panikangst-oversigt
Portal
/
patienthaandbogen
/
psyke
/
sygdomme
/
angsttilstande
/
panikangst-oversigt
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
om-psykiatri
symptomer
sygdomme
mani-og-bipolar-lidelse
alkohol
angsttilstande
angsttilstande
fobisk-angst
generaliseret-angst-behandling
generaliseret-angst-hyppighed
generaliseret-angst-oversigt
generaliseret-angst-prognose
generaliseret-angst-symptomer-og-tegn
generaliseret-angst-aarsager
hyperventilation
helbredsangst
panikangst-behandling
panikangst-diagnostik
panikangst-forekomst-og-risikofaktorer
panikangst-hvad-sker-der
panikangst-oversigt
panikangst-prognose
panikangst-symptomer-og-tegn
social-fobi
anoreksi
bulimi
depression
skizofreni
andre-sindslidelser
selvmord
diverse
oevrige-sygdomme
narkotiske-stoffer
laegemidler
autisme
undersoegelser
illustrationer
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{B8C177ED-0886-46A5-BAE6-122271D18C4C}" Name="panikangst-oversigt" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{5D1A7451-D47F-4F51-80C6-C8C5097EAE68}" SortOrder="875" PublishDate="2009-11-18T10:49:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Ved panikangst har man intens angst ledsaget af en række skræmmende og ubehagelige symptomer fra kroppen </li> <li>Man har ofte samtidigt angst for at dø, angst for at blive sindssyg eller miste kontrollen over sig selv</li> <li>Angsten kan behandles effektivt med samtalebehandling (bl.a. kognitiv terapi) evt. i kombination med antidepressiv medicin</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er panikangst?</h2> <p>Panikangst er en tilstand, hvor man pludselig og uventet får anfald med intens angst eller ubehag. I forbindelse med anfaldene er man typisk meget bange for at dø, blive sindssyg eller for at miste kontrollen over sig selv. Tilstanden ledsages af ubehagelige symptomer fra kroppen som:</p> <ul> <li>Rysten</li> <li>Sveden</li> <li>Hjertebanken</li> <li>Smerter i brystet</li> <li>Svimmelhed</li> <li>Åndenød</li> <li>Kvalme eller ubehag i maven</li> <li>Føleforstyrrelser omkring munden og i hænderne (prikken og stikken)</li> </ul> <p>Anfaldet har tilsyneladende ikke umiddelbart forbindelse med specielle situationer eller til egentlig fare, og fremstår som uforklarligt (ellers kaldes det <a href="~/link.aspx?_id=666272A05F734E6BA10EF98B47B00B68&_z=z">fobisk angst</a>). </p> <p>Anfaldet opstår pludseligt, når sit maksimum i løbet af få minutter, og går over i løbet af minutter. Mellem anfaldene føler man sig ofte bekymret for, hvornår næste anfald kommer.</p> <p>Under anfaldet har man et stærkt ønske om at få hjælp. Efter et anfald er frygten stor for, at det skal vende tilbage. Man kan komme til at udvikle en anden type angst, såkaldt <em>forventningsangst</em> for nye anfald. Det kalder man også "angsten for angsten". Derfor prøver den syge ofte at undgå steder eller personer, som vedkommende forbinder med tidligere anfald, eller hvor man frygter ikke at kunne få hjælp eller at kunne undslippe fra. Det betyder, at man nemt kan komme til at indskrænke sin livsførelse alvorligt - fx ikke mere at kunne gå i butikker, tage offentlig transport og lignende.</p> <h2>Hvad er symptomerne på panikangst?</h2> <h4>Symptomer fra det såkaldte autonome nervesystem (dvs. uden for viljens påvirkning)</h4> <ul> <li>Hjertebanken</li> <li>Sveden over hele kroppen</li> <li>Rysten</li> <li>Tørhed i munden</li> </ul> <h4>Andre symptomer</h4> <ul> <li>Åndenød </li> <li>En fornemmelse af at blive kvalt</li> <li>Smerter i brystet</li> <li>Kvalme</li> <li>Svimmelhed</li> <li>Uvirkelighedsfølelse – ud af kroppen oplevelse</li> <li>Kuldegysninger/hedeture</li> <li>Føleforstyrrelser om munden og i fingre/tæer</li> <li>Frygt for at miste selvkontrollen: blive sindssyg/gå amok</li> <li>Dødsangst, fx angst for at man er ved at få et hjerteanfald</li> </ul> <h2>Hvordan stilles diagnosen panikangst?</h2> <p>Det er vigtigt med en god beskrivelse af anfaldene. Da anfaldene typisk forsvinder efter få minutter, kan man selv og omgivelserne frygte, at det drejer sig om <a href="~/link.aspx?_id=F70D7375369B4C98897656735E1E162D&_z=z">astma</a>, sygdom i hjertet eller anden alvorlig sygdom i kroppen. Svimmelhed kan fx gøre at man frygter, at man er ved at få sklerose osv. Lægen vil derfor måle blodtryk og undersøge hjerte, lunger og mave for at afdække, at der ikke er noget galt med kroppen. </p> <p>Blodprøver eller evt. andre undersøgelser er også normale. De kan benyttes til at udelukke anden sygdom, som f.eks. stofskiftelidelser. I nogle tilfælde vil din læge henvise dig til en specialist i hjertesygdomme, en øre-næse-halslæge eller en neurolog. Men viser undersøgelserne sig at være normale, skal man ikke fortsætte med at lede efter en kropslig årsag.</p> <h3>Er panikangst arveligt?</h3> <p>Der er en betydelig arvelig komponent i panikangst, men miljøfaktorer spiller også en stor rolle.</p> <h2>Hvad skyldes panikangst?</h2> <p>Den del af nervesystemet, som styrer bl.a. puls, sved, åndedræt og tarmenes funktion, kan være ustabil. Dette medfører en øget tendens til at reagere med disse symptomer i bestemte situationer. Signalstofferne adrenalin og noradrenalin frigives i hjernen og i det øvrige nervesystem. Det medfører, at der opstår en såkaldt "alarmreaktion" i kroppen, som man ikke kan styre.</p> <h4>Hyperventilation</h4> <p>Panikanfald kan også udløses ved ændrede forhold i hjernen, som f.eks. skyldes forandringer i kultveilte-niveauet i blodet. Denne type anfald kan udløses, hvis man trækker vejret for hurtigt frem og tilbage. Dette kaldes <a href="~/link.aspx?_id=BCFD37C9B02F411B82EB20EA4973F10E&_z=z">hyperventilation</a>. </p> <p>Hyperventilation kan således nogle gange udløse anfald og andre gange være en følge af anfaldet. Hyperventilationen vil efter noget tid give føleforstyrrelser i hænder og fødder og omkring munden. Dette kan naturligvis forstærke angsten for at fejle noget kropsligt.</p> <h4>Kemiske stoffer</h4> <p>En række kemiske stoffer kan også fremkalde panikangst hos særligt følsomme personer. Det kan f.eks. være koffein fra cola eller kaffe samt visse ulovlige stoffer som <a href="~/link.aspx?_id=00C38BEEFD504ABF8BE1EED916499546&_z=z">amfetamin</a>.</p> <h4>Øget opmærksomhed på ufarlige signaler fra kroppen</h4> <p>Det er centralt for personer med panikangst, at de er ekstremt opmærksomme på ufarlige signaler fra kroppen, som fejltolkes. Hvis man f.eks. mærker harmløse ekstraslag af hjertet, noget som alle mennesker har ind imellem, kan man frygte, at de er tegn på sygdom i hjertet. Dette vil lede til en ond cirkel, hvor signalerne fra kroppen forstærkes pga. ens nervøsitet. Hjertet begynder at slå kraftigere og hurtigere, hvilket igen øger angsten.</p> <h4>Arvelighed og personlighed</h4> <p>En arvelig tilbøjelighed spiller ind. Mennesker med panikangst har ofte nære slægtninge med angstlidelser. </p> <p>Personer med panikangst har tit været ængstelige og sky i barndommen. De har frygtet adskillelse fra deres forældre og har været tilbøjelige til at være noget selvudslettende. De er ofte noget afhængige af andre mennesker, og er bange for konflikter. </p> <p>Det skal dog understreges, at der også er mennesker med panikangst, der i enhver henseende har været upåfaldende under opvækst og senere.</p> <h4>Stress</h4> <p>Panikangst opstår ofte efter en stressende periode i ens liv. Forløbet påvirkes meget af stress, som kan forværre tilstanden. </p> <p>I nogle tilfælde er det en enkelt meget angstprovokerende situation, som udløser sygdommen. Fx startede sygdommen hos en person som oplevede, at hans ene fordæk eksploderede, mens han kørte på motorvejen. Han blev forståeligt meget angst, men bevarede kontrollen over bilen. Efterfølgende begyndte han at få angstanfald i situationer, der ikke var farlige eller skræmmende.</p> <h2>Hvordan behandler man panikangst?</h2> <p>Behandlingens formål er få kontrol over anfaldene, få reduceret antallet af anfald samt at mindske angsten for nye anfald. Det er meget vigtigt at informere om tilstanden. Det hjælper at få en forklaring på, hvordan symptomerne opstår, og hvad de skyldes. Det kan også hjælpe at registrere anfaldene ved at føre en dagbog over symptomerne.</p> <p>Panikangst kan behandles med fremragende resultat. Førstevalg ved behandling er kognitiv terapi, der oftest har glimrende effekt. Hvis denne behandling ikke er en mulighed, eller i de tilfælde, hvor den ikke er tilstrækkelig kan man kombinere med antidepressiv medicin af SSRI-typen. Mange behøver dog ikke medicin. </p> <p>Årelang forskning og erfaring viser, at antidepressiv medicin også har god effekt over for panikangst. Medicinen kan give kontrol over sygdommen og bringe anfaldene til ophør. Men anfaldene kan komme tilbage, når man ophører med medicinen. </p> <p>Effekten af psykoterapi holder derimod længere end selve terapien. Man lærer så at sige nogle måder at tackle angsten på, så den mister sin betydning. Det kan dog ind i mellem være nødvendigt med nogle "brush-up" samtaler, hvis angsten skulle vende tilbage. </p> <p>Tidligere blev medicin af typen <a href="~/link.aspx?_id=3FD11834FC9F46BE95075FFAA6593419&_z=z">benzodiazepiner</a> hyppigt brugt. Men i dag vil lægerne som regel fraråde dette. Selv om disse præparater kan dæmpe et anfald, har de bivirkninger. Det kan bl.a. medføre sløvhed. Der er også en betydelig fare for, at man bliver afhængig af denne type medicin. I ganske særlige tilfælde, hvor alle andre behandlinger har været forgæves, kan sådanne præparater dog anvendes af speciallæge i psykiatri.</p> <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <p>Behandling gør, at prognosen ved panikangst er relativt god. Det er dog ikke usædvanligt, at man får tilbagefald. Det kan være efter, man er holdt op med behandling med medicin eller i stressede perioder.</p> <p>Ved kognitiv terapi kan man lære at mestre anfaldene, hvis de skulle vende tilbage i en belastet periode af ens liv.</p> <h3>Er panikangst farligt?</h3> <p>Panikangst opleves som ekstremt farligt, men er i virkeligheden helt ufarligt, med mindre man i forvejen har fx hjertesygdom. Hjertet kan selvfølgelig blive belastet i sådanne tilfælde. Hos hjerteraske er belastningen af hjertet noget mindre, end hvis man fx løber sig en tur eller dyrker anden sport.</p> <p>Nogle mennesker begynder at drikke for meget alkohol for at dulme angsten. Derved kan man komme ud i et egentligt misbrug, som selvfølgelig kan være farligt og medføre skadevirkninger.</p> <h4>Astma og panikangst</h4> <p>Mennesker med astma har øget forekomst af panikangst. De kan have svært ved at skelne om det er angst eller astma, der giver dem åndenød. Ved at lytte på hjertet med et stetoskop kan lægen afgøre dette. </p> <h3>Hvor hyppig er panikangst?</h3> <ul> <li>Egentlig panikangst forekommer hos omtrent 1 % af befolkningen</li> <li>Cirka 10 % af alle danskere har oplevet enkeltstående panikanfald</li> <li>Tilstanden begynder gerne omkring 20-års alderen</li> <li>De, som er mest plaget, er mellem 25 og 44 år</li> <li>Kvinder rammes oftere end mænd</li> </ul> <h3>Kan jeg få panikangst mere end én gang?</h3> <p>Som nævnt har sygdommen en tendens til at vende tilbage. Har man tidligere lært at håndtere den med fx kognitiv terapi, skal man måske have et "brush-up" for at slå den ned igen. Man kan også starte på antidepressiv medicin igen. Her skal man lade sig vejlede af lægen.</p> <h2>Patientorganisationer</h2> <ul> <li> <a href="http://www.angstforeningen.dk/">Angstforeningen</a> </li> </ul> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=6F2939078CDD4846B139A37EE98F9E2C&_z=z">Panikangst, hvad sker i kroppen</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=86E85E8041A54F73B8C0CCA0C7C7E041&_z=z">Panikangst, symptomer og tegn</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=59D02DCAEAED433C8586640782F9BECB&_z=z">Panikangst, forekomst og årsager</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=A995530374EF41D88E482A171345635C&_z=z">Panikangst, diagnose</a></li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=453294343979414B9DBCD84FEE9EC0A0&_z=z">Panikangst, behandling</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=D176EF830CEC49EFBE35A2A6667955D9&_z=z">Panikangst, prognose</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=3FD11834FC9F46BE95075FFAA6593419&_z=z">Benzodiazepiner</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=666272A05F734E6BA10EF98B47B00B68&_z=z">Fobisk angst</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=F2EB596106A64586A5BB02B3DA3DB42C&_z=z">Panikangst - for sundhedsfaglige</a></li> <li>Videbech P, Kjølby M, Sørensen T, Vestergaard P: Psykiatri. En lærebog om voksnes psykiske sygdomme. FADLs forlag 2018</li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">3086</TextField> <TextField Name="PageTitle">Panikangst, oversigt</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Panikangst, oversigt</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-02-07T15:06:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{5531EBCE-6AFF-4BA4-87EC-A9AC835E7AFD}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FCD7308E-DBA4-4C28-9103-0A7476A2A0F6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Panikangst er en tilstand, hvor man pludselig og uventet får anfald med intens angst eller ubehag. Angsten kan behandles effektivt med samtalebehandling bl.a. kognitiv terapi eller antidepressiv medicin</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DF410, DF4001 </TextField> <TextField Name="ICPC2">P74</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">angstanfald, angstneurose, hyperventilering, panikanfald, panik, paniklidelse, panikangst en oversigt, angst</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
15.947 characters