ul> </li> <li>§ 8. Den indlæggende læge skal så vidt muligt være til stede, indtil politiet forlader stedet sammen med den, der skal tvangsindlægges. Ved tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 1, underretter politiet lægen om tidspunktet for gennemførelse af tvangsindlæggelsen</li> <li>§ 9. Sker tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 2, skal patienten straks modtages. Sker tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 1, skal patienten modtages snarest muligt inden for den frist på 7 dage, som er nævnt i § 7, stk. 3</li> </ul> <p>For yderligere detaljer, se selve loven. </p> </li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Ca. 1 procent af den danske befolkning lider af bipolar lidelse. Bipolar lidelse er for voksne karakteriseret ved hyppige depressive og maniske episoder med tendens til forværring i løbet af sygdommen, hyppige psykiatriske indlæggelser, stor risiko for nedsat arbejdsevne og førtidspensionering og 15-20 gange øget selvmordsrisiko i forhold til baggrundsbefolkningen</li> <li>Der er ikke lavet studier på børn og unge endnu, der kan sige noget om deres forløb</li> <li>Diagnostik hos unge kan være en udfordring, grundet noget uklar symptombillede og hyppig komorbiditet</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Misbrug, suidalforsøg, suicidium</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>20 % af unge med svær depression udvikler bipolar lidelse i voksenlivet</li> <li>Langtidsprognosen hos børn og unge er den samme som hos voksne – eller dårligere</li> <li>Mange af dem, der debuterer i børne- og ungdomspsykiatrien, fortsætter ind i voksenpsykiatrien</li> <li>Stemningsstabiliserende medicin synes at nedsætte funktionssvigt og selvmordsadfærd</li> <li>Psykoedukation omkring egen sygdom kan på sigt udgøre halvdelen af behandlingseffekten og nogle kan leve helt uden medicinsk behandling</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Bipolare lidelser hos børn og unge er karakteriseret ved alvorlige svingninger i stemningslejet. Minimum 4 (hypomani) eller 7 (mani) dage ved løftet tilstand og minimum 14 dage ved forsænket tilstand. Stemningsleje betyder en vedvarende ændring i følelsesmæssig status, som påvirker alle mentale områder og ikke påvirkes af ydre stimuli/ ændringer – de bipolare lidelser er inddelt i episoder<a href="http://www.bupnet.dk/media/Landsdækkende_klinisk_retningslinje_vedrørende.pdf" data-type="other-reference" data-value="Landsdækkende klinisk retningslinje vedrørende udredning og behandling af depression hos børn og unge. Merete Juul Sørensen, May-Britt Kalvåg, Per Nøhr-Jensen og Lisbeth Hagenbøl,2011: 1-18. Børne og ungdomspsykiatrisk Selskab" data-url="http://www.bupnet.dk/media/Landsdækkende_klinisk_retningslinje_vedrørende.pdf" title="Landsdækkende klinisk retningslinje vedrørende udredning og behandling af depression hos børn og unge. Merete Juul Sørensen, May-Britt Kalvåg, Per Nøhr-Jensen og Lisbeth Hagenbøl,2011: 1-18. Børne og ungdomspsykiatrisk Selskab">2</a> </li> <li>Depressionssymptomer er bl.a. nedsat energi eller dysfori, nedsat interesse, tristhed og træthed</li> <li>Hypomani eller manisymptomer er bl.a. opstemthed/vredagtighed, øget energi og øget aktivitet, nedsat søvn<a href="http://www.rads.dk/media/1903/beh-bipolar-okt-2015-221233.pdf" data-type="other-reference" data-value="Bipolar lidelse og enkeltstående mani hos voksne, børn og unge – medicinsk behandling (RADS). Faglige eksperter under SFR Psykiatri i Region Hovedstaden og Region Sjælland." data-url="http://www.rads.dk/media/1903/beh-bipolar-okt-2015-221233.pdf" title="Bipolar lidelse og enkeltstående mani hos voksne, børn og unge – medicinsk behandling (RADS). Faglige eksperter under SFR Psykiatri i Region Hovedstaden og Region Sjælland.">1</a> </li> <li>Angst, irritabilitet, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser og suicidalitet ses i alle faser</li> <li>Blandede episoder med samtidige maniske og depressive symptomer eller hurtig vekslen med typisk timers mellemrum mellem maniske og depressive symptomer er hyppigt hos børn og unge</li> <li>Men løftet stemningsleje er ikke nødvendigt for at stille diagnosen mani/hypomani</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Udenlandske studier viser en livstidsprævalens hos unge på cirka 1 % <a href=" " data-type="book-reference" data-value="Rutter, M, Bishop D, Pine D, Scott S et al: 2015: 858-873. Rutters Child and Adolescent Psychiatry- 6th edition (p 613-28). : Wiley-Blackwell; 2008" data-value-piped="Rutter, M, Bishop D, Pine D, Scott S et al: 2015: 858-873.|Rutters Child and Adolescent Psychiatry- 6th edition (p 613-28)||Wiley-Blackwell|2008" data-url="reference-link" title="Rutter, M, Bishop D, Pine D, Scott S et al: 2015: 858-873. Rutters Child and Adolescent Psychiatry- 6th edition (p 613-28). : Wiley-Blackwell; 2008">3</a></li> <li>Overordnet rammer det ens kønsmæssigt, men ”early onset” før 13-årsalderen rammer oftest drenge</li> <li>25 % er yngre end 16 år ved debut, når patienten udspørges retrospektivt</li> <li>Bipolar diagnosen er steget markant gennem de sidste 20 år i USA, hvilket formentlig ikke skyldes en reel øget incidens, men bedring og ændring af diagnosticering</li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Bipolare lidelser anses som primært arvelige</li> <li>Ætiologi til depression er multifaktoriel. Risikofaktorer inkluderer bl.a. familiær disposition til depression, temperament, kognitiv stil, anden/tidligere psykiatrisk sygdom og ydre psykosociale belastninger<a href="http://www.bupnet.dk/media/Landsdækkende_klinisk_retningslinje_vedrørende.pdf" data-type="other-reference" data-value="Landsdækkende klinisk retningslinje vedrørende udredning og behandling af depression hos børn og unge. Merete Juul Sørensen, May-Britt Kalvåg, Per Nøhr-Jensen og Lisbeth Hagenbøl,2011: 1-18. Børne og ungdomspsykiatrisk Selskab" data-value-piped="Landsdækkende klinisk retningslinje vedrørende udredning og behandling af depression hos børn og unge. Merete Juul Sørensen, May-Britt Kalvåg, Per Nøhr-Jensen og Lisbeth Hagenbøl,2011: 1-18. Børne og ungdomspsykiatrisk Selskab|http://www.bupnet.dk/media/Landsdækkende_klinisk_retningslinje_vedrørende.pdf" data-url="http://www.bupnet.dk/media/Landsdækkende_klinisk_retningslinje_vedrørende.pdf" title="Landsdækkende klinisk retningslinje vedrørende udredning og behandling af depression hos børn og unge. Merete Juul Sørensen, May-Britt Kalvåg, Per Nøhr-Jensen og Lisbeth Hagenbøl,2011: 1-18. Børne og ungdomspsykiatrisk Selskab">2</a> </li> <li>En historie med mani eller hypomani efter behandling med antidepressiva er også en risikofaktor</li> <li>Patogenetisk er der fundet nedsat amygdala volumen og en ændret sammenhæng mellem præfrontal cortex, basalganglia og det limbiske system<a href=" " data-type="book-reference" data-value="Rutter, M, Bishop D, Pine D, Scott S et al: 2008: 613-628.. Rutters Child and Adolescent Psychiatry- 5th edition (p 613-28). : Wiley-Blackwell; 2008" data-value-piped="Rutter, M, Bishop D, Pine D, Scott S et al: 2008: 613-628.|Rutters Child and Adolescent Psychiatry- 5th edition (p 613-28)||Wiley-Blackwell|2008" data-url="reference-link" title="Rutter, M, Bishop D, Pine D, Scott S et al: 2008: 613-628.. Rutters Child and Adolescent Psychiatry- 5th edition (p 613-28). : Wiley-Blackwell; 2008">4</a> </li> <li>Patienterne har svært ved at regulere deres adfærd, ift. hvor det er klogt, rent belønningsmæssigt. Dvs. svært ved at regulere ind ift. deres følelsesmæssige reaktioner og har problemer med at fokusere adfærd, når de oplever stærke emotionelle reaktioner</li> <li>I forskningsforsøg er der på gruppeniveau vist ændringer på en række parametre, blandt andet koncentration, emotionsregulering og belønningssensitivitet</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Børn og unge med en førstegradsslægtning med bipolar lidelse har en 6-10 gange øget risiko for at udvikle bipolar lidelse – ift. dem uden en sådan slægtning</li> <li>Familiemedlemmer med andre affektive lidelser</li> </ul> <h3>Komorbiditet</h3> <p>Der er høj prævalens af komorbiditet hos børn og unge med bipolar lidelse. Det kan være vanskeligt at differentiere symptomer på bipolar lidelse hos børn og unge fra egentligt komorbide tilstande. De hyppigste komorbide lidelser er ADHD og adfærdsforstyrrelser, men angst, OCD, tics og misbrug forekommer også hos mellem 10-30 %. Samtidig autismespektrumforstyrrelse eller mentalretardering ses hos cirka 10 %.</p> <h4>ADHD</h4> <ul> <li>Det er foreslået, at der er en familiær association mellem ADHD og bipolar lidelse hos børn og unge</li> <li>Cirka 30-60 % af børn og unge med biopolar lidelse har også en ADHD diagnose</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=9BB3F64811C84239847040BDDDA2CCC8&_z=z">ADHD</a> er karakteriseret ved opmærksomhedsproblemer, motorisk uro og nedsat impulskontrol - symptomer som også er hyppige ved hypomani</li> </ul> <h4>Angst</h4> <ul> <li>Komorbid angstlidelse forekommer ofte hos børn og unge med bipolar lidelse</li> <li>Angstsymptomerne kommer almindeligvis flere år før debut af bipolar lidelse </li> </ul> <h4>Alkohol- eller stofmisbrug</h4> <ul> <li>Komorbidt stofmisbrug ses hyppigt hos de unge med biopolar lidelse</li> <li>Misbrug kan repræsentere et forsøg på selvmedicinering</li> </ul> <h4>Autisme spektrum forstyrrelser</h4> <ul> <li>Cirka 10 % af børn og unge med bipolar lidelse har også en diagnose indenfor den autistiske spektrum, for eksempel infantil autisme eller Aspergers syndrom </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftligt patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=BA763DC0F9364335A4998383690DECF9&_z=z">Bipolar lidelse hos børn</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li><a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2014/~/media/0C59BF8B0EF24C08AA578FFC02AC84C8.ashx">National Klinisk Vejledning: Retningslinje for farmakologisk behandling af bipolar lidelse – supplerende vedligeholdelsesbehandling efter depression</a></li> <li>DSAM: <a href="http://vejledninger.dsam.dk/funktionellelidelser/">Funktionelle lidelser</a></li> <li>National behandling vejledning fra Børne og ungdomspsykiatrisk selskab: <a href="https://bupnet.dk/kliniske-retningslinjer/">Landsdækkende klinisk retningslinje vedrørende udredning og behandling af depression hos børn og unge</a></li> <li>Evt. forløbsbeskrivelse og pakkeforløb [ICPC]</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Bipolar lidelse hos børn og unge er karakteriseret ved alvorlige svingninger i stemningslejet</li> <li>Diagnostik og behandling af bipolar lidelse er en specialistopgave</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Behandlingsmål er at mindske eller fjerne symptomer, uddanne børn og unge omkring egen sygdom, sikre compliance til medicin og forhindre tilbagefald</li> <li>Behandling bør bestå af en kombination af psykoedukation af barnet/den unge og forældrene, behandlingstiltag i kommunen, samt adækvat medicinsk behandling</li> <li>Der kan behandles med atypiske antipsykotika, stemningsstabiliserende medicin og lithium</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Ved enhver mistanke om bipolar sygdom eller mani henvises til børne- og ungdomspsykiatrien</li> <li>Ved udtalte maniske symptomer eller svære depressive symptomer og/eller ved suicidalrisiko skal pt visiteres til indlæggelse</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">16915</TextField> <TextField Name="PageTitle">Bipolare lidelser hos børn og unge</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Bipolare lidelser hos børn og unge</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-08-24T00:00:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{D7FCC468-AADC-4479-BA8C-AAAF35958689}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ECB5DE54-953D-4C35-81E0-79FE689EF996}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{CAF342E2-3F4F-423C-AD32-0C050A71EC3B}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">F30, F30.0, F30.1, F30.2, F30.8, F30.9, F31, F31.0, F31.1, F31.2, F31.3, F31.4, F31.5, F31.6, F31.7, F31.8, F31.9</TextField> <TextField Name="ICPC2">P73</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Bipolare lidelser hos børn og unge er karakteriseret ved alvorlige svingninger i stemningslejet. Minimum 4 (hypomani) eller 7 (mani) dage ved løftet tilstand og minimum 14 dage ved forsænket tilstand.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\hath</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">bipolar, bipolær affektiv lidelse, bipolære lidelser hos børn og unge, depression, hypomani, mani,</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
34.619 characters