depression-hos-boern-og-unge
Portal
/
patienthaandbogen
/
psyke-hos-boern
/
sygdomme
/
oevrige-sygdomme
/
depression-hos-boern-og-unge
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
symptomer
sygdomme
adhd
anoreksi
bulimi
socialpaediatri
udviklingsforstyrrelser
diverse
oevrige-sygdomme
adfaerdsforstyrrelser-hos-boern
angstlidelser-hos-boern
bipolar-lidelse-hos-boern-og-unge
depression-hos-boern-og-unge
mobning
psykoser-hos-boern
tics-og-tourettes-syndrom
tvangslidelser-hos-boern-og-unge
undersoegelser
illustrationer
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{030AD105-8D79-425E-BB0C-C3E81EDDD8CB}" Name="depression-hos-boern-og-unge" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{398EDA58-92FB-44BB-9EE7-42C3F741CCDC}" SortOrder="50" PublishDate="2011-03-01T14:27:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Depression hos børn og unge minder om depression hos voksne</li> <li>Men ofte bliver børn også irritable og reagerer udadtil med aggressiv adfærd</li> <li>Unge kan reagere med misbrug eller adfærdsvanskeligheder</li> <li>Ofte klager barnet også over smerter, for eksempel i maven, hovedet eller i musklerne</li> </ul> <p><strong>De primære symptomer er</strong></p> <ul> <li>nedtrykthed eller øget irritabilitet</li> <li>nedsat lyst eller interesse for ting, som barnet tidligere har kunnet lide</li> <li>nedsat energi eller øget træthed</li> </ul> <p><strong>Barnet kan også have</strong></p> <ul> <li>nedsat selvtillid</li> <li>selvbebrejdelser eller skyldfølelse</li> <li>tanker om død eller selvmord</li> <li>svært ved at koncentrere sig</li> <li>uro eller øget passivitet</li> <li>sove for meget eller for lidt</li> <li>øget eller nedsat appetit - og en ændret vægt, der svarer til det</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er depression?</h2> <p>Depressioner hos børn og unge kan vise sig på samme måde som hos voksne i form af:</p> <ul> <li>Tristhed</li> <li>Nedsat energi- og aktivitetsniveau</li> <li>Manglende lyst og interesse</li> <li>Nedsat selvtillid</li> <li>Symptomer fra kroppen som smerter fra mave, hoved eller muskler</li> </ul> <p>Børn udtrykker dog tristhed på en lidt anden måde end voksne. Nogle gange viser det sig ved, at de bliver mere irritable, aggressive og udadreagerende. </p> <p>Generelt udtrykker børn ikke så tit tristhed ved hjælp af ord. Det gælder især mindre børn, som i stedet kan blive tilbagetrukne eller klage over mavepine eller hovedpine. </p> <p>Tristhed hos børn behøver ikke være en depression. Det kan også skyldes andre problemer i deres omgivelser, som påvirker dem negativt. Det kan både være derhjemme, i skolen eller i forhold til kammerater.</p> <p>Børn og unge kan også få en <a href="~/link.aspx?_id=BA763DC0F9364335A4998383690DECF9&_z=z">bipolar sindslidelse</a>. Her veksler humøret mellem neutralt, sænket (depression) og hævet (mani) stemningsleje.</p> <h2>Fortæl andre, hvis du har det svært</h2> <p>Man kan ikke gøre for, at man får en depression. Derfor skal du ikke være flov over at tale om det. </p> <p>Hvis du ikke har det godt, eller tror at du har en depression, er det vigtigt, at du taler med nogen om det. Det kan være dine forældre, en ven eller måske en lærer eller studievejleder, som du er tryg ved. Det er også en god idé at tale med din læge om det. </p> <p>Du kan sagens få det godt igen, men nogle gange har man brug for hjælp fra andre. </p> <p>Nogle gange er det at tale om, hvordan man har det, en hjælp i sig selv. Andre gange er det et skridt på vejen til at få den rigtige behandling. </p> <p>Du kan læse mere om <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.psykiatrien.rm.dk/tilbud-til-parorende/hvilken-diagnose-har-personen-du-er-parorende-til/depression---parorende-til-et-barn/" target="_blank">depression hos unge mennesker i pjecen i dette link</a>, eller få gode råd til hvad du selv kan gøre på <a href="https://mindhelper.dk/tema/trist-eller-deprimeret/">mindhelper.dk</a>.</p> <h2>Hvad er symptomerne på depression?</h2> <p>På grund af børns anderledes måde at udtrykke sig på, viser depressioner sig lidt forskelligt i forskellige aldre.</p> <h3>Småbørn</h3> <ul> <li>Svingende humør</li> <li>Opfører sig som et mindre barn</li> <li>Øget irritabilitet og aggressivitet</li> <li>Tristhed</li> <li>Ængstelighed</li> <li>Manglende lyst til at lege</li> <li>Nedsat glæde ved samvær med kammerater</li> <li>Nedsat koncentrationsevne</li> <li>Tendens til at isolere sig</li> <li>Klager over smerter (hoved, mave, muskler)</li> <li>Ufrivillig vandladning om natten eller dagen</li> <li>Vanskeligheder ved at sove</li> </ul> <h3>Store børn</h3> <ul> <li>Dårlige præstationer i skolen/vanskeligheder ved indlæring, som ikke har været der tidligere</li> <li>Nedsat selvtillid</li> <li>Irritabilitet</li> <li>Barnet vil ikke i skole</li> <li>Tab af lyst og glæde ved sædvanlige interesser og aktiviteter</li> <li>Nedsat glæde ved samvær med kammerater</li> <li>Nedsat koncentrationsevne</li> <li>Uro i kroppen og tankerne</li> <li>Tendens til at isolere sig</li> <li>Klage over smerter (hoved, mave, muskler)</li> <li>Vanskeligheder ved at sove</li> <li>Mistet appetit</li> </ul> <h3>Ungdom</h3> <ul> <li>Dårlige skolepræstationer/indlæringsvanskeligheder</li> <li>Nedsat selvtillid</li> <li>Irritabilitet</li> <li>Kommer ikke i skole</li> <li>Tab af lyst og glæde ved sædvanlige interesser og aktiviteter</li> <li>Nedsat glæde ved samvær med kammerater</li> <li>Nedsat koncentrationsevne</li> <li>Uro i kroppen og tankerne</li> <li>Tendens til at isolere sig</li> <li>Klage over smerter (hoved, mave, muskler)</li> <li>Vanskeligheder ved at sove</li> <li>Mistet appetit</li> <li>Misbrug af alkohol eller stoffer</li> <li>Selvskadende adfærd</li> </ul> <ul> </ul> <h3>Andre typiske træk ved depression</h3> <ul> <li>Nedstemthed og manglende initiativ </li> <li>Negative tanker om sig selv med følelse af værdiløshed/ikke at være elsket, selvbebrejdelser og skyldfølelse </li> <li>Træthed/tab af energi, øget eller nedsat appetit og tilsvarende ændringer af vægten</li> <li>Angst</li> <li>Tanker om død og om selvmord eller selvskade</li> </ul> <h2>Hvordan stilles diagnosen?</h2> <p>Diagnosen depression stilles af en læge, ofte af en børne- og ungdomspsykiater efter en eller flere samtaler med dig og evt. dine forældre om: </p> <ul> <li>hvilke symptomer du har, og hvor længe de har varet</li> <li>om der er tegn på andre vanskeligheder</li> <li>om der har været belastninger i din dagligdag i den seneste tid</li> <li>hvordan du har udviklet dig iøvrigt</li> </ul> <p>Derudover laver lægen en helbredsundersøgelse for at sikre, at du ikke fejler noget fysisk. </p> <p>Nogle gange tager lægen også en blodprøve. Det kan også være, at lægen beder dig udfylde nogle spørgeskemaer.</p> <p>Hvis der er tale om lettere symptomer på depression, behøver man ikke altid blive undersøgt af en børne- og ungdomspsykiater. Det kan være, at du i stedet skal tale med en anden fx din praktiserende læge eller med en psykolog. Din praktiserende læge kan rådgive dig og dine forældre om, hvad der er brug for. </p> <h2>Hvad skyldes depression hos unge?</h2> <p>Depression hos unge skyldes et samspil mellem arvelige faktorer, det miljø barnet er vokset op i og livserfaringer.</p> <p>Man ved ikke, om det er arvelige eller miljømæssige faktorer, der betyder mest. Børn har øget risiko for at få en depression hvis:</p> <ul> <li>Barnets forældre eller andre nære slægtninge har depression</li> <li>Der er belastende problemer i familien eller de nære omgivelser</li> <li>Barnet har oplevet mange negative livshændelser</li> </ul> <h2>Hvordan behandles depression hos børn og unge?</h2> <h3>Formål med behandlingen</h3> <ul> <li> Mindske depressionen og sværhedsgraden af symptomerne og øge barnets eller den unges trivsel </li> <li> At få barnet/den unge til at fungere igen, så det kan genoptage de daglige aktiviteter </li> <li> Mindske belastninger i barnets/den unges miljø og dagligdag </li> <li> Hjælpe barnet/den unge til at klare den aktuelle livssituation </li> <li> Mindske faren for selvmord eller selvmordsforsøg </li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <p>Behandlingen består af følgende elementer: </p> <ul> <li>undervisning af barn/ung og forældre om sygdommen og dens forløb (psykoedukation)</li> <li>fjerne stressfaktorer i barnets miljø og dagligdag (stressaflastning)</li> <li>sikre en dagligdag med gode rutiner (kost, motion, søvn) og en passende balance imellem ro og aktivitet</li> <li>støttende samtaler</li> <li>psykoterapi</li> <li>eventuelt medicin i de svære tilfælde</li> </ul> <p>Det kan være nødvendigt at inddrage skole, skolepsykolog eller socialforvaltning for at få hjælp til at mindske belastende faktorer i barnets dagligdag.</p> <p>Hvis det ikke hjælper at give psykoedukation, støttende samtaler og stressaflastning, starter man med psykoterapi for eksempel i form af kognitiv adfærdsterapi, eller familieterapi. </p> <h4>Behandling med medicin </h4> <p>Det kan være nødvendigt at behandle med medicin ved svær depression. Det igangsættes af en børne- og ungdomspsykiater eller psykiater. Behandlingen kan følges hos egen læge, når barnets eller den unges tilstand er velbehandlet og stabil. </p> <p>Hvis barnet eller den unge er svært deprimeret og har tanker om selvmord, kan det være nødvendigt, at barnet/den unge bliver indlagt på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling.</p> <h3>Hvad kan man selv gøre?</h3> <h4>Gode råd til forældrene</h4> <ul> <li>Deltag i psykoedukation og støttende samtaler hos lægen</li> <li>Vær engageret og prøv at støtte og opmuntre dit barn til selvstændighed og til lystgivende aktiviteter</li> <li>Vurder om der er psykosociale stressorer i dit barns dagligdag, der udløser eller vedligeholder de depressive symptomer </li> <li>Reducer eventuelle stressorer i samarbejde med andre omkring jer f.eks. egen læge, skole, socialforvaltning</li> <li>Hjælp dit barn med at bevare/etablere støttende sociale relationer fx venner eller bedsteforældre</li> <li>Hjælp dit barn med at fastholde eller etablere gode daglige aktiviteter som skolegang og regelmæssig, gerne daglig fysisk aktivitet, men accepter også, at energiniveauet er nedsat </li> <li>Hjælp dit barn med at opretholde en god søvnrytme og spise regelmæssigt og sundt </li> <li>Reducer mængden af følelsesmæssige udsving ("skæld-ud", overdreven medlidenhed og lignende) i hjemmet</li> <li>Bevar en rummelig men neutral tilgang til dit barn. Undgå at trøste ved fx at sige "det skal du ikke være ked af - det går over", da det kan opleves som om, man undervurderer problemet. Sig i stedet fx: jeg kan se, at du har det rigtig svært lige nu, og det er svært for dig at tro, at det kan blive bedre. Jeg er her, og jeg vil gøre, hvad jeg kan for at hjælpe dig</li> <li>Søg professionel hjælp, hvis det er nødvendigt</li> <li>Sørg for selv at få aflastning, så du vedvarende kan være en nærværende forælder for dit barn</li> </ul> <p>Læs mere om <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.psykiatrien.rm.dk/tilbud-til-parorende/hvilken-diagnose-har-personen-du-er-parorende-til/depression---parorende-til-et-barn/" target="_blank">depression hos børn og unge i pjecen i dette link</a> eller på denne hjemmeside med <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.psykiatrien.rm.dk/tilbud-til-parorende/" target="_blank">råd til forældre</a>. Du kan også læse mere på <a href="https://mindhelper.dk/tema/trist-eller-deprimeret/">mindhelper.dk</a>.</p> <h4>Gode råd til den unge:</h4> <ul> <li>Tal med nogen om, hvordan du har det</li> <li>Hvis der er noget i din hverdag, som belaster dig, så prøv at få hjælp til at løse det. Fx. fra dine forældre, en ven, en lærer eller din læge </li> <li>Hvis du er overbelastet, så få hjælp til at prioritere og skære ned i aktiviteterne (fx arbejde, lektier eller lign.)</li> <li>Hold fast i aktiviteter, der giver dig glæde og energi. Bare en lille smule hver dag </li> <li>Prøv at fastholde en almindelig søvnrytme, kom op om morgenen og forsøg at komme lidt ud hver dag</li> <li>Spis regelmæssigt og sundt </li> <li>Forsøg at holde fast i at se dine venner og andre mennesker, som du kan lide at være sammen med</li> <li>Søg professionel hjælp, hvis det er nødvendigt. </li> </ul> <p>Læs mere om <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.psykiatrien.rm.dk/tilbud-til-parorende/hvilken-diagnose-har-personen-du-er-parorende-til/depression---parorende-til-et-barn/" target="_blank">depression hos børn og unge, pjece fra Region Midt</a>. Du kan også læse om tristhed og depression på <a href="https://mindhelper.dk/tema/trist-eller-deprimeret/">mindhelper.dk</a></p> <h3>Hvordan undgår jeg at mit barn får en depression, eller at depressionen forværres?</h3> <p>Hvis der er kommet symptomer på depression, kan du forsøge at følge rådene ovenfor. </p> <p>Hvis symptomerne forværres, er det vigtigt at du søger professionel hjælp, så det ikke bare bliver værre. </p> <p>Man kan ikke altid undgå, at en depression opstår, men der er nogle ting, som man kan gøre for at mindske risikoen. </p> <ul> <li>Skab en dagligdag i skole og fritid, som giver dit barn fornemmelsen af at være en del af børnegruppen og at have venner</li> <li>Hjælp dit barn med at tackle udfordringer og vanskelige situationer - ikke ved at undgå dem, men ved at klare modgang i små bidder</li> <li>Hvis dit barn oplever svære livshændelser herunder skilsmisse, sygdom eller tab af forældre eller søskende, så se om du kan hjælpe barnet med at finde nogen at tale med</li> <li>Hvis dit barn er meget ængsteligt, så læs om angst og hjælp dit barn til en mere modig adfærd</li> <li>Hvis du selv lider af depression, kan der være grund til at have særligt fokus på dit barns trivsel. Det er en hjælp for barnet, hvis det har flere voksne at støtte sig op ad, hvis du har det svært i perioder</li> <li>Man ved, at det kan mindske risikoen for depression hos et barn, hvis <ul> <li>barnet har en varm og tæt relation til forældrene</li> <li>forældrene interesserer sig for deres barns dagligdag og færden</li> <li>forældrene giver barnet mulighed for selvstændighed og undgår at overinvolvere sig</li> </ul> </li> </ul> <h3>Hvornår skal jeg søge hjælp? </h3> <p>Du skal tale med en voksen, når du mistrives, og du ikke ved, hvad du skal gøre ved det. </p> <p>Hvis du får det værre, selvom I prøver at følge rådene ovenfor, så skal I søge professionel hjælp fx hos skolepsykologen eller hos din praktiserende læge. </p> <p>Hvis du får påtrængende tanker om at skade dig selv eller om at tage dit eget liv, skal du altid fortælle det til en voksen med det samme, så de voksne kan hjælpe med at få hjælp, og med at passe på dig, mens du har det værst. </p> <p>Hvis du ikke kan tale med dine forældre eller en anden voksen i din hverdag, så kan du ringe til <a href="https://www.livslinien.dk/">Livslinjen</a> eller <a rel="noopener noreferrer" href="https://psykiatrifonden.dk/hjaelp-raadgivning/psykiatrifondens-raadgivningstilbud?cta=ctaband_support" target="_blank">psykiatrifondens telefonrådgivning</a>. Mange af de psykiatriske afdelinger har også et akutnummer, hvor man kan få rådgivning: </p> <ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.psykiatrien.rm.dk/tilbud-til-parorende/hvilken-diagnose-har-personen-du-er-parorende-til/depression---parorende-til-et-barn/" target="_blank">Region Midtjylland</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.psykiatri-regionh.dk/psykiatriguiden-hjaelp-til-patienter-og-paaroerende/jeg-har-brug-for-hjaelp/Sider/default.aspx" target="_blank">Region Hovedstaden</a></li> <li><a href="http://www.psykiatrienisyddanmark.dk/wm265930">Region Syd</a></li> <li><a href="https://psykiatri.rn.dk/">Region Nord</a></li> <li><a href="https://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/psykiatrien/Sider/default.aspx">Region Sjælland</a></li> </ul> <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <p>Langt de fleste kommer sig over deres første depression. Hvis man ikke behandler en depression, er 50 % ude af depressionen efter 1 år, og ca. 80 % er ude af depressionen efter 2 år. På trods af det, er det vigtigt at behandle depression, så barnet/den unge hurtigst muligt kan begynde at trives igen og udvikle sig ligesom andre jævnaldrende.</p> <p>Alvorlig depression i børne- og ungdomsårene har en tendens til at gentage sig. Hvis man har haft en alvorlig depression som barn eller ung, er der fire gange så stor risiko for at få en ny depressiv periode som voksen.</p> <p>Der er større risiko for, at man får en depression igen, hvis:</p> <ul> <li>depressionen opstod tidligt i livet</li> <li>der er flere i familien, der lider af depression</li> <li>man forsøgte at begå selvmord og/eller</li> <li>man får et misbrug samtidig med depressionen</li> </ul> <h3>Hvor hyppig er depression hos børn/unge?</h3> <ul> <li> 0,5-1 % af børn har depression </li> <li>2-3 % af teenagere har depression</li> <li>Før teenagealderen er der lige mange piger og drenge med depression</li> <li>Efter teenagealderen er der flere piger end drenge med depression</li> </ul> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.psykiatrien.rm.dk/tilbud-til-parorende/hvilken-diagnose-har-personen-du-er-parorende-til/depression---parorende-til-et-barn/" target="_blank">Pjece om depression hos børn og unge fra Region Midtjylland</a></li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=DA9841102C4A4FE0B26FEBA1DF09817A&_z=z">Depressive lidelser hos børn og unge - for sundhedsfaglige</a></li> </ul> <h2>Patientforeninger</h2> <ul> <li><a href="https://depressionsforeningen.dk">Depressionsforeningen</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/depression-hos-boern-unge" target="_blank">Psykiatrifonden - depression hos børn og unge</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1032</TextField> <TextField Name="PageTitle">Depression hos børn og unge</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Depression hos børn og unge</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-01-30T11:07:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{CD03BD7C-5D69-4959-8F7D-7E63D8D847CD}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Depression hos børn og unge minder om depression hos voksne, men ofte ses også væsentligt øget irritabilitet, og udadreagerende aggressiv adfærd.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DF31, DF32, DF33, DF34, DF38, DF0632, DF251, DF412, DF92, DF94</TextField> <TextField Name="ICPC2">P22, P23, P71</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">adfærdsvanskeligheder, nedstemthed, nedtrykthed, tristhed</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
22.715 characters