stammen
Portal
/
Laegehaandbogen
/
paediatri
/
tilstande-og-sygdomme
/
udviklingsforstyrrelser
/
stammen
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
endokrinologi
infektioner
kraeftsygdomme
lunger-og-luftveje
mave-tarm
medfoedte-hjertefejl
medfoedte-tilstande
neurologi
nyfoedtmedicin
nyrer-og-urinveje
ortopaedi
socialpaediatri
udviklingsforstyrrelser
cerebral-parese
mandlig-hypogonadisme
rakitis
pubertet-for-tidlig
vaeksthaemning-hos-boern
tale-og-sprogforstyrrelser
stammen
habituel-taagang
autisme
aspergers-syndrom
mental-retardering
apofysitis-calcanei
lille-hoejde-idiopatisk
oevrige-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{5A1436EF-D9AE-4DB3-9C8F-795C5744F992}" Name="stammen" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{3639410C-E793-4DFC-8C5A-C6EC6E0014D2}" SortOrder="800" PublishDate="2010-08-04T15:02:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Stammen er kendetegnet ved brud i den almindelige, flydende tale</li> </ul> <h3>Sygehistorie<a data-url="reference-link" data-value-piped="Perez HR, Stoeckle JH|Stuttering: Clinical and research update|Can Fam Physician|2016|62|479-84" data-value="Perez HR, Stoeckle JH, Stuttering: Clinical and research update. Can Fam Physician 2016;62: 479-84" data-type="journal-reference" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B5A1436EF-D9AE-4DB3-9C8F-795C5744F992%7D&ed=FIELD14968920426&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H14968920729&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" title="Perez HR, Stoeckle JH, Stuttering: Clinical and research update. Can Fam Physician 2016;62: 479-84"><sup>1</sup></a></h3> <ul> <li>Gentagne brud i den almindelige, flydende tale</li> <li>Stammen kan ytre sig meget forskelligt fra person til person og forskelligt hos den enkelte igennem livet. Nogle stammer let og uanstrengt, andre stammer kraftigt og meget</li> <li>Den stammende oplever en mangel på kontrol af talen</li> <li>Hørbar stammen kan være ledsaget af sekundære fænomener som ryk med hoved eller ben, samt frygt for og undgåelse af bestemte ord og situationer</li> <li>Personer, som stammer, kan blive socialt stigmatiserede og opleves som mindre kapable end personer, som ikke stammer</li> <li>Stammen kan opleves som en forhindring for at få et arbejde eller blive forfremmet, og stammen kan hos nogen påvirke udførelsen af arbejdet</li> <li>Stammen kan påvirke selvfølelse, selvopfattelse, akademiske og arbejdsmæssige forhold</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Afklar, om der er underliggende neurologisk skade eller sygdom</li> <li>Nogle gange kan man se medbevægelser, som f.eks. stampen i gulvet eller trækninger i ansigtet. Hos andre kan man høre, at stemmelejet stiger. Det hænder, at et stammende barn bliver ked af det og opgiver at sige noget. Nogle stammer ganske let og taler derfor forholdsvist ubesværet, mens andre kan have meget svært ved at tale</li> </ul> <h4>Indvirkning på patient og familie</h4> <ul> <li>Stammen kan opleves som ubehageligt af både barn og forældre</li> <li>For unge og voksne der stammer, kan det være en kamp at tale, og stammen kan medføre, at man helst undgår at tale i bestemte situationer</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Børn, der stammer, bør henvises til logopæd</li> <li>Logopæder foretager analyse af stammen og dens konsekvenser</li> <li>Forældre og andre omsorgspersoner indgår i udredning og behandling</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist</h3> <ul> <li>Ingen</li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li>Ikke-flydende tale hos små børn <ul> <li>Barnet tøver, som om det leder efter ordene, eller stopper op midt i en sætning, begynder forfra eller gentager de første ord i sætningen et par gange</li> <li>Forekommer som en del af den normale tale-sprogudvikling hos mange børn</li> </ul> </li> <li>Løbsk tale <ul> <li>Hurtig, stødvis og utydelig tale, brudstykker af "sort tale", gentagelser af stavelser, ord og lyd, samt sammentrækninger af ord og afbrudte sætninger</li> <li>I nogle tilfælde ledsaget af manglende opmærksomhed, koncentrationsproblemer, mangel på overblik og struktur, springende tankegang og problemer med at lytte</li> <li>Forekommer ofte sammen med stammen</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=75AC2125C5B54E7EBD97FBC2F102BF70&_z=z">Tics</a></li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Børn: at fjerne eller reducere stammen, forhindre negativ udvikling af stammen, fremme talelyst og flydende tale samt fjerne eller reducere forældrenes bekymring</li> <li>Unge og voksne: at håndtere stammen, kunne kommunikere frit og dermed forbedre livskvalitet</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen<a data-url="reference-link" data-value-piped="Perez HR, Stoeckle JH|Stuttering: Clinical and research update|Can Fam Physician|2016|62|479-84" data-value="Perez HR, Stoeckle JH, Stuttering: Clinical and research update. Can Fam Physician 2016;62: 479-84" data-type="journal-reference" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B5A1436EF-D9AE-4DB3-9C8F-795C5744F992%7D&ed=FIELD14968920426&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H14968920729&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" title="Perez HR, Stoeckle JH, Stuttering: Clinical and research update. Can Fam Physician 2016;62: 479-84"><sup>1</sup></a></h3> <ul> <li>Generelt enighed om at tidlig intervention ved logopæd er det bedste</li> <li>Der eksisterer ingen medicinsk behandling af stammen<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="SheikhBahaei S, Millwater M, Maguire GA, Stuttering as a spectrum disorder: A hypothesis. Curr Res Neurobiol 2023;5: 100116" data-value-piped="SheikhBahaei S, Millwater M, Maguire GA|Stuttering as a spectrum disorder: A hypothesis.|Curr Res Neurobiol|2023|5|100116|38020803" data-url="reference-link" data-pubmedid="38020803" title="SheikhBahaei S, Millwater M, Maguire GA, Stuttering as a spectrum disorder: A hypothesis. Curr Res Neurobiol 2023;5: 100116"><sup>2</sup></a> </li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Børn der stammer henvises til logopæd </li> </ul> <h3>Råd til forældre</h3> <ul> <li>Søge information om stammen. Jo mere man ved, des bedre kan man hjælpe sit barn</li> <li>Søge behandling - en tidlig indsats er vigtig</li> <li>Vise at man har tid til at tale med barnet</li> <li>Holde øjenkontakt med barnet under samtalen</li> <li>Fokusere på det barnet gerne vil sige, selv om det stammer</li> <li>Tale åbent om stammen med både barn og andre i omgivelserne. Det er vigtigt, at stammen ikke bliver et tabu</li> <li>Tale med barnet om de situationer, hvor stammen optræder</li> <li>Være en god talemodel, f.eks. ved at undgå at afbryde barnet, ved at anvende enkelt sprog og korte sætninger og undgå for mange spørgsmål</li> <li>Ved tvivl spørge logopæden om råd</li> </ul> <h3>Anden behandling</h3> <ul> <li>kognitiv adfærdsterapi har været undersøgt, men har ikke givet overbevisende resultater</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Ingen</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Tidlig indsats er vigtig</li> <li>Pædagoger, lærere og praktiserende læger er ofte de første, som får præsenteret problemet af forældre eller patient</li> <li>I Danmark varetages behandlingen af stammen af logopæder, evt. i samarbejde med psykolog. Børn med stammen bør henvises til logopæd via kommunens PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning)</li> <li>De fleste børn holder op med at stamme spontant, men det er ikke muligt at forudsige, hvilke børn det drejer sig om</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <ul> <li>Sker ved logopæd</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Stammen kan ytre sig meget forskelligt fra person til person og forskelligt hos den enkelte over tid. Nogle stammer let og uanstrengt, andre stammer kraftigt og meget</li> <li>Stammen ophører hos næsten 80 % af børn </li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Sekundære fænomener som ryk med hoved eller ben samt frygt for bestemte ord og situationer</li> <li>Andre tale-sprogvanskeligheder er hyppigere hos børn der stammer<a data-url="reference-link" data-value-piped="Ntourou K, Conture EG, Lipsey MW|Language abilities of children who stutter: a meta-analytical review|Am J Speech Lang Pathol|2011|20|163-179" data-value="Ntourou K, Conture EG, Lipsey MW, Language abilities of children who stutter: a meta-analytical review. Am J Speech Lang Pathol 2011;20: 163-179" data-type="journal-reference" href="%20" title="Ntourou K, Conture EG, Lipsey MW, Language abilities of children who stutter: a meta-analytical review. Am J Speech Lang Pathol 2011;20: 163-179"><sup>3</sup></a></li> <li>Påvirkning af selvfølelse, selvopfattelse, akademiske og arbejdsmæssige forhold<a data-url="reference-link" data-value-piped="Perez HR, Stoeckle JH|Stuttering: Clinical and research update|Can Fam Physician|2016|62|479-84" data-value="Perez HR, Stoeckle JH, Stuttering: Clinical and research update. Can Fam Physician 2016;62: 479-84" data-type="journal-reference" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B5A1436EF-D9AE-4DB3-9C8F-795C5744F992%7D&ed=FIELD14968920426&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H14968920729&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" title="Perez HR, Stoeckle JH, Stuttering: Clinical and research update. Can Fam Physician 2016;62: 479-84"><sup>1</sup></a></li> </ul> <h3>Prognose<a data-url="reference-link" data-value-piped="Perez HR, Stoeckle JH|Stuttering: Clinical and research update|Can Fam Physician|2016|62|479-84" data-value="Perez HR, Stoeckle JH, Stuttering: Clinical and research update. Can Fam Physician 2016;62: 479-84" data-type="journal-reference" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B5A1436EF-D9AE-4DB3-9C8F-795C5744F992%7D&ed=FIELD14968920426&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H14968920729&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" title="Perez HR, Stoeckle JH, Stuttering: Clinical and research update. Can Fam Physician 2016;62: 479-84"><sup>1</sup></a></h3> <ul> <li>Stammen ophører hos ca. 80 % af børn</li> <li>Stammer man som 4-årig, er chancen for at holde op med at stamme 75 %; stammer man som 6-årig, er der 50 % chance, og som 10-årig er der 25 % chance for at stammen forsvinder</li> <li>Tidlig logopædisk bistand kan foregribe en negativ udvikling af stammen</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Dysrytmi bliver brugt som fællesbetegnelse for stammen og løbsk tale. Personer med løbsk tale har ofte også stammen. Denne artikel omhandler primært stammen </li> <li>Stammen <ul> <li>Stammen er brud i den almindelige, flydende tale. Bruddene kan være gentagelse af ord, stavelser eller lyd, forlængelse af lyd eller blokering af talestrømmen<a href="https://www.sbst.dk/handicap/stammen-og-loebsk-tale/om-stammen" data-type="other-reference" data-url="https://www.sbst.dk/handicap/stammen-og-loebsk-tale/om-stammen"><sup>#</sup></a> </li> <li>WHO's definition: en forstyrrelse af talerytmen, hvor personen præcist ved hvad han/hun vil sige, men i det angivne øjeblik ikke er i stand til det pga. en ufrivillig gentagelse, forlængelse eller blokering af en lyd </li> </ul> </li> <li>Sekundær adfærd <ul> <li>Stammen kan være ledsaget af medbevægelser, f.eks. i form af ryk med hoved, arm, ben eller andet. Denne adfærd er "tricks", som anvendes for at kontrollere stammen</li> </ul> </li> <li>Løbsk tale <ul> <li>Kommunikationsvanskelighed der kan komme til udtryk som hurtig, stødvis og utydelig tale, brudstykke af "sort tale", gentagelser af stavelser, ord og lyd samt sammentrækninger af ord og afbrudte sætninger</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forekomst<a data-url="reference-link" data-value-piped="Perez HR, Stoeckle JH|Stuttering: Clinical and research update|Can Fam Physician|2016|62|479-84" data-value="Perez HR, Stoeckle JH, Stuttering: Clinical and research update. Can Fam Physician 2016;62: 479-84" data-type="journal-reference" href=" " title="Perez HR, Stoeckle JH, Stuttering: Clinical and research update. Can Fam Physician 2016;62: 479-84"><sup>1</sup></a></h3> <ul> <li>Stammen forekommer hos 5 - 10 % af børn </li> <li>Hos nogle børn begynder stammen efter en forsinket sprogudvikling, mens den hos andre begynder efter en tidlig talestart </li> <li>Stammen kan begynde senere i barnets udvikling, f.eks. omkring skolestart, sjældnere i puberteten </li> <li>Mellem 0,7 og 1 % af den voksne befolkning stammer. 80 % af disse er mænd</li> <li>Prævalensen af stammen er uafhængig af social, økonomisk, kulturel eller etnisk baggrund</li> <li>Dobbelt så mange drenge som piger stammer, og en større andel af piger end drenge holder op med at stamme, og de holder op tidligere end drenge</li> </ul> <h3>Klassificering</h3> <ul> <li>Stammen klassificeres som enten udviklingsbetinget eller erhvervet </li> <li>Udviklingsbetinget stammen <ul> <li>Er langt den mest almindelige form </li> <li>Optræder typisk hos børn i 3-8 årsalderen og udgør mere end 80 % af tilfælde af stammen<a data-url="reference-link" data-value-piped="Ludlow CR|Stuttering: dysfunction in a complex and dynamimc system|Brain|2000|123|1983-4" data-value="Ludlow CR, Stuttering: dysfunction in a complex and dynamimc system. Brain 2000;123: 1983-4" data-type="journal-reference" href="%20" title="Ludlow CR, Stuttering: dysfunction in a complex and dynamimc system. Brain 2000;123: 1983-4"><sup>4</sup></a> </li> <li>Forsvinder spontant hos 80 % inden voksenalderen </li> </ul> </li> <li>Erhvervet stammen <ul> <li>Neurogen, oftest traume, apopleksi eller blodprop </li> <li>Bivirkning af medicinsk behandling </li> <li>Stressrelateret eller psykogen stammen</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese<a data-url="reference-link" data-value-piped="Perez HR, Stoeckle JH|Stuttering: Clinical and research update|Can Fam Physician|2016|62|479-84" data-value="Perez HR, Stoeckle JH, Stuttering: Clinical and research update. Can Fam Physician 2016;62: 479-84" data-type="journal-reference" href=" " title="Perez HR, Stoeckle JH, Stuttering: Clinical and research update. Can Fam Physician 2016;62: 479-84"><sup>1</sup></a></h3> <ul> <li>Den fremherskende opfattelse er, at stammen er multifaktorielt betinget </li> <li>Faktorerne omfatter genetik, kognitive processeringsevner, køn og miljø</li> <li>Stammen begynder oftest i den periode, hvor barnet tilegner sig store sproglige færdigheder. Stammen kan udvikles gradvist eller opstå pludseligt </li> <li>Stammen optræder i kommunikation med andre og influerer på den kommunikative proces</li> <li>Forskning af færdigheder og adfærd hos personer, som stammer, er primært udført på voksne</li> </ul> <h4>Genetik </h4> <ul> <li>Stammen har ofte et genetisk grundlag<a data-url="reference-link" data-value-piped="Kraft SJ, Yairi E|Genetic basis of stuttering: the state of the art, 2011|Folia Phoniatr Logop|2012|64|34-47" data-value="Kraft SJ, Yairi E, Genetic basis of stuttering: the state of the art, 2011. Folia Phoniatr Logop 2012;64: 34-47" data-type="journal-reference" href="%20" title="Kraft SJ, Yairi E, Genetic basis of stuttering: the state of the art, 2011. Folia Phoniatr Logop 2012;64: 34-47"><sup>5</sup></a> </li> <li>Tvillingeundersøgelser har vist, at genetiske faktorer er ansvarlige for mere end 80 % af årsagerne til stammen<a data-url="reference-link" data-value-piped="Fagnani C, Fibiger S, Skytthe A, Hjelmborg JV|Heritabolity and environmental effects for relf-reported periods with stuttering: a twin study from Denmark|Logoped Phoniatr Vocol|2011|36|114-120" data-value="Fagnani C, Fibiger S, Skytthe A, Hjelmborg JV, Heritabolity and environmental effects for relf-reported periods with stuttering: a twin study from Denmark. Logoped Phoniatr Vocol 2011;36: 114-120" data-type="journal-reference" href="%20" title="Fagnani C, Fibiger S, Skytthe A, Hjelmborg JV, Heritabolity and environmental effects for relf-reported periods with stuttering: a twin study from Denmark. Logoped Phoniatr Vocol 2011;36: 114-120"><sup>6</sup></a> </li> <li>Køn <ul> <li>Forholdet mand/kvinde er 2:1 blandt børn og 5:1 blandt voksne </li> <li>Piger holder hyppigere og tidligere op med at stamme end drenge<a data-url="reference-link" data-value-piped="Yairi E, Ambrose NG|Early childhood stuttering I: persistency and recovery rates|J Speech Lang Hear Res|1999|42|1097-1112" data-value="Yairi E, Ambrose NG, Early childhood stuttering I: persistency and recovery rates. J Speech Lang Hear Res 1999;42: 1097-1112" data-type="journal-reference" href="%20" title="Yairi E, Ambrose NG, Early childhood stuttering I: persistency and recovery rates. J Speech Lang Hear Res 1999;42: 1097-1112"><sup>7</sup></a></li> </ul> </li> </ul> <h4>Kognitive evner<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Mertz LB, Østergaard JR, [Neurological aspects of stuttering].. Ugeskr Laeger 2006;168: 3109-13" data-value-piped="Mertz LB, Østergaard JR|[Neurological aspects of stuttering].|Ugeskr Laeger|2006|168|3109-13|16999912" data-url="reference-link" data-pubmedid="16999912" title="Mertz LB, Østergaard JR, [Neurological aspects of stuttering].. Ugeskr Laeger 2006;168: 3109-13"><sup>8</sup></a></h4> <ul> <li>Der er ingen sammenhæng mellem stammen og intelligens </li> <li>Der er fundet strukturelle og funktionelle forskelle i hjernen hos både børn og voksne der stammer<a data-url="reference-link" data-value-piped="Perez HR, Stoeckle JH|Stuttering: Clinical and research update|Can Fam Physician|2016|62|479-84" data-value="Perez HR, Stoeckle JH, Stuttering: Clinical and research update. Can Fam Physician 2016;62: 479-84" data-type="journal-reference" href=" " title="Perez HR, Stoeckle JH, Stuttering: Clinical and research update. Can Fam Physician 2016;62: 479-84"><sup>1</sup></a></li> <li>Mennesker der stammer har en længere reaktionstid ved både verbale og nonverbale opgaver<a data-url="reference-link" data-value-piped="Weber-Fox C, Spencer RM, Spruill JE III, Smith A|Phonologic processing in adults who stutter: electrophysiological and behavioral evidence|J Speech Lang Hear Res|2004|47|1244-58" data-value="Weber-Fox C, Spencer RM, Spruill JE III, Smith A, Phonologic processing in adults who stutter: electrophysiological and behavioral evidence. J Speech Lang Hear Res 2004;47: 1244-58" data-type="journal-reference" href="%20" title="Weber-Fox C, Spencer RM, Spruill JE III, Smith A, Phonologic processing in adults who stutter: electrophysiological and behavioral evidence. J Speech Lang Hear Res 2004;47: 1244-58"><sup>9</sup></a>. Der er også fundet forskelle i motorisk koordination og sensorisk bearbejdning </li> <li>Anden forskning peger på mangler i auditiv bearbejdning som årsag til stammen, idet stammen sjældnere forekommer hos hørehæmmede</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Rettigheder</h2> <ul> <li>Det er kommunen, der har ansvaret for professionel behandling af stammen og andre taleforstyrrelser. Kommunen kan henvise voksne og efter anvisning fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning) unge til kommunale eller regionale institutioner. f.eks. kommunikationscentre, taleinstitutter og specialskoler</li> <li>Tag kontakt til kommunen/den lokale PPR om udredning og viderehenvisning til logopæd</li> <li>Unge i den skolepligtige alder hører under Lov om Folkeskolen, mens unge ud over den skolepligtige alder samt voksne er omfattet af Lov om Specialundervisning for voksne</li> <li>Inden 4 uger efter modtagelse af en afgørelse vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk bistand, kan man klage over kommunens afgørelse til kommunens borgerrådgiver/borgerombudsmand eller til kommunalbestyrelsen. Hvis der er tale om henvisning til et regionalt undervisningstilbud, eller hvis undervisningen er en del af et mere omfattende specialtilbud, har man ret til at få sendt sagen til vurdering i Klagenævnet for vidtgående specialundervisning</li> <li>Man kan også henvende sig til <a href="http://www.dukh.dk/">DUKH</a> (Den uvildige Konsulentordning på Handicapområdet), der er en selvejende institution under Socialministeriet. DUKH er et rådgivningstilbud til borgere og myndigheder og skal dels sikre borgeres rettigheder og dels give rådgivning i enkeltsager</li> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=A5BD8E7A336A4521AFC88D5096875B6C&_z=z">Stammen</a></li> </ul> <h3>Patientorganisation</h3> <ul> <li><a href="http://www.fsd.dk/">Stammeforeningen i Danmark</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger </h2> <ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sbst.dk/udgivelser/2007/stammen-og-loebsk-tale-materialer-" target="_blank">Stammen og løbsk tale, Social- og Boligstyrelsen</a></li> <li>Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb [ICPC] </li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Diagnosen er klinisk, idet stammen er kendetegnet ved brud i den almindelige, flydende tale</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Børn der stammer bør henvises til logopæd</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Barnet henvises til logopæd inden barnet skal begynde i børnehaveklasse eller første klasse</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">28905</TextField> <TextField Name="PageTitle">Stammen</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Stammen</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-04-15T13:13:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{43455E15-0E3E-42EA-8F75-1D82CD130A11}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">F98, F98.5</TextField> <TextField Name="ICPC2">P10</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Dysrytmi bliver brugt som fællesbetegnelse for stammen og løbsk tale. Personer med løbsk tale har ofte også stammen.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">speecheasy, taleforstyrrelser, løbsk tale</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
25.429 characters