soevnloeshed
Portal
/
patienthaandbogen
/
sundhedsoplysning
/
soevn
/
soevnloeshed
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
LGBT
idraet-og-motion
kost
overvaegt
alkohol
diverse3
ny-listeside
ny-listeside
rygning
soevn
afslapningsteknik
cpap
den-normale-soevn
gode-raad-til-en-bedre-soevn
melatonin
narkolepsi
obstruktiv-soevnapnoe-syndrom
soevnloeshed
soevnloeshed-blandt-aeldre
soevn-temaside-test
Tema-om-sexsygdomme
narkotiske-stoffer
indeklima
ny-listeside
diverse
medicininformationer
retsmedicin
tema-alkohol
tema-rygning
tema-barnets-foerste-tid
tema-sexsygdomme
animationer
Illustrationer
Laegens hjoerne
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{BCDA8B26-9FB1-4942-BF01-AC5F0BEDBB75}" Name="soevnloeshed" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{B6057334-F974-4356-904B-87061984013C}" SortOrder="800" PublishDate="2010-11-08T11:36:24" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Når man lider af søvnløshed, har man problemer både om natten og om dagen:</li> <li>De flere natlige problemer med søvnen, herunder <ul> <li>vanskelighed med at falde i søvn i over 30 minutter</li> <li>problemer med at opretholde sammenhængende søvn</li> <li>for tidlig opvågnen og oplevelsen af ikke at være udhvilet</li> </ul> </li> <li>Problemer i løbet af dagen kan være <ul> <li>Træthed eller manglende energi (fatique)</li> <li>Besvær med at koncentrere sig</li> <li>Nedsat opmærksomhed</li> <li>Hukommelsesbesvær</li> <li>Øget irritabilitet</li> <li>Nedstemthed eller depression</li> <li>Nedsat motivation eller initiativ</li> <li>Tendens til fejl og uheld</li> <li>Hovedpine og mavebesvær</li> <li>Søvnanfald i monotone situationer eller bekymringer angående søvnen</li> </ul> </li> <li>Alle mennesker har korte episoder med søvnløshed en gang i mellem</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er søvnløshed?</h2> <h3>Akut og kronisk søvnløshed</h3> <p>Man skelner mellem akut og kronisk søvnløshed </p> <h4>Akut søvnløshed</h4> <ul> <li>En episode med søvnløshed, som er kortere end 3 måneder</li> <li>Fremkaldt af en ydre påvirkning som fx stress eller økonomiske problemer</li> <li>Når den ydre påvirkning normaliseres, vender den normale søvn tilbage</li> </ul> <p>Akut søvnløshed er pludseligt indsættende. Der er som regel en tydeligt udløsende faktor. Det kan fx være pludselig sygdom i familien, truende fyringer på arbejdspladsen, pludselig økonomisk krise etc. Varigheden er oftest ca. en måned eller kortere. Når det ydre problem er løst, vender den pågældende ofte tilbage til normal søvn igen.</p> <p>I nogle tilfælde med en tydelig udefra kommende faktor og overskuelig forventet varighed, kan man overveje en kortvarig behandling med medicin der hjælper på indsovningen.</p> <h4>Kronisk søvnløshed</h4> <ul> <li>Man har søvnbesvær og vågenhedsproblemer i mere end 3 måneder</li> <li>Kan forekomme i flere år</li> <li>En ydre årsag kan ikke altid påvises</li> </ul> <p>Kronisk søvnløshed er vedvarende (flere måneder eller år) og ofte kompleks, og kan vise sig med forskellige symptomer og klager. Det er ikke altid, at man kan finde den udløsende faktor. Der er dog altid mindst et søvnproblem og et dagtidsproblem, som angår vågenhedstilstanden.</p> <h3>Hvor almindelig er søvnløshed?</h3> <p>Søvnløshed er meget almindeligt. Alle mennesker oplever søvnløshed af og til, en enkelt nat eller et par nætter. De fleste mennesker har også oplevet akut søvnløshed i et par uger, relateret til et akut problem. Når problemet er løst eller kommet på afstand, har de fleste mennesker også oplevet, at den normale søvn vender tilbage.</p> <p>Det varierer i forskellige undersøgelser, hvor mange der lider af kronisk søvnløshed. I mange undersøgelser er tallet 10-15%. I de fleste undersøgelser er der overvægt af kvinder, og søvnløsheden øges med alderen</p> <p>Hos nogle kan de forstyrrende faktorer dog vare ved i længere tid, og tilstanden kan gå over i kronisk søvnløshed, selv når de udløsende faktorer er væk. Kronisk søvnløshed forekommer dog hyppigere ved forskellige sygdomme og tilstande såsom:</p> <ul> <li>Psykiske sygdomme</li> <li>Kræft</li> <li>En række medicinske sygdomme som gigt, hjerte-kar sygdomme og lungesygdom</li> <li>Menstruationsophør der hos nogle kvinder medfører så langvarigt besvær, at det kan føre til kronisk søvnløshed</li> </ul> <ul> </ul> <h2>Hvordan stilles diagnosen?</h2> <p>Til at støtte diagnosen søvnløshed kan anvendes søvnskema og Insomnia Severity Index (ISI)</p> <h4>Søvnskema</h4> <p>Ved at udfylde en søvndagbog i 2 uger, kan man kortlægge problemets omfang. Søvndagbogen føres på et såkaldt søvnskema, hvor man registrerer følgende:</p> <ul> <li>om aftenen: tid for at gå i seng</li> <li>om morgenen: forskellige forhold angående nattens søvnoplevelse, herunder <p> </p> <ul> <li>hvor lang skønnet indsovningstid (søvnlatens)</li> <li>hvor lang skønnes den første søvnperiode</li> <li>tid for evt. opvågning</li> <li>vågenhedens varighed</li> <li>natlig vandladning (antal)</li> <li>tid for opvågning</li> <li>tid for at stå op</li> </ul> </li> <li>om aftenen: forskellige forhold angående dagens forløb <ul> <li>kaffe og andre koffeinholdige drikke (og antal)</li> <li>måltider</li> <li>alkohol (antal genstande)</li> <li>tobak (hvor meget og hvornår)</li> <li>motion og fysisk aktivitet</li> <li>søvnighedsperioder (kriser)</li> <li>egentlig søvnperioder (planlagt eller uimodståelig søvnanfald)</li> </ul> </li> </ul> <p>Oplysningerne på søvnskemaet giver overblik og indtryk af problemets omfang. </p> <p>Man kan for hvert døgn beskrive nogle nøglefaktorer såsom:</p> <ul> <li>hvor lang tid man tilbringer i sengen (TIB Time In Bed)</li> <li>hvor længe man er om at falde i søvn (SL, søvnlatens)</li> <li>hvor længe man ligger vågen efter at være faldet i søvn første gang (Wake After Sleep Onset, WASO)</li> <li>antal opvågninger og den samlede søvn (Total Sleep Time, TST)</li> </ul> <p>Man kan beregne søvneffektiviteten som: TST/TIB x 100%.</p> <p><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sovnexperten.dk/wp-content/uploads/2019/12/S%C3%B8vnskema-A4-FINAL-2.pdf" target="_blank">Hent søvnskema</a></p> <h4>Insomnia Severity Index (ISI)</h4> <p>Insomni er et andet ord for søvnløshed. Dette er et internationalt spørgeskema med 7 spørgsmål, som den der lider af søvnproblemer besvarer. Det bedømmer, hvor alvorligt påvirket patienten er. Graden af søvnløshed kan opdeles i 4 grupper:</p> <ul> <li>0-7: ikke klinisk insomni </li> <li>8-14: under grænseværdi for insomni</li> <li>15-21: klinisk insomni (moderat grad)</li> <li>22-28: klinisk insomni (alvorlig)</li> </ul> <p>ISI er et pålideligt og gyldigt instrument til at bedømme personer med søvnløshed, der kræver behandling, og efterfølgende bedømme effekten af den givne behandling.</p> <h2>Hvorfor får man søvnløshed?</h2> <p>Det kan være mange årsager til søvnløshed fx kropslig sygdom eller psykisk sygdom, eller sociale årsager. Nogle gange finder man aldrig årsagen. </p> <p>Alle mennesker oplever søvnløshed en gang imellem under særlige betingelser. Uhensigtsmæssig adfærd, bevidst eller ubevidst, kan ligeledes føre til søvnløshed. Hvis denne uhensigtsmæssige adfærd varer for længe (over en måned), kan man udvikle en såkaldt betinget refleks, således at sengen, soveværelset eller bare tanken om at skulle sove, kan udløse søvnløshed. Det kan være så udtalt, at man kan tale om søvnangst.</p> <p>Mange sygdomme kan medføre vedvarende besvær med at sove. Det er vigtigt at huske på, at det er en normal tilstand i mange sammenhænge. Ved stress og bekymringer, ved forbigående sygdom, ved brud på døgnrytme osv. oplever mange "vågenætter". Selv om dette er generende og til tider udmattende, er det ikke farligt. Oftest vil sådan forstyrrelse nemlig gå over efter få dage.</p> <p>Blandt personer, der forsker i søvn arbejder man med flere modeller, som kan forklare udviklingen af søvnløshed. I det følgende vil to af disse modeller blive omtalt.</p> <h4>Stimulus-kontrol modellen</h4> <p>Denne er baseret på det princip, at et stimulus kan udløse forskellige reaktioner, afhængig af under hvilke betingelser stimulusset præsenteres. Hvis man gennem en periode udsættes for, at et særligt stimulus altid følges af en særlig reaktion, er der stor sandsynlighed for, at dette stimulus også i fremtiden følges af denne reaktion.</p> <p>Hvis den søvnløse foretager sig andre ting end at sove i soveværelset, såsom at spise, læse, svare mails, arbejde, stryge, se fjernsyn osv., så er der ikke sandsynlighed for, at sengen/soveværelset udløser søvn som reaktion. Tværtimod vil sengen/soveværelset aktivere hjernen i ’forventning’ om, at det vil være en af ovenstående aktiviteter, der skal udføres.</p> <h4>3-faktor modellen</h4> <p>Man deler med denne model forskellige faktorer op i forskellige kategorier, som har indflydelse på forskellige tidspunkter ved udvikling af kronisk søvnløshed:</p> <ul> <li>Bagvedliggende faktorer</li> <li>Udløsende faktorer</li> <li>Vedligeholdende faktorer</li> </ul> <p>Bagvedliggende faktorer kan fx være </p> <ul> <li>psykologiske (fx ængstelig personlighed)</li> <li>biologiske (fx forhøjet kortisol) </li> <li>sociale</li> </ul> <p>Udløsende faktorer kan fx være</p> <ul> <li>personlige kriser (stress)</li> <li>problemer relateret til arbejdet</li> </ul> <p>Disse fører ofte til akut søvnløshed, men kan udvikle sig til kronisk søvnløshed, særligt hvis vedligeholdende faktorer aktiveres. Disse kan fx være </p> <ul> <li>at man går for tidligt i seng</li> <li>man er for lang tid i sengen, mens man er vågen</li> <li>man har sove- eller hvileperioder i løbet af dagen eller på andre tider udenfor den egentlige sovetid</li> <li>ikke-søvnrelaterede aktiviteter som nævn under stimulus-kontrol modellen</li> <li>at undgå fysisk aktivitet, motion eller sociale kontakter eller aktiviteter</li> </ul> <p>Ved at inddrage de bagvedliggende faktorer vil man kunne beskrive nogle personer som har højere risiko end andre for søvnløshed, mens andre kan klassificeres som mere robuste. </p> <p>De udløsende faktorer kan fremkalde akut søvnløshed, men påvirkningen fra disse aftager ofte over tid, hvorimod fremkomsten af de vedligeholdende faktorer (ændringer i adfærd) ofte øger og har en forstærkende effekt på søvnløsheden.</p> <h3>Søvnproblemer og andre sygdomme</h3> <p>Andre sygdomme (særlig kræft og smerter) og psykiske lidelser er næsten altid forbundet med søvnløshed. Før i tiden kaldte man det for sekundær søvnløshed. Nu anses søvnløshed for at være en selvstændig lidelse. Ved behandling af søvnløsheden kan man også i forbindelse med andre kroniske lidelser opnå forbedringer i søvn og livskvalitet. </p> <p>Kronisk søvnløshed gennem adskillige år øger risikoen for <a href="~/link.aspx?_id=25EF41E9AE8443C8BFC074174B486527&_z=z">demens</a>, åreforkalkning, hjertetilfælde og <a href="~/link.aspx?_id=BE2B88450106400C8EE4C1320F8DFC1C&_z=z">slagtilfælde</a>, diabetes type 2 og overvægt.</p> <h2>Hvordan behandles søvnløshed?</h2> <p>Nogle mennesker får behov for hjælp. Behandlingen kan inddeles i ikke-medicinsk eller medicinsk behandling. Eksperter er ikke i tvivl om, at den ikke-medicinske behandling er den bedste. Ved at følge patienter med søvnløshed over år viser det sig, at virkningen af den ikke-medicinske behandling holder sig. Virkningen af behandling med medicin forsvinder derimod, så snart man ophører med at tage sovemedicinen.</p> <h3>Ikke-medicinsk behandling</h3> <p>Den ikke-medicinske behandling består i første række af adfærdsmæssige og psykologiske behandlinger.</p> <h4>Døgnrytmekonsolidering</h4> <p>Den søvnløse skal vælge, hvornår vedkommende skal stå op om morgenen. Dette tidspunkt ligger fast igennem hele behandlingens forløb. Ved at stå op på dette samme tidspunkt hver morgen (også fridage), styrkes døgnrytmen.</p> <h4>Søvnrestriktion</h4> <p><strong> </strong></p> <p>Man begrænser søvnen til kun en periode i løbet af natten, som er kortere end den samlede søvn hos den søvnløse, og kortere end den normale søvn, et såkaldt tidsvindue, hvor søvnen tilstræbes. Det betyder, at man ikke må sove eller hvile om dagen, og man skal undgå såkaldte mikrosøvnsanfald. Dette foregår i praksis ved, at man går senere i seng, end man plejer. Man skal altså i en periode sove mindre end det egentlige søvnbehov. Det betyder, at man i begyndelsen af behandlingens forløb ikke oplever forbedring i sine træthedsklager. </p> <p>Når sammenhængende (for kort) søvn, med kort indsovningstid (under 15 minutter) er opnået og stabilt (over 5 døgn) kan søvnlængden forlænges med 15-20 minutter. Dette opnår man ved, at vedkommende får lov til at gå tidligere i seng. Det tidspunkt hvor man står op ligger fast. Dette fortsætter gradvist, til den ønskede længde søvn er opnået.</p> <h4>Stimuluskontrol</h4> <p>Forskellige anbefalinger til at styrke associationen mellem seng/soveværelse og søvn: </p> <ul> <li>Gå først i seng når du føler dig søvnig</li> <li>Lig ikke vågen i sengen. Stå op hvis du ikke er faldet i søvn i løbet af 15-20 minutter. Gå ind i et andet værelse og lav noget kedeligt. Vent på at søvnigheden kommer igen og prøv så igen at gå i seng</li> <li>Brug kun soveværelset til søvn (og sex). Andre aktiviteter skal henlægges til andre steder</li> </ul> <h4>Afslapningsteknikker</h4> <p>Progressiv muskelafslapning, vejrtrækningsøvelser, meditationsøvelser og mindfullness søger alle at fjerne det mentale fokus fra søvnløsheden. Samtidig opnår vedkommende, at kroppen bliver mere afslappet og dermed kommer i en tilstand som fremmer den naturlige søvn.</p> <h4><strong>K</strong>ognitiv behandling</h4> <p>Kognitiv behandling søger at mindske indflydelse fra fejlagtige opfattelser om søvnens betydning. Dette kan være en opfattelse af, at man skal have mindst 8 timers sammenhængende søvn for at kunne fungere normalt. </p> <p>Ligeledes søger behandlingen at skabe mere realistiske opfattelser af søvnen. Man kan fx godt udføre mange opgaver acceptabelt, trods 2 timers søvnmangel. Efter en enkelt dårlig nat kan man godt klare den efterfølgende dag nogenlunde. Undlad at fokusere på søvnen som det vigtigste. Sørg for at udvikle tolerance for enkelte dårlige nætter.</p> <h4>Søvnhygiejne</h4> <ul> <li>gå i seng og stå op på nogenlunde samme tid hver dag</li> <li>undgå stimulanser (koffein og nikotin) adskillige timer inden sengetid </li> <li>undgå alkohol flere timer inden sengetid </li> <li>kom ned i 'omdrejninger' de sidste timer inden sengetid </li> <li>sørg for at soveværelset er køligt, mørkt, roligt, ordentligt og rart </li> <li>sørg for at motionere regelmæssigt, men ikke de sidste 2-3 vågne timer</li> </ul> <h4>Lysbehandling</h4> <p>Dagslys er en faktor som har stor indflydelse på vores døgnrytme. Dagslys eller kunstigt lys kan anvendes til at påvirke, hvornår på døgnet søvnen kan indfinde sig. Der kræves dog lys af mindst 10.000 lux for at det skal have effekt. </p> <p>Det er vigtigt, at tidspunktet for lysbehandling vælges med omhu og gerne i samråd med søvnterapeut, hvis det drejer sig om faseforskydning af søvnen. Ved understøttelse af behandling mod søvnløshed, særlig i vinterhalvåret, gives lys om morgenen og første del af dagen. </p> <p>I øjets nethinde findes en særlig type lysfølsomme celler (ikke stave eller tappe), hvis nervetråde føres direkte til vores indre ur, (den Supra Chiasmatiske Kerne (SCN)), som styrer melatonin udskillelsen fra den lille koglekirtel i hjernen. Disse celler er særlig følsomme for det blåt lys. De flade skærme vi bruger i tablets og smartphones lyser netop med overvægt af blåt lys. De hæmmer den måde udskillelsen af melatonin, hvis vi bruger dem om aftenen de sidste timer inden sengetid.</p> <h4>CBT-I, Kognitiv Adfærds Behandling for søvnløshed (kronisk)</h4> <p>Kognitiv adfærds behandling er en kombination af ovennævnte faktorer. Man udgår fra en grundstruktur fra:</p> <ul> <li>søvnrestriktion</li> <li>døgnrytmekonsolidering </li> <li>stimuluskontrol</li> </ul> <p>Hertil føjer man de andre komponenter tilpasset den enkelte person. Behandlingen er et forløb som strækker sig over 3-4 måneder. De første konsultationer er omfattende og tidskrævende med gennemgang af sygehistorie. Efterfølgende er den nødvendige information af patienten om de forskellige begreber og forventede forløb også tidskrævende. </p> <p>Efter den første måned kan de fleste mærke en positiv fremgang, og kan derefter følges med kontroller hver anden uge indtil patienten er tilfreds. Resultatet kan som regel dokumenteres med et fald i Insomnia Severity Index fra niveauet 15-28 til niveauet 0-7, dvs. fra moderat/alvorlig søvnløshed til ikke søvnløshed.</p> <h3>Behandling med medicin</h3> <p>Mange typer medicin kan benyttes ved søvnløshed. Sovemedicin er meget virkningsfuldt på kort sigt. Drejer det sig om en forbigående søvnløshed, kan sådan medicin være til hjælp. Forskning viser, at medicin virker, men at virkningen aftager efter dage til få uger. Medicin bør derfor kun anvendes i få dage.</p> <p>Sovemedicin er vanedannende. Erfaring viser, at mange som benytter sovemedicin, fortsætter med sovemedicin i årevis. Langvarig brug af sovemedicin fører til, at hjernen vænner sig til medicinen. Derved bliver virkningen svagere. Bivirkninger som træthed, døsighed og besvær med at koncentrere sig om dagen kan alligevel holde sig. Mange oplever desuden, at søvnen bliver dårligere. </p> <p>Bruger du sovemedicin hver aften i mere end 4 uger, vil du få problemer med at stoppe med medicinen. Du vil opleve, at søvnen bliver meget urolig de første nætter uden medicin. Mange tror da, at de ikke klarer sig uden sovemedicin, og de begynder igen at tage dette. Dermed bliver det endnu vanskeligere at holde op.</p> <h3>Hvad kan jeg selv gøre?</h3> <ul> <li>gå først i seng når du er træt</li> <li>stå op på samme tid hver dag</li> <li>sov ikke om dagen</li> <li>dyrk motion om dagen</li> <li>undgå kaffe og andre koffeinholdige drikke fra om eftermiddagen</li> </ul> <h3>Hvordan undgår jeg at få eller forværre søvnløshed?</h3> <ul> <li>før et regelmæssigt liv</li> <li>få afklaret eller løst stressende problemer om dagen</li> <li>undgå arbejde 3 timer inden sengetid</li> <li>aktiver 'Night Shift' på mobil og tablet, dvs. det blå skærmlys dæmpes</li> <li>kom ned i omdrejninger, inden du går i seng</li> </ul> <h3>Hvornår skal jeg søge hjælp? </h3> <ul> <li>når akut søvnløshed bliver uoverskuelig</li> <li>når søvnløsheden bliver kronisk, dvs. over 3 måneder</li> </ul> <h3>Hvad kan lægen eller en anden behandler gøre?</h3> <ul> <li>rådgive om søvnhygiejne</li> <li>udskrive søvnmedicin i de tilfælde hvor det giver mening (akut søvnløshed og altid kortvarigt)</li> <li>vurdere om der er mistanke om søvnsygdom og henvise til udredning</li> <li>vurdere om der er behov for, at du skal henvises til søvnspecialist</li> </ul> <h3>Hvornår behandler man søvnløshed?</h3> <ul> <li>når der er gener både om dagen og om natten</li> <li>når det har stået på i mere end 3 måneder</li> </ul> <h2>Hvordan udvikler søvnløshed sig?</h2> <p>Akut søvnløshed går oftest over af sig selv. Ved varighed mere end 3 måneder er der risiko for, at søvnløsheden bliver kronisk. Når søvnløsheden bliver kronisk, sker der oftest en såkaldt betingning, dvs at sengen, soveværelset eller bare tanken om at skulle sove, kan udløse søvnløshed.</p> <p>Ved medicinsk behandling er der risiko for tilvænning, og effekten ophører efter nogle få uger.</p> <h3>Er søvnløshed farligt?</h3> <p>Nej, akut søvnløshed er ubehageligt men ikke farligt. Kronisk søvnløshed er forbundet med nedsat livskvalitet. Kronisk søvnløshed gennem adskillige år øger risikoen for demens, åreforkalkning, hjertetilfælde og slagtilfælde, diabetes type 2 og overvægt.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=CFCB0DA38EE04F34B9AA8D8197C8331B&_z=z">Søvnløshed blandt ældre</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=1F4AEF73817B4E1D87C09CD9677794BA&_z=z">Gode råd til en bedre søvn</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=282BA4CEC3664809B63266454E880B33&_z=z">Om søvnbesvær</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=420F8C4200BF498B8E2F8AAD96E4105F&_z=z">Søvnløshed</a> - for sundhedsfaglige</li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1271</TextField> <TextField Name="PageTitle">Søvnløshed</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Søvnløshed</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-10-04T14:12:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{428A562F-DB83-4170-A901-943808AE48B9}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Søvnløshed er manglende evne til at falde i søvn, bevare søvnen og ikke at være udhvilet den efterfølgende dag. Mange mennesker oplever søvnløshed i korte perioder af deres liv. Kun hos få bliver det kronisk</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\kack</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">insomni, søvnforstyrrelse, søvnløshed, søvnvanskeligheder</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
26.564 characters