cirkulationsstop-i-tarmen-akut-akut-tarmiskaemi
Portal
/
patienthaandbogen
/
mave-og-tarm
/
sygdomme
/
oevrige-sygdomme
/
cirkulationsstop-i-tarmen-akut-akut-tarmiskaemi
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
om-mave-og-tarm
symptomer
sygdomme
mundhule
taender
spiseroer
mavesaek
tyndtarm
tyktarm
endetarm
bughule
bugspytkirtel
galdeveje
lever
coeliaki
inflammatorisk-tarmsygdom
tarminfektioner
oevrige-sygdomme
arbrok
blaamuslingeforgiftning
brok
brok-indeklemt
baendelorme
carcinoide-svulster
invaliderende-kroniske-bugvaegssmerter-anterior-cutant-nerve-entrapment-syndrom-acnes
kroniske-lyskesmerter-uden-forudgaaende-operation-sports-hernie
kroniske-smerter-efter-operation-for-lyskebrok
lyskebrok-hos-boern
medfoedt-misdannelse-ved-navlen-urachus
navlebrok-hos-boern
rectus-diastase
saarbrok
cirkulationsstop-i-tarmen-akut-akut-tarmiskaemi
akut-og-kronisk-ophoer-af-blod-og-ilt-til-tarmen
cystisk-fibrose
forstoppelse-hverdagskost
fruktoseintolerans
gastrointestinale-stromale-tumorer-gist
madforgiftning
miltskade
navlebrok
porfyri
sammenvoksninger-i-bugen-adhaerencer
straaleskadet-tarm
tarminvagination
tilbagevendende-mavesmerter-hos-boern
diverse
behandling
undersoegelser
illustrationer
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{A8C624FF-997A-4FD1-BF42-F38A661C2552}" Name="cirkulationsstop-i-tarmen-akut-akut-tarmiskaemi" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{41E6B28C-6D96-427A-81C9-98252BFB8292}" SortOrder="600" PublishDate="2008-10-13T11:29:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Akut tarmiskæmi er en akut tilstand, hvor tilførslen af blod til tarmen pludseligt hører op</li> <li>Tarmiskæmi kan opstå på grund af blodprop i blodkar til tarmen (sjældent) eller akut tarmstop med afklemning af tarmen (hyppigste årsag til tarmiskæmi)</li> <li>Symptomerne er akutte smerter, opkastninger og diarréer, der efterhånden bliver blodige</li> <li>Behandlingen er kirurgisk ophævelse af stoppet i blodtilførslen. Det vil ofte være nødvendigt at fjerne et stykke af tarmen</li> <li>Ubehandlet er prognosen yderst dårlig</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er akut tarmiskæmi?</h2> <p>Akut tarmiskæmi betyder, at en del af tarmen pludseligt får for lidt blod. De områder af tarmen, som mister forsyningen af blod, vil dø, hvis tilstanden ikke behandles hurtigt.</p> <p>En anden årsag er tarmslyng, hvor tarmen "vrider sig rundt" eller aflukkes af sammenvoksninger. Derved lukkes der af for de blodårer, som skal give tarmen næring.</p> <h2>Hvilke symptomer kan tarmiskæmi give?</h2> <p>Hvor hurtigt sygdommen udvikler sig, afhænger af årsagen til den nedsatte blodtilførsel til tarmen. Uanset årsag ses det samme forløb. Men varigheden af de enkelte faser varierer.</p> <ul> <li> <strong>Første fase</strong>. Her får de fleste pludseligt indsættende smerter i maven, opkastninger og diarré. Maven arbejder i "højeste gear"</li> <li> <strong>Anden fase</strong> opstår tidligst efter nogle timer. Her aftager smerterne ofte noget, maven kan blive oppustet på grund af udvikling af luft. Opkastningerne og diarréerne bliver tit blodige</li> <li> <strong>Tredje fase</strong> begynder, når tarmen begynder at dø. Der kan gå hul på tarmen, og tarmens indhold vil give svær betændelse i hele bughulen. Den syge får feber, bliver meget øm i maven, som bliver spændt og gør ondt. Den tredje fase medfører også ofte blodforgiftning, når bakterier fra tarmindholdet kommer over i blodet. Når tilstanden er nået så langt, er den ofte dødelig</li> </ul> <h2>Hvordan stilles diagnosen?</h2> <p>Ved akutte tilfælde af tarmiskæmi vil den syge person blive indlagt på sygehus så hurtigt som muligt. Her vil man få foretaget grundige undersøgelser af maven, ofte ultralyd og røntgen - og oftest en CT-skanning.</p> <h4>Arteriografi </h4> <p>Arteriografi er en anden form for undersøgelse, som man hyppigt foretager ved mistanke om tarmiskæmi. Arteriografi er en undersøgelse, hvor man sprøjter et kontrastmiddel ind i de blodårer, der forsyner tarmen. På den måde kan man på røntgen se, hvordan blodårerne løber. Man vil også kunne se, om der er blodpropper eller forsnævringer i blodårerne.</p> <p>Undersøgelsen foretages næsten altid som en CT-arteriografi, men i visse tilfælde anvendes der stadig almindelig røntgen til undersøgelsen. </p> <h4>Kikkertundersøgelse</h4> <p>I mange tilfælde vil man operere en person med tarmiskæmi ved en kikkertundersøgelse (laparoskopi). Ved kikkertundersøgelsen kan man se, om tarmen kan overleve, eller om det er nødvendigt at fjerne en del af tarmen.</p> <h2>Hvorfor får man tarmiskæmi?</h2> <p>Det skyldes ofte åreforkalkning, hvor der dannes en blodprop i en blodåre, som forsyner dele af tarmen med blod. Hvis tillukningen sker pludseligt, stopper tilførslen af blod til tarmen med det samme, og tarmen kan gå til grunde. Denne årsag til tarmiskæmi er relativt sjælden.</p> <p>En anden årsag er tarmslyng, hvor tarmen "vrider sig rundt" eller aflukkes af sammenvoksninger. Derved lukkes der af for de blodårer, som skal give tarmen næring. Denne årsag til tarmiskæmi er langt hyppigere end blodprop i et blodkar til tarmen.</p> <h3>Er iskæmi arveligt?</h3> <p>Tarmiskæmi er ikke arveligt.</p> <h2>Hvordan behandles tarmiskæmi?</h2> <p>Hvis tarmiskæmi opstår akut, er operation den eneste behandling. Man fjerner den del af tarmen, der er død på grund af blodmanglen. Ellers udvikler der sig koldbrand i tarmen.</p> <p>Skyldes tarmiskæmien en blodprop, kan man - hvor der haves ekspertise - undertiden fjerne blodproppen med særlig teknik sammen med blodfortyndende medicin.</p> <p>Hvis man bliver behandlet tidligt nok, kan det dog ofte lade sig gøre at genoprette tilførslen af blod til tarmen. Dermed kan man forhindre, at tarmen dør. Man fjerner blodproppen eller det, der stopper blodtilførslen til tarmen.</p> <p>Hvis årsagen er tarmslyng, ophæver man aflukningen. Hvis en del af tarmen er død, må den del fjernes.</p> <h3>Hvordan undgår jeg at få eller forværre tarmiskæmi?</h3> <p>Har man først overlevet tarmiskæmi, er der flere ting man kan gøre for at forhindre, at det sker igen. </p> <p>Det er oftest mennesker med <a href="~/link.aspx?_id=B0A6234C25A049419348015C3D492CFB&_z=z">åreforkalkning</a>, som er mest udsatte for at få tarmiskæmi. Alt som kan reducere åreforkalkning vil derfor kunne beskytte mennesker mod denne tilstand. Det vigtigste er at:</p> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=C2043531AF2B4F4C9EFCFE6C3A44F94D&_z=z">Holde op med at ryge</a> </li> <li>At sænke indholdet af kolesterol i blodet ved at spise sundt og dyrke mere motion</li> <li>Evt. at få behandling med kolesterolsænkende medicin</li> </ul> <p>Er det en sygdom i hjertet, som har forårsaget tilstanden, er det selvfølgelig vigtigt med en god behandling af denne.</p> <h3>Hvornår skal jeg søge hjælp? </h3> <p>Hvis man får akutte kraftige smerter i maven med opkastninger og diarré, bør man altid søge læge. </p> <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <p>Tarmiskæmi er en alvorlig tilstand, som ofte rammer gamle og skrøbelige mennesker. Det er en gruppe mennesker, som til trods for at de får bedst mulige behandling, risikerer at dø som følge af denne tilstand.</p> <p>Hvis du er opereret for akut indsættende tarmiskæmi på grund af åreforkalkning, vil du nok opleve, at det tager nogle måneder, før tarmen fungerer normalt igen. Ofte vil du ikke være i stand til at optage nok næring fra maden gennem tarmen - afhængigt af hvor alvorlig din tilstand var, og om der er fjernet en stor del af tarmen. Det vil derfor hyppigt være nødvendigt med kosttilskud i hvert fald i den første tid. I enkelte tilfælde vil det også være nødvendigt at give næring direkte i blodet. </p> <p>De fleste vil have diarré et stykke tid efter operationen. Dette skyldes, at tarmen ikke er i stand til at optage nok af det, du spiser. Maden "løber direkte igennem".</p> <h3>Er akut tarmiskæmi farligt?</h3> <p>Akut tarmiskæmi er en farlig tilstand, der kræver hurtig behandling. </p> <h3>Hvor hyppig er akut tarmiskæmi?</h3> <p>Akut tarmiskæmi som følge af en blodprop er relativt sjælden med få hundrede tilfælde om året, mens tarmiskæmi som følge af afklemt tarm (tarmstop) forekommer hyppigere.</p> <h3>Kan jeg få akut tarmiskæmi mere end en gang?</h3> <p>Man kan godt få akut tarmiskæmi mere end en gang. Risikoen er større, hvis man har åreforkalkning.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=4CA139148C39423F8A8563BD5BD3093D&_z=z">Akut tarmiskæmi - for sundhedsfaglige</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2238</TextField> <TextField Name="PageTitle">Cirkulationsstop i tarmen, akut (akut tarmiskæmi)</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Cirkulationsstop i tarmen, akut (akut tarmiskæmi)</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-08-07T10:34:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{0AC1819C-6103-4D7F-AB0A-87FC4F0E3081}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Akut tarmiskæmi er en tilstand, hvor blodtilførslen til tarmen pludseligt ophører</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DK550</TextField> <TextField Name="ICPC2">D99</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">intestinal angina, iskæmi, pludselig afbrydelse af tarmens blodtilførsel, tarmgangræn, Tarmiskæmi, pludselig stop i tarmens blodtilførsel (tarmiskæmi), iskæmi af tarm, Cirkulationsstop i tarmen, akut, Cirkulationsstop i tarmen, akut (akut tarmiskæmi)</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
11.092 characters