hoejt-blodtryk
Portal
/
Laegehaandbogen
/
hjerte-kar
/
symptomer-og-tegn
/
hoejt-blodtryk
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
symptomer-og-tegn
akut-opstaaede-lammelser
brystsmerter
haevede-ben
hjertebanken-og-uroligt-hjerte
hoejt-blodtryk
mislyd-over-hjertet-hos-boern
mislyd-over-hjertet-hos-voksne
ortostatisk-hypotension
svimmelhed
synkope
vejrtraekningsproblemer-og-aandedraetsbesvaer
tilstande-og-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{082222E7-9C8F-4360-921F-D7EBFC1AF93E}" Name="hoejt-blodtryk" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{FA755285-8E8E-47F5-8AAE-4973ABEC87E9}" SortOrder="500" PublishDate="2010-09-09T13:57:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger </h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Forhøjet blodtryk giver i sig selv sjældent symptomer, men øger risikoen for hjerte- og karsygdom </li> <li>Grænsen mellem normalt og forhøjet blodtryk: <ul> <li>klinikblodtryk 140/90 mmHg eller derover</li> <li>hjemmeblodtryk 135/85 eller derover </li> </ul> </li> <li>Grænsen uanset patientens alder, og er valgt ud fra en vurdering af risikoen for udvikling af hjerte- og karsygdom og gevinsten ved at behandle forhøjet blodtryk </li> <li>Blodtrykket skal vurderes sammen med forekomsten af andre risikofaktorer, dvs. totalrisiko for udvikling af hjerte- og karsygdom. </li> <li>Målet med behandling er at sænke totalrisikoen<a href="%20" title="Mancia G, Fagard R, Narkiewicz K, Redon J, Zanchetti A, Böhm M, Christiaens T, Cifkova R, De Backer G, Dominiczak A, Galderisi M, Grobbee DE, Jaarsma T, Kirchhof P, Kjeldsen SE, Laurent S, Manolis AJ, Nilsson PM, Ruilope LM, Schmieder RE, Sirnes PA, Sleight P, Viigimaa M, Waeber B, Zannad F; ESH Scientific Council, Redon J, Dominiczak A, Narkiewicz K, Nilsson PM, Burnier M, Viigimaa M, Ambrosioni E, Caufield M, Coca A, Olsen MH, Schmieder RE, Tsioufis C, van de Borne P, 2013 ESH/ESC Guidelines for the management of arterial hypertension: The Task Force for the management of arterial hypertension of the European Society of Hypertension (ESH) and of the European Society of Cardiology (ESC). Eur Heart J 2013;34(28): 2159-219" data-url="reference-link" data-value="Mancia G, Fagard R, Narkiewicz K, Redon J, Zanchetti A, Böhm M, Christiaens T, Cifkova R, De Backer G, Dominiczak A, Galderisi M, Grobbee DE, Jaarsma T, Kirchhof P, Kjeldsen SE, Laurent S, Manolis AJ, Nilsson PM, Ruilope LM, Schmieder RE, Sirnes PA, Sleight P, Viigimaa M, Waeber B, Zannad F; ESH Scientific Council, Redon J, Dominiczak A, Narkiewicz K, Nilsson PM, Burnier M, Viigimaa M, Ambrosioni E, Caufield M, Coca A, Olsen MH, Schmieder RE, Tsioufis C, van de Borne P, 2013 ESH/ESC Guidelines for the management of arterial hypertension: The Task Force for the management of arterial hypertension of the European Society of Hypertension (ESH) and of the European Society of Cardiology (ESC). Eur Heart J 2013;34(28): 2159-219" data-type="journal-reference" data-value-piped="Mancia G, Fagard R, Narkiewicz K, Redon J, Zanchetti A, Böhm M, Christiaens T, Cifkova R, De Backer G, Dominiczak A, Galderisi M, Grobbee DE, Jaarsma T, Kirchhof P, Kjeldsen SE, Laurent S, Manolis AJ, Nilsson PM, Ruilope LM, Schmieder RE, Sirnes PA, Sleight P, Viigimaa M, Waeber B, Zannad F; ESH Scientific Council, Redon J, Dominiczak A, Narkiewicz K, Nilsson PM, Burnier M, Viigimaa M, Ambrosioni E, Caufield M, Coca A, Olsen MH, Schmieder RE, Tsioufis C, van de Borne P|2013 ESH/ESC Guidelines for the management of arterial hypertension: The Task Force for the management of arterial hypertension of the European Society of Hypertension (ESH) and of the European Society of Cardiology (ESC)|Eur Heart J|2013|34(28)|2159-219">1</a></li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Ved en befolkningsundersøgelse på Fyn fandt man, at ca. 20 % af den voksne befolkning har hypertension efter denne definition. Prævalensen stiger med alderen og er over 40 % hos 60-69-årige<a href="%20" title="Kronborg CN, Hallas J, Jacobsen IA, Prevalence, awareness and control of arterial hypertension in Denmark. J Am Soc Hypertens 2009;3: 19-24" data-url="reference-link" data-value="Kronborg CN, Hallas J, Jacobsen IA, Prevalence, awareness and control of arterial hypertension in Denmark. J Am Soc Hypertens 2009;3: 19-24" data-type="journal-reference" data-value-piped="Kronborg CN, Hallas J, Jacobsen IA|Prevalence, awareness and control of arterial hypertension in Denmark|J Am Soc Hypertens|2009|3|19-24">2</a></li> <li>Mange af disse patienter har så let grad af hypertension, at der i første omgang forsøges behandling med livsstilsændringer</li> </ul> <h3>Diagnostisk tankegang</h3> <ul> <li>Måling af blodtrykket bør være et tilbud til alle, der ønsker det. </li> <li>Det er dog vigtigt, at patienten har eller får viden om blodtryk og kardiovaskulær risiko </li> <li>Stil aldrig diagnosen hypertension og start ikke medikamentel behandling efter kun én måling. Dertil er måleusikkerheden alt for stor </li> <li>Udred altid den samlede risiko for udvikling af hjerte- og karsygdom, da behovet for tiltag stiger med øget risiko</li> <li>Forklar patienten, hvad der menes med risikoprofil og diskuter patientens egen risikoprofil</li> </ul> <h3>Hvorfor henvender patienten sig?</h3> <ul> <li>Et højt blodtryk påvises oftest ved måling hos en person uden symptomer ved en helbredskontrol eller ved indlæggelse for ikke-hypertensionsrelateret sygdom</li> </ul> <h3>Diagnostiske faldgruber</h3> <ul> <li>Sekundær årsag til hypertension (forekomst < 5 %), men højere andel ved lavere alder (specielt under 40 år)</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Forskellige årsager</h2> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=9F347DAC32D64CF396374F9DF6892F09&_z=z">Essentiel hypertension</a> </h3> <ul> <li>Udgør 95-99 % af alle tilfælde </li> <li>Udredningen afdækker ingen egentlig årsag til det forhøjede blodtryk</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=886DB4E02FA34867A039461C2080CA9B&_z=z">Kronisk parenkymatøs nyresygdom</a> </h3> <ul> <li>Kendt kronisk nyresygdom, f.eks. kronisk glomerulonefritis eller arvelig polycystisk nyresygdom </li> <li>Undersøg for patologiske fund i urin, samt kontrol af nyrefunktion som led i standardudredningen af hypertension </li> <li>Hypertension øger progression i nyresygdom</li> <li>Ved påvist tegn på nyresygdom, ved urin- og/eller blodundersøgelse, anvendes billeddiagnostik, f.eks. ultralyd og isotoprenografi, til udredning af nyresygdommen</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=475B02E2791F434E82F014B0FA9AF742&_z=z">Nyrearteriestenose</a> </h3> <ul> <li>Kan findes hos under 1-2 % af patienter med forhøjet blodtryk </li> <li>Kan skyldes generel aterosklerose eller, især hos unge kvinder, fibromuskulær dysplasi </li> <li>Kun få hypertensionspatienter i almen praksis behøver udredning for nyrearteriestenose </li> <li>Unge har sjældent hypertension. Har de hypertension, bør de oftest undersøges for nyrearteriestenose </li> <li>Forekomsten af arteriosklerotisk nyrearteriestenose øges med stigende alder og tilstedeværelse af anden hjerte- og karsygdom </li> <li>Mistænk diagnosen ved pludselig reduktion i nyrefunktion under behandling med ACE-hæmmer eller angiotensin II antagonist </li> <li>Mistænk diagnosen ved svær hypertension </li> <li>Isotoprenografi med captopril-test eller ultralyd med Doppler anvendes i diagnostikken i Danmark </li> <li>Angiografi udføres, når renografi eller ultralyd-Doppler tyder på nyrearteriestenose. Angiografi (evt. CT eller MR-angio) bør ikke bruges til screening, da undersøgelsen i en del tilfælde vil påvise lettere nyrearteriestenoser uden hæmodynamisk betydning</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=F591CCE49F43450D9529B1595BEBC734&_z=z">Fæokromocytom</a> </h3> <ul> <li>Meget sjælden, ca. 10 nye patienter årligt i Danmark </li> <li>Svulst lokaliseret i den ene eller begge binyrer. I sjældne tilfælde andre steder i abdomen eller thorax </li> <li>Er karakteriseret ved anfald med symptomer som hovedpine, sveden, hjertebanken, slaphed, dyspnø, synsforstyrrelser, angst, tremor, vægttab og varmeintolerance </li> <li>Ofte behandlingsresistent blodtryk, men normalt blodtryk hos 20 % </li> <li>Forhøjede værdier af adrenalin/noradrenalin i døgnurin i forbindelse med anfald </li> <li>Metanefriner i plasma er metabolitter af adrenalin og noradrenalin med lang halveringstid - også forhøjede mellem anfald</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=FFBDC4480D764006ABF132B5C9D6641C&_z=z">Cushings syndrom</a> </h3> <ul> <li>Sjælden. </li> <li>Er typisk enten forårsaget af glukokortikoidbehandling eller ACTH-producerende hypofysetumor </li> <li>Typiske symptomer er vægtøgning, træthed, amenoré, psykiske forandringer (depression) </li> <li>Kliniske fund er måneansigt, tyrenakke, trunkal fedme, hirsutisme, hudblødninger, striae, proksimal myopati, hypertension </li> <li>Supplerende undersøgelser viser hyperglykæmi, hypokalæmi, forhøjet kortisol i døgnurin </li> <li>Andre undersøgelser kan vise hypertension, dårlig sårheling, osteoporose</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=89663821D6064AF3A3FF71C07551B84F&_z=z">Primær hyperaldosteronisme, Conns syndrom</a> </h3> <ul> <li>Forekommer oftere end tidligere antaget</li> <li>Skyldes adrenalt barkadenom</li> <li>Bør mistænkes ved påvisning af hypokalæmi før eller evt. under diuretikabehandling </li> <li>Ofte behandlingsresistent hypertension, men med god virkning af en aldosteronantagonist </li> <li>Adenomet kan påvises ved ultralyd, CT og/eller MRI</li> </ul> <h2>Sygehistorien</h2> <h3>Centrale element</h3> <h4>Arv</h4> <ul> <li>Forekomst af højt blodtryk i familien øger risikoen for at udvikle hypertension </li> <li>Forekomst af hjerte- og karsygdom i familien giver øget risiko for dette</li> </ul> <h4>Andre risikofaktorer</h4> <ul> <li>Rygning </li> <li>Etableret hjerte- og karsygdom </li> <li>Diabetes type 2 </li> <li>Dyslipidæmier </li> <li>Abdominal fedme </li> <li>Højt alkoholforbrug </li> <li>Nyresygdom </li> <li>Mikroalbuminuri </li> <li>Fysisk inaktivitet</li> </ul> <h4>Motion</h4> <ul> <li>Mangel på motion øger risiko for forhøjet blodtryk</li> </ul> <h4>Kost</h4> <ul> <li>Indhold af fedt og kulhydrat i kosten </li> <li>Indhold i kosten af kød, fisk, grøntsager, fibre </li> <li>Nogle er saltsensitive og kan have effekt af saltrestriktion</li> </ul> <h4>Alkoholindtag</h4> <ul> <li>Højt alkoholforbrug kan være årsag til blodtryksstigning og behandlingsresistens</li> </ul> <h4>Medikamentbrug</h4> <ul> <li>Medikamenter som kan medføre øget blodtryk <ul> <li>NSAID</li> <li>Østrogener </li> <li>Steroider</li> </ul> </li> </ul> <h4>Sygdomme som har betydning for valg af blodtryksmedikament </h4> <ul> <li>Diabetes </li> <li>Astma eller kronisk obstruktiv lungesygdom</li> <li>Urinsyregigt </li> <li>Iskæmisk hjertesygdom</li> <li>Perifer arterial sygdom</li> <li>Dyslipidæmi </li> <li>Nyresygdom</li> <li>Nyrearteriestenose</li> </ul> <h4>White coat hypertension og white coat effekt</h4> <ul> <li>Ved white coat hypertension er blodtrykket forhøjet hos lægen, normalt i hjemmet</li> <li>Ved white coat effekt er blodtrykket er forhøjet i hjemmet og stiger yderligere hos lægen</li> <li>Hjemme- eller døgnblodtryksmåling er nødvendig for at påvise white coat hypertension og white coat effekt</li> </ul> <h2>Klinisk undersøgelse</h2> <h3>Generelt</h3> <ul> <li>Hjerte <ul> <li>Atrieflimren eller anden arytmi</li> <li>Tegn på hypertrofi ved EKG</li> <li>Klapfejl</li> </ul> </li> <li>Lunger <ul> <li>Tegn på KOL vurderet ved lungefunktionsundersøgelse (primært hos rygere)</li> </ul> </li> <li>Puls <ul> <li>Perifer i underekstremiteterne</li> </ul> </li> <li>Øjne <ul> <li>Retinopati. Rutinemæssig øjenundersøgelse er obsolet. Undersøgelse hos øjenlæge er kun nødvendig ved svær hypertension </li> </ul> </li> </ul> <h3>Validitet af blodtryksmålinger</h3> <ul> <li>Intraarterielle målinger vs. kviksølvmanometer <ul> <li>Den auskultatoriske måling tenderer til at give systoliske værdier, som er lidt lavere, og diastoliske værdier, som er lidt højere end intra-arteriel måling<a href="Measuring blood pressure accurately: new and persistent challenges." data-type="other-reference" data-value="Jones DW, Appel LJ, Sheps SG, Roccella EJ, Lenfant C" data-url="Measuring blood pressure accurately: new and persistent challenges." data-pubmedid="12597757" title="Jones DW, Appel LJ, Sheps SG, Roccella EJ, Lenfant C">3</a></li> <li>Kviksølvmanometeret har hidtil været guldstandard blandt de indirekte målemetoder, men EU-kommissionen har besluttet, at brugen af kviksølvmanometre i daglig klinisk praksis skal ophøre</li> </ul> </li> <li>Manuelle målinger <ul> <li>Er behæftet med menneskelige målefejl<a href="Measuring blood pressure accurately: new and persistent challenges." data-type="other-reference" data-value="Jones DW, Appel LJ, Sheps SG, Roccella EJ, Lenfant C" data-url="Measuring blood pressure accurately: new and persistent challenges." data-pubmedid="12597757" title="Jones DW, Appel LJ, Sheps SG, Roccella EJ, Lenfant C">3</a> </li> <li>Fejlkilderne er mange, f.eks.: <ul> <li>Fejlagtig manchetstørrelse, forkert placering af manchetten, inadækvat hvileperiode, for hurtig reduktion af trykket under måling, ukoncentreret person der måler, talpræferencer, undlader at måle flere gange</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Automatiseret elektronisk måling <ul> <li>Apparatet måler det maksimale oscillatoriske tryk i manchetten, hvilket svarer til det gennemsnitlige intraarterielle tryk </li> <li>Systolisk og diastolisk tryk kalkuleres ud fra en empirisk baseret algoritme. Algoritmerne varierer både fra forhandler til forhandler, og fra apparat til apparat</li> <li>Metoden er langt mere sårbar for fejlkilder end andre målemetoder, f.eks. ved stive blodårer hos ældre mennesker og arytmier </li> <li>De nuværende kardiovaskulære prædiktioner af risiko er ikke baseret på elektroniske målinger, men er baseret på auskultatoriske målinger med kviksølvmanometer. Det indebærer en ekstra usikkerhed knyttet til validiteten af elektronisk apparatur </li> <li>Brugen af automatisk elektronisk apparatur er stigende. Brug <a href="~/link.aspx?_id=F2FDE9B1A5E84C3C9893FF6A8ADAC1DB&_z=z">validerede apparater</a></li> <li>Ved atrieflimren, graviditet og <a href="~/link.aspx?_id=FC73B592428D4CD1ACFDD7CB901DB811&_z=z">præeklampsi</a> er oscillatorisk måling ikke valideret. I stedet anbefales kviksølvfrit auskultatorisk udstyr<a href="%20" title="Ibsen H, Kviksølvmanometret - hvil i fred. Ugeskr f læger 2010;172: 941" data-url="reference-link" data-value="Ibsen H, Kviksølvmanometret - hvil i fred. Ugeskr f læger 2010;172: 941" data-type="journal-reference" data-value-piped="Ibsen H|Kviksølvmanometret - hvil i fred|Ugeskr f læger|2010|172|941">4</a></li> </ul> </li> <li>24-timers ambulatorisk blodtryksmåling <ul> <li>Kan afdække patienter med white coat-hypertension og patienter med maskeret hypertension (måler lavere tryk hos lægen end hjemme)<a href="%20" title="Mancia G, Fagard R, Narkiewicz K, Redon J, Zanchetti A, Böhm M, Christiaens T, Cifkova R, De Backer G, Dominiczak A, Galderisi M, Grobbee DE, Jaarsma T, Kirchhof P, Kjeldsen SE, Laurent S, Manolis AJ, Nilsson PM, Ruilope LM, Schmieder RE, Sirnes PA, Sleight P, Viigimaa M, Waeber B, Zannad F; ESH Scientific Council, Redon J, Dominiczak A, Narkiewicz K, Nilsson PM, Burnier M, Viigimaa M, Ambrosioni E, Caufield M, Coca A, Olsen MH, Schmieder RE, Tsioufis C, van de Borne P, 2013 ESH/ESC Guidelines for the management of arterial hypertension: The Task Force for the management of arterial hypertension of the European Society of Hypertension (ESH) and of the European Society of Cardiology (ESC). Eur Heart J 2013;34(28): 2159-219" data-url="reference-link" data-value="Mancia G, Fagard R, Narkiewicz K, Redon J, Zanchetti A, Böhm M, Christiaens T, Cifkova R, De Backer G, Dominiczak A, Galderisi M, Grobbee DE, Jaarsma T, Kirchhof P, Kjeldsen SE, Laurent S, Manolis AJ, Nilsson PM, Ruilope LM, Schmieder RE, Sirnes PA, Sleight P, Viigimaa M, Waeber B, Zannad F; ESH Scientific Council, Redon J, Dominiczak A, Narkiewicz K, Nilsson PM, Burnier M, Viigimaa M, Ambrosioni E, Caufield M, Coca A, Olsen MH, Schmieder RE, Tsioufis C, van de Borne P, 2013 ESH/ESC Guidelines for the management of arterial hypertension: The Task Force for the management of arterial hypertension of the European Society of Hypertension (ESH) and of the European Society of Cardiology (ESC). Eur Heart J 2013;34(28): 2159-219" data-type="journal-reference" data-value-piped="Mancia G, Fagard R, Narkiewicz K, Redon J, Zanchetti A, Böhm M, Christiaens T, Cifkova R, De Backer G, Dominiczak A, Galderisi M, Grobbee DE, Jaarsma T, Kirchhof P, Kjeldsen SE, Laurent S, Manolis AJ, Nilsson PM, Ruilope LM, Schmieder RE, Sirnes PA, Sleight P, Viigimaa M, Waeber B, Zannad F; ESH Scientific Council, Redon J, Dominiczak A, Narkiewicz K, Nilsson PM, Burnier M, Viigimaa M, Ambrosioni E, Caufield M, Coca A, Olsen MH, Schmieder RE, Tsioufis C, van de Borne P|2013 ESH/ESC Guidelines for the management of arterial hypertension: The Task Force for the management of arterial hypertension of the European Society of Hypertension (ESH) and of the European Society of Cardiology (ESC)|Eur Heart J|2013|34(28)|2159-219">1</a></li> <li>Mens white coat-hypertension ikke er forbundet med øget risiko for kardiovaskulær sygdom, så underestimerer klinikmålingen ved maskeret hypertension en sådan risiko </li> <li>Det er stigende dokumentation for, at blodtryk bør blive målt hjemme før behandling startes, enten via 24-timers monitorering eller via selv-monitorering, og dette anbefales som standard ved nyopdaget hypertension<a href="%20" title="Mancia G, Fagard R, Narkiewicz K, Redon J, Zanchetti A, Böhm M, Christiaens T, Cifkova R, De Backer G, Dominiczak A, Galderisi M, Grobbee DE, Jaarsma T, Kirchhof P, Kjeldsen SE, Laurent S, Manolis AJ, Nilsson PM, Ruilope LM, Schmieder RE, Sirnes PA, Sleight P, Viigimaa M, Waeber B, Zannad F; ESH Scientific Council, Redon J, Dominiczak A, Narkiewicz K, Nilsson PM, Burnier M, Viigimaa M, Ambrosioni E, Caufield M, Coca A, Olsen MH, Schmieder RE, Tsioufis C, van de Borne P, 2013 ESH/ESC Guidelines for the management of arterial hypertension: The Task Force for the management of arterial hypertension of the European Society of Hypertension (ESH) and of the European Society of Cardiology (ESC). Eur Heart J 2013;34(28): 2159-219" data-url="reference-link" data-value="Mancia G, Fagard R, Narkiewicz K, Redon J, Zanchetti A, Böhm M, Christiaens T, Cifkova R, De Backer G, Dominiczak A, Galderisi M, Grobbee DE, Jaarsma T, Kirchhof P, Kjeldsen SE, Laurent S, Manolis AJ, Nilsson PM, Ruilope LM, Schmieder RE, Sirnes PA, Sleight P, Viigimaa M, Waeber B, Zannad F; ESH Scientific Council, Redon J, Dominiczak A, Narkiewicz K, Nilsson PM, Burnier M, Viigimaa M, Ambrosioni E, Caufield M, Coca A, Olsen MH, Schmieder RE, Tsioufis C, van de Borne P, 2013 ESH/ESC Guidelines for the management of arterial hypertension: The Task Force for the management of arterial hypertension of the European Society of Hypertension (ESH) and of the European Society of Cardiology (ESC). Eur Heart J 2013;34(28): 2159-219" data-type="journal-reference" data-value-piped="Mancia G, Fagard R, Narkiewicz K, Redon J, Zanchetti A, Böhm M, Christiaens T, Cifkova R, De Backer G, Dominiczak A, Galderisi M, Grobbee DE, Jaarsma T, Kirchhof P, Kjeldsen SE, Laurent S, Manolis AJ, Nilsson PM, Ruilope LM, Schmieder RE, Sirnes PA, Sleight P, Viigimaa M, Waeber B, Zannad F; ESH Scientific Council, Redon J, Dominiczak A, Narkiewicz K, Nilsson PM, Burnier M, Viigimaa M, Ambrosioni E, Caufield M, Coca A, Olsen MH, Schmieder RE, Tsioufis C, van de Borne P|2013 ESH/ESC Guidelines for the management of arterial hypertension: The Task Force for the management of arterial hypertension of the European Society of Hypertension (ESH) and of the European Society of Cardiology (ESC)|Eur Heart J|2013|34(28)|2159-219">1</a></li> <li>Disse målinger synes at give lavere blodtryksværdier, og være bedre prognostiske indikatorer på den ugunstige effekt af hypertension<a href="%20" title="Mancia G, Fagard R, Narkiewicz K, Redon J, Zanchetti A, Böhm M, Christiaens T, Cifkova R, De Backer G, Dominiczak A, Galderisi M, Grobbee DE, Jaarsma T, Kirchhof P, Kjeldsen SE, Laurent S, Manolis AJ, Nilsson PM, Ruilope LM, Schmieder RE, Sirnes PA, Sleight P, Viigimaa M, Waeber B, Zannad F; ESH Scientific Council, Redon J, Dominiczak A, Narkiewicz K, Nilsson PM, Burnier M, Viigimaa M, Ambrosioni E, Caufield M, Coca A, Olsen MH, Schmieder RE, Tsioufis C, van de Borne P, 2013 ESH/ESC Guidelines for the management of arterial hypertension: The Task Force for the management of arterial hypertension of the European Society of Hypertension (ESH) and of the European Society of Cardiology (ESC). Eur Heart J 2013;34(28): 2159-219" data-url="reference-link" data-value="Mancia G, Fagard R, Narkiewicz K, Redon J, Zanchetti A, Böhm M, Christiaens T, Cifkova R, De Backer G, Dominiczak A, Galderisi M, Grobbee DE, Jaarsma T, Kirchhof P, Kjeldsen SE, Laurent S, Manolis AJ, Nilsson PM, Ruilope LM, Schmieder RE, Sirnes PA, Sleight P, Viigimaa M, Waeber B, Zannad F; ESH Scientific Council, Redon J, Dominiczak A, Narkiewicz K, Nilsson PM, Burnier M, Viigimaa M, Ambrosioni E, Caufield M, Coca A, Olsen MH, Schmieder RE, Tsioufis C, van de Borne P, 2013 ESH/ESC Guidelines for the management of arterial hypertension: The Task Force for the management of arterial hypertension of the European Society of Hypertension (ESH) and of the European Society of Cardiology (ESC). Eur Heart J 2013;34(28): 2159-219" data-type="journal-reference" data-value-piped="Mancia G, Fagard R, Narkiewicz K, Redon J, Zanchetti A, Böhm M, Christiaens T, Cifkova R, De Backer G, Dominiczak A, Galderisi M, Grobbee DE, Jaarsma T, Kirchhof P, Kjeldsen SE, Laurent S, Manolis AJ, Nilsson PM, Ruilope LM, Schmieder RE, Sirnes PA, Sleight P, Viigimaa M, Waeber B, Zannad F; ESH Scientific Council, Redon J, Dominiczak A, Narkiewicz K, Nilsson PM, Burnier M, Viigimaa M, Ambrosioni E, Caufield M, Coca A, Olsen MH, Schmieder RE, Tsioufis C, van de Borne P|2013 ESH/ESC Guidelines for the management of arterial hypertension: The Task Force for the management of arterial hypertension of the European Society of Hypertension (ESH) and of the European Society of Cardiology (ESC)|Eur Heart J|2013|34(28)|2159-219">1</a></li> </ul> </li> <li>Fejlkilder <ul> <li>Biologisk variabilitet </li> <li>White coat-effekt </li> <li>Unøjagtighed som følge af suboptimal teknik</li> </ul> </li> <li>Manchetstørrelse <ul> <li>For lille manchet måler for højt blodtryk </li> <li>For stor manchet måler for lavt blodtryk </li> <li>Ved armomkreds 22-26 cm anbefales manchetstørrelse 12x22 cm (small) </li> <li>Ved armomkreds 27-34 cm anbefales manchetstørrelse 16x30 cm (adult) </li> <li>Ved armomkreds 35-44 cm anbefales manchetstørrelse 16x36 cm (large adult) </li> <li>Ved armomkreds 45-52 cm anbefales manchetstørrelse 16x42 cm (lårmanchet)</li> </ul> </li> <li>Vedligeholdelse af blodtryksapparat<br> <ul> <li>Regelmæssig vedligeholdelse og udskiftning af defekt udstyr er nødvendigt </li> <li>Kalibrering af elektroniske blodtryksmålere bør gøres 1-2 gange årligt </li> <li>Er mest påkrævet for aneroid og elektronisk apparatur</li> </ul> </li> </ul> <h3>Måling af blodtryk</h3> <p>Typisk fremgangsmåde ved mistanke om forhøjet blodtryk</p> <ul> <li>Måle klinikblodtryk med et valideret blodtryksapparat i konsultationen</li> <li>Hvis klinikblodtrykket er forhøjet (>140/90 mmHg) vil patienten få udleveret et valideret blodtryksapparat til hjemmeblodtryksmåling</li> <li>Ved måling af blodtryk i hjemmet skal patienten: <ul> <li>Sidde i en stol med ryg- og armstøtte i rolige omgivelser</li> <li>Hvile 5 minutter inden målingerne foretages</li> <li>Lave 3 målinger om morgenen (før morgenmad og evt. morgenmedicin)</li> <li>Lave 3 målinger om aftenen (før aftensmads og evt. aftenmedicin)</li> <li>Lave målingerne morgen og aften 3 dage i træk</li> </ul> </li> <li>Hvis det gennemsnitlige blodtryk er >135/85 mmHg har patienten hypertension</li> </ul> <h4> Blodtryksmåling</h4> <ul> <li>Kontroller at apparatets slanger og koblinger er tætte </li> <li>Hvis overarmens omkreds er >32 cm, bør bred manchet (15 cm) altid anvendes</li> <li>Lad patienten sidde i min. 5 minutter før målingen udføres </li> <li>Blæs manchetten op til 20 mm Hg over det tryk, du registrerede ved første måling <ul> <li>Notér det systoliske tryk hvor to eller flere slag gentages rytmisk </li> <li>Slip langsomt luften ud (2 mm pr. pulsslag)</li> <li>Notér det diastoliske tryk ved stregen under hvor lyden forsvinder </li> <li>Registrer trykket med 2 mm nøjagtighed</li> </ul> </li> <li>Mål tre gange og brug gennemsnittet af de to sidste målinger</li> </ul> <h4>Det klassiske klinikblodtryk</h4> <ul> <li>Anbefales primært kun benyttet til screening pga. stor måleusikkerhed med risiko for såvel over- og underbehandling, hvis ikke man måler meget standardiseret og mange gange</li> </ul> <h4>Det automatiske uobserverede klinikblodtryk</h4> <ul> <li>Er den bedst validerede metode. </li> <li>Automatisk blodtryksapparat påsættes og patienten sidder alene og uforstyrret i 10 minutter. Blodtrykket måles automatisk 6 gange i de sidste 5 minutter, og et gennemsnit af de sidste 5 målinger benyttes</li> <li>Er mere reproducerbart og er tæt korreleret til ambulant 24-timers blodtryk. Der er stadig sparsom erfaring omkring omregning til andre blodtryksmålinger, men niveaumæssigt svarer det automatiske uobserverede klinikblodtryk til dagblodtrykket ved ambulant 24-timers blodtryksmåling</li> </ul> <h4>Hjemmemåling (<a rel="noopener noreferrer" href="https://www.dsam.dk/files/9/blodtryksm.pdf" target="_blank">DSAM's vejledning</a>) og 24 timers blodtryksmåling</h4> <ul> <li>Bør vurderes ved mistanke om kunstigt højt klinikblodtryk (white coat effekt) da: <ul> <li>Validiteten af målingerne er usikker </li> <li>Det er uklart, i hvilken udstrækning white coat effect faktisk medfører øget risiko for hjerte- og karsygdom</li> </ul> </li> <li>Generaliserbarhed <ul> <li>Udvælgelsen af patienter til behandlingsstudier er baseret på ordinær manuel måling under standardiserede betingelser. Der er derfor usikker overføringsværdi af hjemmebaserede målinger, når man vurderer behandlingsindikation<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Stergiou G, Mengden T, Padfield PL, Parati G, O'Brien E, Working Group on Blood Pressure Monitoring of the European Society of Hypertension., Self monitoring of blood pressure at home.. BMJ 2004;329: 870-1" data-value-piped="Stergiou G, Mengden T, Padfield PL, Parati G, O'Brien E, Working Group on Blood Pressure Monitoring of the European Society of Hypertension.|Self monitoring of blood pressure at home.|BMJ|2004|329|870-1|15485940" data-url="reference-link" data-pubmedid="15485940" title="Stergiou G, Mengden T, Padfield PL, Parati G, O'Brien E, Working Group on Blood Pressure Monitoring of the European Society of Hypertension., Self monitoring of blood pressure at home.. BMJ 2004;329: 870-1">5</a></li> </ul> </li> <li>Prædiktiv værdi <ul> <li>Ambulant blodtryksmåling har i et studie vist at være bedre prædiktor for kardiovaskulær risiko end konventionel blodtryksmåling ved isoleret systolisk hypertension hos ældre</li> </ul> </li> <li>Et norsk studie viste til dels store afvigelser mellem klinikblodtryk og automatisk ambulatorisk blodtryk <ul> <li>Forfatterne anbefaler, at der ved forhøjet blodtryk eller samlet høj absolut risiko bør gennemføres automatisk ambulatorisk blodtryksmåling før tiltag vurderes </li> <li>Unge hypertonikere (<40 år) med mild til moderat hypertension bør få gennemført 24 timers BT-måling, før medikamentel behandling sættes i gang</li> </ul> </li> </ul> <h2>Supplerende undersøgelser</h2> <h3>I almen praksis</h3> <ul> <li>Vægt </li> <li>Bemærk central fedme </li> <li>Elektrolytter (kalium), kreatinin, urinsyre </li> <li>Urinundersøgelse <ul> <li>Undersøgelse for mikroalbuminuri, der er en kardiovaskulær risikomarkør. Stix for protein og blod med henblik på hypertensiv nyrepåvirkning og kronisk nyresygdom</li> </ul> </li> <li>Lipider, hga1c</li> <li>EKG <ul> <li>Venstre ventrikelhypertrofi? <ul> <li>Hvis: R<sub>maks</sub> + S<sub>maks</sub> > 35 mm eller QRS*(RaVL+SV3+8(for kvinder))>2440 ms*mm </li> <li>Venstre ventrikelhypertrofi fordobler risikoen for hjerteinfarkt, pludselig død og apopleksi, og firedobler risikoen for udvikling af hjertesvigt<a href="%20" title="Mancia G, Fagard R, Narkiewicz K, Redon J, Zanchetti A, Böhm M, Christiaens T, Cifkova R, De Backer G, Dominiczak A, Galderisi M, Grobbee DE, Jaarsma T, Kirchhof P, Kjeldsen SE, Laurent S, Manolis AJ, Nilsson PM, Ruilope LM, Schmieder RE, Sirnes PA, Sleight P, Viigimaa M, Waeber B, Zannad F; ESH Scientific Council, Redon J, Dominiczak A, Narkiewicz K, Nilsson PM, Burnier M, Viigimaa M, Ambrosioni E, Caufield M, Coca A, Olsen MH, Schmieder RE, Tsioufis C, van de Borne P, 2013 ESH/ESC Guidelines for the management of arterial hypertension: The Task Force for the management of arterial hypertension of the European Society of Hypertension (ESH) and of the European Society of Cardiology (ESC). Eur Heart J 2013;34(28): 2159-219" data-url="reference-link" data-value="Mancia G, Fagard R, Narkiewicz K, Redon J, Zanchetti A, Böhm M, Christiaens T, Cifkova R, De Backer G, Dominiczak A, Galderisi M, Grobbee DE, Jaarsma T, Kirchhof P, Kjeldsen SE, Laurent S, Manolis AJ, Nilsson PM, Ruilope LM, Schmieder RE, Sirnes PA, Sleight P, Viigimaa M, Waeber B, Zannad F; ESH Scientific Council, Redon J, Dominiczak A, Narkiewicz K, Nilsson PM, Burnier M, Viigimaa M, Ambrosioni E, Caufield M, Coca A, Olsen MH, Schmieder RE, Tsioufis C, van de Borne P, 2013 ESH/ESC Guidelines for the management of arterial hypertension: The Task Force for the management of arterial hypertension of the European Society of Hypertension (ESH) and of the European Society of Cardiology (ESC). Eur Heart J 2013;34(28): 2159-219" data-type="journal-reference" data-value-piped="Mancia G, Fagard R, Narkiewicz K, Redon J, Zanchetti A, Böhm M, Christiaens T, Cifkova R, De Backer G, Dominiczak A, Galderisi M, Grobbee DE, Jaarsma T, Kirchhof P, Kjeldsen SE, Laurent S, Manolis AJ, Nilsson PM, Ruilope LM, Schmieder RE, Sirnes PA, Sleight P, Viigimaa M, Waeber B, Zannad F; ESH Scientific Council, Redon J, Dominiczak A, Narkiewicz K, Nilsson PM, Burnier M, Viigimaa M, Ambrosioni E, Caufield M, Coca A, Olsen MH, Schmieder RE, Tsioufis C, van de Borne P|2013 ESH/ESC Guidelines for the management of arterial hypertension: The Task Force for the management of arterial hypertension of the European Society of Hypertension (ESH) and of the European Society of Cardiology (ESC)|Eur Heart J|2013|34(28)|2159-219">1</a></li> </ul> </li> <li>Arytmi?</li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre undersøgelser</h3> <h4>Hos specialist eller på sygehus</h4> <ul> <li>Hos unge patienter, og ved svær hypertension, skal man undersøge nøje for sekundær hypertension og organskader </li> <li>24 timers blodtryk </li> <li>Ekkokardiografi er sjældent indiceret, når patienten følges i almen praksis. Det er en mere sensitiv metode end EKG til at vurdere venstre ventrikel hypertrofi. Metoden kan afsløre subklinisk hjertesygdom og give hjælp til korrekt risikovurdering, diagnose og behandling<a href="%20" title="Mancia G, Fagard R, Narkiewicz K, Redon J, Zanchetti A, Böhm M, Christiaens T, Cifkova R, De Backer G, Dominiczak A, Galderisi M, Grobbee DE, Jaarsma T, Kirchhof P, Kjeldsen SE, Laurent S, Manolis AJ, Nilsson PM, Ruilope LM, Schmieder RE, Sirnes PA, Sleight P, Viigimaa M, Waeber B, Zannad F; ESH Scientific Council, Redon J, Dominiczak A, Narkiewicz K, Nilsson PM, Burnier M, Viigimaa M, Ambrosioni E, Caufield M, Coca A, Olsen MH, Schmieder RE, Tsioufis C, van de Borne P, 2013 ESH/ESC Guidelines for the management of arterial hypertension: The Task Force for the management of arterial hypertension of the European Society of Hypertension (ESH) and of the European Society of Cardiology (ESC). Eur Heart J 2013;34(28): 2159-219" data-url="reference-link" data-value="Mancia G, Fagard R, Narkiewicz K, Redon J, Zanchetti A, Böhm M, Christiaens T, Cifkova R, De Backer G, Dominiczak A, Galderisi M, Grobbee DE, Jaarsma T, Kirchhof P, Kjeldsen SE, Laurent S, Manolis AJ, Nilsson PM, Ruilope LM, Schmieder RE, Sirnes PA, Sleight P, Viigimaa M, Waeber B, Zannad F; ESH Scientific Council, Redon J, Dominiczak A, Narkiewicz K, Nilsson PM, Burnier M, Viigimaa M, Ambrosioni E, Caufield M, Coca A, Olsen MH, Schmieder RE, Tsioufis C, van de Borne P, 2013 ESH/ESC Guidelines for the management of arterial hypertension: The Task Force for the management of arterial hypertension of the European Society of Hypertension (ESH) and of the European Society of Cardiology (ESC). Eur Heart J 2013;34(28): 2159-219" data-type="journal-reference" data-value-piped="Mancia G, Fagard R, Narkiewicz K, Redon J, Zanchetti A, Böhm M, Christiaens T, Cifkova R, De Backer G, Dominiczak A, Galderisi M, Grobbee DE, Jaarsma T, Kirchhof P, Kjeldsen SE, Laurent S, Manolis AJ, Nilsson PM, Ruilope LM, Schmieder RE, Sirnes PA, Sleight P, Viigimaa M, Waeber B, Zannad F; ESH Scientific Council, Redon J, Dominiczak A, Narkiewicz K, Nilsson PM, Burnier M, Viigimaa M, Ambrosioni E, Caufield M, Coca A, Olsen MH, Schmieder RE, Tsioufis C, van de Borne P|2013 ESH/ESC Guidelines for the management of arterial hypertension: The Task Force for the management of arterial hypertension of the European Society of Hypertension (ESH) and of the European Society of Cardiology (ESC)|Eur Heart J|2013|34(28)|2159-219">1</a></li> <li>Ved mistanke om sekundær hypertension vurderes <ul> <li>24 timers samling af urin til bestemmelse af katekolaminer </li> <li>Ultralyd af nyrer <ul> <li>Vurdér relativ nyrestørrelse og parenkymalt mønster </li> <li>Ultralyd-Doppler kan bruges til screening for nyrearteriestenose</li> </ul> </li> <li>Isotoprenografi med captopril <ul> <li>Undersøg for funktionel nyrearteriestenose</li> </ul> </li> <li>Angiografi <ul> <li>Kun hvis renografi/captoprilrenografi eller ultralyd-Doppler tyder på funktionelt betydende nyrearteriestenose </li> <li>Angiografi (evt. med CT eller MR) udføres, hvis kirurgi eller angioplastik vurderes som en mulig behandling af en eventuel nyrearteriestenose</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h2>Tiltag og råd</h2> <h3>Henvisninger</h3> <ul> <li>Konferer med intern mediciner (oftest kardiolog) ved særlig høje blodtryk (systolisk > 220-250, diastolisk > 125-130) </li> <li>Ved mistanke om sekundær hypertension </li> <li>Hos unge under 40 år bør der ofte konfereres med intern mediciner</li> </ul> <h3>Indlæggelser</h3> <ul> <li>Malign hypertension med papilødem </li> <li>Alvorlig hypertension med akutte neurologiske eller kardiale symptomer (hypertensiv krise) </li> <li>Graviditet med præeklampsi eller eklampsi</li> <li>Vedvarende hjemmeblodtryk ≥ 210/115 mmHg på trods af fravær af symptomer</li> </ul> <h3>Råd</h3> <ul> <li>Gentagne målinger af blodtryk</li> <li>Brug <a href="~/link.aspx?_id=9497D24176D74AFCB63939770E949A12&_z=z">tabel</a> vedrørende absolut risiko for kardiovaskulær sygdom ved ukompliceret hypertension ift. vurdering af behandlingsindikation</li> <li>Giv råd om livsstilsændringer, specielt ved alvorlig hypertension, ved kardiovaskulær komorbiditet og hos ældre</li> <li>Når diagnosen hypertension er sikker, start umiddelbart medikamentel blodtrykssænkende behandling med mindre patienten har <a href="~/link.aspx?_id=9F347DAC32D64CF396374F9DF6892F09&_z=z">mild hypertension</a> uden subklinisk eller klinisk hjertekarsygdom. Øg typisk behandling hver måned med 50 % af maksimal dosis af enten <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315735#">ACE-hæmmer/angiotensin-II-antagonist</a>, <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/97025">calciumkanalblokker</a> eller <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/97005">diuretika</a>, som ved behov kan øges til 100 %</li> </ul> <h4>Livsstilsråd</h4> <ul> <li>Vægtreduktion ved overvægt </li> <li>Spise mere frugt, grøntsager og fisk </li> <li>Rygestop</li> <li>Reducér alkoholindtaget</li> <li>Motion </li> <li>Reducer stressniveauet </li> <li>Begræns saltindtaget</li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Billeder</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=B2ACAE2DE5BB4DFCA78E8B6AA18DB054&_z=z">Nyrearteriestenose, kontrastrtg., ballondilateret</a> </li> </ul> <h3>Video</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=2E62CC247CED44B5AFA692FB6C2F8E21&_z=z">Belastnings-ekg</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=B5D5FD2618B74FF4B24B65AFC5A8647B&_z=z">Hjertekateterisering, for lægen</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=B5D5FD2618B74FF4B24B65AFC5A8647B&_z=z">Hjertekateterisering, for patienten</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=65404E2586DC42CD8B9337A2E037FC36&_z=z">Transøsofageal ekko</a> </li> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad du bør informere patienten om</h3> <ul> <li>Højt blodtryk giver oftest ikke symptomer, men øger på lang sigt risikoen for hjerte- og kredsløbssygdom </li> <li>Det er vigtigt at reducere totalrisiko for hjerte- og karsygdom, ikke kun blodtrykket - brug <a href="~/link.aspx?_id=9497D24176D74AFCB63939770E949A12&_z=z">tabel</a> til at forklare patienten betydningen af egenbehandling </li> <li>Medicin kan ikke erstatte sunde levevaner</li> <li>Efter råd og anbefalinger er det patienten, som skal afgøre om, og på hvilken måde, vedkommende kan reducere sin risiko</li> </ul> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=87A63D3F59B04E5E9A17697238E5811C&_z=z">Metabolisk syndrom</a> </li> </ul> <h4>Hypertension</h4> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=3321C0D0D0CE409B8EDC6EBBC733CD1F&_z=z">Hypertension, oversigt</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=6787B7053479413B8F612E58E31A6118&_z=z">Hypertension, årsager</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=C21A5B96472844FCB41FC63A01E51D94&_z=z">Hypertension, symptomer</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=B9CB0B6385EE4D33A8EFDD00052428EB&_z=z">Hypertension, udredning</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=0C3C6CE2646144A1BF105BE743E0272E&_z=z">Hypertension, hvad kan man selv gøre?</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=67E13A750630453BB0C896EBF14B8820&_z=z">Hypertension, medikamentel behandling</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=84ADB9E093A949578275C244737CE2F8&_z=z">Hypertension, komplikationer</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=57194A9263BB4978B8AFE2F8881939CA&_z=z">Hypertension, malign</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=1E5ABA7424C24DE9BE7D930E0CBDBF63&_z=z">Hypertension, øjenskader</a> </li> </ul> <h4>Egenbehandling, relevante kostråd</h4> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=E25FF48511C54312A77EBB9791D68C7E&_z=z">Kostråd til patienter med højt kolesterol</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=FBBA288054CA4266885A0433723F8751&_z=z">Information om sund kost</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=7DA93580EDFF4B708A030DFD510826C3&_z=z">Diæt og træning - en sund balance for et sundt hjerte</a> </li> </ul> <h4>Overvægt og vægttab</h4> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=85C1F015AAA144ECB4F6BBC2313DD03F&_z=z">Overvægt, hvad er det?</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=ADEA7888913F4DAC979ABB07E8EAF3E9&_z=z">Overvægt og kost - bliv mæt</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=5DFF90B86D16496DA1883D5EEE015E28&_z=z">Overvægt og kost - mad i løbet af dagen</a></li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=9A76B4AB7540499FAFDE2B47B3C5B805&_z=z">Overvægt og fysisk aktivitet - brug kroppen</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=A75B0876AA8E437CB14F184AAA30E6FA&_z=z">Overvægt og kost - festmad</a></li> </ul> <h3>Understøttende behandlingsvejledninger</h3> <ul> <li><a href="https://nice.org.uk/guidance%20">NICE behandlingsvejledning fra 2011</a></li> <li><a href="http://www.dahs.dk/fileadmin/user_upload/2013_opdateringer/opdateringer_2014/opdateringer_2015/behandlingsvejledning_2015_juni_final.pdf">Dansk Hypertensionsselskabs behandlingsvejledning fra 2015</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.nbv.cardio.dk/hypertension" target="_blank">Dansk Cardiologisk Selskab, Behandlingsvejledning, Arteriel hypertension </a></li> <li>DSAM vejledning: <a href="https://vejledninger.dsam.dk/hjerte/?mode=visKapitel&cid=1066&gotoChapter=1066">Iskæmisk hjerte-kar-sygdom; udredning og behandling af hypertension</a></li> <li>DSAM vejledning: <a href="https://vejledninger.dsam.dk/hjerte/?mode=visKapitel&cid=1062&gotoChapter=1062">Iskæmisk hjerte-kar-sygdom: Risikovurdering og score</a></li> </ul> <h2>Animationer</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=EEE771668B304DBCAB47BF7ECA409EEE&_z=z">Hvordan arbejder hjertet</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=E97223C3010242A189248C4406BA7804&_z=z">Blodtrykket</a> </li> </ul> <h2>Undervisning</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=B19634C01A544D1B8B9FB32A37E27758&_z=z">Om højt blodtryk</a></li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=32BC9B29A2634109A43ED5C849C9BDA7&_z=z">Råd om sund kost</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=5609AE5DB88B4F8381F1807F9EE755FD&_z=z">Om hyperlipidæmi</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1553</TextField> <TextField Name="PageTitle">Højt blodtryk</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Højt blodtryk</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2021-05-25T15:35:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{E31688BC-0D3C-40EC-9FA4-4BB268B6818A}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{07362210-0D74-4557-A3A6-A5050337C9D7}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">R03, R03.0</TextField> <TextField Name="ICPC2">K85 K86 K87</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Højt blodtryk giver i sig selv sjældent symptomer, men øger risikoen for hjertekarsygdom. Grænse mellem normalt og forhøjet blodtryk: klinikblodtryk 140/90 mmHg eller derover og hjemmeblodtryk 135/85 mmHg.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anvi</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">arteriel hypertension, Blodtryk, hypertention, hypertoni, Højt blodtryk, Nyrearteriestenose, hypertension</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
48.220 characters